Ølmarinerede spareribs med courgettespaghetti og myntedip

Advertisement
Disse ølmarinerede ribs smager helt vidunderligt sammen med lynsyltet courgettespaghetti og myntedip. FoodRoar Carlsberg Nordic

Disse ølmarinerede spareribs smager helt vidunderligt sammen med lynsyltet courgettespaghetti og myntedip.

Ølmarinerede spareribs

Nogle gange skal man bare lytte til sine behov. Og mit behov var at se VM, spise grillede ribs og drikke øl.

Derfor inviterede jeg min gode kammesjuk Michael på besøg. Han er lige som jeg en passioneret fodboldfan og -spiller, og vores døtre går i klasse sammen. Hende tog han naturligvis med, så fædrene kunne få fred til at se bold.

Sådan et arrangement kræver naturligvis en passende menu. Og hvad er bedre og mere mandigt at servere til fodbold end spareribs marineret i øl? Ja, jeg spørger bare.

Hovedsagen i sådan en ølmarinade er, at der er masser af smag samt noget sødme og lidt bitterhed, som man kender det fra gode øl.

Jeg brugte en ale fra CarlsbergCarlsberg Nordic Nordic, som er et alkoholfrit alternativ til blandt familiefædre som mig, der elsker en god, dansk bajer, men som samtidig har lidt for meget mellem hænderne til bare at kunne drikke løs i sommervarmen uden at blive træt og sløv.

Carlsberg Nordic Foodroar

Ansvarlige familiefædre viser, at man ganske vist godt kan se bold og spise spareribs uden alkohol. Men uden en øl går det ikke.

Følg FoodRoar på Instagram

Øl har desuden den herlige effekt på kød (og her mener jeg ikke så meget mit eget korpus), at det har en mørnende effekt. Det betyder i praksis, at det bliver ekstra lækkert at få i munden. Så hvis du har tålmodighed til at lade det ligge natten over, bliver du også belønnet.

Et par timer kan dog også gøre en forskel.

Følg FoodRoar på Facebook

Fremhæv øllets sødme

Min Nordic Ale fik selskab af brun farin til at fremhæve øllets sødme samt salt og en hel masse hvidløg. Dernæst æblecidereddike, som efterhånden kan få i et hvilket som helst supermarked, og som giver en herlig syre, der ligeledes fremhæver det i øllet.

Endelig hakkede jeg timian og rosmarin fra min terrasse. Jeg blandede det hele godt sammen og hældte det i en frysepose sammen med mine spareribs, hvorefter jeg pressede luften ud så marinaden rigtig kunne trænge ind i kødet. Og så ind i køleskabet, indtil en halv times tid før brug. Det skal nemlig helst være stuetempereret, når det skal i brug.

Ølmarinerede spareribs på grill.

De ølmarinerede ribs blev smidt på grillen og vendt nogle gange. De skal blive lækre og sprøde uden på.

Myntedip

Imens lavede jeg så min myntedip. Det tog ikke mange sekunder. En god, fed græsk yoghurt fik selskab af den bedste olivenolie i mit skab samt salt, peber og citronsaft. Og som prikkerne over et fransk ï kom der revet citronskal og en håndfuld hakket mynte i. Det fungerer helt perfekt med friskheden sat over for de fede, grillede spareribs.

Myntedip på græsk yoghurt med citronskal.

Sådan så min myntedip ud.

Nu ville jeg så også gerne have noget sprødt og lidt surt, så alle grundsmagene kunne blive opfyldt i retten. Noget der ville stå godt til både en øl og til mine grillede ribs.

Jeg tog en courgette – også kendt som squash – og fandt mit ellers ikke overanvendte juliennejern frem i skuffen. Jeg skyllede den og begyndte så at strimle den med det lille instrument. Da jeg havde nået en passende mængde, lagde jeg de grønne spaghettier i en skål, hvor de fik selskab af salt, sukker og æblecidereddike.

De blev på den måde en slags alternativ agurkesalat, der med sin surhed og sødme passede som Hans i Grete med resten af måltidet.

Carlsberg Nordic Ale

Bold og bajer.

Måltidet blev indtaget på tagterrassen med tv-skærmen i baggrunden sammen med Michael, der lige som jeg hujede og råbte, med munden fuld af spareribs (fuck, hvor var de gode!), og da han skulle køre datteren hjem efter kampen, og da jeg havde et fuldt dagsprogram dagen efter, lod vi faktisk alkoholen helt være, og knappede i stedet en flok iskolde Carlsberg Nordic op i aftenens løb.

For hvis der er noget, man ikke kan. Så er det at se bold uden en bajer …


Du skal bruge

Spareribs – ca. 1 kilo
1 Carlsberg Nordic Ale
Brun farin – 2 spsk.
Salt – 1 spsk
Æblecidereddike – 1 spsk
Hvidløg – 4 store fed
Rosmarin
Timian

Courgettesalat
Courgette revet – 1 stk
Æblecidereddike – 4 spsk
Sukker – 1 spsk
Salt – 1 tsk

Myntedip
1 kop yoghurt
1/3 presset citron
Salt
Peber
Hakket mynte

Godt vejr, en øl på tagterrassen og fodbold. Livet er som bekendt ikke det værste, man har.

Indisk-inspirerede kyllingelår til grillen

Prøv disse lækre indisk-inspirerede kyllingelår

Prøv disse lækre indisk-inspirerede kyllingelår.

Krydrede kyllingelår til grill

Vi forældre har alle et par små tricks i ærmet. Især når børnene skal spise. For det er langt fra alle børn, der bare æder løs af alt det, vi voksne sætter på bordet – har jeg ladet mig fortælle.

Mine piger er i hvert fald ingen undtagelse.

Men en af de ting, jeg næsten altid har held med er kyllingelår og indisk mad. De elsker eksotiske smage med masser af krydderier, og de elsker kylling. Og når det tilmed er grillet, så går det op i en højere enhed.

Disse lår blev således til, da jeg i en panisk stund sidst på eftermiddagen fandt ud af, at jeg ikke havde ret meget andet interessant i køleskabet end kyllingelår og grillpølser og ikke nogen plan for noget som helst.

It’s all in the marinade

Det handler alt sammen om marinaden. For når først den er i orden, så er det jo bare at grille som vanligt.

Jeg hældte en pæn mængde olivenolie (ikke ret indisk – ved det godt) i en skål og pressede tre store fed hvidløg ned i. Jeg hakkede et løg i småstykker og hældte også dem ned i skålen.

Dernæst fik blandingen selskab af østerssauce, laurbærblade, en helt almindelig karrypulver fra supermarkedet, lidt chili, pulver af korianderfrø, kardemommekapsler og citron.

Og naturligvis salt, peber og en teskefuld sukker.

Det blev rørt godt rundt, før kyllingelårene fik lov at komme ned i ‘badet’. Jeg aede, gned og kærtegnede lårene i olien, gav dem et lille klap og lod som en anden Mr. Grey dem ligge og passe sig selv, lige indtil det passede mig at tage dem i brug.

Jeg holdt en time, før trangen meldte sig, og de kom på grillen. De fik salt på alle sider, og hver gang, de blev vendt, penslede jeg dem med resterne af marinaden.

Jeg serverede dem, som de var, med en sprød grøn salat til. De smagte aldeles herligt.

Havde jeg haft tid, ville jeg have serveret den sammen med denne yoghurtdip.

Du skal bruge

Kyllingelår – 1 kg (du kan også bruge overlår)
Hvidløg – 3 store fed
Østerssauce – 2 spsk
Laurbærblade 2 stk
Karrypulver -1 spsk.
Chilipulver – tsk
Pulver af korianderfrø – 2 tsk
Grønne kardemommekapsler – 5 stk
Citron – 1/2 presset
Salt – 1 spsk
Sort peber – 1 tsk.
Sukker – 2 tsk.

Pizza med nduja og salami ventricina

pizza-nduja

Pizza med nduja

Det er langt fra alle, der kender til nduja. Det tog mig lidt til at vænne mig til stavemåden, der først fik mig til at tænke på afrikanske navne. Men vi er altså stadig på det europæiske fastland.

Nduja er nemlig et ganske særligt sydcalabrisk produkt, som man kun sjældent finder på disse breddegrader. I hvert fald skal man have et italiensk supermarked eller en delikatessebutik i nærheden, hvis man da ikke lige bestiller det hjem.

Følger du mig på Instagram?

Ndujaens nærmeste fætter er den spanske pølse sobrassada, der også er noget så sjældent som smørbar. Og man kan lige som den bruge den på eksempelvis brød eller som her på en pizza. Jeg foretrækker så afgjort det sidste.

Er du på Facebook? Det er jeg 😉

Der kan være flere forskellige ting i nduja, men man kan være sikker på, at det stammer fra en gris. Primært hovedet. Men der kan også være mave i. Derudover et den krydret med en ganske særlig krydderiblanding – heriblandt ristet chili. Det er dermed meget stærk pølse.

Jeg køber den jævnligt og bruger den i relativt små mængder på pizza. Den kan holder sig i meget lang tid, også når pakken er åbnet.

Nduja og Ventricina

Nu hører jeg til dem, der næsten ikke kan få det stærkt nok. Så for at give det lidt ekstra kant, lavede jeg min egen pizza diavola. Djævlens pizza. Jeg tilføjede nemlig salami Ventricina. Den stammer fra Abruzzo i det centrale Italien. Det er en ganske fed svinepølse, der ligeledes har fået en ordentlig røvfuld chili. Denne her er fra Vasto, så der er dog ikke så fed, som sin søster fra Teramo. Der er desuden fennikel og andre krydderier i.

LÆS OGSÅ: Pizza bianca med salsiccia, bøffelmozzarella og zucchini

Alt det for at sige, at jeg egentlig bare lavede en pizza.

Nu spørger du nok: Hvordan gjorde du så med dejen? Et helt og aldeles rimeligt spørgsmål. Tingen er jo, at jeg ikke rigtigt kan bage. Men en pizzadej kan jeg faktisk godt lave. Og når jeg kan, kan du også.

Derfor kommer svaret da også her: Sådan laver du en meget let og god pizzadej.

Men skal der så tomatsauce på? Ja, det skal der på denne.

Hvordan du laver den? Det får du naturligvis også et svar på. Hvorfor ikke bruge denne sugo al pomodoro?

Varm din ovn op til alt det, den kan holde til. Jo varmere, desto bedre. Smæk din pizzasten ind, så den er brandvarm, når du lægger pizzaen på, og giv den 5-7 minutter. Jeg foretrækker bunden relativt sprød.

Spis eventuelt en grøn salat ved siden af og nyd den sammen med et godt glas Chianti – eller måske en tung rødvin fra Puglia – måske en Primitivo.

Du skal bruge

Hvedemel
Gær
Vand
Semolinamel

(se mængderne her)

Ventricina-salami
Nduja
Tomatsauce – se opskrift her

3 byer du skal besøge i Puglia – Italiens smukke hæl

Polignano a Mare.

Polignano a Mare.

Puglia – Italiens smukke hæl

Hvor skal man egentlig starte. Jeg har været italiensfarende et utal af gange, men støvlelandets sydøstlige del var mig indtil sidste sommer endnu ukendt territorium. Puglia hedder den, hælen. Eller Apulien på dansk. Men smag lige på ordene. Det første lyder altså ikke overraskende bedst på italiensk.

Vi er helt dernede, hvor Syditalien viser sig fra sin mest syditalienske side. Hvor varmen er intens, hvor siesten er et livsnødvendigt gode, hvor maden trækkes op af havet, og hvor skønheden skal findes i enkelheden og i de spektakulære landskaber og det azurblå hav, der sine steder bringer mindelser frem om Grækenland.

SE MIN LILLE FILM FRA PUGLIA HER

Puglia er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Puglia er på alle måder inkarnationen af Syditalien. Her hersker en utalt utilfredshed og mistillid til et politiske system, arbejdsløsheden er høj, og forskellen på dem, der har og dem, der ikke har, er overvældende.

Turismen er i stigning, men vi er stadig i et på mange måder næsten jomfrueligt land, og mit bud er, at vi kun har set den spæde begyndelse til det deciderede indtog af folkestrømme. Så mit bud er, at vil du opleve hælen, før den er trådt dybt ned i masseturismens mudder, så er det om at komme afsted snarest muligt.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK

Jeg vil egentlig ikke bruge år og dag på at skrive stolpe op og stolpe ned om regionen. Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i nogle af mine billeder derfra og kort fortælle om dem.

Og for en god ordens skyld. Intet i dette indlæg er sponsoreret. Men jeg fik masser af gode tip til rejsen fra min ven Antonio Gaugnano, der selv kommer fra området, og som driver det sympatiske lille rejsebureau Let’s Puglia.

FØLG MIG HER PÅ INSTAGRAM

Så altså – her kommer udvalgte …

Pics fra Puglia

Polignano a Mare.

1. Poliganano a Mare

polignanoi

Det her er Polignano a Mare. Et af de mest spektakulære steder, jeg har besøgt i Italien. Det er et af de syn, man ofte ser i turistbrochurer. Det var en blæsende dag, og mit hår fløj rundt nede på den dybe strand, der var fanget mellem to kløfter. De fleste hernede var turister, og kun de færreste turde bade i det oprørte vand. Den gamle bydel ligger oppe til højre bag mig, og den er smuk som bare fanden.

Men det er ikke en by, jeg ville gide at bo i. Tjenerne var aldeles håbløse alle steder, vi besøgte, og der var i praksis ikke andet, der drev byen end turismen. Men så absolut et besøg og en strandtur værd. Se også billedet i toppen.

Polignano a Mare.


2. Otranto

otranto

Det her er Otranto. En lille perle så langt sydøst, man kan komme. Her er vi ikke ret langt fra Albanien. Byen er omgivet af nogle vidunderlige strande med krystalklart vand, hvor man kan snorkle og se masser af smukke fisk, krabber og søpindsvin.

Som turistbutikkerne skriver på deres t-shirts ‘Oh Tranto’. Skønheden er spektakulær, men man skal lede grundigt for at finde de gode restauranter. Eksempelvis oplevede jeg at få mit livs værste risotto. Aldeles uden smag, men med kanel! Sådan en kok burde dyppes i tjære og rulles i fjer og køres ud af byen på en Vespa.

vespa

Jeg har aldrig selv kørt på en rigtig Vespa. Kun kopier. Denne er en vintagemodel af den klassiske ‘hveps’ fra 1950’erne. Sådan en man så i enhver italiensk film med respekt for sig selv. Jeg tænker, den ville klæde mig.

Sæbebobler

Min store pige Eleonora leger med sæbebobler på en cafe i Otranto.

img_2632

Mig og min mindste datter Vera. Hun er så lille her. Men sød er hun nu.

snapseed-105

Her er vi på havnepromenaden i Otranto. Hver aften i en uge gik vi hen på den samme lille cafe, hvor vi blev betjent af en brysk lesbisk kvinde. Efterhånden udviklede der sig dog en lille sprække i hendes panser, og sidst på ugen var det lige før, man kunne ane et smil under det karseklippede hår, når vi inden aftensmaden bestilte vores to Spritz og vand til pigerne.

Otanto.

Vandet er simpelthen så lækkert. Her bader to unge mennesker fra klipperne.

Gelato

Un gelalo, signore Roar?

Otranto.

Otranto by night.


3. Monopoli

snapseed-103

Her er vi i den lille lystbåde- og fiskerihavn i hyggelige Monopoli. Det er en ualmindeligt charmerende lille by med en helt fantastisk lille piazza, hvor man kan sidde med sin drink eller en pastaret og se livet defilere forbi i slowmotion. Som det fremgår på billedet forneden, følte min dejlige kone sig også meget tilpas i Monopoli.

snapseed-104

img_2497

På dette billede fra den fine piazza i Monopoli er hele tre ting, jeg holder meget af. Og ja. Den ene er Aperol Spritz.

Monopoli

Den meget hyggelige Piazza Garibaldi i Monopoli. Her ligger flere gode restauranter. Blandt andet en af slagsen, hvor jeg fik en helt utrolig Spaghetti Vongole.

img_2527

Apperitivo i Monopoli hos Vini e Panini.

img_2516

Det her er mig. Min skjorte er blæst op, og jeg står på et af de mest trøstesløse steder i hele Syditalien. Bag ved mig står min lejebil. Det havde den gjort i flere dage. Jeg havde nemlig foretaget en langtidsparkering på en plads med de tilladte hvide striber, men imellemtiden har byrådet i Monopoli så opsat et særskilt, fordi der er en Comedy Central Tour i byen. Da familien og jeg skal besøge nabobyen i bil, mangler noget. Bilen er der ikke. Gaden er ryddet for biler. Med stor hjælp fra nogle af regionens flinkeste folk, lykkes det efter mange telefonsamtaler at opspore bilen. Den er endt hos autoophuggeren De Martino.
Jeg får et lift til udkanten af byen til noget, der bedst kan beskrives som jordens røvhul, hvor jeg møder en lille, bebrillet mand med dårlige tænder, som får Billy Bob Thornton i ‘U-Turn’ til at ligne en nordisk gud. Et arrigt møgdyr, det er umuligt at føre en rimelig samtale med, men som giver mig to muligheder. At betale enten 1.800 kroner for at frigive min bil fra gidselsituationen eller alternativt 1.400. Så er det uden papirer og dermed lige ned i lommen på ham og hans venner på den lokale politistation. Jeg betaler og får min bil og glæder mig over, at det kun er en femtedel af, hvad Cartrawler har svindlet mig for. – Welcome to the South of Italy, siger de fantastisk flinke folk, der heldigvis er flest af hernede med et undskyldende smil.
img_2727

Mine piger. De ser så små ud. I dag er de næsten et år ældre. Min kone derimod er sjovt nok blevet yngre siden da …

Lækker sommersalat til grillmaden

Lækker sommersalat med gorgonzola

Denne lækre sommersalat med gorgonzola dolce er perfekt til grillmaden.

Jeg kan ikke være den eneste. Altså, den eneste der tager salaten for en selvfølge. Det fremgår da også med al tydelighed her på bloggen, at jeg lægger mest energi i at skrive om alt det andet.

Men det er måske en fejl. For der er sikkert mange derude, der ligesom jeg elsker lidt ny inspiration til det helt enkle.

FØLGER DU MIG PÅ FACEBOOK?

Og enkelt er det. Så enkelt at jeg næsten ikke nænner at kalde det for opskrifter. Men da flere hundrede mennesker før jeg har skrevet hele kogebøger om noget så lettilgængeligt som salater, så skal jeg da også have lov. Synes jeg selv. Eller i hvert fald fortæller jeg her, hvordan jeg har lavet denne, der passer perfekt til grillmaden. Og det en fandenfløjtemig nødvendigt, da jeg lige for tiden griller mindst hver anden dag.

Vejret, I ved.

Nå, men altså. Her er så en salat, som jeg lavede to dage dage i sidste uge, hvor den stod på henholdsvis grillspid og burgere. Den indeholder ost, da jeg synes, det liver sådan op blandt alt det sprøde, men har man ikke lyst til den slags eller lider af allergier, så kan det sagtens undværes.

FØLGER DU MIG PÅ INSTAGRAM?

Den kan vist betegnes som en salat med blåskimmelost. Jeg er egentlig oprindelig ikke helt pjattet med disse, men jeg har lært at værdsætte dem i mindre mængder. Så meget at jeg faktisk synes, at denne salat vandt ved det.

Den består helt enkelt af en gorgonzola dolce (altså en mild af slagsen) samt San Marzano-tomater, skrællede agurker i skiver, Romainesalat, rødløg og basilikum. Det er overhældt med min yndlingsolivenolie fra Anfosso i Ligurien samt peber og citron. Salt er ikke nødvendigt, da osten er rigeligt salt.

Husk at gemme agurkeskrællerne fra din økoagurk til tzatziki.

Du skal bruge

Gorgonzola dolce eller anden mild blåskimmelost
Agurk
Tomater (solmodne og gode)
GOOOOOD olivenolie
Citron
Romainesalat
Peber
Basilikum
Rødløg

Older posts