De fedeste madreklamer fra en anden tid


Rigtige læger anbefaler gin.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hverken er antropolog, forsker i madkultur eller sågar reklamemand. Men jeg har lidt en fetich, når det gælder gamle reklamer for mad og drikke.
Det er jo ikke, fordi jeg får en ubændig trang til at indtage det, jeg ser på billedet, men måske fordi det minder mig om en svunden tid. En mere enkel tid. En tid, hvor der altid var sommer og ubekymret leg. En tid, der aldrig har eksisteret. Lidt som at se en gammel film med Olsen-banden, hvor København aldrig har taget sig smukkere ud, hvor træerne altid er sprunget ud, og hvor solen altid skinner.
10 svenske madvarer du er nødt til at kende
Den anden dag fandt jeg en flok gamle madmagasiner frem, som jeg havde taget med hjem, da jeg for nogle år siden tømte min mors køkkenskabe, da mit barndomshjem efter min fars død skulle sælges.
Heriblandt var flere eksemplarer af henholdsvis Mad og Gæster samt Alt om Mad, der var to populære månedlige publikationer for husmødre i 60’erne og 70’erne. Førstenævnte havde altid en klumme skrevet af gastronom, skuespiller og sceneinstruktør John Price, der som bekendt var far til de i dag så berømte brødre James og Adam.
10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om
Jeg har affotograferet en række af reklamerne fra disse udgivelser, og jeg håber, du finder dem lige så fornøjelige som jeg. For reklamer afspejler jo i høj grad deres tid. De er jo netop et kultursociologisk nedfaldspunkt i en særlig æra.
11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten
Se bare her i …
De fedeste madreklamer fra en anden tid

Jeg er vild med denne reklame, hvor en moden herre kommer hjem til en yngre blond kvinde. Hun har sikkert stået i køkkenet hele dagen, mens han kommer hjem fra arbejde, skænker sig et glas Dubonnet – og mellem linjerne sikkert har planer om at ordne hende i ægtesengen før eller efter maden.

Sådan så mange af klassekammeraternes køkkener ud i min barndom.

I dag ville det være helt uhørt med annoncer, hvor der bliver røget cigaretter.

Bajere og chips. Man kan aldrig få for mange Kims …

Ja, det er jo en helt oplagt ting at hviske til sin sidedame …

Med et brunt forklæde er far gået i køkkenet. Hans testikler ligger sandsynligvis et sted ved siden af brødskiveskæreren.

Jeg vil ikke lyve. Jeg ku’ godt!

Ve det reklamebureau, der lavede denne her i dag med en husmor, der får lov at drikke en Ramlösa, efter hun har gjort hele hytten rent. Og bare rolig, mand. Hun tager ikke på, for den indeholder ingen kalorier.

Margarine. I dag anerkendt som det usleste produkt, man kan få for penge. Dengang signalerede det sundhed.

Jeg kunne ikke lade være med at medtage dette billede af yours truly, da det på alle måder signalere en andet tid. Det er taget i forbindelse med et interview med ejeren af Chicky Grill i Kødbyen. Stedet er stort set uændret siden 1972.

Jeg savner lidt de der små buttede Faxe Fad.

Il grande italiano.

Både barske mænd og kække piger kan trænge til sådan en.

Sandsynligvis det dårligste stykke reklametekst det år.

Men så pas dog på, at der ikke går i i den hund!

Ren, liflig drink? Og hvad laver John F. Kennedy på billedet?

Er det her Rytteriets Martin Buch?

Moulinex – DJØF’erens foretrukne grill.

Den store bagefest.

To ruller for ti kroner i … Nåh, nej. Nytto.
Ingen kommentarer endnu