Reklame: 3 situationer hvor intet holdt mig tilbage

Spansk kyllingegryde med chorizo

Spansk kyllingegryde med chorizo

Masser af saft og kraft i denne spanske kyllingegryde med tomat og chorizo.

Spansk kyllingegryde

Nu har jeg valgt at kalde retten for spansk kyllingegryde med chorizo. Det betyder ikke, at den som sådan er spansk. Ikke andet end at den i min ynkelige, lille hjerne godt kunne tænkes at være det.

Men måske er det lidt ligesom med ‘svensk pølseret’. Jeg er selv halvt svensk, og ingen svensker har nogensinde fået en svensk pølseret serveret i Sverige. Og for kun at gøre ondt værre tilberedes den vist endda med røde pølser, som man i hvert fald indtil for nylig slet ikke solgte i Sverige.

Men enkelheden i denne ret samt det faktum, at der er brugt ingredienser, som man finder overalt i Spanien får mig alligevel til at tænke, at den føles og smager spansk.


Gryderet på lyntid

Som med de fleste andre gryderetter er den meget, meget let at lave. Og som et ekstra plus behøver den ikke at simre i timevis. I princippet kan den spises, så snart kyllingelårene er kogt igennem.

Men altså. Nu til retten. Det er rørende nemt. Varm olivenolie op i en stor gryde og sauter et hakket løg. Når det er blødt, så er det til til at lægge de meget tynde skiver af hvidløget i, hvorefter du tager dem op. Herefter bruner først skiver af en rå chorizo og siden kyllingelårene på alle sider. Skindet taget nu smag af chorizoen. Hæld løg og hvidløg tilbage i gryden og hæld et glas hvidvin over – har du kun rød, er det også helt fint.

Lad det fordampe lidt. Så hælder du to dåser tomat i og putter, hønsefond, rosmarin, laurbærblade og timian ned i gryden.

Lad det simre ved mellem varme i en halv times tid, smag til med mere salt og peber og den er klar til servering. Den kan enten spises sammen med løse ris eller med et godt brød.

Du skal bruge

8-12 kyllingelår eller en hel parteret kylling
Chorizopølser – en pakke
Hakket tomat eller flåede tomater – 2 dåser
Løg – 1 stk
Hvidløg – 3 fed
Rosmarin
Timian
Vin (helst hvid)
Laurbærblade – 2 stk
Hønsebouillon/fond
Salt
Peber

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reklame: 3 situationer hvor intet holdt mig tilbage