Cremet spaghetti med squash, porre og broccoli

Spaghetti med æg, salumi, broccoli og courgette. Toppet med parmiggiano reggiano og frisk basilikum.

Spaghetti med cremede æg, salumi, broccoli, porre og courgette. Toppet med parmiggiano reggiano og frisk basilikum.


Godt nytår, gode venner. Her blev det godt nok knaldet ind med manér. Vi var godt nok kun fire voksne, men til gengæld forsvandt der syv flasker vin, en flaske vodka, en flaske Kahlua og syv retter mad. Og min egen værdighed, da jeg viste, hvordan man danser til mindst 30 af de bedste sange fra 90’erne.

Jeg betalte til gengæld en høj pris i går, hvor meget af dagen gik med selvmedlidenhed og trøstesløst tv-kiggeri. I det omfang det nu lader sig gøre med to søde og energiske børn på matriklen.

SE OGSÅ: Mamma Marinellas spaghetti pesto

Jeg tog dette billede Nytårsaften.

Jeg tog dette billede nytårsaften. Jeg er så heldig at bo på femte sal med en terrasse på sjette sal, hvorfra udsynet over smukke København er helt spektakulært hvert nytår.


Men hvad gør man så, når der skal laves aftensmad dagen efter, og man ikke gider at bevæge sig uden for en dør? Samtidig med at det skal være børnevenligt?

Man gør da som en rigtig husmor og leder skabene igennem for brugbare råvarer. Jeg startede med pålægsskuffen, hvor jeg havde nogle rester liggende fra mit lokale italienske supermarked. Der var et par skiver fennikelpølse (salami finocchiona), samt mortadella og lidt Parmaskinke. Dem skar jeg i små stykker og ristede dem i olivenolie sammen med et fed hvidløg.

SE OGSÅ: Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

I grøntsagsskuffen fandt jeg porre, broccoli og en halv squash, som jeg ligeledes skar i stykker og stegte sammen med kødstykkerne.

Jeg satte en gryde spaghetti over, mens jeg rørte tre æg sammen.

Da pastaen var al dente, hældte jeg vandet fra og lagde det ned til grøntsagerne og det afskårne pålæg.

Jeg blandede det godt sammen og tilsatte æggemassen, som jeg med blusset på halv varme sørgede for at gøre cremet. Husk det ikke må blive til røræg – så rør godt rundt i det og tag det af varmen efter kort tid. Giv det derefter parmesan og frisk basilikum og slut af med at hælde en lækker olivenolie ud over.

SE OGSÅ: Tre tip til den bedste kødsauce

Det viste sig at smage fremragende. I al ubeskedenhed. Lidt som en slags udvidet carbonara – bare med lidt andre ingredienser. Og så var det en god fornemmelse at bruge nogle ting fra køleskabet i stedet for at gå på Burgerbar 1. januar.

Tømmermændene? Nej, de blev ikke kureret, men bedre gik det da herfra.

Godt nytår til alle. 🙂

Du skal bruge
Afskåret kødpålæg (du kan også bruge kogt skinke, pepperoni, chorizo etc.) – er du vegetar kan det også helt udelades.
Squash – 1/2 stk
Broccoli – en håndfuld
Æg – et per person
Spaghetti – 100 g per person
Parmesan (har du ikke det, så vær kreativ og erstat den med en anden ost)
Basilikum (kan evt. erstattes med persille)
Hvidløg – 1 helt knust fed
Porre – 1 stk
God olivenolie

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese

Her er ingredienserne til den lækre vegetariske Spaghetti Pesto alla Trapanese, som mamma Marinella tilbereder den. Se videoen herunder.

Her er ingredienserne til den lækre vegetariske Spaghetti Pesto alla Trapanese, som mamma Marinella tilbereder den. Se videoen herunder.

Mamma mia! Den smagte altså godt, den ret fra mamma Marinella.

Men lad os lige tage den fra begyndelsen. For hvordan er en sød italiensk kvinde egentlig endt i mit køkken?

Allora. Jeg fik en dag en henvendelse på min Facebookside Niklas Foodroar (som du meget gerne må følge) 😉 fra to kvinder, som kunne se, at jeg var helt vild med italiensk mad. Det viste sig, at Marinella og Francesca også havde en blog, hvor de to herboende italienerinder ligeledes udbreder budskabet om det smukke Italien og den fantastiske mad på de kanter.

Bloggen hedder Mad & Delicacy, og der er virkeligt mange lækre opskrifter. Lige efter mit hoved.

Marinella spurgte, om jeg ikke havde lyst til at mødes og tage en snak om, hvordan vi kunne samarbejde. Og vi aftalte at mødes på en café i Hellerup, hvor hun bor.

Jeg blev noget paf, da jeg efter 50 minutters regnvåd morgentrafik fra Vesterbro trådte ind på caféen (ja, jeg skulle have taget cyklen). For der sad en meget ung, køn pige oppe ved bardisken og så mig lige i øjnene. Vi stirrede på hinanden et øjeblik og begyndte begge at smile.

– Hej niece, sagde jeg.

– Hej onkel, svarede hun.

Jeg krammede søde Cornelia, der til min overraskelse arbejdede på cafeen og lige var flyttet hjemmefra. Og så var det, at jeg reagerede dumt.

Hun spurgte, hvad jeg lavede netop der, og jeg begyndte at rode mig ud i det, der må lyde som verdens dårligste søforklaring

– Øh, altså … jeg skal mødes med en denne her kvinde. Altså hun bor her. Det er et forretningsmøde. Altså, det er jo ikke … Vi skal jo bare have en kop kaffe. Vi skal måske lave en film sammen … Nej, jeg mener. Hun er italiener. Altså hun er jo en mor og …

Heldigvis kom den så indtil dette øjeblik for mig ukendte italienske mamma ind i cafeen, og jeg kunne præsentere de to for hinanden.

Anyway. Marinella viste sig heldigvis at være en overordentlig sød, hjertelig og lykkeligt gift kvinde, der foreslog, at vi kunne lave en film sammen, som både de og jeg kunne bruge. De leverede en opskrift, og jeg lavede filmen.

Vi blev enige om at give det et forsøg, og det er altså den, der følger med denne artikel. Her lærer hun mig, hvordan man laver en spaghetti pesto alla trapanese. Altså en pastaret fra Trapani i det vestlige Sicilien, hvor jeg faktisk har været for et par år siden. La cittá del sale. En by hvor man udvinder havsalt.

Find din næste rejse til Sicilien på Momondo.dk.

Vi håber, du vil tjekke vores lille film ud. Den varer kun en lille minut. 🙂 Og vi synes selv, vi ser så søde ud.  😀

Du skal bruge (fire portioner)
320 gr spaghetti
En håndfuld basilikumblade
200 gr modne faste tomater
Ricotta 1 spsk.
Mandler – 80 g
Pecorino
– friskrevet
Hvidløg 1 fed (fjern siren)
Salt og peber
Ekstra jomfru olivenolie

Du koger mandler i vand i et par minutter, tager dem op, og køler dem lidt af. Smut skallen af med fingrene og lad dem tørre på et viskestykke.

Sæt vand i kog og læg dine lækre solmodne tomater ned til kogning i 2-3 minutter. Nu kan du let tage skindet af og fjerne frøene. Lad være med at hælde kogevandet ud. Det skal du bruge til pastaen.

Læg tomaterne i en morter (du kan også bruge en blender) sammen med mandler og hvidløg. Dernæst ricotta-osten, salt og peber. Når det er blevet til en lind masse tilføj olivenolien og den revne pecorino.

Sæt vandet i kog igen og kog spaghettien al dente (se hvordan her).

Bland pastaen med saucen og drys med friskrevet pecorino og en god olivenolie.

Buon appetito. 🙂

Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Længere ned i teksten afslører jeg, hvad dette egentlig er.

Længere ned i teksten afslører jeg, hvad dette egentlig er. Det er næppe, hvad du tror …

Og det skete i de dage, at jeg i et anfald af overmod og manglende selvindsigt besluttede mig for at bage.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg trods min enorme interesse for madlavning aldrig har fundet det det mindste interessant at bage. Måske fordi jeg ikke kan finde ud af det. Eller omvendt. I hvert fald betyder det i praksis, at jeg aldrig eller kun meget sjældent bager andet end pizzaer.

Men fanden tog ved mig, og da jeg havde besluttet mig for at lave ribbensstegssandwiches af resterne fra gårsdagens ribbenssteg, tænkte jeg, at jeg var nødt til at lave bollerne selv.

OPSKRIFT: Den lækreste ribbenssteg med en smag af jul

Men det måtte for guds skyld ikke blive nogle af de der boller, jeg husker med gru fra caféburgeren i 90’erne, hvor de vejer et halvt kilo og tager al fokus fra indholdet. Derfor søgte jeg rundt på det der internet, og efter at have kigget på et par opskrifter, der så alt for komplicerede ud, og hvor de skulle ind og ud af ovnen i flere omgange, fandt jeg en passende en af slagsen hos en amerikansk foodblogger ved navn Life Made Simple.

Bollerne så flotte ud, og opskriften så så tilpas overskuelig ud, at selv jeg ikke burde kunne fucke up.

OPSKRIFT: Her er de bedste boller i karry

Men der er en stor forskel på, hvad der ikke burde kunne gå galt, og hvad jeg faktisk kan finde ud af, når det gælder bagning. Og jeg måtte endda gøre det hele i hånden, da min KitchenAid, som jeg købte i Santa Barbara for snart ni år siden, netop har givet op (hvis en interesseret sponsor læser dette, så MANGLER JEG EN NY KØKKENMASKINE, tak – hørte i det Kitchentime.dk?) .

Nå, jeg kan vist ikke skyde hele skylden på den manglende maskinpark, men måske i stedet skyde skylden på vejret. Tror jeg. For er det ikke noget med, at det har stor betydning for gærets evne til at hæve, hvordan luftfugtigheden og temperaturen arter sig? …

FØLG MIG PÅ FACEBOOK OG FÅ ENDNU FLERE FANTASTISKE BAGETIPS 😉

Okay. Lad mig vise, hvordan brioche-bollerne skulle have set ud.

Sådan så Natalies Brioche-burgerboller ud på http://lifemadesimplebakes.com

Sådan så Natalies flotte Brioche-burgerboller ud på lifemadesimplebakes.com

Jeg lagde ud med at blande vand, mælk og gær, hvorefter jeg tilføjede de øvrige ingredienser. Jeg syntes egentlig, at jeg overholdt mængderne. Men allerede fra begyndelsen blev jeg irriteret. Jeg mindedes, hvorfor jeg hader at bage. Lortet klistrede. Jeg hader klister. Det var hårdt ad helvede til at røre rundt i, og da jeg ifølge opskriften burde have stået med en dej, jeg kunne lave en kugle af, stod jeg med en grød. Jeg læste et andet sted, at man ikke skulle lægge mere mel i, da det blot ville gøre bollerne massive.

Jeg lagde det til hævning, og en time eller to efter var grøden blevet dobbelt størrelse. En lille succes.

SPAR MANGE PENGE PÅ RESTAURANTBESØGET FØRST PÅ UGEN MED EARLYBIRD

Da jeg så skulle forme boller med hænderne og samle enderne på midten kom hidsigheden tilbage. Jeg prøvede at få grøden ned på en bageplade, men det hang fast i mine hænder, og jeg begyndte at råbe ukvemsord. Det flød ud, da jeg lagde det på pladen, men jeg tænkte, at det måtte gå. For i hvert fald ville de ikke blive massive og tørre.

Her skulle de så ligge en time og hæve videre. Desværre i selskab med det frygteligste produkt menneskeheden nogensinde har opfundet. Værre end både landminer og brintbomber tilsammen.

Jeg taler naturligvis om husholdningsfilmen. Rendyrket ondskab på rulle. Og denne elendige plastfilm, der enten krøller sammen eller nægter at sidde fast på den beholder, der skal dækkes ind, skulle endda smøres med fedtstof for at undgå, at bollerne kom til at sidde fast.

Jeg mærkede tårerne presse sig på, mens jeg afrevet stykke plastfolie efter plastfolie måtte opgive at få det til at sidde fast, og jeg selv smurt ind i olivenolie og indestængt vrede så min drøm om smukke burgerboller fedte ud i intetheden.

Sådan så de ud, da plastfilmen var kommet på.

Sådan så de ud, da plastfilmen var kommet på.

Til sidst lykkedes det halvt, og jeg satte mig ned og forbandede højlydt hele projektet og skrev ‘Burgerboller’ på en indkøbsseddel.

Jeg gik ud og handlede og kom så tilbage.

Bollerne var blevet værre end før. De var nu smeltet sammen, og jeg blev påny ramt af opgivenhed og en følelse af utilstrækkelighed. Jeg havde lyst til at smide det hele ud.

PÅ dette tidspunkt havde jeg mest lyst til at lægge mig ned i fosterstilling eller alternativt at kaste dem ud af vinduet. Hvis ellers ikke de små sataner i så fald havde klistret sig fast til mine hænder ...

På dette tidspunkt havde jeg mest lyst til at lægge mig ned i fosterstilling eller alternativt at kaste dem ud af vinduet. Hvis ellers ikke de små sataner i så fald havde klistret sig fast til mine hænder …

Jeg prøvede at pensle et par af dem med det resultat, at de faldt helt sammen. Jeg kastede i arrigskab penslen ned i vasken og prøvede i stedet at dryppe olien ned på bollerne. Eller hvad man nu kan kalde dem.

Det gik heller ikke, og jeg lagde dem i ovnen.

Efter fem minutter var de så blevet så hårde, at jeg kunne pensle dem. Og jeg fik påny mod på livet.

LÆS: 21 ting vi kan lære af italienerne – og omvendt

Desværre hævede de ikke nævneværdigt i ovnen. Så da jeg tog dem ud, lignede de alt andet end burgerboller.

På dette tidspunkt kunne jeg heldigvis kun grine af resultatet. Og … jeg fik en tanke.

Jeg havde nemlig ikke lavet burgerboller, men derimod en flok fremragende panini. Måske lidt for salte, men dog panini.

Så jeg skar med et vist besvær en af dem op og lavede denne ribbensstegspanino.

Sådan endte den med at se ud. Ikke så dumt faktisk. Men nogen burgerbolle er det ikke ;-)

Sådan endte den med at se ud. Ikke så dumt faktisk. Men nogen burgerbolle er det ikke 😉

Hvad har jeg så lært af det hele?

  1. Jeg kan stadig ikke følge en opskrift
  2. Jeg kan åbenbart bage panini
  3. Hvis jeg vil bage en chokoladekage, finder jeg fremover en opskrift på scones eller femkornsbrød.

Hvordan skal jeg nogensinde få lært at bage? Tips og tricks modtages hellere end gerne forneden. TAK! <3 <3 <3

Tre slags hapsere dine gæster har fortjent

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Noget af det første, du lægger mærke til i Middelhavslandene er, at du aldrig kommer til at befinde dig ret mange sekunder på en restaurant eller til en fest, uden at du har fået noget i hånden og noget i munden. Det lyder vist lidt mere frækt, end det var tænkt. For budskabet er egentlig bare, at det er en dødssynd som vært ikke at give gæsterne et glas og et par hapsere, før selve måltidet indtræffer. Det hjælper med at sprede god stemning, og det giver gæsterne en god chance for at snakke løs. For selv om de ikke kender hinanden så godt, så kan de i det mindste snakke om det, de spiser.

Og allerhelst rose det.

SUPERTILBUD: LET OG LÆKKER STØBEJERNSPANDE

Hvis du vil roses, så prøv disse små spansk-inspirerede pinxtos, der vil gøre sig perfekt, hvad enten du har serveret iskold cava, en tung rødvin fra Rioja eller for den sags skyld et par Aperol Spritz.

Du rister ganske enkelt meget tynde skiver lyst brød, så de bliver helt sprøde, hvorefter du ovenpå lægger denne ekstremt letlavede og billige creme af surimi og mayonnaise.

Opskrift: Disse blæksprutter er en perfekt forret

Surimi er jo egentlig det der usle produkt fremstillet af presset, billig fisk tilsat krabbearoma, men her fungerer det fremragende. Riv de såkaldte crab sticks og blandt dem så med din mayonnaise, som du helst bør lave selv. Alternativt er Hellmann’s det bedste bud. Tilføj en pæn sjat Dijon-sennep, salt og peber samt lidt skarphed i form af enten Tabasco eller revet chili. Rør det sammen til en lind masse.

Læs mine 11 grundregler i køkkenet

Steg derefter en flok Pimentos de Padron – de bitre og lækre små spanske pebre – i olivenolie, og når de er helt bløde og gerne lidt brune og halvbrændte, dup olien af på køkkenrulle og hav dem klar til anretning.

Læg mayonnaiseblandingen på brødet, anbring en Padronpeber ovenpå og pynt med for eksempel koriander eller persille.

Ikke et øje vil være tørt. Det smager fremragende, ser flot ud, er billigt og kræver kun en minimumsindsats.

PROVENCE PLUS GRYDESÆT I 5 DELE – KUN KR: 1.049,-

Du skal bruge:
Surimi (crab sticks)
Pimentos de Padron
Tabasco
Dijon-sennep
Hellmann’s mayonnaise (eller hjemmelavet mayonnaise)

Svampehapsere

Disse små hapsere er altid et hit med en svampeblanding efter eget valg. Den bliver allerbedst med skovsvampe, men brug hvad du kan finde i supermarkedet. Champignon har dog den interessante egenskab, at de bliver bedre sammen med andre svampe såsom Karl Johan, hvis du kan få fat i sådanne. Eventuelt tørrede.

Svampehapsere

Svampehapsere

Skær svampene i små stykker og steg dem ved høj varme i rigelige mængder smør, hvorefter du tilsætter et halvt hakket løg og steger videre, til løgstykkerne er helt bløde. Krydr med salt og peber.

Herefter tilsætter du piskefløden og reducerer den lidt, så det hele ikke sejler rundt. Det skal ikke være en suppe. Tilføj eventuelt en kvist timian og måske lidt sødme i form af en æblechutney eller en tsk. ribsgele. Smag til og anret på en hårdtristet brødskive

Du skal bruge
Svampe (500 g)
Smør (nok)
Løg (et lille eller et halvt)
Brød
Fløde 150 ml

Andehapsere
Her bliver det næsten for nemt. Du skal blot åbne og varme en dåse confiterede andelår og anbringe det på en skive brød sammen med frisk chili og koriander. That’s it. Det smager himmelsk. Andelår der har svømmet rundt i andefedt …. Mmmm, what’s not to like. Du kan også bytte det ud med eksempelvis pulled pork.

Hapsere med andeconfit

Hapsere med andeconfit

Du skal bruge
Andeconfit
Chili
Brød
Koriander

Penne pommodoro – sikkert børnehit

Penne pommodoro. Italiens enkleste børneret.

Rigatoni pommodoro. Penne er lige så godt. Det er uanset hvad Italiens enkleste børneret.

Hvis du har alt for travlt, og du bare skal lave noget, der gør børnene glade, så skal du tænke som en italiensk mamma. Denne ret er både nem, hurtig og lækker.

Allora! Mine to piger er ikke altid lige nemme efter en lang dag i henholdsvis vuggestue og skole. Især ikke op til spisetid, hvor det godt kan være svært at få ro til at gå i køkkenet. Men belært af skade og overambitiøse madprojekter har jeg altid denne lille ret i baghånden, som ikke blot er let at lave, men som også altid er et hit hos dem begge.

Den er blevet til på en af mine mange rejser i Italien, hvor jeg altid prøver på at være 3-4 gange om året. Eller blevet til og blevet til. Enhver italiensk husmor laver en variant af denne til børnene, og det er en perfekt og ganske let frokostret til en varm dag.

Den bedste jeg har smagt – og her må jeg altså virkelig undskylde mit storhedsvanvid – var faktisk min egen. Det er ikke, fordi jeg er en fantastisk kok, men fordi jeg fik lov at arbejde med de bedste ingredienser, man kan få. Det skete denne sommer i en smuk villa i udkanten af Napoli halvt oppe ad Vesuv. Voldsomme påsatte skovbrande rasede i baggrunden, mens jeg faldt i snak med moderen i det hus, hvor vi havde lejet et værelse. Jeg spurgte, hvor man kunne handle, da jeg ville lave lidt frokost til mine piger, men hun tilbød mig i stedet at gå på jagt i hendes gemmer. Hun gav mig en dåse med hjemmelavet tomatpassata som stammede fra hendes egne tomater – og de er kendt for at være de bedste i Italien, dem der vokser op ad Vesuv. Jeg plukkede frisk timian og basilikum på grunden, og så lavede jeg denne ret, som næsten sendte mig i himmelen. Så få ingredienser. Så godt!

FIND DE BILLIGSTE BILLETTER TIL NAPOLI HER

Den ser ikke ud af meget, men denne penne pommodoro fra Vesuvs skrænter sendte mig i himmelen.

Den ser ikke ud af meget, men denne penne pommodoro fra Vesuvs skrænter sendte mig i himmelen.

Først varmer du en rundhåndet sjat olivenolie i en sauterpande og sauterer et fed hvidløg skåret i papirtynde skiver. Når det er en smule gyldent, kommes tomat i og røres sammen. Du tilsætter resten af ingredienserne og koger det i mindst 20 min – gerne i flere timer, hvis du har tid (men det har du jo netop ikke).

Dine penne eller rigatoni (helst Rummo eller Barilla) sættes over med en spsk salt – huske at røre dem rundt i vandet, så de ikke klistrer sammen. De skal koges al dente. Altså lige lidt i underkanten, før de hældes ned til saucen sammen med lidt af pastavandet.

Læg det på en tallerken og riv en lækker parmesan herover. Den bedste, du har råd til. Du skal ikke spare på råvarerne i så enkel en ret.

Værsågod. Penne pommodoro.

Du skal bruge
Tomat – hakket eller passata (1 dåse) – du kan ikke få gode solmodne tomater herhjemme nu, så drop de friske.
Salt
Sukker
Timian
Hvidvinseddike
Hvidløg
Olivenolie