Her er retten der gav mig traumer i Masterchef

Min romerske renselse

Denne film har en helt særlig betydning for mig. Ikke fordi den er voldsomt god, men fordi den var en del af en mental renselsesproces.

Jeg husker alt for tydeligt de dage sidst i januar 2015, hvor jeg kun udstyret med en helt ny iPhone 6 og appen iMovie besluttede mig for at tage til Rom og lave noget om mad.

Forinden var gået et halvt helvedesår, hvor min far blev erklæret dødeligt syg af kræft i bugspytkirtlen, og hvor min stilling som rejseredaktør på Ekstra Bladet blev udliciteret, hvorefter jeg til min store ærgrelse blev sat til at lave almindeligt nyhedsstof. Jeg følte mig på alle måder behandlet som skidt af ledelsen, og det endte med, at jeg gik helt ned med stress.

To uger efter opsagde jeg mit job gennem ti år. Jeg var i komplet vildrede, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mit liv. Det var sidst i oktober.

Min far døde aftenen inden min fødselsdag i januar, og jeg vidste, at det var tid til at se fremad. Tid til at vende et blad og starte på et nyt kapitel. Et kapitel der skulle begynde med, at jeg ville bruge mit liv på at gøre ting, der gjorde mig glad. Ikke på at henslæbe min tilværelse i et åbent kontorlandskab blot for at hive en fin løn hjem med en fordelagtig overenskomst, pension og feriepenge på siden.

Jeg husker, hvordan jeg i Rom lagde ud med at fortælle mine Facebookvenner om min situation, og hvordan jeg var klar til at komme videre. Og jeg blev voldsomt rørt over de mange positive og støttende reaktioner. Det gjorde et stort indtryk.

Min indlæg i Facebook hin smukke januardag i 2015.

Mit indlæg i Facebook hin smukke januardag i 2015.

Det betød naturligvis ikke, at alt blev godt fra den ene dag til den anden. Men det var på den rejse, hvor jeg for alvor følte, at jeg kunne komme videre efter min fars sygdom og død og mit følelsesmæssige og karrieremæssige nulpunkt.

Jeg ville lave filmen anderledes i dag. Nok også med mit Olympus-kamera og en microport. Men renselsesprocessen kunne ikke have været bedre med fire vinterdage i Rom med lange gåture, vin og store tanker.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er retten der gav mig traumer i Masterchef