La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg har lært denne version af carbonara på restauranten La Valle del Sacco Rom-bydelen Ostiense.

Jeg har lært denne version af spaghetti carbonara på restauranten La Valle del Sacco i Rom-bydelen Ostiense.

– Enten er jeg meget modig. Eller også er jeg meget dum.

Spørger du mig, hælder jeg mest til det sidste. For hvilken nordbo med kærlighed til livet og sine lemmer som sådan vover at bevæge sig ud i et italiensk minefelt så gammelt som selve arvesynden. Sådan cirka i hvert fald.

Altså hvordan man laver en carbonara.

Jeg har fået så mange frygtelige udgaver serveret ikke blot her til lands, men også i Italien, at jeg er nået frem til, at der er et vist behov for lige at få en opskrift smidt på banen, som jeg kan stå inde for. Den kommer i hvert fald fra det sted, hvor jeg har fået den bedste, jeg har smagt.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Først et par facts om retten, hvis oprindelse der også er blandede meninger om.

Nogle mener, at den hedder sådan, fordi det var kularbejdernes mad – kul-carbon-carbonara – eller at det sorte peberflager mindede om kul.

Andre mener, at den kommer fra Appeninerbjergene i Abruzzo, hvor skovhuggerne brugte kul som brændsel. Når de så lavede retter, brugte de kul til at varme den over. De brugte desuden penne og ikke spaghetti, da det lettere lod sig blande med æggene og den revne ost.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter i Rom du er nødt til at besøge

Endelig har jeg også hørt historien om, at de allierede bragte retten for dagen, da Rom efter befrielsen i 1944 manglede forsyninger, og de amerikanske tropper så medbragte bacon og æg i pulverform. Men eftersom man bruger guanciale og ikke bacon i retten, er det ikke min yndlingsforklaring.

Hvad, der derimod ikke er tvister om, er, at retten stammer fra Rom, og det er da også en af de allermest romerske af romerske retter sammen med gricia og cacio e pepe.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter i Bologna du ikke må gå glip af

Nuvel. Et af hovedpunkterne i striden består i produkterne. Må der komme fløde i en carbonara? Svaret er dobbelt. Den masse, der gør carbonaraen cremet skal naturligvis bestå primært af æg. Men som jeg har lært det på den meget lokale romerske restaurant La Valle del Sacco i bydelen Ostiense, må der også godt komme et skvæt fløde i af en høj kvalitet. De gør kun smagen endnu bedre.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco med en bekymret Giancarlo i baggrunden.

Det vil muligvis få puristerne op af stolen, men lad mig sige det sådan: Hvis du vil tage diskussionen og hidse dig op, så tag den med 60-årige Giancarlo, der er født og opvokset i Rom og har lavet og serveret retten hele sit liv. Selv holdt jeg mig langt væk fra at bruge fløde, indtil jeg så en indfødt romer formaste sig til det. Men nu gør jeg det sådan cirka hver anden gang. Hvad du vil gøre, skal jeg meget nødigt blande mig i. Så lad nu være med at skyde på budbringeren – altså mig. 😀

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

Hans restaurant, La Valle del Sacco, finder du her. Jeg er helt pjattet med den, fordi den er alt det, turist-Rom ikke er. Her er der nemlig ingen, der ikke er fra Rom. Der kører tv på væggen, og der er fandens travl i køkkenet. Jeg fik faktisk lov til at lave mad derinde. Den film kan du se her.

Se videoen på Facebook

Først skærer du din guanciale ud i små tern. Guanciale er svinekæber, der har fået nogenlunde samme behandling som bacon. De er meget fede, men også lidt mere underspillede og elegante i smagen. Du kan godt bruge bacon, da det er svært at få fat i guanciale i Danmark.

Sæt samtidig pastavandet over.

Når de er stegt ganske sprøde, så lad dem stå i sauterpanden i fedtstoffet.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse – eller hvordan Rom kurerede min depression

Når pastavandet koger, skal spaghettien i. 120 gram per person. Hvis I er meget sultne. Ellers 100 gram. Vandet skal saltes rigeligt. Meget mere end danskere typisk gør. Cirka 10 gram groft salt per liter vand. Altså en god håndfuld.

Imens pisker du æg sammen. Et æg per person. Og derefter et skvæt fløde. Måske 1/4 af æggemængden.

Se mit interview med Massimo Bottura – mesterkokken fra restauranten Osteria Francescana i Modena, der er kåret som verdens bedste, og læs min artikel med ham i Munchies.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder. Dette var under mit tredje besøg på restauranten. Man kan se, hvor lun han er i denne film på Facebook. <3

Sæt til side og riv ostene. En pæn mængde af begge oste. De komplementerer hinanden perfekt.

Når pastaen er al dente. Og det skal den altså være. Hælder du den ned til din guanciale, rører det rundt og sætter så blusset op på halv.

Så kommer du æggeblandingen i og sørger for hele tiden at røre, så det ikke bliver til røræg. Det skal være cremet. Når du har den ønskede konsistens, så slukker du for varmen og hælder tre fjerdedele af ostene i og rører det sammen i panden. Så giver du det et ordentligt skud peber. Det er helt nødvendigt med skarphed til den meget fede ret.

Lige inden servering drysser du det sidste ost på.

Sådan. Her er la carbonara. Buon appetito!

Du skal bruge:
Spaghetti – (kan også være penne, rigatoni, eller mezze rigatoni)
Guanciale – (i mangel af bedre god dansk bacon i tern)
Æg – et per person
Pecorino Romano
Parmiggiano Reggiano (parmesan)
Piskefløde (kun lidt)
Sort peber (friskkværnet)

Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Sort torsk og lilla grøntsager.

Sort torsk og lilla grøntsager på luksuriøse Imàgo. Foto: Albertoblasetti.com)


Alle der har besøgt den storslåede italienske hovedstad ved, at ’Den evige stad’ alt for ofte rimer på ’den evige turistmad’. Antallet af restauranter med kulørte billeder af både pastaretter og røde rejer på menukortet kæmper en hård kamp for at give turisterne en oplevelse, der i værste fald er mindre autentisk end på det tyrkisk ejede pizzeria på indfaldsvejen til en større dansk provinsby.

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

De får lykkeligvis konkurrence fra en række herlige, familiedrevne trattoriaer og osteriaer, hvor ejerne har kælet for råvarerne, og hvor man kan få en velproportioneret pastaret og en flaske vin til den helt rette pris. Især uden for alfarvej, hvilket stadig flere italiensfarende danskere også er ved at finde ud af.

Et typisk syn af mig, når jeg er på restaurant i Rom. Jeg tester den lille mikrofon, man klistrer på jakken - en såkaldt microport.

Et typisk syn af mig, når jeg er på restaurant i Rom. Jeg tester den lille mikrofon, man klistrer på jakken – en såkaldt microport.

Men hvad nu, hvis man vil mere end det? Hvor går man hen, når man har efterladt børnene hos bedsteforældrene eller bare er på en gastromantisk tur i Rom og ønsker at opleve mere og andet end det klassiske romerske køkken?

Find de billigste flybilletter til Rom med Momondo

Det får du hermed svaret på. For jeg har nemlig i samarbejde med magasinet Si Italia taget et kig på nogle af Roms ypperste restauranter i de kulinarisk højere luftlag, som kun de færreste turister lægger vejen forbi. Jeg har således udvalgt tre spisesteder oppe omkring det niveau, hvor der deles små stjerner ud i en lille publikation fra en fransk dækfabrikant.

LÆS OGSÅ: Tre superspisesteder i Bologna

Imàgo
Forestil dig at sidde ved et hjørnebord med udsigt over Den spanske trappe og en stor del af det centrale Rom på toppen af det særdeles eksklusive Hotel Hassler. Her oplever du den ultimative dekadence sammen med byens spidser, når du skyller den velvoksne foie gras-anretning ned med en italiensk sauternes, mens du hele tiden kan være sikker på, at de fejlfrit servicerende tjenere har grebet din gaffel for dig, før den falder ned fra bordet.

Med usigt over den spanske trappe og et menukort, hvor intet er overladt til tilfældighederne er Imagò et must for foodies i Rom. (Foto: albertoblasetti.com)

Med udsigt over den spanske trappe og et menukort, hvor intet er overladt til tilfældighederne, er Imagò et must for foodies i Rom. (Foto: albertoblasetti.com)

Retterne er udviklet af den dogmefri verdensborger Francesco Apreda, der er en af støvlelandets mest interessante kokke netop nu. Og fra det øjeblik du træder ud af elevatoren, er du aldrig i tvivl om, at det bliver en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige. Personalet kan deres kram ned til mindste detalje – uanset om du beder om navnet på den tidligere ejer af den vingård, Brunelloen i dit glas stammer fra, eller om du spørger ind til den keramiker, der har dekoreret de mange forskellige tallerkener. Der hersker en stolthed over sin faglige kunnen og en vis glæde over, at kunne arbejde lige præcis her.

Alberto Blasetti / www.albertoblasetti.com

Mesterkokken Francesco Apreda (Foto: www.albertoblasetti.com)

Blandt de mest uforglemmelige serveringer er blæksprutten med tang og kokkens særlige umami-krydderiblanding, den sake-glaserede torsk og det nye take på risottoen med caciocavallo, peber og sesam. Desuden var den søde bøffelmozzarella med frugt og balsamico-is en oplevelse.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse

Vinkortet er noget mere klassisk (og herligt), og du kan være sikker på, at på denne etstjernede hotelrestaurant overlades intet til tilfældighederne på. Vil du virkelig imponere din ledsager, så er det stedet, hvor du kan få lov til at føle dig som en romersk rejser for en aften.

Piazza Trinità dei Monti, 6 – 00187, 00187, Rom, Italien

Tel:+39 06 699340

booking@hotelhassler.it

Cappellini med chili og røget ål på Imago.

Cappellini med chili og røget ål på Imago.

Metamorfosi
Hvis din første tanke er, at du må være gået forkert, så er du endt det helt rette sted. Stik nord for Villa Borghese og turistmagneten Den Spanske Trappe ligger denne lille, umiddelbart undseelige restaurant, der ikke gør meget væsen af sig på en ret trist gade, hvor de romerske bilister synes at teste, hvor hurtigt man egentlig kan tvinge en Fiat 500 ned ad bakke. Men alt ændrer sig, når man træder indenfor og bliver mødt og meget venlige tjenere og et stilrent, zenagtigt lokale, der så absolut bringer tankerne mere hen på japansk minimalisme end et romersk trattoria.

Paneret duelår på Metamorfosi.

Paneret duelår på Metamorfosi.

Metamorfosi er ganske fortjent blevet belønnet med en stjerne i Michelinguiden, og det er da også en oplevelse ud over det sædvanlige at gå om bord i smagemenuen, der tilberedes dygtigt og kompromisløst af den colombianske kok Roy Caceres. Netop hans sydamerikanske baggrund har kastet noget så sjældent af sig i Italien som et vaskeægte fusionskøkken, hvor han ikke blot kaster sig ud i nye takes på klassikere, men også arbejder med råvarer fra helt andre verdensdele og på den måde minder om, at velsmag ikke altid behøver at følge trenden med, at alt skal stamme fra lokalområdet. Blandt de mest mindeværdige retter var en dekonstrueret og nærmest flydende carbonara (vi er jo i Rom), hvor ægget når en temperatur på præcis 65 grader, en herligt cremet risotto med Karl Johan-svampe og hasselnødder gemt væk under et spiseligt ’papirlåg’ og så en helt fantastisk rå tun med bladbeder.

pc080768

Lokalet er smukt og stilrent. Næsten japansk.

Blandt drikkevarerne stod den både på tequila, med honning, citron, kaktusfigen og hørfrø samt spændende naturvine på både Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Og prøv så lige kokkens vodkainfusion med grønne æbler, vermouth og dild. Den bragte promilletunge minder frem fra vores egne breddegrader i påskesæsonen.

Via Giovanni Antonelli, 30, 00197 Rom, Italien

http://www.metamorfosiroma.it/

Osteria Fernanda
Hvis du forlader det voldsomt charmerende, men også svært turisttunge område omkring Piazza Santa Maria i Trastevere og i stedet går den lange vej ned af Viale di Trastevere mod stationen af samme navn, drejer du af og finder denne lille perle, der er drevet af kok Davide del Duca og sommelier Andrea Marini.

Jeg interviewede sommelier Andrea Marini under mit besøg.

Jeg interviewede sommelier Andrea Marini under mit besøg.

Vi er i niveauet lige under en stjerne i bogen hos den verdensberømte dækfabrikant, men ambitionerne fejler ikke noget i den meget åbne restaurant, hvor man holder af at lege med råvarerne og arrangere dem, så det næsten er som at gå ud i skoven med sine unger. Sine kunstnerisk begavede unger!

Lyst til at spise ude i aften? Spar mange penge med Earlybird.dk

Serveringerne er arrangeret med stor præcision og fantasi, og råvarerne er alle sammen lokale eller i det mindste fra tilstødende regioner.  Ganske som man foretrækker det her i byen og i resten af Italien i det hele taget. Der er kælet for detaljerne, men du skal ikke forvente en smagseksplosion, da man går meget elegant og subtilt til værks her for at tækkes den italienske grundidé om, at du skal kunne smage hver enkelt råvare. Der må ikke være en særlig ting på tallerkenen, der går ind og overdøver de andre.

pc090835

Særligt anbefalelsesværdig var stedets hjemmebagte brød, den perfekt smørstegte torsk og et udvalg af drikkevarer, der sad lige i vinkøleskabet. Vi er som nævnt ikke helt oppe i det øverste leje, der kaster stjerner af sig, men til gengæld er priserne så langt under, hvad du kommer til at slippe, når først Michelinmanden har været på besøg.

Via Crescenzo del Monte 18/24 06 5894333
+39 347 445 9593
osteriafernanda@libero.it
www.osteriafernanda.com

Artiklen har også været bragt i magasinet Si-Italia

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

romani

Italienerne og Italien kan så meget. Men på visse punkter er det bare meget bedre i Danmark.

Mine efterhånden ganske mange rejser i Italien har fået mig til at tænke lidt over, hvad man egentlig kan tage ved lære af af italienerne, og hvad vi virkelig bare skal prise os lykkelige over i Danmark. Her følger således en række stærkt personlige betragtninger i vilkårlig rækkefølge.

FIND DE BILLIGSTE FLYBILLETTER TIL ITALIEN MED MOMONDO

👎Hastighedsbegrænsninger er altid vejledende. Som udgangspunkt kører man mindst 20 km/t over det angivne tal. Alt andet er en rød klud i øjnene på medtrafikanterne.

👎Fuldt optrukne midterstriber er ikke et udtryk for, at man ikke må overhale eller køre ved siden af hinanden. Det er altid op til den modkørende at være opmærksom.

👍Stringbikinien er tilbage i stor stil. Bæres af 80 procent af de kvindelige badegæster. En savnet sag – godt hjulpet på vej af runde, solbrune italienske bagdele.

👎Den klassiske stramme herrebadebuks – i daglig tale kendt som Speedo’en – er her stadig og står for cirka 40 procent af herrernes påklædning på stranden.

👍Fodpedaler på offentlige toiletter. Det er bakterieneurotikerens drøm og virker klart bedre end de der fandens fotoceller, hvor man forgæves står og fægter med fingrene.

👌Mad tages alvorligt. Alle har en mening om den, og råvarernes kvalitet er afgørende.

gaeta2

👎Køkultur er ikke-eksisterende. Det er først til mølle i alle henseender. Særligt i bilkøer er der altid en mulighed for at tage den indenom i rabatten eller nåja, modsatte vejbane.

👍Man komplimenterer. Italienere er besatte af skønhed. Så har du et kønt barn eller ægtefælle eller en velsiddende sko eller kjole, får du det at vide. Lad os blive bedre til det derhjemme, tak.

Min kone på Sicilien. Jeg sørger altid for at komplimentere hende, så ofte jeg kan. Det er som regel en god investering i et parforhold- og meget udansk.

Min kone på Sicilien. Jeg sørger altid for at komplimentere hende, så ofte jeg kan. Det er som regel en god investering i et parforhold- og meget udansk.

👁Øjenkontakt. Kassedamen, den forbipasserende, servitricen, issælgeren… Altid øjenkontakt og antydningen af en diskret flirt. Lad os blive bedre til det derhjemme, tak.

👍Alkoholindtaget er markant mindre (mit eget inklusive). Man ser meget sjældent unge komme råbende og vaklende med opkast i mundvigen.

 

👍Børn på restauranter. Børn er (utroligt nok!) en integreret del af livet i Italien. Også den del, der foregår uden for hjemmet. Man bliver aldrig set skævt til, når man har børn med ude at spise. Og klokken 22.30 er der stadig masser af glade unger i byen.

OPSKRIFT: Spaghetti med BLOGmuslinger

👧Børn er i det hele taget populære. De bliver spurgt til, klappet på kinden, rost og draget omsorg for. Vidunderligt.

👎Til gengæld koster ALT penge. Om ordet gratis eksisterer på italiensk, ved jeg ikke, men noget synes at have spillet fallit.

👎👎👎Strandturen er svinedyr. For en nordbo er der bare noget fundamentalt forkert ved, at 95 procent af alle strandstrækninger er plastret til med private lidoer, hvor det koster mellem 25 og 40 euro per dag for to solsenge og en parasol.

En sjælden gratis spiaggia - her i smukke Polignano a Mare.

En sjælden gratis spiaggia – her i smukke Polignano a Mare.

OPSKRIFT: Penne pommodoro – sikkert børnehit

👎Legepladser koster ofte også penge. Det samme gør det at køre på motorvej, parkere, gå på museum, sætte sig ved et restaurantbord (kuvertpris), gå på offentligt toilet osv osv. Det er ikke okay.

👍👄Fodbold i tv: I Danmark en flok tidligere landsholdsspillere med masser af ekspertise og typerende automatismer. I Italien en kvindelig model iklædt lækre kjoler fra Milano. Sorry Peter Møller og co. Før og efter kampene foretrækker denne gamle, reaktionære stodder altså at se på smukke damer. 1-0 til Italien og velina-traditionen.

👎👎👎Biludlejning er et helvede. Samtlige udlejningsselskaber har indtil videre forsøgt og er lykkedes med at tørre mig. Hver gang med nye ting. Unødvendige forsikringer, mærkelige ekstragebyrer og min seneste favorit: Du modtager bilen fuldt tanket og skal aflevere den tom. Den fulde tank koster 130 euro – et interessant beløb for 50 liter diesel. Ligeledes indrages selvrisikoen hvis andre laver en skade på din bil, når den er parkeret (dækker nok 80 procent af alle skader). Lær af fremragende Spanien, hvor alt er meget nemt og desuden koster under det halve.

👍🍷Billig er til gengæld bordvinen eller indgangsvinen. Hvis man bare vil have et glas eller en ukompliceret flaske, koster det ikke en skid. Derhjemme koster den billigste flaske nogle gange små 400 kroner. Som man skal skamme sig over at bestille. Ikke okay, danske restauratører.

bologna-vin

DEN SAMME RESTAURANT MED 1/3 NEDSLAG I PRISEN – KLIK HER

👍Ethvert Supermarked har en bemandet delikatesseafdeling med salumi og oste. Det har ikke engang nogle af landets største supermarkeder derhjemme. Det er pinligt og uværdigt, Danmark. Sæt i gang.

OPSKRIFT: Her er de tre tip til den perfekte kødsauce (ragù)

👍Skønhed og æstetik. Tusinder af års kulturarv står, som var det netop bygget. Man værner om fortiden. En tanke sendes til Københavns Kommune for at have ødelagt hele havnefronten og Carlsberg for at fucke et historisk smukt område up big time.

👎Til gengæld kan viljen til at prøve noget nyt ligge på et ganske lille sted. I Toscana spiser man toscansk, på Sicilien spiser man siciliansk. Og sådan er det! Jeg har endnu til gode at støde på en vietnamesisk eller indisk restaurant i Italien. Mine efterhånden ganske mange rejser i Italien har fået mig til at tænke lidt over, hvad man egentlig kan tage ved lære af af italienerne, og hvad vi virkelig bare skal prise os lykkelige over i Danmark.

MADFILM: Se min rundtur i dejlige Bologna her

Sandheden om madfotografering

Mysli er en af de mest taknemmelige ting at tage billeder af.

Mysli er en af de mest taknemmelige ting at tage billeder af. Sådan lød læren fra fotografen Alan Donaldson. 

Jeg har været på madfotografikursus i London. Og det var noget af en øjenåbner. Se her hvad jeg lærte …

Jeg holder meget af London. Ikke fordi den er verdens mest hjertelige by eller for den sags skyld er ret god til at byde gæster velkommen. Og jeg har trods et antal besøg, der kan tælles på både hænder og fødder aldrig rigtig fundet mellemklasse-spisesteder, der er på niveau med dem herhjemme. Det betyder ikke, at der ikke ligger fantastiske restauranter, men når man som jeg oftest rejser alene, så hører det til sjældenhederne, at man tager spenderbuksen på og frekventerer steder med dækfirmastjerner og den slags.

Nuvel, byen lignede sig selv. Og en af de ting, der altid har fascineret mig er, hvorledes den mange steder smukke gamle by ser så indbydende ud med sine charmerende facader og ærkebritiske små forhaver og ornamenterede jerngitre, hvorefter man så kommer indenfor i en lejlighed eller oftest hotel, som ligner noget, der er løgn. Nedslidte værelser med gustne, tilrøgede væg-til-væg tæpper og en indretning, man ikke engang kunne have været bekendt på et teenageværelse i 1970’erne.

Altså en ofte bedragende skønhed på overfladen. Og netop det vender jeg tilbage til.

Denne gang var jeg til en madfotgraferingskursus, og guderne skal vide, at jeg ikke er noget geni i den disciplin. Men man har jo lov til at blive bedre. Således ansporet mødte jeg op på den prestigiøse kokkeskole Le Cordon Bleu med mit Olympus OMD-kamera, der kan en hel masse ting, men som trods alt kun er ovre i klassen for semi-professionelle kameraer. Højst.

Mig i færd med at kreere en uspiselig ret på Le Cordon Bleu.

Mig i færd med at kreere en uspiselig ret på Le Cordon Bleu.

(mere…)

Brusebad med udsigt i skønne Sperlonga

Udendørs bruser med udsigt i charmerende Sperlonga

Udendørs bruser med udsigt i charmerende Sperlonga

Jeg går langsomt ud mod horisonten mens vandet bliver stadig dybere, og da de første solstråler bryder over bjerget mod øst, tager jeg mit første svømmetag. Ud i det krystalklare vand, hvor muslinger, krabber og småfisk stadig er ved at vågne. Jeg er gået alene ned på stranden for at nyde stilheden og en morgendukkert, mens resten af byen sover. Lige på nær de vejrbidte fiskere, der efter en lang nat er på vej ind gennem det lille havneindløb med en karakteristisk duk-duk-duk lyd fra kutterens bedagede dieselmotor.

FIND DE BILLIGSTE BILLETTER TIL ROM MED MOMONDO.DK

Vandet er som en velsignelse oven på en hed nat i den lille lejlighed uden aircondition, og jeg svømmer op og ned langs kysten, mens solstrålerne indtager en stadig større del af havoverfladen og lyser byen op. Sperlonga rejser sig majestætisk op bag de endnu helt tomme lidoer og viser med stolthed, hvorfor man hvert år tager imod masser af turister fra primært Rom, som nyder godt af byens lækre strande og velbevarede middelalderarkitektur.

Sperlongas største strand.

Sperlongas største strand.

Jeg stiger op og går på hjemvejen forbi fiskerne, som er ved at læsse nattens fangst af. Den yngste af dem – en lille tætbygget mand i 40’erne viser gerne sagerne frem. Det synes umiddelbart ikke imponerende. Der ligger estimeret 40 flotte gamberoni og lidt småfisk. Middelhavet er desværre ikke uudtømmeligt, og de små fiskere har stadig trangere kår i et hav, der er blevet overfisket af et umætteligt antal Italienere, Spaniere, Grækere, Tyrkere og Nordafrikanere, der alle vil have deres bid af havets gastronomiske guld.

Selv om jeg er fristet til at købe fisk direkte fra molen, har jeg allerede bestilt bord på restaurant i aften, og jeg siger derfor pænt farvel til den flinke fisker, der ikke taler et ord engelsk og derfor har tvunget mig ud i det bedste italienske, jeg kan præstere. Det er ikke meget, men med de rette fagter lykkes det generelt godt i Italien. Her er man altid meget imødekommende over for folk, der forsøger, selv om det langt fra er perfekt – endsige overhovedet acceptabelt.

Sperlonga er kendt for sin grotte, der også har givet byens dens navn efter ‘Spelunca’, der på latin betyder netop grotte eller hule.  Senere byggede den romerske kejser Tiberius en villa her, som dog flere hundrede år senere blev lagt i ruiner efter romerrigets fald. Og hele byen blev igen knap 1000 år senere ødelagt af ottomanerne under den berygtede og nådesløse Barbarossa. Byens smukke beliggenhed første dog til, at først enkelte rige italienere senere flyttede hertil og byggede store, flotte huse, hvorefter turismens indtog for alvor kom i gang, da man indviede kystvejen fra Terracina i nord til Gaeta i syd i 1957.

Jeg går de flere hundrede trin op til byen og min lille ferielejlighed og skyller saltvandet af under den udendørs bruser, før jeg kaster mig over noget så uitaliensk som morgenmaden. Røræg, brød, prosciutto cotto og en cappucino skal der til, mens jeg nyder udsigten over havet og den lido, hvor jeg resten af ugen har betalt i dyre domme for at leje to solsenge og en parasol.

Her er den fineste espressomaskine sat ned til kun kr. 1.189,-

sperlonmga2

Så vågner min kone og mine to piger ved duften af kaffe, og freden er indtil videre byttet ud med sjov og alt det kaos, der nu engang følger med, når man børn.

Og hernede føles det så underligt fantastisk det kaos. For mens man derhjemme skal sørge for at børnene hverken skal ses eller høres, er de både velkomne og en integreret del af livet. De er med på restaurant, på cafe, ude at handle. Overalt. I Italien er familien konge.

Resten af dagen går på stranden. Bader med pigerne, spiser penne al pommodoro og glor på badegæster i alle former, før turen går hjem til endnu en skyller på altanen og en siesta før strandlivet igen kalder. Da det bliver aften, tager jeg som alle aftener før denne pigerne med ned på den lille charmerende piazza foran lejligheden. Det bliver til et glas spumante til de voksne og æblejuice til den store pige. Succo di mela verde – grøn som et granny smith-æble på syre.

Hernede spiser man senere. Da vi endelig sætter os til bords på Da Martini sul Ponte, der som navnet antyder, ligger på den svært charmerende lille stenbro, der forbinder middelalderbyens to vigtigste piazzaer, er solen så småt begyndt at give op. Og byen begynder at vågne. Italienere fra nærliggende byer begynder at ankomme og fylde byens parkeringshuse op, og børnefamilier, og nydelige par indtager stole og borde. Børnene er med hele vejen. De bliver ikke smidt i seng klokken halv ni.

Sunny Beach-segmentet glimrer ved sit fravær. Har er ikke mange flokke af støjende unge, og Sperlonga synes da heller ikke at råde over et eneste diskotek. Ligeledes finder man heller ikke mange tanktoppe med påtryk af ølmærker eller fuldemandsbataljer. Den slags bruger man ikke her. Sperlonga er et pænt sted. Det er familiernes og de romantiksøgende pars sted. Sperlonga er for de elskende. De, der elsker skønhed og ro og livet, der passerer forbi i sneglefart.

Farfalle - italiensk for en sommerfugl. Denne fine sag fandt jeg i Sperlonga.

Farfalle – italiensk for en sommerfugl. Denne fine sag fandt jeg i Sperlonga.

Jeg bestiller en spaghetti con le vongole med smukt marmorerede venusmuslinger og nipper til et glas lokal Vermentino, mens kondensvandet drypper fra glasset ned på mine fingre denne hede sommeraften. Jeg skåler med min kone, og den seksårige vil også være med, og vi siger så alle tre cin cin til hinanden, mens babyen med stor præcision fordeler brødkrummer over hele nabolaget.

SÅDAN LAVER DU DEN BEDSTE SPAGHETTI VONGOLE

På broen foran os passerer en livlig strøm af turisten, mens udsigten over stranden, havet og bjergene danner det mest betagende bagtæppe, man kan forestille sig. Jeg læner mig et øjeblik tilbage og suger til mig af Sperlonga. Jeg nyder at være her. Jeg nyder at være til. Jeg nyder at være i nuet. Og det er det, Italien gør ved dig. Glem morgendagen, for en dag skal du hjem. Nyd nuet.

Og nu kommer min spaghetti vongole …

Spaghetti Vongole.

Spaghetti Vongole.

Find billige flybilletter til Sperlonga på Momondo

Sådan kommer du hertil. Det mest oplagte er at flyve til Rom og så leje en bil. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er billigt at parkere. Skal du være her tre dage eller derover kan det bedst betale sig at købe en ugeparkeringsbillet for 38 euro, der gælder i hele Sperlonga. Bykernen er spærret af for biler, men der er flere parkeringshuse ganske nær.

Der går også tog fra både Rom og Napoli. Nærmeste station er i Fondi, hvorfra du skal tage en taxi.

Her skal du spise
Lad det være sagt med det samme. Du kan få god mad i Sperlonga, men det er langt fra regionens bedste spisested. Større gastronomiske oplevelser finder du i nærliggende Gaeta.

Gli Archi: Skøn, romantisk beliggenhed lige bag byens centrale torv med hvide duge på bordene og en anbefaling i Michelinguiden. Priserne er sympatiske, men det er noget af en udfordring at bestille bord. Det foregår KUN per telefon. Går du ind i restauranten, nægter de. Klassiske retter med pasta, fisk og skaldyr.

Cucino Io: Mere romantisk bliver det ikke. Beliggende på nordstranden lige hvor bølgerne slår ind, kan man sidde alleryderst og få serveret gode, hjemmelavede retter fra kystkøkkenet, som vores Latina-mamma lavede det.

Il Porticiolo: Lige ved den lille havn bliver du ikke skuffet over hverken udsigt eller mad. Gå efter spaghettien med muslinger og blæksprutte vendt i tomat. Sød betjening, hæderlige vine og stemning for alle pengene.

Da Martini sul Ponte: På den lille bro centralt i den gamle bydel ligger denne stærkt besøgte restaurant, hvor du med fordel kan bestille stedets risotto med rejer, muslinger og blæsprutte. Sørg for at få et bord tættest havet.

Det skal du se
Sperlonga er ikke noget kulturelt mekka. Man tager hertil for at nyde omgivelserne, stemningen og de fantastiske strande. Men Grotten er en smuk oplevelse, ligesom man bør aflægge museet et besøg. Det ligger i kejser Tiberius tidligere villa.