Andesaucen - den fedeste julegave til dine gæster

Tre tip til resterne af julemaden

 

miks

Julemaden kan ende i mange forskellige forklædninger. 🙂

Så sidder jeg her foran skærmen og skriver på en højhellig 1. juledag. Det er dagen derpå, og jeg har ryddet op siden klokken otte efter gårsdagens familiebesøg, hvor 17 mennesker blev bespist med både gås, and og ribbenssteg.

Alt var, som det plejer med lidt for stort indtag af andesauce, kartofler og et antal vine, som i dag kan tælles på to hænder i tomme flasker. Min familie hører ikke til den afholdende slags … Min familie hører VIRKELIG ikke til den afholdende slags …

Foruden de tomme flasker og en sønderbombet lejlighed med legetøj overalt, står jeg tilbage med en hel stegt and, der slet ikke blev spist, og mens jeg har planer om at servere den næsten som i går, så vil der alligevel være store mængder tilbage efter i aften, hvor der ikke er andre gæster tilbage end min 80’årige mor, der ikke spiser alverden.

Derfor tænkte jeg, at du måske som jeg har brug for en plan til, hvad man skal stille op med resterne af julemaden i stedet for bare at smide dem ud. For det ville jo være både synd og forkert.

Ribbensstegssandwiches

Det er ikke slankekost. Men det smager altså lidt for godt.

Det er ikke slankekost. Men det smager altså lidt for godt.

Således har jeg tre forslag til, hvad du kan stille op med julemaden. Først og fremmest er der jo ribbensstegen og rødkålen. Her vil jeg helt klart bruge noget til ribbensstegssandwiches. Det er super lækkert med din hjemmelavede rødkål til samt en korianderdressing.

Se hvordan du laver lækre ribbensstegssandwiches her

Og hvis du vil se, hvordan man IKKE bager bollerne, så læs med her 😉

And i rispandekage med friske krydderurter

Rispandekager med konfiterede andelår.

Rispandekager med friske krydderurter og and

Dernæst er der jo anden. Jeg elsker and i mange former. Og en af de bedste måder for mig er at tænke asiatisk. Således skærer jeg stykkerne i små skiver og laver lidt fiksfakserier, og pludselig har man en ganske anden og frisk ret.

SE HVORDAN DU LAVER DE LÆKRE ASIATISKE ANDERULLER HER

Patatas bravas friteret i andefedt

Det er næsten for let. Men mine 'dirty fries' de smager himmelsk og man genbruger julemaden på en smart måde.

Det er næsten for let. Men mine ‘dirty fries’ de smager himmelsk og man genbruger julemaden på en smart måde.

Har du husket at gemme dit fedt fra anden eller gåsen? Det er et fantastisk produkt, som fortjener en bedre skæbne end at ende i afløbet.

Mit ande- og gåsefedt er tilmed smagsberiget fra en masse rodfrugter, da jeg lavede juleanden. Det kan bruges til masser af ting. Men noget af det letteste og smarteste er at kombinere dem med resterne af de kogte kartofler fra i går.

Du skærer de kolde kartofler i tern på et par centimeter. Herefter opvarmer du rigelige mængder andefedt i en dyb pande. Når fedtet har opnået den ønskede temperatur, lægger du kartoffelstykkerne ned i og steger dem gyldne, sprøde og lækre. Rør ikke alt for meget rundt i dem, da de så kan smatte ud. Lad dem få en sprød overflade.

Server dem, som de er, eller evt. med aïoli. De smager himmelsk. Husk – det her råd kommer fra mig og ikke Sundhedsstyrelsen. Det er jo kun jul en gang om året.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Andesaucen - den fedeste julegave til dine gæster