3 byer du skal besøge i Puglia – Italiens smukke hæl

Polignano a Mare.

Polignano a Mare.

Puglia – Italiens smukke hæl

Hvor skal man egentlig starte. Jeg har været italiensfarende et utal af gange, men støvlelandets sydøstlige del var mig indtil sidste sommer endnu ukendt territorium. Puglia hedder den, hælen. Eller Apulien på dansk. Men smag lige på ordene. Det første altså ikke overraskende bedste på italiensk.

Vi er helt dernede, hvor Sydtalien viser sig fra sin mest syditalienske side. Hvor varmen er intens, hvor siesten er et livsnødvendigt gode, hvor maden trækkes op af havet, og hvor skønheden skal findes i enkelheden og i de spektakulære landskaber og det azurblå hav, der sine steder bringer mindelser frem om Grækenland.

SE MIN LILLE FILM FRA PUGLIA HER

Puglia er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Puglia er på alle måder inkarnationen af Syditalien. Her hersker en utalt utilfredshed og mistillid til et politiske system, arbejdsløsheden er høj, og forskellen på dem, der har og dem, der ikke har, er overvældende.

Turismen er i stigning, men vi er stadig i et på mange måder næsten jomfrueligt land, og mit bud er, at vi kun har set den spæde begyndelse til det deciderede indtog af folkestrømme. Så mit bud er, at vil du opleve hælen, før den er trådt dybt ned i masseturismens mudder, så er det om at komme afsted snarest muligt.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK

Jeg vil egentlig ikke bruge år og dag på at skrive stolpe op og stolpe ned om regionen. Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i nogle af mine billeder derfra og kort fortælle om dem.

Og for en god ordens skyld. Intet i dette indlæg er sponsoreret. Men jeg fik masser af gode tip til rejsen fra min ven Antonio Gaugnano, der selv kommer fra området, og som driver det sympatiske lille rejsebureau Let’s Puglia.

FØLG MIG HER PÅ INSTAGRAM

Så altså – her kommer udvalgte …

Pics fra Puglia

Polignano a Mare.

1. Poliganano a Mare

polignanoi

Det her er Polignano a Mare. Et af de mest spektakulære steder, jeg har besøgt i Italien. Det er et af de syn, man ofte ser i turistbrochurer. Det var en blæsende dag, og mit hår fløj rundt nede på den dybe strand, der var fanget mellem to kløfter. De fleste hernede var turister, og kun de færreste turde bade i det oprørte vand. Den gamle bydel ligger oppe til højre bag mig, og den er smuk som bare fanden.

Men det er ikke en by, jeg ville gide at bo i. Tjenerne var aldeles håbløse alle steder, vi besøgte, og der var i praksis ikke andet, der drev byen end turismen. Men så absolut et besøg og en strandtur værd. Se også billedet i toppen.

Polignano a Mare.


2. Otranto

otranto

Det her er Otranto. En lille perle så langt sydøst, man kan komme. Her er vi ikke ret langt fra Albanien. Byen er omgivet af nogle vidunderlige strande med krystalklart vand, hvor man kan snorkle og se masser af smukke fisk, krabber og søpindsvin.

Som turistbutikkerne skriver på deres t-shirts ‘Oh Tranto’. Skønheden er spektakulær, men man skal lede grundigt for at finde de gode restauranter. Eksempelvis oplevede jeg at få mit livs værste risotto. Aldeles uden smag, men med kanel! Sådan en kok burde dyppes i tjære og rulles i fjer og køres ud af byen på en Vespa.

vespa

Jeg har aldrig selv kørt på en rigtig Vespa. Kun kopier. Denne er en vintagemodel af den klassiske ‘hveps’ fra 1950’erne. Sådan en man så i enhver italiensk film med respekt for sig selv. Jeg tænker, den ville klæde mig.

Sæbebobler

Min store pige Eleonora leger med sæbebobler på en cafe i Otranto.

img_2632

Mig og min mindste datter Vera. Hun er så lille her. Men sød er hun nu.

snapseed-105

Her er vi på havnepromeneden i Otranto. Hver aften i en uge gik vi hen på den samme lille cafe, hvor vi blev betjent af en brysk lesbisk kvinde. Efterhånden udviklede der sig dog en lille sprække i hendes panser, og sidst på ugen var det lige før, man kunne ane et smil under det karseklippede hår, når vi inden aftensmaden bestilte vores to Spritz og vand til pigerne.

Otanto.

Vandet er simpelthen så lækkert. Her bader to unge mennesker fra klipperne.

Gelato

Un gelalo, signore Roar?

Otranto.

Otranto by night.


3. Monopoli

snapseed-103

Her er vi i den lille lystbåde- og fiskerihavn i hyggelige Monopoli. Det er en ualmindeligt charmerende lille by med en helt fantastisk lille piazza, hvor man kan sidde med sin drink eller en pastaret og se livet defilere forbi i slowmotion. Som det fremgår på billedet forneden, følte min dejlige kone sig også meget tilpas i Monopoli.

snapseed-104

img_2497

På dette billede fra den fine piazza i Monopoli er hele tre ting, jeg holder meget af. Og ja. Den ene er Aperol Spritz.

Monopoli

Den meget hyggelige piazza Garibaldi i Monopoli. Her ligger flere gode restauranter. Blandt andet en af slagsen, hvor jeg fik en helt utrolig Spaghetti Vongole.

img_2527

Apperitivo i Monopoli hos Vini e Panini.

img_2516

Det her er mig. Min skjorte er blæst op, og jeg står på et af de mest trøstesløse steder i hele SydItalien. Bag ved mig står min lejebil. Det havde den gjort i flere dage. Jeg havde nemlig foretaget en langtidsparkering på en plads med de tilladte hvide striber, men imellemtiden har byrådet i Monopoli så opsat et særskilt, fordi der er en Comedy Central Tour i byen. Da familien og jeg skal besøge nabobyen i bil, mangler noget. Bilen er der ikke. Gaden er ryddet for biler. Med stor hjælp fra nogle af regionens flinkeste folk, lykkes det efter mange telefonsamtaler at opspore bilen. Den er endt hos autoophuggenren De Martino.
Jeg får et lift til udkanten af byen til noget, der bedst kan beskrives som jordens røvhul, hvor jeg møder en lille, bebrillet mand med dårlige tænder, som får Billy Bob Thornton i ‘U-Turn’ til at ligne en nordisk gud. Et arrigt møgdyr, det er umuligt at føre en rimelig samtale med, men som giver mig to muligheder. At betale enten 1.800 kroner for at frigive min bil fra gidselsituationen eller alternativt 1.400. Så er det uden papirer og dermed lige ned i lommen på ham og hans venner på den lokale politistation. Jeg betaler og får min bil og glæder mig over, at det kun er en femtedel af, hvad Cartrawler har svindlet mig for. – Welcome to the South of Italy, siger de fantastisk flinke folk, der heldigvis er flest af hernede med et undskyldende smil.
img_2727

Mine piger. De ser så små ud. I dag er de næsten et år ældre. Min kone derimod er sjovt nok blevet yngre siden da …

Kan du gætte, hvad det er?

img_5556

Kan du gætte, hvad det er? Svaret følger senere i indlægget.

Det hele startede i Italien. På en rigtig herretur med tre gamle venner. Vi var i Bergamo, som ikke ligefrem er nogen norditaliensk partyhovedstad, men god mad og godt selskab skulle bringe os igennem dagene i hinandens selskab.

Jeg har kendt disse drenge siden folkeskolen. Ja, den ene har endda været min ven siden børnehaven. Så på den konto er det forventeligt, at der er plads til lidt studentikos spasmageri.

Hvad jeg ikke havde set komme, var, hvad der præcis skulle ramme mig.

Husker du at følge mig på Facebook?

Allerede i lufthavnen havde jeg nemlig virkelig slemme smerter i lænden. Min ene ven tilbød mig en pille. Den var helt blå, og jeg spurgte jokende, om det var Viagra. Han lo, og forklarede, at han jo rejser meget, og at det var helt almindelig Paraceamol (altså det virksomme stof i Panodil) bare med en anden farve. Jeg tog den og tænkte i øvrigt ikke mere over det. Smerterne blev dog ikke bedre på flyveturen.

Det skulle vise sig at blive den første af tre eller fire blå piller, som mine venner i løbet af weekenden enten narrede i mig eller knuste og lagde i mine Gin Tonics. Uden mit vidende. Og ja. Det var i allerhøjeste grad Viagra.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Ingen rejsning i Ryanair

De har håbet, at jeg ville rende rundt med hejst flag som en kåd teenageknægt med frit udsyn til pigernes omklædningsrum, men det viser sig så, at man kun reagerer således, når man bliver sat i en situation, hvor man bliver opstemt. Så under så kedelige og trivielle forhold som i et fly eller på en gågade, sker der intet. De må bande over, at Ryanairs stewardesser ikke var mere inspirerende, end tilfældet var og dermed gjorde det svært for mig at rejse mig og se mere end almindeligt begejstret ud i midtergangen.

Man lad nu det ligge. Jeg havde efterfølgende en aften med mavepine og fik noget eksem i nogle dage på mine lår. Begge ting på en måde, jeg aldrig havde oplevet før. Så jeg mistænker i høj grad disse satans piller, som de fik i mig.

Jeg udlevede min drengedrøm i en åben Alfa Romeo

Lykkeligvis for dem er jeg ikke nogen vred type. Men til gengæld ved de nok også, at den slags får konsekvenser. Og hvis nogen af dem læser med her, så kan de godt regne med, at jeg er gået i tænkeboks forud for næste drengetur. Jeg vil i den forbindelse gense alle ‘Tømmermænd’-filmene som inspiration.

Nuvel. Nok om mig om mine asshole-venner. For hvad har det så alt sammen med billedet foroven at gøre? Og er det her ikke en madblog? Well, nogle gange er ting ikke, hvad de ser ud til. Heller ikke en Gin Tonic. Og derfor skal det naturligvis afsløres, at det drejer sig om en reklame ophængt i et busstoppested på en af hovedgaderne i Bergamo. En ganske uskyldig og lettere røvsyg reklame for …

… kyllingebryst 🙂

fisse-kyll

Jeg har i øvrigt også ved flere lejligheder overvejet at lave en fotosamling her på bloggen af mad, der ligner noget andet. Jeg har ikke mange ting liggende, men nedenstående pølse stammer fra en all inclusive-oplevelse på Kreta for mange år siden.

11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

Det er ganske enkelt et af de grimmeste stykker fødevare, jeg har haft uheldet at møde på nogle af mine mange rejser sydpå.

penis

Nå ja, og så denne lille film fra Bergamo, hvor vi på en restaurant får serveret frække muslinger.

5 tips til den uspiselige All Inclusive-buffet

all-inc-2

All Inclusive-buffeten på et Gran Canarisk hotel jeg ikke ønsker at nævne her. Mine børn har aldrig før sagt nej til pasta, men dette kunne de ikke klemme ned.

Okay, så står du der ved All Inclusive-buffeten, og du har mest af alt lyst til at græde.

Men det skal du lade være med. For du har jo enten selv booket et hotel med dette tilvalg – ELLER du har fået rejsen foræret af et nært familiemedlem. Og så har du jo slet ikke noget at klage over, eller hur?

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Tingen er dog, at nu er du her, og du skal så prøve at få det bedste ud af det.

Nu spørger du nok: Jamen, har du været på All Inclusive-hotel? Og du kalder dig madblogger?

all-inc

Brunt i brunt. Jeg har ikke manipuleret med dette billede på nogen måde.

Og yes, det har jeg flere gange. De første mange gange var det et frynsegode, da jeg var rejseredaktør på Ekstra Bladet og derfor blev inviteret af de flinke rejseselskaber til at spendere noget tid på de hoteller, de tilbød kunderne. Disse hoteller var oftest af en glimrende standard, men fællesmaden langt under niveau. Den eneste undtagelse var hotellet Maritim Jolie Ville i Sharm el Sheikh, Egypten, hvor maden var decideret fremragende. Det var meget imponerende, og drikkevarerne blev endda serveret i rigtige glas af dygtige tjenere og var ikke sådan noget udrikkeligt sprøjt, som i de fleste andre ressorts.

Jeg sender dermed stadig en varm tak til Atlantis Rejser. Dem vil jeg meget gerne lege med igen, hvis jeg en dag får muligheden. 🙂

all-inc-4

Mine tre piger på den i øvrigt fine strandstrækning vest for Maspalomas.

Selskabsrejsen

Nuvel. I vinterferien havde jeg så for første gang i nogle år igen fornøjelsen af at besøge sådan et sted, hvor alt på forhånd er afregnet med rejseselskabet. Det var i udkanten af Maspalomas på Gran Canaria, og det var en gave fra min kone, der havde panikbooket noget et par dage inden min fødselsdag i januar.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

all-inc-3

Lad os bare sige, at det ikke ligefrem var et luksuriøst sted. Der lå mellem en række andre hoteller uden for gåafstand af resten af byen og var blot omgivet af rundkørsler og nordboer. Der var marginalt mere charmerende end i Herning, og marginalt mindre røvsygt end i Ølstykke.

Men lad os nu ikke bruge mere energi på mit ophold. For lad mig citere en gammel kollega fra tv-branchen. Du skal altid tænke på modtageren og hans eller hendes spørgsmål. ‘What’s in it for me?’ Og selv om du måske kan have en sadistisk nydelse i at høre om mine frygtelige charterophold, så er pointen vist, om du kan tage noget med dig herfra.

Mine 11 grundregler i køkkenet

Svaret er naturligvis et rungende ja. For jeg har begået en lille miniguide, som forhåbentlig vil bringe dig sikkert igennem All Inclusive-buffeten med mindst mulig lidelse til følge. Her er altså …


5 tips til All Inclusive buffeten

  1. Medbring din egen vin. Oftest er den gratis af slagsen udrikkelig. Hotellerne serverer den usleste vin for dig af to årsager. For det første er den uhyggeligt billig (du ønsker ikke at kende literprisen). For det andet er det et incitament til at holde gæsternes alkoholindtag og dermed uønsket adfærd nede på et rimeligt niveau.
  2. Begå ikke den klassiske buffetbrøler. At skovle al mulig forskellig mad op på samme tallerken, så sauce, fisk, salat og pommes frites flyder sammen til en endnu mere pervers vælling end den, det allerede er. Tag i stedet mange små tallerkener hen til bordet med små anretninger enkeltvis. Tænk på det som tapas. Uanset om du er i Spanien, Grækenland eller Marokko.
  3. Inddel disse tapas i serier. Start for eksempel med kolde fiskeretter og salater, gå så videre til patéer og derefter kødretter og endelig oste og desserter.Guide til den lækreste spanske skinke
  4. Undgå at møde op, når buffeten åbner. Vent mindst 20 minutter. I starten vil der være kø til det meste, og du ender sammen med alle tyskerne og pensionisterne. Og det vil du ikke.
  5. Find de små ting, andre ikke går efter. Måske er der nogle lokale specialiteter, som kokkene rent faktisk kan finde ud af at lave. De fleste turister undgår disse, fordi de helst vil have burgere, pommes frites og bøffer. Men i modsætning til de helt håbløse og seje kødstykker, der oftest er stegt til døde og derefter smidt i en sovs fra spand, kan du faktisk være heldig her og finde om ikke guld, så i hvert fald spiseligheder.

Jeg udlevede min drengedrøm i en åben Alfa Romeo

bil-nik-2

Så glad så jeg ud, da jeg udlevede min drengedrøm i en Alfa Romeo Duetto fra ’73.


Det var helt tilbage i oktober, at jeg for første gang udlevede en våd drengedrøm. Det er de færreste, der ved det, men jeg har lige siden, jeg kunne gå været dybt fascineret af biler. Jeg kan huske samtlige stats fra barndommens bilkort, og jeg kan genkende næsten alle biler på lang afstand.

Det er dog ikke ligefrem noget, jeg er stolt af og heller ikke noget, jeg taler højt om. Det var endda den primære grund til, at jeg i flere år holdt Berlingske i stedet for Politiken, at man altid har haft landets bedste biltillæg.

Jeg er dog konverteret tilbage avismæssigt til det mere humanistiske tidsskrift.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Min egen bilpark er desværre ynkelig at snakke højt om. Jeg har nemlig aldrig ejet en fed bil. Den ene årsag er, at jeg hele mit voksne liv har boet i København og derfor kun sjældent tager bilen. Den anden årsag er, at priserne herhjemme er så latterligt høje, at jeg så meget hellere vil bruge mine penge på mad, rejser, bolig og børn.

Derfor er min nuværende bil en grå Mazda 6 stationcar, hvilket ikke ligefrem rimer på sjov og sex. Og den er ikke ligefrem fabriksny.

Noget, der dog er kendetegnende for mine automobile lyster er, at de fleste hører fortiden til. Altså at det primært er biler fra en anden periode, der får mig til at drømme.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter du SKAL besøge i Bologna

Da jeg samtidig skriver for magasinet Si Italia, hvis erklærede mål er at inspirere læserne til at finde deres indre italiener, tænkte jeg, at jeg kunne udleve en våd drengedrøm og samtidig skrive om den.

Dernæst fik jeg kontakt med udlejningsfirmaet Slow Drive ved Gardasøen, som også udlejer klassiske biler i blandt andet Firenze og ved Comosøen.

Og det skulle vise sig at være alt det, jeg havde drømt om.

LÆS OGSÅ: Brusebad med udsigt i skønne Sperlonga

Følelsen af at suse ned ad de kurvede bjergveje med aftensolen glinsende i det spejlblanke vand til symfonien af Alfaens effektive motor og vinden i håret, var enestående. Jeg var i himmelen.

garda3

Malcesine

garda-2

Billede taget fra toppen af borgen i Malcesine. Kig mod nord.

Jeg har skrevet mere indgående om hele oplevelsen og giver ruteanbefalinger her i det seneste nummer af Si Italia. Jeg håber, du vil læse med. 

si-italia-splash

Fra min artikel i Si Italia. Læs den ved at klikke på linket eller find magasinet hos en italiener nær dig. Det er gratis.


Magasinet fås også gratis rundt omkring på relevante steder i primært København.

Her følger så nogle tips til, hvor du skal leje bilen, og hvor du skal bo på turen.


Leje af klassisk bil

Slow Drive

Virksomheden blev grundlagt for 12 år siden af Federico Randazzo, hvis passion for klassiske biler gradvist afløste hans sædvanlige job som økonom. Hovedsædet ligger i Padenghe sul Garda, men det er også muligt at leje en klassiker i Firenze, Parma, Savona, Torino, Verona, Bergamo, Padua og ved Comosøen.

alfa Romeo -autodepoca - slow drive

Her er et lille udvalg af de lækre gamle biler hos Slow Drive. I forgrunden ‘min’ dejlige Alfa Romeo.

Hvis ikke dette syn gør dig glad indeni, skal du alvorligt overveje, om du har brug for hjælp.

alfa2

Dette er modellen efter den smukke, men noget mere upålidelige Alfa Spider med ‘Boat tail’.


Blandt de mange skønne biler finder man en Lancia Flavia Cabriolet, en Alfa Romeo Giulietta Spider (begge fra 1959), en MG A Roadster, en Triumph Spitfire MK IV, en Fiat 124 Spider America, en Jaguar S-Type 3,4 og mange, mange flere.

I lejen indgår 150 kilometer per dag og i øvrigt al den livsglæde, der kan presses ned i et automobil fra en svunden tid.

Se alle de lækre biler og book på www.noleggioautodepoca.eu

Via Marconi, 108
25080 Padenghe sul Garda


HOTELLER VED GARDASØEN

Det femstjernede

Grand Hotel Fasano

fasano

Gæt lige om jeg nød at tjekke ind på det luksuriøse Gran Hotel Fasano i denne skønhed.

Hotel Grand Fasano er et af Gardasøens absolut lækreste hoteller med alt, hvad hjertet begærer og mere til. Vi er i klassen for fejlfri hoteloplevelser, og den tyske manager Olliver Mayr sætter en ære i at give gæsterne et ophold, der består af lige dele godt håndværk og personlig imødekommenhed. Hotellet blev oprindeligt bygget i 1888 som en jagthytte for den østrigske kongefamilie, og det forrige århundredes dekadente vingestrøg går hele tiden igen på hotellet, der ligeledes brillerer med en toplækker spaafdeling med både sauna, tyrkisk og romersk bad samt restauranten Il Fagiano, hvor chefkok Matteo Felter leverer gastronomi på et niveau, der er blevet bemærket i Michelin-guiden.

fasano2

Hotelrestauranten Il Fagiano er i Michelinguiden og rummer tidløse og elegante serveringer og et imponerende vinkort.

fasano3

Chefbartenderen på Fasano er gin-specialist ud over det sædvanlige. Og han fortæller gerne om den spændende drik.

fasano4

Om sommeren kan man bade direkte fra badebroen på Gran Hotel Fasano.

Via Zanardelli, 190 – 25083 Gardone Riviera
www.ghf.it


Den firestjernede

Belfiore Park Hotel

belfiore1

På den charmerende bådebro ved Belfiore Park Hotel kan man sidde og nyde en kølig drink til solnedgangen.

 

Du skylder dig selv at sippe til en Aperol Spritz på den lille badebro, der går helt ud i søen med udsigt over både det smukke hotel og solnedgangen over Lago di Garda, mens den søde og hjælpsomme Consolini-familie sørger for at skabe de bedst mulige rammer for et dejligt ophold for de mange gæster, der primært kommer fra nord. Belfiore lever op til sit navn med en skøn have ned til søen, hvor man som gæst kan finde ind i skyggen under de hundredårige oliventræer eller slappe af i poolen.

Udsigten fra Belfiore Park Hotel

Fantastisk udsigt fra Belfiore Park Hotel i Brenzone.

Via Zanardelli 3, 37010 Brenzone
www.belfioreparkhotel.de


Den trestjernede

Hotel Rabay

rabay

Det charmerende lille Hotel Rabay i Brenzone.

Denne lille perle brillerer hverken med den gamle verdens luksuriøse dyder eller for den sags skyld med en Michelingstjerneværdig menu. Men det er et prisbilligt og hjertevarmt hotel med en vidunderlig udsigt fra værelserne over Gardasøens østlige bred. Bliv ikke overrasket, hvis de venlige folk på det italiensk-brasilianske familieejede sted byder dig på en pastaret og et glas vin til familiefrokosten om søndagen eller tilbyder hjælp til at udforske lokalområdet.

Solnedgang fra min balkon på Hotel Rabay.

Via Amerigo Vespucci, 89 – Brenzone
www.rabay.it

LÆS HELE HISTORIEN HER I SI ITALIA

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet.

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet. (Collage: Jes Roger Petersen)


Som gammel rejseredaktør husker jeg, hvordan noget af det, der for alvor kunne få læserne op af stolen, var deres forhold til flyrejser.

Mest af alt skal vi jo bare være lykkelige for, at det lader sig gøre at tilbagelægge tusindvis af kilometer på få timer, mens vi samtidig kan sidde med et måltid og en bog og faktisk ikke foretage os noget som helst. Vel at mærke afstande, som tidligere ville have taget uger eller endda måneder at forcere.

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Men vi er jo nogle brokrøve – jeg er i hvert fald – og derfor bliver jeg hver evigt eneste gang, jeg sætter mig ind i et fly irriteret over en række af de samme ting.

Nu skal det siges, at jeg ofte rejser med lavprisselskaber, og at jeg ikke er villig til at firedoble min billetpris for at flyve på første klasse med de traditionelle selskaber. Så måske har jeg selv bedt om det.

10 svenske madvarer du er nødt til at kende

Alligevel er der noget i mig, der alligevel bare ikke kan holde ud, når disse ting sker om bord på flyet. Mest af alt, fordi det egentlig ikke handler om flyselskaberne, men derimod om de flypassagerer, der burde forbydes adgang til lufthavne, indtil de gennemførte et kursus i almindelig pli og omgang med andre mennesker som sådan.

HUSKER DU AT FØLGE MIG PÅ FACEBOOK?

Her er altså …

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

1. Folk der ruller vinduet for, når de sidder i vinduessædet. Det er et privilegie at sidde ved vinduet, så du kan nyde udsigten. Hvis du ruller for, fordi du er ligeglad, bør du sidde et andet sted i stedet for at ødelægge den sparsomme udsigt for andre.

2. Folk med store, dumme rygsække, som ikke lægger mærke til, at de banker dem ind i dit hoved, når de vender sig rundt på må og få, når du sidder ved midtergangen.

LÆS OGSÅ: 6 måltider jeg aldrig glemmer – på godt og ondt

3. Folk der ikke kan vente med at rejse sig op, indtil flyet holder ved gaten, således at stewardessen må råbe op.

4. Folk, der rejser sig så hurtigt op, når flyet er ved gaten, at ikke engang Lucky Luke kan nå at følge med. Det kan vor cowboy til gengæld, når de står der sammenpresset i midtergangen i seks minutter, indtil en trappe langt om længe er dukket op.

5. Folk der insisterer på hele vejen at forklare, hvad piloten foretager sig.

6. Folk der ikke tørrer toilettet af efter sig.

7. Sidemanden der tager dit armlæn.

LÆS NOVELLE: Kermit og pigen fra Thaibordellet

8. Folk der læner stoleryggen tilbage foran dig. Ja, stolen er designet til at kunne gøre det, men det betyder ikke, du SKAL gøre det. Capice?

9. Stewardesser der råber ind i mikrofonen, så alle små børn bliver vækket, og det eneste, de vil sige, er, at man kan købe en lodseddel eller tre pakker Elizabeth Arden-dagcreme for tos pris.

10. Mænd der smider skoene så du kan lugte deres gennemsvedte sokker.

LÆS OGSÅ: 9 uforglemmelige madscener fra filmens verden

11. Kvinder medio 50 der  foretager små ergonomiske øvelser i midtergangen. Med røven mod dig.

12. Folk der har taget joggingtøj på i flyet. Er en flyrejse virkelig at sammenligne med en løbetur?

13. Folk der tager det som en personlig fornærmelse, når de er nødt til at rejse sig op, fordi du skal på toilettet.

14. Folk der har medbragt madpakke hjemmefra med enten makrel i tomat eller ost.

15. Folk der sover på turen (for det har jeg aldrig kunnet). You lucky bastards!

LÆS OGSÅ: 11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

Older posts