Spaghetti al sugo di salsiccia – let og lækkert

snapseed-87

Spaghetti al sugo di salsiccia. Retten tager ingen tid at lave og smager alt for lækkert af italien. Farverne ligner jo næsten det italienske flag.

– Men, for helvede altså. Laver du nu pasta igen, Niklas? Er det ikke snart på tide, at du bruger noget mere spelt, byg eller quinoa i din mad?

– Jeg er glad for, at du spørger, min ven. Svaret er nej. For pasta er godt! Som med alt andet i livet skal man ikke overdrive mængderne, men når det så er sagt, så gør pasta dig glad. I hvert fald når det er god pasta. Og var det ikke tilfældet, ville jeg ikke skrive om det her på min ydmyge lille side.

Og denne ret er ganske enkelt så let og lækker, at den fortjener at komme ud til folket. Til lige præcis dig.

Men omvendt er det også afgørende, at råvarerne er de bedst mulige. Som i al italiensk madlavning.

OPSKRIFT: Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Det er således afgørende, at man har en lækker salsiccia af en ordentlig kvalitet. Min favorit kommer fra slagteriet Levoni, der er en hæderkronet virksomhed fra Mantova i Emilia-Romagna – det er samme område, hvor mesterkokken Massimo Bottura kommer fra. Hans restaurant i Modena, Osteria Francescana, blev i 2016 kåret som verdens bedste.

Salsiccia fås i flere forskellige typer. Herhjemme køber jeg de forskellige slags i det italienske supermarked med den spøjse navn Supermarco. Det ligger inden for cykelafstand af mig, men hvis man nu har fået lyst til at prøve disse pølser, så kan man heldigvis bestille dem online. I denne ret har jeg brugt Salsiccia Mantovana, der er krydret med salt, hvidløg og sort peber. Du kan købe den her.

OPSKRIFT: Mandagspasta – gør det let for dig selv

Ligeledes kan jeg ikke tydeligt nok understrege, hvor vigtigt det er at have en god olivenolie. Alt for mange af os vælger en slaveolie, fordi vi tænker, at vi sparer penge, og at forskellen vel ikke er så stor endda. Men der er lige så stor forskel på olivenolier som vin. Nogle er stærkt krydrede, nogle er milde, andre er syreholdige og nogle smager af peber. De kan være friske og grønne, eller de kan være triste og farveløse. Det er en hel videnskab, som jeg hverken har tiden eller evnerne til at gå ind i her, men hvad jeg kan gøre, er at minde om, at den gode olivenolie booster din ret. I mange italienske retter er det den, der gør forskellen på, om det smager godt eller helt genialt. Det er den, der kan få dig til at virke som en bedre kok, end du er. Så lad være med at købe en halv liter for 40 kroner. Den slags dur udelukkende til stegning.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

For tiden er min favoritolie denne her fra Anfosso. Den er blandet olie fra flere forskellige oliven i den smalle østitalienske provins Ligurien, hvor man netop er berømt for sine oliven og ditto olier. Det er her, man finder den celebre italienske riviera, og hvor hovedbyen hedder Genova. Denne olie er ganske enkelt fremragende til prisen.

img_6161

Disse produkter er fra Supermarco, som er min italienske mad- og vinpusher. Nu da jeg ikke bare kan teg et smut til et Italiensk marked, hver gang jeg vil lave italiensk mad.

Og hvis du i samme ombæring vil høre, hvilken ost jeg bruger, så kommer det næppe som en overraskelse, at jeg altid køber den samme sted. 😀 I Italien hedder en rigtig parmesan Parmiggiano Reggiano. Det er en beskyttet titel, som kun må bruges om denne særlige faste ostetype, når den er produceret i området omkring Parma, Reggio Emilia, Vest for Bologna og Mantova. Den skal mindst være lagret i et år. En parmesan er en udvandet titel, der også kan bruges om andre oste lavet på samme måde. Men det er ikke en beskyttet titel (DOP på italiensk). Et eksempel på en ostetype, der ikke er en Parmiggiano Reggiano, men som har nogle af de samme egenskaber, er en Grana Padano.

LÆS OGSÅ: Let og lækker linguine med fennikelpølse

Og brug så for guds skyld også en god pasta og gode tomater. Da vi sjældent på disse kanter har gode solmodne, smagfulde tomater, så brug en god dåse. Jeg kan super godt lide Mutti. De fås efterhånden i de fleste større supermarkeder. Og mit favoritmærke, når det gælder pasta, er Rummo.

Det kan du også købe her. Ellers forhandler Superbrugsen det også. Du må virkelig ikke gå ned på pastakvalitet. Der er en verden til forskel. Det kan du også smage, hvis du har tålmodighed til at lave det selv.

Og så til opskriften. Den er til gengæld hurtigt overstået. Den tager cirka samme tid, som det tager dig fra at sætte pastavandet over, til den er kogt.

Og netop det, gør du først. Sætter pastavand over og hælde riiiigeligt salt i, når det koger.

Derefter skærer du dine pølser i små stykker og steger dem i olivenolie. Når de er brunet, læger du skiver i et af et fintskåret fed hvidløg. Lad det blive gyldent og så i med et skvæt hvidvin (alternativt rødvin).

Så kommer du en god dåse tomater i og smager til med salt, peber og sukker. I med lidt frisk timian, og that’s it.

Når pastaen er al dente, lægger du den ned i din sauterpande sammen med resten og blander det godt rundt.

Anret det på en tallerken og drys med friskrevet Parmiggiano Reggiano, en pæn sjat olivenolie og friskkværnet sort peber.

Buon appetito!


Du skal bruge

Salsiccia Mantovana Fresca – ca. 250 gram
Spaghetti – 100 g per person
Olivenolie
Hvidløg – 1 stort fed
Tomat – 1 dåse
Parmiggiano Reggiano – 1 lille håndfuld revet
Friskkværnet peber
Sukker – 1 tsk
Vin – et skvæt (helst hvid, men rød kan også gøre det)
Pynt evt. med basilikum

snapseed-86

Penne med salsiccia picante og grønkål i tomatsauce

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lækre penne med salsiccia picante og grønkål i tomatsauce

Goddag, kære læser. Jeg er jo egentlig ikke meget for at indrømme det, men sandheden er, at dette blot er en variant af en ret, jeg allerede har liggende her på siden.

Men hvad gør nu det? For lad mig i samme ombæring indrømme, at denne variant smager fandens godt og med stor sandsynlighed bliver lige så populær blandt dine unger som mine.

Den kræver som så meget andet italiensk intet andet end gode råvarer og lidt kærlighed.

nikprofil1

Først anskaffer du dig en flok salsiccie. Det er krydrede italienske fennikelpølser, som enten kan spises i pølseform eller skæres i småstykker og fungere som kødet i en ret. Jeg køber altid mine i det nærmeste italienske supermarked, hvorfra jeg også altid sørger for at hente et stash hjem af olier, oste og salumi.

Her skærer du dem i små stykker, som du steger i olivenolie. Når de er gennemstegt, kommes et tyndtskåret hvidløgsfed i, som bliver gyldent, indtil du hælder et glas vin i. Helst hvidvin, men rødvin fungerer også glimrende.

Cremet spaghetti med squash, porre og broccoli

Herefter lidt timian og din grønkål skøret i små strimler.

Lad vinen trække ind, før du hælder en dåse tomat ned til retten.

Lad det simre lidt og smag til med salt, peber og citron. Bland den med din spaghetti (kogt al dente) og server den i en tallerken med ekstra friskkværnet peber, friskhøvlet parmesan og en rigtig lækker olivenolie.

É molto facile!

Mandagspasta – gør det let for dig selv


Du skal bruge

To Salsicce mantovana picante – helst de gode fra Levoni
100 gram spaghetti per person
1 glas vin
1 fed hvidløg
En dåse hakket tomat
En pæn håndfuld grønkål
3 spsk rigtig god olivenolie til stegning og mere til at hælde over retten ved servering.
En god Pecorino Romano eller en Parmiggiano Reggiano (Parmesan)
Friskkværnet peber
Frisk timian
Citron – presset

Spaghetti med Salsiccia Mantovana og zucchini

snapseed-72

Denne spaghetti med Salsiccia Mantovana er en meget let og lækker måde at lave pasta på.

Spaghetti med Salsiccia Mantovana: Er det kun mig, der oplever, at pastaen har fået en revival?

Den har naturligvis aldrig været helt upopulær, og det er jo heller ikke ligefrem, fordi den nogensinde har været i fare i Italien. Men efter nogle år med glutenforskrækkelse og panik over hvedemel, hvidt brød og ris, er det som om, pastaen igen er blevet populær. Måske fordi det for nogen er forbudt. Eller også er den bare ikke længere, end at det smager fantastisk, når den ellers er i selskab med de rette ingredienser.

Let og lækker linguine med fennikelpølse

Og så er pasta bare et hit herhjemme og det sikreste kort at spille, når mine to piger skal have fyldt maven op. Og de kan skam godt kende skidt fra kanel. For er det ikke i orden, kvitterer de med slet ikke at røre det. Således spiste de intet pasta overhovedet i løbet af en hel uge på et frygteligt all inclusive-sted på Gran Canaria denne vinter.

Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Jeg har aldrig fået denne ret i Italien, men jeg forestiller mig ikke, at mange italienere vil rynke på næsen af den. Faktisk har jeg serveret den for netop en italiener herhjemme, og han vendte altså tommefingeren op. Det blev jeg glad for. Mest af alt opfylder den jo netop de italienske krav til en god ret. Ganske få råvarer af god kvalitet. Og du kan se, hvad det forestiller.

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese

Nå, men lad os komme til sagen. Selv om der jo ikke er meget at tale om.

I din sauterpande hælder du en sjat olivenolie op. Dine salsiccie (jeg køber mine her) skærer du i små tern og sauterer dem så, indtil de er stegt igennem. Herefter et fed hvidløg i papirtynde skiver. Når det er gyldent, så er det i med din zucchini, der også er skåret i tern.

I med et lille glas hvidvin, som du koger ind. Krydr med salt. Husk at pølsen i sig selv er salt, så du behøver næppe så meget.

Mandagspasta – gør det let for dig selv

Pastaen koges al dente og blandes så i sauterpanden med pølsestykkerne. Riv frisk parmesan henover og giv den et godt skud olie på tallerkenen. Men kun hvis det er en virkelig god olie. For tiden er jeg helt vild med denne fra Anfosso (og nej, bare rolig. Jeg får intet for at reklamere for den).

Og så friskkværnet peber.

Kan det på nogen måde blive lettere? Og jeg garanterer, at det smager herligt og meget, meget italiensk.


Du skal bruge

Spaghetti – cirka 100 g. per person
Salsiccia – cirka 50 g per person
Olivenolie – den absolut bedste du kan komme i nærheden af
Hvidløg – 1 stort fed
Courgette – 1/2
Hvidvin – 1 lille glas
Parmiggiano Reggiano (parmesan) alternativt Pecorino Romano, Grana Padano eller anden tør, smagsrig ost
Friskkværnet peber

Laks med citronrisotto, dild og parmesan

laks-og-risotto

Denne laks med citronrisotto, dild og parmesan var et hit hos både voksne og børn.

Laks med citronrisotto: Guderne skal vide, jeg ikke er fotograf. Og det er frustrerende af flere årsager. Det handler ikke så meget om, at jeg går med en hemmelig drøm om at erhverve mig en dynevest, en kasket og en kælder fuld af udstyr. Og det har heller ikke noget at gøre med at score de mere eller mindre afklædte damer, der lagde vejen forbi mit studie.

Nej, det handler om, at jeg gerne ville lære at formidle den mad, jeg laver, på en måde, så det så lige så godt ud, som det smagte.

Spaghetti med smørstegt laks og courgetter

For sandheden er, at ovenstående helt objektivt ikke er noget godt foto. Og det er simpelthen så ærgerligt, for den ret, jeg har forsøgt at fotografere, var noget af det bedste jeg har lavet i månedsvis. Det smagte så fandens godt, at jeg ville have siddet med armene i vejret, hvis ikke det var fordi mine usle fingre ganske enkelt var nødt til at skovle maden op i mit hungrende fjæs, men jeg ved hver eneste bid næsten fik tårer i øjnene over, hvor heldig min kone kunne prise sig over, at hun havde fundet en utroligst stykke mandfolk som mig.

Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Ja, jeg beklager meget. Men så afsporet euforiserende virkede smagen altså. Og i min gastronomiske rus af fejlagtig selvforståelse, skete der altså også det, at jeg helt glemte prisen på laksen, der desværre gør godt fiskespiseri i disse dage til en pebret fornøjelse.

Jeg havde nemlig købt en fantastisk god islandsk laks. Jeg køber kun dem eller de færøske, da jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde en god oplevelse med en norsk dambrugslaks pumpet med antibiotika og dårlige leveforhold.

Men 200 kroner ligeud for fire laksebøffer til kone og jeg samt vores piger på otte og to år, er faktisk en ret pæn udskrivning i forhold til, hvad det ville have kostet  at spise sig mæt i oksekød, kylling eller svin.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Men, sikke en laks!

Og det samme går igen i resten af retten. Du må virkelig ikke spare på olivenoliens kvalitet. Den er helt afgørende for lækkerheden. Når vi er ovre i noget, der er italiensk eller italiensk-inspireret, så er råvarerne afgørende.

Først risottoen.

Skær et skalotteløg i meget små tern og sauter dem i smør. I med hvidløget også, og sauter indtil alle løgene er gyldne.

Så i med den ønskede mængde risottoris. Jeg foretrækker typen Arbori. Sauter dem i et halvt minuts tid, og lad olien trænge ind i dem. Så hælder du et godt glas tør hvidvin i. Og når det er suget op af risene, så er det i med et glas fiske- eller hønsebouillon. Herefter er tricket bare at hælde et nyt glas bouillon i, hver gang risene har absorberet væden.

Når risene er klar – der skal stadig være bid i dem – så tilfør en lille smule mere væske, så de er flydende. Krydr med friskkværnet peber, og revet citronsskal. Og pres også lidt citron i. Og endelig en halv håndfuld Parmiggiano Reggiano eller alternativt en god Grana Padano.

Laksen skal stege i en blanding af smør og olivenolie. Giv den længst tid på skindsiden, og vend så bøffen og giv den kort tid på de andre sider, så den før lidt lækker stegeflade. Forinden har du givet den masser af havsalt og friskkværnet peber.

Stykkerne skal kunne falde fra hinanden – uden at den er blevet tør og gennemstegt. Inderst skal den være rosa.

Drys med dild og server sammen med risottoen.

Du skal bruge

Laks af god kvalitet – helt afgørende. Du må ikke bruge den vakuumpakkede fra supermarkedet
Citron
Smør
Olivenolie
Dild
Flager af havsalt

Spaghetti med BLOGmuslinger

Risotto
Arbori-ris
Hønse- eller fiskebouillon
Hvidvin – et pænt glas
Hvidløg – 1 stort fed
Skalotteløg – 1 stk
Citron
Salt
Peber
Parmiggiano Reggiano (parmesan) – ikke færdigrevet
Citronskal

Spaghetti vongole – klassikeren jeg aldrig bliver træt af

De fedeste madreklamer fra en anden tid

beefeater

Rigtige læger anbefaler gin.


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hverken er antropolog, forsker i madkultur eller sågar reklamemand. Men jeg har lidt en fetich, når det gælder gamle reklamer for mad og drikke.

Det er jo ikke, fordi jeg får en ubændig trang til at indtage det, jeg ser på billedet, men måske fordi det minder mig om en svunden tid. En mere enkel tid. En tid, hvor der altid var sommer og ubekymret leg. En tid, der aldrig har eksisteret. Lidt som at se en gammel film med Olsen-banden, hvor København aldrig har taget sig smukkere ud, hvor træerne altid er sprunget ud, og hvor solen altid skinner.

10 svenske madvarer du er nødt til at kende

Den anden dag fandt jeg en flok gamle madmagasiner frem, som jeg havde taget med hjem, da jeg for nogle år siden tømte min mors køkkenskabe, da mit barndomshjem efter min fars død skulle sælges.

Heriblandt var flere eksemplarer af henholdsvis Mad og Gæster samt Alt om Mad, der var to populære månedlige publikationer for husmødre i 60’erne og 70’erne. Førstenævnte havde altid en klumme skrevet af gastronom, skuespiller og sceneinstruktør John Price, der som bekendt var far til de i dag så berømte brødre James og Adam.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Jeg har affotograferet en række af reklamerne fra disse udgivelser, og jeg håber, du finder dem lige så fornøjelige som jeg. For reklamer afspejler jo i høj grad deres tid. De er jo netop et kultursociologisk nedfaldspunkt i en særlig æra.

11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

Se bare her i …

De fedeste madreklamer fra en anden tid

dubonnet

Jeg er vild med denne reklame, hvor en moden herre kommer hjem til en yngre blond kvinde. Hun har sikkert stået i køkkenet hele dagen, mens han kommer hjem fra arbejde, skænker sig et glas Dubonnet – og mellem linjerne sikkert har planer om at ordne hende i ægtesengen før eller efter maden.

img_5955

Sådan så mange af klassekammeraternes køkkener ud i min barndom.

img_5930

I dag ville det være helt uhørt med annoncer, hvor der bliver røget cigaretter.

img_5928

Bajere og chips. Man kan aldrig få for mange Kims …

img_5950

Ja, det er jo en helt oplagt ting at hviske til sin sidedame …

img_5954

Med et brunt forklæde er far gået i køkkenet. Hans testikler ligger sandsynligvis et sted ved siden af brødskiveskæreren.

img_5931

Jeg vil ikke lyve. Jeg ku’ godt!

img_5925

Ve det reklamebureau, der lavede denne her i dag med en husmor, der får lov at drikke en Ramlösa, efter hun har gjort hele hytten rent. Og bare rolig, mand. Hun tager ikke på, for den indeholder ingen kalorier.

img_5939

Margarine. I dag anerkendt som det usleste produkt, man kan få for penge. Dengang signalerede det sundhed.

mig-burgerbar

Jeg kunne ikke lade være med at medtage dette billede af yours truly, da det på alle måder signalere en andet tid. Det er taget i forbindelse med et interview med ejeren af Chicky Grill i Kødbyen. Stedet er stort set uændret siden 1972.

img_5946

Jeg savner lidt de der små buttede Faxe Fad.

img_5952

Il grande italiano.

img_5932

Både barske mænd og kække piger kan trænge til sådan en.

img_5927

Sandsynligvis det dårligste stykke reklametekst det år.

img_5862

Men så pas dog på, at der ikke går i i den hund!

img_5949

Ren, liflig drink? Og hvad laver John F. Kennedy på billedet?

img_5922

Er det her Rytteriets Martin Buch?

img_5942

Moulinex – DJØF’erens foretrukne grill.

img_5934

Den store bagefest.

img_5929

To ruller for ti kroner i … Nåh, nej. Nytto.

Older posts