To lækre og lette salater

Grøntsagslasagne med skruer

Denne grøntsagslasagne ligner måske ikke alverden. Men den smagte herligt og er en smart måde at komme af med sine pastarester.

Denne grøntsagslasagne ligner måske ikke alverden. Men den smager herligt og er en smart måde at komme af med sine pastarester.

Grøntsagslasagne

Hvad gør man, når man pludselig finder ud af, at man er løbet tør for pastaplader? Man skruer naturligvis et alternativ sammen.

Det hører så absolut til sjældenhederne, at jeg går ned på pasta her i huset. Men ganske uventet var det slut med lasagneplader, da jeg skulle samle min lasagne. Gode råd var dyre, og jeg besluttede mig for at gå alternativt til værks. Således havde jeg forskellige pakker med rester af pasta secca – heriblandt fussili (også kendt som skruer), der fik lov at danne den kulhydratiske base i mit vegetariske måltid.

Skulle du ønske at lave versionen med oksekød, så klik i stedet her.

Giv den tid

Det er ikke ligefrem en skønhedsåbenbaring, men den smagte herligt. Og så føltes det egentlig ret godt ikke altid at spise kød. For selv om det ikke er til at se, så er denne lasagne lavet med den køderstatning, som forhandles af blandt andet Føtex. Det er et 100 procent plantebaseret produkt, som jeg først var ret skeptisk over, men som faktisk ikke er så dumt endda. Det er jo ikke kød og smager heller ikke decideret som kød. Men som et selvstændigt produkt fungerer det rigtig fint i retter, som eksempelvis kødsauce.

Ligesom med rigtigt kød bør du dog give det tid, så fibrene bliver mest muligt kogt ud.

I store træk skal du sådan set bruge en kødsauce eller en ragú først.

Jeg kunne gentage mig selv, eller jeg kunne bare gøre det utroligt nemt og linke til denne af slagsen. Den smager aldeles fortrinligt.

Lav din egen bechamelsauce

Når ellers du har den klar, så er det om at lave en bechamelsauce. Du kan enten klikke her eller gøre sådan:

Tag en pæn klump smør og smelter den i en gryde, hvorefter du under omrøring tilsætter mel. Når det er rørt ud, hælder du under omrøring mælken i og smager til med salt, peber og en anelse muskatnød.

Lad nu være med at købe en færdiglavet af slagsen. Det er så let at lave og smager så meget bedre.

Derefter smører du et ildfast fad med olie eller smør og fordeler så snasket i rækkefølgen kødsauce, bechamel, skruer etc. Jeg plejer at rive en røvfuld ost eller lægge skiver af en caciocavallo øverst samt rasp.


Du skal bruge

Skruer (fussili)

Vegetarkød (fås i de fleste butikker)
Hakket tomat 1 dåse tomatpure
1 dåse hakket tomat
1 løg
2 fed hvidløg
2 stænger selleri
2 gulerødder
Timian
Hvidvin
Evt. oksebouillon
Salt og peber
Olivenolie

Bechamelsauce:
Mel – 2 spsk.
Smør – 3 spsk.
Mælk – 4 dl. helst sødmælk
Salt og friskkværnet peber – indtil den smager godt
Muskatnød – et par riv på jernet. Pas på du ikke overdriver

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To lækre og lette salater