Jeg kan ikke bage - kan du gætte, hvad det er?

Fræk flæskestegssandwich med urtedip og rødkål

Det er ikke slankekost. Men det smager altså lidt for godt.

Det er ikke slankekost, sådan en flæskestegssandwich med sprød svær og rødkål. Men det smager altså lidt for godt.

Okay, okay. Jeg har altså lige løjet dig direkte op i dit åbne ansigt. For det er slet ikke nogen flæskestegssandwich, der er på billedet.

Det er en ribbensstegssandwich. Og for at undskylde den frygtelige og fejlagtige rubrik, vil jeg i resten af dette indlæg gøre mit bedste for at gøre skaden god igen.

For når løgnen nu er indrømmet, er der faktisk ingen grund til at være ked af det. For ribbensstegen er jo flæskestegens mere fugtige fætter. Ham du hellere vil have til bords end den der tørre fyr, hvis mest erindringsværdige indslag på en hel aften er det, hvor han vælter sin citronvand ned i dit skød, mens han leder efter sine revisorbriller.

Så altså. Tag en ribbensteg i hånden og få flirteriet i gang.

Og har du glemt, hvordan man gør, så fortæller jeg lige her, hvordan du pifter din ribbenssteg helt op og giver den en omgang, den sent vil glemme:

OPSKRIFT: Ribbenssteg med varme krydderier og smag af jul

Og der er jo egentlig ikke så meget i det. Hvordan du bygger den op, er jo din egen sag. Men der, hvor du ikke har spildt dit tidskrævende klik ind til denne artikel, er i dippen og rødkålen.

Jeg ville også gerne inspirere dig til at lave nogle fantastiske brioche-burgerboller, men mit talent indenfor bagning er noget nær ikke-eksisterende. Måske endda mindre end det. Du skal dog være velkommen til at se, hvor galt det gik, da jeg prøvede at lave burgerboller til denne ribbensstegssandwich. Bare klik på dette link: Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Så drop dem og find i stedet en god opskrift et sted derude eller gør, som jeg endte med at gøre: Køb dem!

Sådan endte den med at se ud. Ikke så dumt faktisk. Men nogen burgerbolle er det ikke ;-)

Sådan endte mine egne brioche-boller med at se ud. Ikke så dumt faktisk. Men nogen burgerbolle er det ikke 😉

Start med rødkålen:
Varm smør op i en sauterpande på halv varme og læg laurbærblade, spidskommen, nelliker, grønne kardemommekapsler og allehånde i.

Efter et minut, hvor smagene er trukket ud i fedtstoffet kommes rødkålen på. Den skal røres rundt med jævne mellemrum, så det alt sammen falder sammen. Når det er sket, tilføjer du en æblechutney, æblemarmelade eller bare æblemost samt en sjat saftevand eller æblejuice. Herefter kan du justere med salt og sukker. Den skal sandsynligvis have ganske meget sukker – alt efter hvor meget og hvor sød din saft og æblemos er.

Lad det simre under låg i en times tid. Når din and eller flæskesteg er klar, så hæld en pæn portion af det overskydende fedt ned i kålen. Den smager helt fantastisk og tilfører også salt.

Lad den køle lidt af, så den er lun ved servering.

Hjemmelavet rødkål. Jeg har eksperimenteret med mange varianter, og jeg synes, denne er den bedste.

Hjemmelavet rødkål. Jeg har eksperimenteret med mange varianter, og jeg synes, denne er den bedste.

Du skal bruge
Rødkål – 1/2 hoved
Kardemommekapsler – 6 stk
Spidskommen – 2 tsk
Nelliker – 5 stk
Æblemarmelade/æblemos/chutney – 2 spsk.
Saftevand – et halv glas koncentreret eller juice
Salt
Sukker
Smør – 3 spsk.
Fedt fra and eller flæskesteg – så meget du kan få dig selv til

Så langt så godt. Så er det tid til dressingen. Det skal jo ikke blive ren slankekost, det her.
Du tager en god fuldfed yoghurt på 10 procent og iblander dijonsennep og Hellmann’s mayonnaise. Så hakker du koriander og blander det sammen. Dernæst giver du det et skud presset citronsaft samt salt, peber.

Kan du ikke lide koriander, så brug bredbladet persille i stedet.

Det var det.

Jeg bruger syltede agurker i min sandwich, men ellers er der vist frit slag.

Velbekomme, min ven.

Du skal bruge
Græsk yoghurt – 1 stor kop
Dijonsennep – 2 spsk.
Hellmann’s mayonnaise – 2 spsk.
Koriander – en håndfuld
Citronsaft – et pænt sprøjt
Salt og peber

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan ikke bage - kan du gætte, hvad det er?