To lækre og lette salater

Salat med asparges og portobellesvampe

Salater

Hvis du er en af dem, der jævnligt er så elskværdig at kigge forbi min ydmyge lille weblog, så er du sandsynligvis også nået til den erkendelse, at salaterne er underrepræsenteret.

FØLG MIG ENDELIG HER PÅ INSTA

Det skyldes sådan set ikke, at jeg ikke tilbereder dem og spiser dem. For det gør jeg stort set hver dag som supplement til pastaretter, grillmad og gryderetter. Men ofte bliver det bare en selvfølge, at de er der, og jeg glemmer at tage billede af dem og også at skrive ned, hvad der var i dem.

Men det hænder, at jeg husker det. Og disse to salater var virkeligt lækre. Det kan måske synes helt tåbeligt at skrive en opskrift ned på en salat, da man jo kan se, hvad der er i, men jeg tillader mig alligevel at gøre det for inspirationens skyld.

Salat med  asparges og portobellosvampe

Denne salat er rigtigt lækker og fungerer godt som en forret, som alle kan sidde og nippe til. Først skærer du dine portobellosvampe ud i tynde skiver og rister dem ved halvhøj varme i en lille smule olivenolie, så de smider væske. Krydr dem med salt og peber. Tag dem af panden og gør så det samme med grønne asparges. Blot et minut eller to.

Anret dem sammen med cocktailtomater og hæld så lidt chilimayonnaise henover. Du kan enten lave din egen – det er klart bedst – SE MIN OPSKRIFT HER, eller du kan bruge denne fra Sriracha. Og så lidt persille eller koriander.

Tomatsalat med grillede peberfrugter

Tomatsalat med grillede peberfrugter

Denne salat er også dejligt let at lave. Lige med det ene minus, at du skal bruge lidt energi på dine grillede peberfrugter. Nu er det tifældigvis så heldigt, at jeg her fortæller, hvordan man gør. Og ja … de kan sagtens grilles i en ovn. Det plejer jeg at gøre.

Her kan du følge mig på Facebook

Ellers skærer du cocktailtomater eller San Marzanotomater i små stykker og skærer rødløg i tynde skiver. Giv det en ret pæn portion havsalt og derefter et skvæt balsamico og en rigtig god olivenolie. Denne er en af mine yndlingsolier.

Bland det hele sammen og lad det stå gerne et kvarters tid, så smagene blander sig. Det er kun tomatsalater, hvor det er en fordel, at det står og trækker lidt ved stuetemperatur. I det hele taget må tomater virkelig aldrig komme ind i dit køleskab. De tomater vi får her til lands uden for sommersæsonen er triste nok i forvejen.

God fornøjelse derude. <3

Choripán – den geniale argentinske hotdog

Choripan

Choripán

Det her, mine herskaber, er en af mine nye yndlingsretter. Det er egentlig en form for streetfood, som man serverer utallige steder i Argentina, men også i både Brasilien og Uruguay. Gerne i forbindelse med en fodboldkamp.

Det behøver man ikke her til lands, men jeg tror ikke, at nogle af mine venner ville være kede af at få sådan en fætter stukket i hånden, næste gang vi ser bold og drikker en røvfuld øl.

LÆS OGSÅ: Hot Doggety! Nu skal du have pølse

Navnet er sammensat af chorizo, der jo er disse stærkt krydrede paprikapølser fra Spanien, som man efterhånden kan få i de fleste supermarkeder og så pán, der mig bekendt betyder brød. Det ville i al fald være mit udgangspunkt med mit beskedne bekendtskab til de latinske sprog.

Følg FoodRoar på Facebook heeeeer <3

Det tager ingen tid at lave, og det kan dårligt sammenlignes med en hotdog smagsmæssigt. Det er en helt anden art.

Steg dine pølser (eller grill dem – endnu bedre). Giv dem ret lang tid, så de smider rigtigt meget fedtstof. Bliv nu ikke forskrækket over, hvor meget …

LÆS OGSÅ: Mine 11 grundregler i køkkenet

Chimichurro

Dernæst laver du din chimichurro. Du finthakker rødløg, persille, hvidløg og tomat, hvorefter du blander det med først hvidvinseddike og citronsaft og derefter olivenolie.

Varm dine pølsebrød eller brug et lækkert helt blødt flute og skær så pølserne over på langs, mens du imens sender din ekskæreste en tanke.

Drys din chimichurro oven på, og nu har du en helt utroligt lækker choripán – lige til at spise.

Til en choripán skal du bruge

2 stk god chorizo (rå – ikke den slags tørrede, som du kan servere koldt på et tapasbord) 1 pølse per choripán.

Store pølsebrød eller et flute

Chili – 1 stk

Rødløg – 1 stk

Hvidløg – 2 fed

Persille – en lille håndfuld

Olivenolie – 2 spsk

Tomat – 1 stor eller tre små

Vineddike – 1 spsk

Citron – et godt skvæt

Salt og peber

Lækker paella for begyndere

Paella med rejer, blæksprutte og venusmuslinger.

Paella med rejer, blæksprutte og venusmuslinger.

Paella

Hvad, siger du måske. Kalder jeg dig en begynder helt uden at kende dig? Det skal du ikke tage så tungt. For jeg selv selv nybegynder i faget. Og det er godt, fordi jeg på den måde kan garantere dig, at retten er så ligetil at lave, at den lykkes hver gang.

Følg mig på Facebook og få madtip samt private billeder og film

Siden mit første forsøg for et par uger siden har jeg nemlig lavet en paella to gange mere og hver gang med et i al ubeskedenhed formidabelt resultat. Første gang var i Spanien, hvor eg var så heldig at residere i et par uger i henholdsvis Cadaqués og Sant Feliu de Guixols på Costa Brava nord for Barcelona.

Følg mig her på Instagram

Lækre spanske supermarkeder

På de kanter er supermarkederne helt fantastiske og bugner af friskfangede fisk og skaldyr. Sådan er det desværre ikke herhjemme, men i de fleste større byer er det heldigvis muligt at få lækre, friske fisk, som er en af de vigtigste ingredienser i denne paella.

Supermarked Sant Feliu.

Her et helt almindeligt supermarked i den lille by Sant Feliu de Guixols.

Retten stammer egentlig fra Valencia-regionen, hvor man i mange år har dyrket ris i de store vådområder. Det var fattige bønder, der såede og høstede risene, og derfor supplerede de den med det, de nu kunne finde i de overrislede marker. De var blandt andet snegle og frøer. De var først senere, at man opfandt den mere almindelige turistversion med dyre fisk, skaldyr og oksekød.

LÆS OGSÅ: Matrosens havtaske – min catalanske livret

Sådan gør du

Først varmer du olivenolie op i en stor, dyb pande. Tilsæt først bacon i tern og lad dem blive gyldne. Dernæst løget, som du har skåret i små tern. Sauter dem i fedtstoffet, indtil de er bløde. Dernæst tynde skiver hvidløg, som ikke må brænde på.

Risene skal nu i og suge til sig af fedt- og smagsstofferne og røres godt rundt i et minuts tid, før der skal bouillon i. Sørg for at den dækker risene og mere til. Nu er det i med safrantrådene, som dog kan udelades. De er monster-dyre, men tilføjer en lækker, floral smag.

LÆS OGSÅ: Pescaditos fritos – små friterede fisk

Læg dine rejer, blæksprutteringe (evt skåret i skiver) og muslinger i gryden, og krydr med peber og evt nogle stilke persille, som du kan fjerne igen senere for udseendets skyld.

Lad det simre en 15 minutters tid under låg, og når du åbner, ligger der den fineste paella. Sørg for, at alle muslinger har åbnet sig. De, der ikke har, smider du ud.

Husk du kan bruge præcis de fisk eller skaldyr, du holder af. Kun fantasien sætter grænser. Blåmuslinger er oplagte, da de er langt billigere og lette at få fat i herhjemme. Du kan også lave den med kylling eller oksekød. Eller begge dele.

LÆS OGSÅ: Laks med citronrisotto, dild og parmesan

Paella med skaldyr

Min paella med skaldyr


Du skal bruge

Paellaris (almindelige parboiled ris kan også bruges. Cirka 100 gram per person)
Fiske- eller hønsebouillon (1 liter)
Bacon (100 g)
Hvidløg (3 fed)
Løg (1 stk)
Olivenolie
Rejer
Blæksprutte (jeg har brugt calamares)
Venusmuslinger (du kan også sagtens bruge blåmuslinger)
Friske rejer
Persille
(Safran – nogle tråde)

Pescaditos fritos – små friterede fisk

Pescaditos fritos – friterede småfisk

Små friterede fisk

Hvis der er noget, der ellers kan gøre mig i sommerstemning, så er det smagen af friterede fisk.

Jeg har fået det et utal af gange i både Spanien og Italien, og mon ikke det er noget, man kan få rundt om hele Middelhavet? Herhjemme er jeg kun stødt på den lille ret i Torvehallerne, hvor der ligger en lille tapasbar. De får fiskene fra fiskehandleren lige overfor, og det koster dem næppe mange kroner.

For hele tricket er, at der er tale om nogle af de billigste fisk, man kan opdrive. De fleste vil nok betegne dem som skidtfisk. Man kan godt bruge ansjoser, men her til lands er det oplagt at bruge smelt. Ja, det hedder de altså. Det er bittesmå stimefisk, som spises hele. Ja, hele.

Det er givetvis ikke noget for alle, og jeg skal gerne indrømme, at min kone ikke gider dem. Men det er hendes tab, hvis du spørger mig. For jeg elsker dem.

Få inspiration til flere lækre tapas her::

Forestil dig at sidde på en lille tapasbar et sted ved den spanske kyst, mens du drikker en iskold caña – altså en lille fadøl – og tjeneren så smider denne her op på disken. Du tager din citron og presser den nedover, mens du nyder smagen af Middelhavet. Den kan naturligvis også nydes med et glas rosado eller måske en hvidvin. Lige præcis denne synes jeg dog, der hører kold øl til.

Det tager kun fem minutter

Nuvel, lad os komme til sagen. Du køber dine små smelt – eller fanger dem selv. De bør ikke koste ret meget, da det ellers er nogle, som fiskerne ikke kan få solgt herhjemme. Du kan sikkert også bruge løjer fra den lokale sø.

Få fat i en god fritureolie og varm så op til trekvart varme.

Drys hvedemel på en tallerken og blandt eventuelt lidt salt og peber i. Jeg synes dog, det kan være svært at styre saltbalancen, med mindre jeg gør det til sidst.

Sørg for at fiskene er helt dækkede af melet og drys det overskydende af og sænk dem ned i ønskebrønden.

Vær klar til at tage dem hurtigt op igen. Er olien tilstrækkeligt varm, kan de være klar på under et minut. De skal være sprøde og gyldne.

Drys dem med salt og pres en citron henover. Server dem med aïoli. Det er jo dybest set bare en mayonnaise med hvidløg. Hvordan du laver den, kan du se her.

Ellers så lav en snydemayonnaise med eks. Hellmann’s plus presset hvidløg.

Velbekomme!

Du skal bruge

Smelt – ikke alt for mange per person. Det er bare en tapa. Det er lidt voldsomt at æde sig mæt i.

Mel

Fritureolie

Citron

Salt og peber

Aïoli (mayonnaise med hvidløg)

Matrosens havtaske – min catalanske livret

Matrosens havtaske - rape a la marinara.

Matrosens havtaske – rape a la marinera – er en rustik og meget velsmagende fiskeret fra Catalonien.

Matrosens havtaske

Som så ofte før startede det hele et helt andet sted.

Pudsigt nok oplever jeg i det daglige, at folk efterhånden forbinder mig meget med Italien. Jeg bliver ofte spurgt om tip til rejsen i Rom, Firenze eller på Sicilien, og det sker heller ikke sjældent, at jeg bliver bedt om at afgive en pastaopskrift. Det gør mig både stolt og glad, og der er da intet, jeg hellere vil.

Men jeg har regnet lidt på det, og jeg har faktisk været næsten lige så mange gange i Spanien – dog uden de samme rundrejser. Og mellem os kan jeg på en række områder faktisk bedre lide det spanske køkken. På plussiderne tæller eksempelvis de spanske vine fra særligt Priorat og Ribera del Duero, som er mine absolutte favoritter, og ligeledes den spanske sortfodsskinke – Jamon Iberico Bellota – der næsten kan give mig fugtige øjne af velsmag.

Jeg er vild med den spanske no shit-tilgang til maden. Her bruger man ikke så meget energi på at anrette det perfekt, men til gengæld giver man den en over nakken, når det gælder smag. Det står i skærende kontrast til det subtile italienske køkken, hvor man for enhver pris skal underspille smagen, så alle de små nuancer træder tydeligst frem. Italien tiltaler i ekstrem grad min indre æstet med sine smukke bygninger, biler, sko, design og fokus på detaljer, mens min indre Hemingway er vild med den spanske ligefremhed, hjertelighed og ærlighed uden fancy indpakning. Det er som at sammenligne blodappelsiner og artiskokker. Eller noget …

Denne ret stødte jeg første gang på i Barcelonas hyggelige fiskerkvarter, Barceloneta. Rape a la marinera eller matrosens havtaske er en ret, som på alle tænkelige måder føles som at få havet helt nær. Det er med garanti startet som en fattigmandsservering, men i dag, hvor fisk er så satans dyrt, er det desværre ikke nogen billig omgang. Men sådan må det altså være. For den smager aldeles herligt. Du skal jo heller ikke lave den tre dage om ugen.

Havtasken – verdens grimmeste fisk

Havtaske (Foto: Wikicommons)

Først og fremmest skal du have fat i en havtaske. Det er en af de mindst charmerende fisk, du kommer til at støde på. Med sit enorme gab og smalle, koniske krop ligner den et fortidsuhyre fra dybet, og det er vist også nærmest det, den er.

Havtaskefilet

Den smukke kød er til gengæld anderledes herligt og fast.

Regn med 100 gram fisk per person.

Skær den i skiver af en centimeters tykkelse og drys dem på begge sider med salt og peber og sæt dem til side. Kog en lille håndfuld mandler og smut dem. Mas dem derefter.

Skær havtasken i tynde skiver.

Skær havtasken i tynde skiver.

Skær et lille løg i små tern og tag tre fed hvidløg og skær dem i papirtynde skiver. Derefter rister du en skive lyst brød. Det er ikke så afgørende hvilken type.

Først vender du fiskestykkerne i hvedemel, hvorefter du steger dem gyldne i rigeligt olivenolie. Du skal ikke fedte med det. Tilsæt gerne også lidt smør. Det gør man ikke i Catalonien, men …. det smager jo godt.

Tag dem op og læg dem til side og sauter herefter løget, indtil det er blødt. Herefter er det i med hvidløget samt en halv chili .

Giv det et minuts tid, og så er det i med en håndfuld hakket persille samt brødet, som du har skåret i små tern og mandlerne.

Hæld et glas hvidvin i, og lad det koge lidt ind. Herefter blender du det hele, lægger det tilbage i panden og tilsætter din fiskefond.

Fiskestykkerne kommes tilbage i panden sammen med dine store rejer. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Lad det simre i kort tid, indtil det har fået en tæt konsistens, og rejerne er færdige. De skal ikke have ret lang tid. Du kan også anbringe det i en ovn i et ildfast fad. Jeg synes, det er lettest på denne måde.

Server det i panden og drys frisk persille henover. Spis det med et godt brød til, som du dypper i den tætte sauce.

Matrosens havtaske - rape a la marinera.

Matrosens havtaske – rape a la marinera.

Det smager altså helt utroligt godt. Engang vovede jeg endda at servere den for min franske kokkeven, der har haft en restaurant i La Rochelle, hvor han havde en Bib Gourmand i Michelin-guiden. Har roste den til skyerne. Det var stort for mig.


Du skal bruge

Havtaske – mindst 100 g per person (hvis du vil bruge en anden fisk, skal det være af en type, der ikke falder fra hinanden – eventuelt et skaldyr)
Rejer – store flotte, ukogte af slagsen – disse er fra Argentina og er røde også i rå tilstand (købt i Torvehallerne)
Brød – 1 skive
Fiskebouillon 2-3 dl
Hvidvin – 1 glas
Persille – 1 håndfuld
Chili – efter behov (det er ikke en stærk ret)
Hvidløg – 3 fed
Løg – et lille
Olivenolie
Salt
Peber
Hvedemel