Da jeg gik ned med stress

Her tankede jeg op i weekenden

Min store datter Eleonora nyder naturen ved Mölle Mosse.

Jeg elsker Mölle Mosse, som får tankerne til at flyve hen på Astrid Lindgren og barndommens eventyr.

Kullaberg

Det er sikkert ikke alle, der ved det. For så godt kender vi jo heller ikke hinanden.

Men selv om jeg har levet hele mit voksne liv i København, så er jeg vokset op i en forstad nogle kilometer nordpå – lige op ad Hareskoven. Og min familie har altid haft sommerhus i den lille hyggelige by Mölle ved Kullaberg Naturreservat.

LÆS OGSÅ min guide til Kullaberg

Så faktisk er jeg et naturmenneske, der bare holder mest at at tilbringe det meste af mit liv i byen.

Det hænder således jævnligt, at jeg får trang til at komme ud i naturen, og ingen årstid er så smuk og givende som efteråret. I denne weekend faldt det da også så heldigt, at jeg skulle besøge min mor, der bor alene i Mölle, og det er et rent slaraffenland for en bybo.

Aftenudsigten fra min mors altan. Man kan skimte Oslobåden.

For her kan man nemlig gå direkte ud i have eller natur og plukke ting, man kan spise. Og det er noget, der tiltaler min indre amatørkok.

Min mors æbler er et helt kapitel for sig selv. Hun har to træer i haven, og de er mere end 100 år gamle. I 1920’erne var huset et gartneri, og det betyder, at sorterne er særligt udvalgt og nogle man ikke finder i butikkerne i dag.

Jeg elsker disse æbler fra min mors forhave, men jeg kan ikke huske navnet. Noget med mac eller mag …

Det er ganske enkelt de bedste æbler, jeg nogensinde har smagt. Nu har jeg hjemført nok 20 kilo af dem. Satans også, at min juicer er gået i stykker!

LÆS OGSÅ: Fennikelsalat med æble, gulerod og squash

Men ellers så er det vandringerne på klipperne og skoven på klipperne, der er noget helt særligt. Her kan man om foråret finde ramsløg, om sommeren skovhindbær og blåbær, og om efteråret er der svampe og brombær.

Jeg forestiller mig ikke, at jeg nogensinde for alvor får lyst til at flytte fra Vesterbro. Men det er helt essentielt for mig, at jeg også har kontakt med den anden del af mig – med naturelskeren.

Sådan er det også for min familie, der har godt af at blive trukket lidt ud af den bymæssige bebyggelse i ny og næ 🙂

Vi tog en familieselfie fra Kullabergs Naturreservat.

Og så er der jo det med svampene. Der er desværre mange om budet på Kullaberg. Men det lykkedes mig med lidt sporhundesans at finde en rigtig pæn mængde blandede rørhatte – herunder svampenes konge, Karl Johan. Nye opskrifter følger. Men indtil da kan du bruge denne:

Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Det var så en sjælden omgang sludder for en sladder herfra. Men nogle gange er det vel også okay ikke at have det store på hjerte og bare fortælle, at jeg er tanket op igen efter nogle krævende uger på arbejds- og privatfronten.

Godt efterår til jer alle. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da jeg gik ned med stress