5 tips til den uspiselige All Inclusive-buffet

all-inc-2

All Inclusive-buffeten på et Gran Canarisk hotel jeg ikke ønsker at nævne her. Mine børn har aldrig før sagt nej til pasta, men dette kunne de ikke klemme ned.

Okay, så står du der ved All Inclusive-buffeten, og du har mest af alt lyst til at græde.

Men det skal du lade være med. For du har jo enten selv booket et hotel med dette tilvalg – ELLER du har fået rejsen foræret af et nært familiemedlem. Og så har du jo slet ikke noget at klage over, eller hur?

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Tingen er dog, at nu er du her, og du skal så prøve at få det bedste ud af det.

Nu spørger du nok: Jamen, har du været på All Inclusive-hotel? Og du kalder dig madblogger?

all-inc

Brunt i brunt. Jeg har ikke manipuleret med dette billede på nogen måde.

Og yes, det har jeg flere gange. De første mange gange var det et frynsegode, da jeg var rejseredaktør på Ekstra Bladet og derfor blev inviteret af de flinke rejseselskaber til at spendere noget tid på de hoteller, de tilbød kunderne. Disse hoteller var oftest af en glimrende standard, men fællesmaden langt under niveau. Den eneste undtagelse var hotellet Maritim Jolie Ville i Sharm el Sheikh, Egypten, hvor maden var decideret fremragende. Det var meget imponerende, og drikkevarerne blev endda serveret i rigtige glas af dygtige tjenere og var ikke sådan noget udrikkeligt sprøjt, som i de fleste andre ressorts.

Jeg sender dermed stadig en varm tak til Atlantis Rejser. Dem vil jeg meget gerne lege med igen, hvis jeg en dag får muligheden. 🙂

all-inc-4

Mine tre piger på den i øvrigt fine strandstrækning vest for Maspalomas.

Selskabsrejsen

Nuvel. I vinterferien havde jeg så for første gang i nogle år igen fornøjelsen af at besøge sådan et sted, hvor alt på forhånd er afregnet med rejseselskabet. Det var i udkanten af Maspalomas på Gran Canaria, og det var en gave fra min kone, der havde panikbooket noget et par dage inden min fødselsdag i januar.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

all-inc-3

Lad os bare sige, at det ikke ligefrem var et luksuriøst sted. Der lå mellem en række andre hoteller uden for gåafstand af resten af byen og var blot omgivet af rundkørsler og nordboer. Der var marginalt mere charmerende end i Herning, og marginalt mindre røvsygt end i Ølstykke.

Men lad os nu ikke bruge mere energi på mit ophold. For lad mig citere en gammel kollega fra tv-branchen. Du skal altid tænke på modtageren og hans eller hendes spørgsmål. ‘What’s in it for me?’ Og selv om du måske kan have en sadistisk nydelse i at høre om mine frygtelige charterophold, så er pointen vist, om du kan tage noget med dig herfra.

Mine 11 grundregler i køkkenet

Svaret er naturligvis et rungende ja. For jeg har begået en lille miniguide, som forhåbentlig vil bringe dig sikkert igennem All Inclusive-buffeten med mindst mulig lidelse til følge. Her er altså …


5 tips til All Inclusive buffeten

  1. Medbring din egen vin. Oftest er den gratis af slagsen udrikkelig. Hotellerne serverer den usleste vin for dig af to årsager. For det første er den uhyggeligt billig (du ønsker ikke at kende literprisen). For det andet er det et incitament til at holde gæsternes alkoholindtag og dermed uønsket adfærd nede på et rimeligt niveau.
  2. Begå ikke den klassiske buffetbrøler. At skovle al mulig forskellig mad op på samme tallerken, så sauce, fisk, salat og pommes frites flyder sammen til en endnu mere pervers vælling end den, det allerede er. Tag i stedet mange små tallerkener hen til bordet med små anretninger enkeltvis. Tænk på det som tapas. Uanset om du er i Spanien, Grækenland eller Marokko.
  3. Inddel disse tapas i serier. Start for eksempel med kolde fiskeretter og salater, gå så videre til patéer og derefter kødretter og endelig oste og desserter.Guide til den lækreste spanske skinke
  4. Undgå at møde op, når buffeten åbner. Vent mindst 20 minutter. I starten vil der være kø til det meste, og du ender sammen med alle tyskerne og pensionisterne. Og det vil du ikke.
  5. Find de små ting, andre ikke går efter. Måske er der nogle lokale specialiteter, som kokkene rent faktisk kan finde ud af at lave. De fleste turister undgår disse, fordi de helst vil have burgere, pommes frites og bøffer. Men i modsætning til de helt håbløse og seje kødstykker, der oftest er stegt til døde og derefter smidt i en sovs fra spand, kan du faktisk være heldig her og finde om ikke guld, så i hvert fald spiseligheder.

Jeg udlevede min drengedrøm i en åben Alfa Romeo

bil-nik-2

Så glad så jeg ud, da jeg udlevede min drengedrøm i en Alfa Romeo Duetto fra ’73.


Det var helt tilbage i oktober, at jeg for første gang udlevede en våd drengedrøm. Det er de færreste, der ved det, men jeg har lige siden, jeg kunne gå været dybt fascineret af biler. Jeg kan huske samtlige stats fra barndommens bilkort, og jeg kan genkende næsten alle biler på lang afstand.

Det er dog ikke ligefrem noget, jeg er stolt af og heller ikke noget, jeg taler højt om. Det var endda den primære grund til, at jeg i flere år holdt Berlingske i stedet for Politiken, at man altid har haft landets bedste biltillæg.

Jeg er dog konverteret tilbage avismæssigt til det mere humanistiske tidsskrift.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Min egen bilpark er desværre ynkelig at snakke højt om. Jeg har nemlig aldrig ejet en fed bil. Den ene årsag er, at jeg hele mit voksne liv har boet i København og derfor kun sjældent tager bilen. Den anden årsag er, at priserne herhjemme er så latterligt høje, at jeg så meget hellere vil bruge mine penge på mad, rejser, bolig og børn.

Derfor er min nuværende bil en grå Mazda 6 stationcar, hvilket ikke ligefrem rimer på sjov og sex. Og den er ikke ligefrem fabriksny.

Noget, der dog er kendetegnende for mine automobile lyster er, at de fleste hører fortiden til. Altså at det primært er biler fra en anden periode, der får mig til at drømme.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter du SKAL besøge i Bologna

Da jeg samtidig skriver for magasinet Si Italia, hvis erklærede mål er at inspirere læserne til at finde deres indre italiener, tænkte jeg, at jeg kunne udleve en våd drengedrøm og samtidig skrive om den.

Dernæst fik jeg kontakt med udlejningsfirmaet Slow Drive ved Gardasøen, som også udlejer klassiske biler i blandt andet Firenze og ved Comosøen.

Og det skulle vise sig at være alt det, jeg havde drømt om.

LÆS OGSÅ: Brusebad med udsigt i skønne Sperlonga

Følelsen af at suse ned ad de kurvede bjergveje med aftensolen glinsende i det spejlblanke vand til symfonien af Alfaens effektive motor og vinden i håret, var enestående. Jeg var i himmelen.

garda3

Malcesine

garda-2

Billede taget fra toppen af borgen i Malcesine. Kig mod nord.

Jeg har skrevet mere indgående om hele oplevelsen og giver ruteanbefalinger her i det seneste nummer af Si Italia. Jeg håber, du vil læse med. 

si-italia-splash

Fra min artikel i Si Italia. Læs den ved at klikke på linket eller find magasinet hos en italiener nær dig. Det er gratis.


Magasinet fås også gratis rundt omkring på relevante steder i primært København.

Her følger så nogle tips til, hvor du skal leje bilen, og hvor du skal bo på turen.


Leje af klassisk bil

Slow Drive

Virksomheden blev grundlagt for 12 år siden af Federico Randazzo, hvis passion for klassiske biler gradvist afløste hans sædvanlige job som økonom. Hovedsædet ligger i Padenghe sul Garda, men det er også muligt at leje en klassiker i Firenze, Parma, Savona, Torino, Verona, Bergamo, Padua og ved Comosøen.

alfa Romeo -autodepoca - slow drive

Her er et lille udvalg af de lækre gamle biler hos Slow Drive. I forgrunden ‘min’ dejlige Alfa Romeo.

Hvis ikke dette syn gør dig glad indeni, skal du alvorligt overveje, om du har brug for hjælp.

alfa2

Dette er modellen efter den smukke, men noget mere upålidelige Alfa Spider med ‘Boat tail’.


Blandt de mange skønne biler finder man en Lancia Flavia Cabriolet, en Alfa Romeo Giulietta Spider (begge fra 1959), en MG A Roadster, en Triumph Spitfire MK IV, en Fiat 124 Spider America, en Jaguar S-Type 3,4 og mange, mange flere.

I lejen indgår 150 kilometer per dag og i øvrigt al den livsglæde, der kan presses ned i et automobil fra en svunden tid.

Se alle de lækre biler og book på www.noleggioautodepoca.eu

Via Marconi, 108
25080 Padenghe sul Garda


HOTELLER VED GARDASØEN

Det femstjernede

Grand Hotel Fasano

fasano

Gæt lige om jeg nød at tjekke ind på det luksuriøse Gran Hotel Fasano i denne skønhed.

Hotel Grand Fasano er et af Gardasøens absolut lækreste hoteller med alt, hvad hjertet begærer og mere til. Vi er i klassen for fejlfri hoteloplevelser, og den tyske manager Olliver Mayr sætter en ære i at give gæsterne et ophold, der består af lige dele godt håndværk og personlig imødekommenhed. Hotellet blev oprindeligt bygget i 1888 som en jagthytte for den østrigske kongefamilie, og det forrige århundredes dekadente vingestrøg går hele tiden igen på hotellet, der ligeledes brillerer med en toplækker spaafdeling med både sauna, tyrkisk og romersk bad samt restauranten Il Fagiano, hvor chefkok Matteo Felter leverer gastronomi på et niveau, der er blevet bemærket i Michelin-guiden.

fasano2

Hotelrestauranten Il Fagiano er i Michelinguiden og rummer tidløse og elegante serveringer og et imponerende vinkort.

fasano3

Chefbartenderen på Fasano er gin-specialist ud over det sædvanlige. Og han fortæller gerne om den spændende drik.

fasano4

Om sommeren kan man bade direkte fra badebroen på Gran Hotel Fasano.

Via Zanardelli, 190 – 25083 Gardone Riviera
www.ghf.it


Den firestjernede

Belfiore Park Hotel

belfiore1

På den charmerende bådebro ved Belfiore Park Hotel kan man sidde og nyde en kølig drink til solnedgangen.

 

Du skylder dig selv at sippe til en Aperol Spritz på den lille badebro, der går helt ud i søen med udsigt over både det smukke hotel og solnedgangen over Lago di Garda, mens den søde og hjælpsomme Consolini-familie sørger for at skabe de bedst mulige rammer for et dejligt ophold for de mange gæster, der primært kommer fra nord. Belfiore lever op til sit navn med en skøn have ned til søen, hvor man som gæst kan finde ind i skyggen under de hundredårige oliventræer eller slappe af i poolen.

Udsigten fra Belfiore Park Hotel

Fantastisk udsigt fra Belfiore Park Hotel i Brenzone.

Via Zanardelli 3, 37010 Brenzone
www.belfioreparkhotel.de


Den trestjernede

Hotel Rabay

rabay

Det charmerende lille Hotel Rabay i Brenzone.

Denne lille perle brillerer hverken med den gamle verdens luksuriøse dyder eller for den sags skyld med en Michelingstjerneværdig menu. Men det er et prisbilligt og hjertevarmt hotel med en vidunderlig udsigt fra værelserne over Gardasøens østlige bred. Bliv ikke overrasket, hvis de venlige folk på det italiensk-brasilianske familieejede sted byder dig på en pastaret og et glas vin til familiefrokosten om søndagen eller tilbyder hjælp til at udforske lokalområdet.

Solnedgang fra min balkon på Hotel Rabay.

Via Amerigo Vespucci, 89 – Brenzone
www.rabay.it

LÆS HELE HISTORIEN HER I SI ITALIA

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet.

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet. (Collage: Jes Roger Petersen)


Som gammel rejseredaktør husker jeg, hvordan noget af det, der for alvor kunne få læserne op af stolen, var deres forhold til flyrejser.

Mest af alt skal vi jo bare være lykkelige for, at det lader sig gøre at tilbagelægge tusindvis af kilometer på få timer, mens vi samtidig kan sidde med et måltid og en bog og faktisk ikke foretage os noget som helst. Vel at mærke afstande, som tidligere ville have taget uger eller endda måneder at forcere.

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Men vi er jo nogle brokrøve – jeg er i hvert fald – og derfor bliver jeg hver evigt eneste gang, jeg sætter mig ind i et fly irriteret over en række af de samme ting.

Nu skal det siges, at jeg ofte rejser med lavprisselskaber, og at jeg ikke er villig til at firedoble min billetpris for at flyve på første klasse med de traditionelle selskaber. Så måske har jeg selv bedt om det.

10 svenske madvarer du er nødt til at kende

Alligevel er der noget i mig, der alligevel bare ikke kan holde ud, når disse ting sker om bord på flyet. Mest af alt, fordi det egentlig ikke handler om flyselskaberne, men derimod om de flypassagerer, der burde forbydes adgang til lufthavne, indtil de gennemførte et kursus i almindelig pli og omgang med andre mennesker som sådan.

HUSKER DU AT FØLGE MIG PÅ FACEBOOK?

Her er altså …

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

1. Folk der ruller vinduet for, når de sidder i vinduessædet. Det er et privilegie at sidde ved vinduet, så du kan nyde udsigten. Hvis du ruller for, fordi du er ligeglad, bør du sidde et andet sted i stedet for at ødelægge den sparsomme udsigt for andre.

2. Folk med store, dumme rygsække, som ikke lægger mærke til, at de banker dem ind i dit hoved, når de vender sig rundt på må og få, når du sidder ved midtergangen.

LÆS OGSÅ: 6 måltider jeg aldrig glemmer – på godt og ondt

3. Folk der ikke kan vente med at rejse sig op, indtil flyet holder ved gaten, således at stewardessen må råbe op.

4. Folk, der rejser sig så hurtigt op, når flyet er ved gaten, at ikke engang Lucky Luke kan nå at følge med. Det kan vor cowboy til gengæld, når de står der sammenpresset i midtergangen i seks minutter, indtil en trappe langt om længe er dukket op.

5. Folk der insisterer på hele vejen at forklare, hvad piloten foretager sig.

6. Folk der ikke tørrer toilettet af efter sig.

7. Sidemanden der tager dit armlæn.

LÆS NOVELLE: Kermit og pigen fra Thaibordellet

8. Folk der læner stoleryggen tilbage foran dig. Ja, stolen er designet til at kunne gøre det, men det betyder ikke, du SKAL gøre det. Capice?

9. Stewardesser der råber ind i mikrofonen, så alle små børn bliver vækket, og det eneste, de vil sige, er, at man kan købe en lodseddel eller tre pakker Elizabeth Arden-dagcreme for tos pris.

10. Mænd der smider skoene så du kan lugte deres gennemsvedte sokker.

LÆS OGSÅ: 9 uforglemmelige madscener fra filmens verden

11. Kvinder medio 50 der  foretager små ergonomiske øvelser i midtergangen. Med røven mod dig.

12. Folk der har taget joggingtøj på i flyet. Er en flyrejse virkelig at sammenligne med en løbetur?

13. Folk der tager det som en personlig fornærmelse, når de er nødt til at rejse sig op, fordi du skal på toilettet.

14. Folk der har medbragt madpakke hjemmefra med enten makrel i tomat eller ost.

15. Folk der sover på turen (for det har jeg aldrig kunnet). You lucky bastards!

LÆS OGSÅ: 11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg har lært denne version af carbonara på restauranten La Valle del Sacco Rom-bydelen Ostiense.

Jeg har lært denne version af spaghetti carbonara på restauranten La Valle del Sacco i Rom-bydelen Ostiense.

– Enten er jeg meget modig. Eller også er jeg meget dum.

Spørger du mig, hælder jeg mest til det sidste. For hvilken nordbo med kærlighed til livet og sine lemmer som sådan vover at bevæge sig ud i et italiensk minefelt så gammelt som selve arvesynden. Sådan cirka i hvert fald.

Altså hvordan man laver en carbonara.

Jeg har fået så mange frygtelige udgaver serveret ikke blot her til lands, men også i Italien, at jeg er nået frem til, at der er et vist behov for lige at få en opskrift smidt på banen, som jeg kan stå inde for. Den kommer i hvert fald fra det sted, hvor jeg har fået den bedste, jeg har smagt.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Først et par facts om retten, hvis oprindelse der også er blandede meninger om.

Nogle mener, at den hedder sådan, fordi det var kularbejdernes mad – kul-carbon-carbonara – eller at det sorte peberflager mindede om kul.

Andre mener, at den kommer fra Appeninerbjergene i Abruzzo, hvor skovhuggerne brugte kul som brændsel. Når de så lavede retter, brugte de kul til at varme den over. De brugte desuden penne og ikke spaghetti, da det lettere lod sig blande med æggene og den revne ost.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter i Rom du er nødt til at besøge

Endelig har jeg også hørt historien om, at de allierede bragte retten for dagen, da Rom efter befrielsen i 1944 manglede forsyninger, og de amerikanske tropper så medbragte bacon og æg i pulverform. Men eftersom man bruger guanciale og ikke bacon i retten, er det ikke min yndlingsforklaring.

Hvad, der derimod ikke er tvister om, er, at retten stammer fra Rom, og det er da også en af de allermest romerske af romerske retter sammen med gricia og cacio e pepe.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter i Bologna du ikke må gå glip af

Nuvel. Et af hovedpunkterne i striden består i produkterne. Må der komme fløde i en carbonara? Svaret er dobbelt. Den masse, der gør carbonaraen cremet skal naturligvis bestå primært af æg. Men som jeg har lært det på den meget lokale romerske restaurant La Valle del Sacco i bydelen Ostiense, må der også godt komme et skvæt fløde i af en høj kvalitet. De gør kun smagen endnu bedre.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco med en bekymret Giancarlo i baggrunden.

Det vil muligvis få puristerne op af stolen, men lad mig sige det sådan: Hvis du vil tage diskussionen og hidse dig op, så tag den med 60-årige Giancarlo, der er født og opvokset i Rom og har lavet og serveret retten hele sit liv. Selv holdt jeg mig langt væk fra at bruge fløde, indtil jeg så en indfødt romer formaste sig til det. Men nu gør jeg det sådan cirka hver anden gang. Hvad du vil gøre, skal jeg meget nødigt blande mig i. Så lad nu være med at skyde på budbringeren – altså mig. 😀

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

Hans restaurant, La Valle del Sacco, finder du her. Jeg er helt pjattet med den, fordi den er alt det, turist-Rom ikke er. Her er der nemlig ingen, der ikke er fra Rom. Der kører tv på væggen, og der er fandens travl i køkkenet. Jeg fik faktisk lov til at lave mad derinde. Den film kan du se her.

Se videoen på Facebook

Først skærer du din guanciale ud i små tern. Guanciale er svinekæber, der har fået nogenlunde samme behandling som bacon. De er meget fede, men også lidt mere underspillede og elegante i smagen. Du kan godt bruge bacon, da det er svært at få fat i guanciale i Danmark.

Sæt samtidig pastavandet over.

Når de er stegt ganske sprøde, så lad dem stå i sauterpanden i fedtstoffet.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse – eller hvordan Rom kurerede min depression

Når pastavandet koger, skal spaghettien i. 120 gram per person. Hvis I er meget sultne. Ellers 100 gram. Vandet skal saltes rigeligt. Meget mere end danskere typisk gør. Cirka 10 gram groft salt per liter vand. Altså en god håndfuld.

Imens pisker du æg sammen. Et æg per person. Og derefter et skvæt fløde. Måske 1/4 af æggemængden.

Se mit interview med Massimo Bottura – mesterkokken fra restauranten Osteria Francescana i Modena, der er kåret som verdens bedste, og læs min artikel med ham i Munchies.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder. Dette var under mit tredje besøg på restauranten. Man kan se, hvor lun han er i denne film på Facebook. <3

Sæt til side og riv ostene. En pæn mængde af begge oste. De komplementerer hinanden perfekt.

Når pastaen er al dente. Og det skal den altså være. Hælder du den ned til din guanciale, rører det rundt og sætter så blusset op på halv.

Så kommer du æggeblandingen i og sørger for hele tiden at røre, så det ikke bliver til røræg. Det skal være cremet. Når du har den ønskede konsistens, så slukker du for varmen og hælder tre fjerdedele af ostene i og rører det sammen i panden. Så giver du det et ordentligt skud peber. Det er helt nødvendigt med skarphed til den meget fede ret.

Lige inden servering drysser du det sidste ost på.

Sådan. Her er la carbonara. Buon appetito!

Du skal bruge:
Spaghetti – (kan også være penne, rigatoni, eller mezze rigatoni)
Guanciale – (i mangel af bedre god dansk bacon i tern)
Æg – et per person
Pecorino Romano
Parmiggiano Reggiano (parmesan)
Piskefløde (kun lidt)
Sort peber (friskkværnet)

Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Sort torsk og lilla grøntsager.

Sort torsk og lilla grøntsager på luksuriøse Imàgo. Foto: Albertoblasetti.com)


Alle der har besøgt den storslåede italienske hovedstad ved, at ’Den evige stad’ alt for ofte rimer på ’den evige turistmad’. Antallet af restauranter med kulørte billeder af både pastaretter og røde rejer på menukortet kæmper en hård kamp for at give turisterne en oplevelse, der i værste fald er mindre autentisk end på det tyrkisk ejede pizzeria på indfaldsvejen til en større dansk provinsby.

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

De får lykkeligvis konkurrence fra en række herlige, familiedrevne trattoriaer og osteriaer, hvor ejerne har kælet for råvarerne, og hvor man kan få en velproportioneret pastaret og en flaske vin til den helt rette pris. Især uden for alfarvej, hvilket stadig flere italiensfarende danskere også er ved at finde ud af.

Et typisk syn af mig, når jeg er på restaurant i Rom. Jeg tester den lille mikrofon, man klistrer på jakken - en såkaldt microport.

Et typisk syn af mig, når jeg er på restaurant i Rom. Jeg tester den lille mikrofon, man klistrer på jakken – en såkaldt microport.

Men hvad nu, hvis man vil mere end det? Hvor går man hen, når man har efterladt børnene hos bedsteforældrene eller bare er på en gastromantisk tur i Rom og ønsker at opleve mere og andet end det klassiske romerske køkken?

Find de billigste flybilletter til Rom med Momondo

Det får du hermed svaret på. For jeg har nemlig i samarbejde med magasinet Si Italia taget et kig på nogle af Roms ypperste restauranter i de kulinarisk højere luftlag, som kun de færreste turister lægger vejen forbi. Jeg har således udvalgt tre spisesteder oppe omkring det niveau, hvor der deles små stjerner ud i en lille publikation fra en fransk dækfabrikant.

LÆS OGSÅ: Tre superspisesteder i Bologna

Imàgo
Forestil dig at sidde ved et hjørnebord med udsigt over Den spanske trappe og en stor del af det centrale Rom på toppen af det særdeles eksklusive Hotel Hassler. Her oplever du den ultimative dekadence sammen med byens spidser, når du skyller den velvoksne foie gras-anretning ned med en italiensk sauternes, mens du hele tiden kan være sikker på, at de fejlfrit servicerende tjenere har grebet din gaffel for dig, før den falder ned fra bordet.

Med usigt over den spanske trappe og et menukort, hvor intet er overladt til tilfældighederne er Imagò et must for foodies i Rom. (Foto: albertoblasetti.com)

Med udsigt over den spanske trappe og et menukort, hvor intet er overladt til tilfældighederne, er Imagò et must for foodies i Rom. (Foto: albertoblasetti.com)

Retterne er udviklet af den dogmefri verdensborger Francesco Apreda, der er en af støvlelandets mest interessante kokke netop nu. Og fra det øjeblik du træder ud af elevatoren, er du aldrig i tvivl om, at det bliver en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige. Personalet kan deres kram ned til mindste detalje – uanset om du beder om navnet på den tidligere ejer af den vingård, Brunelloen i dit glas stammer fra, eller om du spørger ind til den keramiker, der har dekoreret de mange forskellige tallerkener. Der hersker en stolthed over sin faglige kunnen og en vis glæde over, at kunne arbejde lige præcis her.

Alberto Blasetti / www.albertoblasetti.com

Mesterkokken Francesco Apreda (Foto: www.albertoblasetti.com)

Blandt de mest uforglemmelige serveringer er blæksprutten med tang og kokkens særlige umami-krydderiblanding, den sake-glaserede torsk og det nye take på risottoen med caciocavallo, peber og sesam. Desuden var den søde bøffelmozzarella med frugt og balsamico-is en oplevelse.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse

Vinkortet er noget mere klassisk (og herligt), og du kan være sikker på, at på denne etstjernede hotelrestaurant overlades intet til tilfældighederne på. Vil du virkelig imponere din ledsager, så er det stedet, hvor du kan få lov til at føle dig som en romersk rejser for en aften.

Piazza Trinità dei Monti, 6 – 00187, 00187, Rom, Italien

Tel:+39 06 699340

booking@hotelhassler.it

Cappellini med chili og røget ål på Imago.

Cappellini med chili og røget ål på Imago.

Metamorfosi
Hvis din første tanke er, at du må være gået forkert, så er du endt det helt rette sted. Stik nord for Villa Borghese og turistmagneten Den Spanske Trappe ligger denne lille, umiddelbart undseelige restaurant, der ikke gør meget væsen af sig på en ret trist gade, hvor de romerske bilister synes at teste, hvor hurtigt man egentlig kan tvinge en Fiat 500 ned ad bakke. Men alt ændrer sig, når man træder indenfor og bliver mødt og meget venlige tjenere og et stilrent, zenagtigt lokale, der så absolut bringer tankerne mere hen på japansk minimalisme end et romersk trattoria.

Paneret duelår på Metamorfosi.

Paneret duelår på Metamorfosi.

Metamorfosi er ganske fortjent blevet belønnet med en stjerne i Michelinguiden, og det er da også en oplevelse ud over det sædvanlige at gå om bord i smagemenuen, der tilberedes dygtigt og kompromisløst af den colombianske kok Roy Caceres. Netop hans sydamerikanske baggrund har kastet noget så sjældent af sig i Italien som et vaskeægte fusionskøkken, hvor han ikke blot kaster sig ud i nye takes på klassikere, men også arbejder med råvarer fra helt andre verdensdele og på den måde minder om, at velsmag ikke altid behøver at følge trenden med, at alt skal stamme fra lokalområdet. Blandt de mest mindeværdige retter var en dekonstrueret og nærmest flydende carbonara (vi er jo i Rom), hvor ægget når en temperatur på præcis 65 grader, en herligt cremet risotto med Karl Johan-svampe og hasselnødder gemt væk under et spiseligt ’papirlåg’ og så en helt fantastisk rå tun med bladbeder.

pc080768

Lokalet er smukt og stilrent. Næsten japansk.

Blandt drikkevarerne stod den både på tequila, med honning, citron, kaktusfigen og hørfrø samt spændende naturvine på både Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Og prøv så lige kokkens vodkainfusion med grønne æbler, vermouth og dild. Den bragte promilletunge minder frem fra vores egne breddegrader i påskesæsonen.

Via Giovanni Antonelli, 30, 00197 Rom, Italien

http://www.metamorfosiroma.it/

Osteria Fernanda
Hvis du forlader det voldsomt charmerende, men også svært turisttunge område omkring Piazza Santa Maria i Trastevere og i stedet går den lange vej ned af Viale di Trastevere mod stationen af samme navn, drejer du af og finder denne lille perle, der er drevet af kok Davide del Duca og sommelier Andrea Marini.

Jeg interviewede sommelier Andrea Marini under mit besøg.

Jeg interviewede sommelier Andrea Marini under mit besøg.

Vi er i niveauet lige under en stjerne i bogen hos den verdensberømte dækfabrikant, men ambitionerne fejler ikke noget i den meget åbne restaurant, hvor man holder af at lege med råvarerne og arrangere dem, så det næsten er som at gå ud i skoven med sine unger. Sine kunstnerisk begavede unger!

Lyst til at spise ude i aften? Spar mange penge med Earlybird.dk

Serveringerne er arrangeret med stor præcision og fantasi, og råvarerne er alle sammen lokale eller i det mindste fra tilstødende regioner.  Ganske som man foretrækker det her i byen og i resten af Italien i det hele taget. Der er kælet for detaljerne, men du skal ikke forvente en smagseksplosion, da man går meget elegant og subtilt til værks her for at tækkes den italienske grundidé om, at du skal kunne smage hver enkelt råvare. Der må ikke være en særlig ting på tallerkenen, der går ind og overdøver de andre.

pc090835

Særligt anbefalelsesværdig var stedets hjemmebagte brød, den perfekt smørstegte torsk og et udvalg af drikkevarer, der sad lige i vinkøleskabet. Vi er som nævnt ikke helt oppe i det øverste leje, der kaster stjerner af sig, men til gengæld er priserne så langt under, hvad du kommer til at slippe, når først Michelinmanden har været på besøg.

Via Crescenzo del Monte 18/24 06 5894333
+39 347 445 9593
osteriafernanda@libero.it
www.osteriafernanda.com

Artiklen har også været bragt i magasinet Si-Italia