Hapsere med chorizo, figen og champignon

De lækreste sliders med cheddar og specialdressing

Denne lækre, lille slider er et hit blandt både børn og tømmermændsramte voksne.

Denne lækre, lille slider er et hit blandt både børn og tømmermændsramte voksne.


Sliders: Nå, skal man nu have en guide til at lave noget så latterligt enkelt som en burger?

Nej, tilgiv mig. Selvfølgelig kan alle lave en burger. Jeg giver blot min metode videre her i håb om, at den enten kan bidrage med noget inspiration eller i det mindste give lyst til at spise en sådan.

Dog vil jeg påstå, at en burger ikke bare er en burger. Der er himmelvid forskel på den der triste sag, man kunne købe i provinsen i 80’erne, hvor der blandt andet blev brugt kinakål og Thousand Island-dressing, mens bollen smuldrede i stykker, og bøffen var fra en frostpose med seks stykker, der vist næppe nogensinde havde set en ko – og så til de der mundvandsfremkaldende sager, som man stadig oftere støder på i de danske byer, hvor man faktisk har taget den alvorligt som servering.

Chicken vindaloo – perfekt til fodboldkampen

En af de første ting, jeg vil gøre op med, er den der automattilgang til fyldet. For hvem er nogensinde blevet lykkelig af skivede agurker og tomater i burgeren? For det første falder de hele tiden ud, for det andet smager de stort set ikke af noget. Og så er sundhedsværdien af begge ganske lille. Det samme med det rå løg. Det er sjældent en nødvendighed. Min påstand er, at det mest er der på grund af vanetænkning. Sådan var det i al fald for mig i mange år.

Slidere er miniburgere. Og egentlig er der jo ikke mange andre grunde til at bruge sådanne, andre end at det er lækkert med det komprimerede format. Jeg kan godt lide, at man kan holde den med en hånd, uden at det hele sprøjter ud over det hele.

Burgeren altså, dit beskidte dyr …

Nå, lad os så komme i gang.

I din dressing blander du først og fremmest Hellmanns mayonnaise. Måske Fire store spiseskeer. Det er uden sammenligning den bedste, med mindre du selv gider at lave den. Dernæst en sød sennep (1 spsk) og en Dijonsennep (2 tsk). Et skvæt Tabasco og hvis du har lidt Worchestershiresauce, så også en skefuld af den. Rør den godt rundt og smag den lige til, hvis den ikke sidder helt i skabet.

Icebergsalaten – skær et halv hoved ganske fint – kommes ned i din dressing og vendes rundt.

Burgeren er lavet med det bedste oksekød, du har kunnet finde. Den er jo selve hjertet i retten, så det er ikke her, du skal gå på kompromis. Kan du selv hakke det eller købe hakket højreb, så er det at foretrække.

Fræk flæskestegssandwich med urtedip og rødkål

Rør salt og peber i kødet og intet andet. Form de små bøffer. Gør dem ret flade og på størrelse med en håndflade. De trækker sig sammen under stegningen.

Steg dem på en meget varm pande uden fedtstof. De skal være røde eller rosa indeni. Med mindre da, du er en af dem, der bare er nødt til at få sit kød gennemstegt.

Hot Doggety! Nu skal du have pølse

Når du vender dem, lægger du din cheddar på. Og skal den flyde lidt ud, så tilføj et lillebitte skvæt vand på panden og læg låg på i 20 sekunder. Dampen vil få osten til at flyde nedover burgeren. Det er desværre ikke mit trick, men noget jeg har lært af Jamie Oliver.

Rist bollen ganske kort på den ene side – enten på en pande eller i ovnen.

Saml skidtet! Det kan du vist godt uden en vejledning. 😉

Pitabrød med indisk krydret oksekød


Du skal bruge
Små burgerboller – (se hvordan du IKKE bager dem her)
Hakket oksekød (ikke alt for magert) – Er selv meget glad for Nemligs økologiske af slagsen)
Icebergsalat
Hellmanns mayonnaise
Tabasco
Sød svensk sennep – ellers bare den, du har
Dijonsennep
God cheddarost
Heinz ketchup
Relish (svensk Bostongurka) Kan du ikke få den, så bare brug syltede agurker i fine tern sammen med tilsvarende af lynsyltede rødløg (rødløg med eddike, salt og sukker)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hapsere med chorizo, figen og champignon