Fennikelsalat med æble, gulerod og squash

Cheeseburger med kantareller og bløde løg

Cheeseburger med kantareller, bløde løg og chilidip.

 Cheeseburger med kantareller

Hvis det nu ikke er første gang, du er endt her på min blog, vil du sandsynligvis vide, at jeg holder meget af burgere. Alle slags burgere.

Det har faktisk ikke altid været sådan. For engang var de for mig gode, men ofte ligegyldige. Men i de senere år er jeg begyndt at tage dem lidt mere seriøst og har droppet nogle af de dårlige vaner. For eksempel dem med at lægge ligegyldige agurke- og tomatskiver i.

LÆS OGSÅ: Grillet bearnaiseburger – så forkert, men dog så rigtig

I går forsøgte jeg mig så med en ny variant over burgertemaet. Det er måske ikke noget stor revolution på burgerscenen, men det smagte sgu godt, og jeg synes også, at billederne er ganske appetitvækkende trods mine nogenlunde begrænsede talenter som fotograf.

Følg mig her på Facebook … Please, vil du ikke nok. 😉

Helt kort lagde jeg ud med at riste mine kantareller ved medium varme, indtil de havde smidt noget væske. Dernæst tilførte jeg smør og tilsatte et finthakket løg, som jeg sauterede med kantarellerne, indtil de blev helt bløde. Jeg krydrede med salt, peber og til sidst balsamico, for at give sødme til blandingen. Så satte jeg dem til side.

Cheeseburger med kantareller, bløde løg og chilidip.

LÆS OGSÅ: Burger med grøntsagsfritter og chilimayo

Jeg blandede det magre oksekød med salt og peber og formede bøffer af dem, som jeg stegte ved ganske høj varme. Grillen fik en fridag i går (sandheden er, at jeg ikke havde husket at købe kul).

De blev krydret med salt og peber og vendt, hvorefter en velvoksen skive cheddar kom på.

Jeg byggede burgeren op med mayonnaise på bollens skæresider og lagde herefter et par blade romainesalat og bøffen på. Så syltede agurker og endelig kantarelblandingen. Til sidst fik den et pænt skud af min hjemmelavede chilidip.

Følg mig her på Insta

Behøver jeg sige, at det var godt?

Kantarellerne er ganske milde, men jeg synes alligevel, at de tilfører noget lækkert til cheeseburgeren sammen med de bløde løg. Det er i virkeligheden en rigtig efterårsburger.

Cheeseburger med kantareller, bløde løg og chilidip.

Cheeseburger med kantareller, bløde løg og chilidip.


Til din cheeseburger med kantareller skal du bruge

Hakket oksekød (150 g per burger)
Briocheboller (læs her hvordan du VIRKELIG IKKE skal bage dem)
Mayonnaise (Hellmann’s, Heinz eller hjemmelavet – sådan laver du mayonnaisen)
Et salatblad eller to (eks. romaine)
Cheddarost
Syltede agurker

Cheeseburger med kantareller
Til kantarelblandingen

Kantareller (en lille håndfuld per burger)
Løg – 1 stk
Smør til stegning
Balsamico
Salt og peber

Chilidip

Røde chilier
Tomatpuré
Sukker
Hvidvinseddike
Salt
Evt koriander
Vegetabilsk olie

SE HVORDAN DU LAVER MIN CHILIDIP HER

Du kan også lave versionen uden chilidip. Den ser sådan ud.

Cheeseburger med kantareller.

Cheeseburger med kantareller.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fennikelsalat med æble, gulerod og squash