Penne med salsiccia picante og grønkål i tomatsauce

5 tips til den uspiselige All Inclusive-buffet

all-inc-2

All Inclusive-buffeten på et Gran Canarisk hotel jeg ikke ønsker at nævne her. Mine børn har aldrig før sagt nej til pasta, men dette kunne de ikke klemme ned.

Okay, så står du der ved All Inclusive-buffeten, og du har mest af alt lyst til at græde.

Men det skal du lade være med. For du har jo enten selv booket et hotel med dette tilvalg – ELLER du har fået rejsen foræret af et nært familiemedlem. Og så har du jo slet ikke noget at klage over, eller hur?

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Tingen er dog, at nu er du her, og du skal så prøve at få det bedste ud af det.

Nu spørger du nok: Jamen, har du været på All Inclusive-hotel? Og du kalder dig madblogger?

all-inc

Brunt i brunt. Jeg har ikke manipuleret med dette billede på nogen måde.

Og yes, det har jeg flere gange. De første mange gange var det et frynsegode, da jeg var rejseredaktør på Ekstra Bladet og derfor blev inviteret af de flinke rejseselskaber til at spendere noget tid på de hoteller, de tilbød kunderne. Disse hoteller var oftest af en glimrende standard, men fællesmaden langt under niveau. Den eneste undtagelse var hotellet Maritim Jolie Ville i Sharm el Sheikh, Egypten, hvor maden var decideret fremragende. Det var meget imponerende, og drikkevarerne blev endda serveret i rigtige glas af dygtige tjenere og var ikke sådan noget udrikkeligt sprøjt, som i de fleste andre ressorts.

Jeg sender dermed stadig en varm tak til Atlantis Rejser. Dem vil jeg meget gerne lege med igen, hvis jeg en dag får muligheden. 🙂

all-inc-4

Mine tre piger på den i øvrigt fine strandstrækning vest for Maspalomas.

Selskabsrejsen

Nuvel. I vinterferien havde jeg så for første gang i nogle år igen fornøjelsen af at besøge sådan et sted, hvor alt på forhånd er afregnet med rejseselskabet. Det var i udkanten af Maspalomas på Gran Canaria, og det var en gave fra min kone, der havde panikbooket noget et par dage inden min fødselsdag i januar.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

all-inc-3

Lad os bare sige, at det ikke ligefrem var et luksuriøst sted. Der lå mellem en række andre hoteller uden for gåafstand af resten af byen og var blot omgivet af rundkørsler og nordboer. Der var marginalt mere charmerende end i Herning, og marginalt mindre røvsygt end i Ølstykke.

Men lad os nu ikke bruge mere energi på mit ophold. For lad mig citere en gammel kollega fra tv-branchen. Du skal altid tænke på modtageren og hans eller hendes spørgsmål. ‘What’s in it for me?’ Og selv om du måske kan have en sadistisk nydelse i at høre om mine frygtelige charterophold, så er pointen vist, om du kan tage noget med dig herfra.

Mine 11 grundregler i køkkenet

Svaret er naturligvis et rungende ja. For jeg har begået en lille miniguide, som forhåbentlig vil bringe dig sikkert igennem All Inclusive-buffeten med mindst mulig lidelse til følge. Her er altså …


5 tips til All Inclusive buffeten

  1. Medbring din egen vin. Oftest er den gratis af slagsen udrikkelig. Hotellerne serverer den usleste vin for dig af to årsager. For det første er den uhyggeligt billig (du ønsker ikke at kende literprisen). For det andet er det et incitament til at holde gæsternes alkoholindtag og dermed uønsket adfærd nede på et rimeligt niveau.
  2. Begå ikke den klassiske buffetbrøler. At skovle al mulig forskellig mad op på samme tallerken, så sauce, fisk, salat og pommes frites flyder sammen til en endnu mere pervers vælling end den, det allerede er. Tag i stedet mange små tallerkener hen til bordet med små anretninger enkeltvis. Tænk på det som tapas. Uanset om du er i Spanien, Grækenland eller Marokko.
  3. Inddel disse tapas i serier. Start for eksempel med kolde fiskeretter og salater, gå så videre til patéer og derefter kødretter og endelig oste og desserter.Guide til den lækreste spanske skinke
  4. Undgå at møde op, når buffeten åbner. Vent mindst 20 minutter. I starten vil der være kø til det meste, og du ender sammen med alle tyskerne og pensionisterne. Og det vil du ikke.
  5. Find de små ting, andre ikke går efter. Måske er der nogle lokale specialiteter, som kokkene rent faktisk kan finde ud af at lave. De fleste turister undgår disse, fordi de helst vil have burgere, pommes frites og bøffer. Men i modsætning til de helt håbløse og seje kødstykker, der oftest er stegt til døde og derefter smidt i en sovs fra spand, kan du faktisk være heldig her og finde om ikke guld, så i hvert fald spiseligheder.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Penne med salsiccia picante og grønkål i tomatsauce