Er det her byens bedste vongole?

3 byer du skal besøge i Puglia – Italiens smukke hæl

Polignano a Mare.

Polignano a Mare.

Puglia – Italiens smukke hæl

Hvor skal man egentlig starte. Jeg har været italiensfarende et utal af gange, men støvlelandets sydøstlige del var mig indtil sidste sommer endnu ukendt territorium. Puglia hedder den, hælen. Eller Apulien på dansk. Men smag lige på ordene. Det første lyder altså ikke overraskende bedst på italiensk.

Vi er helt dernede, hvor Syditalien viser sig fra sin mest syditalienske side. Hvor varmen er intens, hvor siesten er et livsnødvendigt gode, hvor maden trækkes op af havet, og hvor skønheden skal findes i enkelheden og i de spektakulære landskaber og det azurblå hav, der sine steder bringer mindelser frem om Grækenland.

SE MIN LILLE FILM FRA PUGLIA HER

Puglia er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Puglia er på alle måder inkarnationen af Syditalien. Her hersker en utalt utilfredshed og mistillid til et politiske system, arbejdsløsheden er høj, og forskellen på dem, der har og dem, der ikke har, er overvældende.

Turismen er i stigning, men vi er stadig i et på mange måder næsten jomfrueligt land, og mit bud er, at vi kun har set den spæde begyndelse til det deciderede indtog af folkestrømme. Så mit bud er, at vil du opleve hælen, før den er trådt dybt ned i masseturismens mudder, så er det om at komme afsted snarest muligt.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK

Jeg vil egentlig ikke bruge år og dag på at skrive stolpe op og stolpe ned om regionen. Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i nogle af mine billeder derfra og kort fortælle om dem.

Og for en god ordens skyld. Intet i dette indlæg er sponsoreret. Men jeg fik masser af gode tip til rejsen fra min ven Antonio Gaugnano, der selv kommer fra området, og som driver det sympatiske lille rejsebureau Let’s Puglia.

FØLG MIG HER PÅ INSTAGRAM

Så altså – her kommer udvalgte …

Pics fra Puglia

Polignano a Mare.

1. Poliganano a Mare

polignanoi

Det her er Polignano a Mare. Et af de mest spektakulære steder, jeg har besøgt i Italien. Det er et af de syn, man ofte ser i turistbrochurer. Det var en blæsende dag, og mit hår fløj rundt nede på den dybe strand, der var fanget mellem to kløfter. De fleste hernede var turister, og kun de færreste turde bade i det oprørte vand. Den gamle bydel ligger oppe til højre bag mig, og den er smuk som bare fanden.

Men det er ikke en by, jeg ville gide at bo i. Tjenerne var aldeles håbløse alle steder, vi besøgte, og der var i praksis ikke andet, der drev byen end turismen. Men så absolut et besøg og en strandtur værd. Se også billedet i toppen.

Polignano a Mare.


2. Otranto

otranto

Det her er Otranto. En lille perle så langt sydøst, man kan komme. Her er vi ikke ret langt fra Albanien. Byen er omgivet af nogle vidunderlige strande med krystalklart vand, hvor man kan snorkle og se masser af smukke fisk, krabber og søpindsvin.

Som turistbutikkerne skriver på deres t-shirts ‘Oh Tranto’. Skønheden er spektakulær, men man skal lede grundigt for at finde de gode restauranter. Eksempelvis oplevede jeg at få mit livs værste risotto. Aldeles uden smag, men med kanel! Sådan en kok burde dyppes i tjære og rulles i fjer og køres ud af byen på en Vespa.

vespa

Jeg har aldrig selv kørt på en rigtig Vespa. Kun kopier. Denne er en vintagemodel af den klassiske ‘hveps’ fra 1950’erne. Sådan en man så i enhver italiensk film med respekt for sig selv. Jeg tænker, den ville klæde mig.

Sæbebobler

Min store pige Eleonora leger med sæbebobler på en cafe i Otranto.

img_2632

Mig og min mindste datter Vera. Hun er så lille her. Men sød er hun nu.

snapseed-105

Her er vi på havnepromenaden i Otranto. Hver aften i en uge gik vi hen på den samme lille cafe, hvor vi blev betjent af en brysk lesbisk kvinde. Efterhånden udviklede der sig dog en lille sprække i hendes panser, og sidst på ugen var det lige før, man kunne ane et smil under det karseklippede hår, når vi inden aftensmaden bestilte vores to Spritz og vand til pigerne.

Otanto.

Vandet er simpelthen så lækkert. Her bader to unge mennesker fra klipperne.

Gelato

Un gelalo, signore Roar?

Otranto.

Otranto by night.


3. Monopoli

snapseed-103

Her er vi i den lille lystbåde- og fiskerihavn i hyggelige Monopoli. Det er en ualmindeligt charmerende lille by med en helt fantastisk lille piazza, hvor man kan sidde med sin drink eller en pastaret og se livet defilere forbi i slowmotion. Som det fremgår på billedet forneden, følte min dejlige kone sig også meget tilpas i Monopoli.

snapseed-104

img_2497

På dette billede fra den fine piazza i Monopoli er hele tre ting, jeg holder meget af. Og ja. Den ene er Aperol Spritz.

Monopoli

Den meget hyggelige Piazza Garibaldi i Monopoli. Her ligger flere gode restauranter. Blandt andet en af slagsen, hvor jeg fik en helt utrolig Spaghetti Vongole.

img_2527

Apperitivo i Monopoli hos Vini e Panini.

img_2516

Det her er mig. Min skjorte er blæst op, og jeg står på et af de mest trøstesløse steder i hele Syditalien. Bag ved mig står min lejebil. Det havde den gjort i flere dage. Jeg havde nemlig foretaget en langtidsparkering på en plads med de tilladte hvide striber, men imellemtiden har byrådet i Monopoli så opsat et særskilt, fordi der er en Comedy Central Tour i byen. Da familien og jeg skal besøge nabobyen i bil, mangler noget. Bilen er der ikke. Gaden er ryddet for biler. Med stor hjælp fra nogle af regionens flinkeste folk, lykkes det efter mange telefonsamtaler at opspore bilen. Den er endt hos autoophuggeren De Martino.
Jeg får et lift til udkanten af byen til noget, der bedst kan beskrives som jordens røvhul, hvor jeg møder en lille, bebrillet mand med dårlige tænder, som får Billy Bob Thornton i ‘U-Turn’ til at ligne en nordisk gud. Et arrigt møgdyr, det er umuligt at føre en rimelig samtale med, men som giver mig to muligheder. At betale enten 1.800 kroner for at frigive min bil fra gidselsituationen eller alternativt 1.400. Så er det uden papirer og dermed lige ned i lommen på ham og hans venner på den lokale politistation. Jeg betaler og får min bil og glæder mig over, at det kun er en femtedel af, hvad Cartrawler har svindlet mig for. – Welcome to the South of Italy, siger de fantastisk flinke folk, der heldigvis er flest af hernede med et undskyldende smil.
img_2727

Mine piger. De ser så små ud. I dag er de næsten et år ældre. Min kone derimod er sjovt nok blevet yngre siden da …

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det her byens bedste vongole?