Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Og det skete i de dage, at jeg i et anfald af overmod og manglende selvindsigt besluttede mig for at bage.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg trods min enorme interesse for madlavning aldrig har fundet det det mindste interessant at bage. Måske fordi jeg ikke kan finde ud af det. Eller omvendt. I hvert fald betyder det i praksis, at jeg aldrig eller kun meget sjældent bager andet end pizzaer.

Men fanden tog ved mig, og da jeg havde besluttet mig for at lave ribbensstegssandwiches af resterne fra gårsdagens ribbenssteg, tænkte jeg, at jeg var nødt til at lave bollerne selv.

OPSKRIFT: Den lækreste ribbenssteg med en smag af jul

Men det måtte for guds skyld ikke blive nogle af de der boller, jeg husker med gru fra caféburgeren i 90’erne, hvor de vejer et halvt kilo og tager al fokus fra indholdet. Derfor søgte jeg rundt på det der internet, og efter at have kigget på et par opskrifter, der så alt for komplicerede ud, og hvor de skulle ind og ud af ovnen i flere omgange, fandt jeg en passende en af slagsen hos en amerikansk foodblogger ved navn Life Made Simple.

Bollerne så flotte ud, og opskriften så så tilpas overskuelig ud, at selv jeg ikke burde kunne fucke up.

OPSKRIFT: Her er de bedste boller i karry

Men der er en stor forskel på, hvad der ikke burde kunne gå galt, og hvad jeg faktisk kan finde ud af, når det gælder bagning. Og jeg måtte endda gøre det hele i hånden, da min KitchenAid, som jeg købte i Santa Barbara for snart ni år siden, netop har givet op (hvis en interesseret sponsor læser dette, så MANGLER JEG EN NY KØKKENMASKINE, tak – hørte i det Kitchentime.dk?) .

Nå, jeg kan vist ikke skyde hele skylden på den manglende maskinpark, men måske i stedet skyde skylden på vejret. Tror jeg. For er det ikke noget med, at det har stor betydning for gærets evne til at hæve, hvordan luftfugtigheden og temperaturen arter sig? …

FØLG MIG PÅ FACEBOOK OG FÅ ENDNU FLERE FANTASTISKE BAGETIPS 😉

Okay. Lad mig vise, hvordan brioche-bollerne skulle have set ud.

Jeg lagde ud med at blande vand, mælk og gær, hvorefter jeg tilføjede de øvrige ingredienser. Jeg syntes egentlig, at jeg overholdt mængderne. Men allerede fra begyndelsen blev jeg irriteret. Jeg mindedes, hvorfor jeg hader at bage. Lortet klistrede. Jeg hader klister. Det var hårdt ad helvede til at røre rundt i, og da jeg ifølge opskriften burde have stået med en dej, jeg kunne lave en kugle af, stod jeg med en grød. Jeg læste et andet sted, at man ikke skulle lægge mere mel i, da det blot ville gøre bollerne massive.

Jeg lagde det til hævning, og en time eller to efter var grøden blevet dobbelt størrelse. En lille succes.

SPAR MANGE PENGE PÅ RESTAURANTBESØGET FØRST PÅ UGEN MED EARLYBIRD

Da jeg så skulle forme boller med hænderne og samle enderne på midten kom hidsigheden tilbage. Jeg prøvede at få grøden ned på en bageplade, men det hang fast i mine hænder, og jeg begyndte at råbe ukvemsord. Det flød ud, da jeg lagde det på pladen, men jeg tænkte, at det måtte gå. For i hvert fald ville de ikke blive massive og tørre.

Her skulle de så ligge en time og hæve videre. Desværre i selskab med det frygteligste produkt menneskeheden nogensinde har opfundet. Værre end både landminer og brintbomber tilsammen.

Jeg taler naturligvis om husholdningsfilmen. Rendyrket ondskab på rulle. Og denne elendige plastfilm, der enten krøller sammen eller nægter at sidde fast på den beholder, der skal dækkes ind, skulle endda smøres med fedtstof for at undgå, at bollerne kom til at sidde fast.

Jeg mærkede tårerne presse sig på, mens jeg afrevet stykke plastfolie efter plastfolie måtte opgive at få det til at sidde fast, og jeg selv smurt ind i olivenolie og indestængt vrede så min drøm om smukke burgerboller fedte ud i intetheden.

Til sidst lykkedes det halvt, og jeg satte mig ned og forbandede højlydt hele projektet og skrev ‘Burgerboller’ på en indkøbsseddel.

Jeg gik ud og handlede og kom så tilbage.

Bollerne var blevet værre end før. De var nu smeltet sammen, og jeg blev påny ramt af opgivenhed og en følelse af utilstrækkelighed. Jeg havde lyst til at smide det hele ud.

Jeg prøvede at pensle et par af dem med det resultat, at de faldt helt sammen. Jeg kastede i arrigskab penslen ned i vasken og prøvede i stedet at dryppe olien ned på bollerne. Eller hvad man nu kan kalde dem.

Det gik heller ikke, og jeg lagde dem i ovnen.

Efter fem minutter var de så blevet så hårde, at jeg kunne pensle dem. Og jeg fik påny mod på livet.

LÆS: 21 ting vi kan lære af italienerne – og omvendt

Desværre hævede de ikke nævneværdigt i ovnen. Så da jeg tog dem ud, lignede de alt andet end burgerboller.

På dette tidspunkt kunne jeg heldigvis kun grine af resultatet. Og … jeg fik en tanke.

Jeg havde nemlig ikke lavet burgerboller, men derimod en flok fremragende panini. Måske lidt for salte, men dog panini.

Så jeg skar med et vist besvær en af dem op og lavede denne ribbensstegspanino.

Hvad har jeg så lært af det hele?

1. Jeg kan stadig ikke følge en opskrift
2. Jeg kan åbenbart bage panini
3. Hvis jeg vil bage en chokoladekage, finder jeg fremover en opskrift på scones eller femkornsbrød.

Hvordan skal jeg nogensinde få lært at bage? Tips og tricks modtages hellere end gerne forneden. TAK! <3 <3 <3