Så blev det nye sommerhus indviet – se billederne

Sommerhuset tidligt denne mandag morgen.

Sommerhus

Ja sgu! Så blev vores nye sommerhus indviet, og det var faktisk en overraskende succes.

Jeg har kæmpet en lang og sej kamp for at slippe uden om et sommerhuskøb, da jeg har haft svært ved at se mig selv tilbringe mine ferier i Danmark og ikke ved Middelhavet, og da jeg syntes, det var lidt for mange penge at smide hver måned, når jeg nu endelig føler, jeg har fået godt styr på min økonomi, efter jeg blev selvstændig.

FØLG MIG HER PÅ INSTAGRAM ⇓

Men et ægteskab er et kompromis, og lige som min kone har måttet give sig på nogle områder boligmæssigt og accepteret, at vi bor på Vesterbro og ikke i et hus ved havet, så må jeg naturligvis også være åben for muligheder, der gør, at hun bliver tilfreds med den måde, vi har indrettet vores liv på.

KLIK HER HVIS DU VIL SE, HVOR I LANDET HUSET LIGGER

At trække stikket totalt

Og jeg må indrømme, at det var fedt at være i huset. Og det på trods af, at det er januar og pissekoldt og mørkt. For der er bare noget ved at trække stikket totalt og sætte sig ud i en skov tæt ved havet og bare nyde stilheden og rådyr, der går igennem haven, klatrende egern og ild i brændeovnen.

 

Huset er meget langt fra luksuriøst, og det repræsenterer vel i det hele taget den totale modsætning i forhold til den lejlighed og det liv, jeg ellers lever på Vesterbro.

Jeg har købt verdens grimmeste sutsko, og jeg tager ikke billeder af min mad. Mit teleselskab dækker ikke området (nos jer lige sammen 3), så jeg kan ikke hele tiden være online, og så er det bare noget skide sjovt og ferieagtigt ved at købe ind i en anden del af Danmark.

Ja, så grimme er mine nye sutsko. 25 kroner i Jysk. Den muligvis grimmeste beklædningsgenstand jeg har ejet.

Vi synes stadig, at folk kigger lidt underligt på os, og da min kone i Kvickly i den største købstad i området spurgte en medarbejder, om de havde paté, lød svaret efter nogen ventetid?

‘Hvad mener du?’

Men folk er søde og hjælpsomme, og så kan man sagtens holde til, at ekspeditionen går lidt langsommere, og at der er nogle varer, det er sværere at opdrive. Vi er vilde med det, og jeg må tilstå, at min skepsis er gjort til skamme. So far.

Nu skal vi bare undgå sprængte vandrør og insektangreb.

Her er billeder fra vores weekend. Alle taget med iPhone, da jeg ikke havde mit kamera med.

Man skal aldrig gå ned på Chianti og salumi. 😉

Stien ned til stranden.

Jeg er nu blevet bådejer. Altså, kom nu. Jeg kan da godt kalde mig Kaptajn Roar, right?

Bag huset ligger der et vidunderligt naturområde på begge sider af en å.

Mit dumme fjæs foran huset.

Helt fantastisk strand.

Kone der hader at få taget billeder.

Mindstepigen.

Størstepigen.

Solnedgang i januar.  

Mine 10 målsætninger for 2019

Hej igen, kære ven af bloggen. Det er jo meget populært med nytårsforsætter, men de ter egentlig ikke det ærinde, jeg er ude i. Derimod fik jeg lyst til at lave en liste for mig selv om, hvad jeg vil præstere i 2019 – dels som en rettesnor for mig selv, men også for at skabe en form for mentalt delmål i mit liv. Det kan man godt have brug for, når man lige er fyldt 42 og begynder at forstå, at man er lige midt i livet.

Dernæst får jeg lyst til at dele det, fordi det på den måde synes at forpligte på en anden måde. Det er lidt som at råbe det ud og dermed risikere at blive hængt op på det, man ikke har formået.

Her er altså i ikke-prioriteret rækkefølge …

Mine 10 målsætninger for 2019

LÆS OGSÅ: Her er filmen jeg ikke turde at vise

1. Være en nærværende far.

Elsker fridage med mine piger. Her har jeg taget dem med på Arbejdermuseet.

Tiden med små børn er så knap, og en dag gider de ikke længere at bruge så meget tid sammen med dig. Som selvstændig har jeg god mulighed for at flekse med tiden, og noget af det, jeg altid har prioriteret er, at hente min mindste pige tidligt og aflevere hende sent. Så arbejder jeg nogle gange på skæve tidspunkter og er næsten (bekymrende) altid online.

2. Lære at tage bedre billeder til bloggen.

Tjah, jeg bliver aldrig nogensinde fotograf, og nogle gange går det helt ad helvede til. På plussiden: Det kan kun gå fremad. Nu har jeg i hvert fald fået nogle baggrunde og et ‘lyssværd’ til de mørke vinteraftener.

3. Passe min træning.

træning Niklas Roar

Jeg bliver aldrig nogensinde fanatiker, men det betyder meget for mit velbefindende og min selvopfattelse, at jeg er fysisk aktiv og passer på min krop. Og når man som jeg ikke har nogle videre dogmer i forhold til mit fødevare- og vinindtag, så er det vist ikke så dumt 😉 Nu skal jeg så bare lige komme mig oven på en dum ulykke nytårsaften. Du kan se hvilken her :-/

4. Kun drikke den gode vin

Denne virkeligt lækre Ribera fandt jeg hos Winefamly. Super god til prisen (nej, den var ikke sponsoreret).

Når man er så glad for vin, som jeg er, så kan det godt være svært at finde den rette balance. For oftest nyder jeg et enkelt glas i hverdagen, selv om jeg nogle gange tænker, at man nok burde holde sig helt fra alkohol, når det ikke er weekend. men uanset hvilken løsning, jeg vælger, så gider jeg ikke drikke trist vin. Især ikke, når jeg ikke drikker det for at blive fuld. Jeg glæder mig til masser af spændende vinoplevelser i 2019.

5. Være en passioneret ægtemand.

Når man er så heldig at have en så fantastisk kone og selvopofrende mor til sine børn, så fortjener hun også al den opmærksomhed, jeg kan give. Og er det kun mig, der synes, hun er lidt af en MILF?

6. Finde en god balance mellem at være blogger, journalist og gymnasielærer.

Her var jeg i december på en journalistopgave for DSB. Jeg dækkede åbningen af en ny togstation i Kalundborg. Det var næsten som at være praktikant igen. (Foto: Bjarke Ørsted)

Det er somme tider lige i overkanten at have så mange forskellige kasketter på – særligt hvis man også kigger på de arbejdsopgaver, jeg har som journalist. Jeg føler nogle gange, at jeg er i fare for at blive skizofren … Mit mål er at kunne løse det hele tilfredsstillende uden at gå helt ned på det, hvilket så også betyder at sige nej til opgaver, jeg egentlig ikke gider.

7. Rejse når jeg kan

Her var jeg på rejse alene i Rom i november. Jeg står på Gianicolohøjen, som jeg elsker så højt.

Som gammel rejsejournalist er det til tider svært bare at have mit arbejdsliv herhjemme. Jeg har en evig udlængsel, og jeg håber sådan, at der også i 2019 ligger en masse rejser og venter på mig forude. Både med og uden familien. Ci vediamo, Italia.

8. Lave flere madvideoer

Jeg synes, det er skide sjovt at lave videoer. Men der er ingen tvivl om, at det er tidskrævende. Derfor kan jeg ikke bare sprøjte dem ud, selv om jeg gerne ville. Jeg er jo ene om det, så jeg skal både selv optage og stille op – samtidig med, at jeg laver maden. Og så skal jeg selv redigere dem. Det er med andre ord noget med, at det tager tid fra det andet arbejde, jeg laver. Og da jeg ikke tjener penge på det, såååå … bringer det mig videre til næste punkt.

9. Flere kommercielle samarbejder.

Nu er det ikke, fordi det er et mål i sig selv at tjene penge. Men det er klart, at jo flere samarbejder, jeg kan indgå, jo mere tid kan jeg også afse til mine madprojekter, og jo bedre kvalitet bliver de. De er i alles interesse. Jeg vil aldrig reklamere for noget, jeg ikke kan stå inde for, og jeg er en stor tilhænger af et godt samarbejde mellem virksomheder og formidlere. Hvis ellers det giver mening. For eksempel ville det være helt sort, hvis jeg skulle reklamere for Tena Lady eller et politisk parti, hvis holdninger lå for langt fra mine.

10. Tænke positivt

Foto: Eris Huang

Det er så let at falde i den blindgyde, hvor man ser det umulige i alt. Hvor hverdagen bliver krævende, hvor man føler, at man bare løber rundt i et hamsterhjul. Det er så let at beklage sig over andre. Over politikerne, over vejret, over økonomien, over arbejdsgiverne og over partneren. Men man kan vende meget ved at fokusere på det gode i stedet for omvendt. Det er en udfordring hver eneste dag, men det virker. Det ved jeg, for jeg har selv prøvet. Det handler langt hen ad vejen om kognitiv terapi.

SE BARE HER: 12 ting der gør mig lykkelig

Jeg har købt sommerhus – se her hvor

Sommerhus

Guderne skal vide, det har været længe undervejs. Og at det har været en svær beslutning. 

For der er så mange faktorer, som har spillet ind. Ønsket om at blive boende på Vesterbro, min kones drøm om mere natur, børnenes skole på Frederiksberg, den daglige transporttid, identitetskrisen ved at flytte til forstæderne med hus og hæk, lørdagssex, matchende fritidssæt og Crocs, økonomien i et hus sammenlignet med en lejlighed og mange, mange andre ting.

Og nu er det så endelig landet. 

Vi har nu valgt at blive i byen og i stedet købe et sommerhus, hvilket forhåbentlig vil give os det bedste fra to verdener. 

LÆS OGSÅ: Hvordan man får et parforhold til at holde

Min kone har kigget på sommerhuse gennem lang tid og kan nærmest per automatik nævne den gennemsnitlige kvadratmeterpris på fritidshuse alt efter nærheden til hav i samtlige kommuner på Sjælland, og vi endte med at droppe først Nordsjælland og siden Odsherred. Simpelthen fordi vi ikke følte, man fik nok for pengene i det prisleje, hvor vi kunne være med. 

Vi endte i stedet efter anbefaling fra en kollega på det gymnasie, hvor jeg arbejder, at finde et fritidshus i noget, der hedder Bjerge Sydstrand. Det ligger syd for Kalundborg, og det er simpelthen en virkelig perle af et for os ukendt område. Stranden er super fed, der er lækker natur med masser af vilde dyr, og så fik vi et virkeligt velholdt og ualmindeligt hyggeligt hus et par hundrede meter fra stranden på en dejlig naturgrund. 

Det havde kun været få dage til salg, da vi kontaktede mægler. Han gav os mulighed for at kontakte sælger, som lod os bruge tre dage i huset i vores efterårsferie, og det føltes helt rigtigt. Vi gik helt ned i gear og tændte op i brændeovnen, plukkede svampe, lavede mad og åbnede god vin. 

OPSKRIFT: Entrecôte med svampesauce og ovnfritter

OPSKRIFT: Spaghetti med meget lækker svampesauce

Vi overtager det i januar, og jeg glæder mig til at dele historier, billeder og frem for alt retter med jer dernedefra. Her er i hver fald nogle billeder fra området. 

Og min mavefornemmelse siger mig også, at det er et område, der er værd at holde øje med, hvis man vil gøre en god handel. 

Det har det hele. Og det er stadig til helt andre priser end Odsherred. Og måske under halv pris af Nordsjælland. 

Flere lokale har fortalt, at der er rigtig mange fisk i farvandet. Og dem har jeg tænkt mig at fange et par stykker af, da der fulgte en lille jolle med huset.

Dommertjans done: Her er vinderne af Årets Vildtret

Årets Vildtret 2018 – fra Musikkens Hus Aalborg. Kronkalvespareribs glaseret med Gråstenæble-juice, fladbrød med sort byg fra Skærtoft Mølle. (Foto: Søren Gammelmark)

Det skulle vise sig at blive en dag af den slags søndage, hvor jeg efterfølgende måtte lægge mig ned i sofaen uden chance for at rejse mig op, før mandag.

Men kåringen af Årets Vildret 2018 og den tilhørende produktpris var og er en event, som jeg på alle måder nød at være en del af.

Jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke vidste meget om prisen forinden – jeg havde blot hørt om den – men det er en særdeles prestigefuld pris, hvilket de opstillede restauranter vidner om. Jeg har skrevet ud for, hvem der vandt.

Finalisterne i Årets Vildtret 2018:

Musikkens Spisehus, Uformel og Brace.

Her de tre vindere fra henholdsvis Musikkens Spisehus, Uformel og Brace. (Foto: Søren Gammelmark)

Jeg var dog ikke dommer i kokkekonkurrencen, men derimod for produktprisen, der dækker over primært charkuteriprodukter med vildt, som forhåbentlig får en fremtid i butikkerne. Der er nemlig masser af gode ting ved vildt, der for det første er kød fra dyr, der har haft et godt, frit liv. Det er magert og indeholder næsten kun de gode fedtstoffer, og så er jagt med til at holde bestanden nede af en række dyr, som i den danske natur ikke har mange naturlige fjender i form af rovdyr.

En række dyr nedlagt i Als lå på parade foran kokke og publikum.

For nogle uger siden kogte vi 53 indsendte bidrag ned til blot 15, og det var altså disse, vi skulle finde en vinder af, da vi dommere sad på scenen.

Fuld koncentration. Her sidder jeg ved siden af Rasmus Krarup Jensen, der driver mandekogebogen.dk

Det krævede sin mand at finde den rette vinder, og i dommerpanelet endte det da også med, at vi måtte kåre flere af slagsen.

Således gik årets produktpris gik til Restaurant GonzalezFeilberg i Nakskov for et saltet og røget gråandebryst.

Vinderen: Saltet og røget andebryst fra GonzalesFeilberg (Foto: Søren Gammelmark)

Om prisen sagde meddommer Henrik Willert Nielsen:

– Produktet er en flot kombination af smag, godt håndværk og konsistens. Og ikke mindst viser det rigtig mange anvendelsesmuligheder af gråanden, der er en af de vildtarter, der er meget af i sæson.

Genial ølpølse

Ellers var der prisen for Bedste tørrede pølse til en vidunderlig snackpølse fremstillet af Slagter Jacob i Kalundborg. Den vil mellem os være den perfekte ledsager til en kold øl, og man kan faktisk bestille den hjem online.

Endelig vandt Slagteren i Højslev i kategorien Måltidspølse ned Jægerens skræk, der var en vildtgrillpølse med ramsløg.

Snackpølsen du ikke må gå glip af. (Foto: Søren Gammelmark)

Her er en række billeder fra dagen, som forhåbentlig giver en fornemmelse af, hvorfor det var en fed oplevelse.

Henrik Yde og Dak fra Kiin Kiin.

Her fangede jeg den flinke og passionerede kokkelegende Francis Cardenau, der var i dommerpanelet.

Smukke brasilianske Ursula fra den italienske restaurant Brace samt journalistkollega og meddommer Mikkel Bækgaard, mens vinderen offentliggøres.

Morgenfærgen til Als på vej ind i Bøjden Havn.

Meget tidlig tur fra København med kokkebussen.

Produktprisens vindere. (Foto: Søren Gammelmark)

Braces bud på en vinder. (Foto: Søren Gammelmark)

Vildtretten fra Uformel. (Foto: Søren Gammelmark)

Hjælp! Hvilket profilbillede skal jeg bruge?

Niklas Roar

Billede 1

Profilbilleder til blog og sociale medier

Guderne skal vide, at jeg har gang i mange ting på en gang. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. Jo, måske vil jeg gerne minde om, at jeg ønsker mig tid i julegave – for eksempel en 5-6 timer mere i døgnet. At være blogger, journalist, gymnasielærer, ægtemand og far på en gang kræver faktisk sin mand. Især når man som mig gerne vil gøre det alt sammen så godt som muligt.

Følg mig på insta

Senest har jeg startet et samarbejde med madfotografen Eris Huang, som lige er flyttet hertil fra London, og den anden dag var hun på besøg for at tage billeder af blandt andet en pastaret og en særlig pizza.

Nu hun alligevel var i min lejlighed, bad jeg hende også om at tage et par portrætfotos, som jeg kan bruge til eksempelvis Facebook eller til en pressemeddelelse. Men jeg er meget i tvivl om, hvilket der fungerer bedst. Og derfor vil jeg bede jer om hjælp, kære læsere.

LÆS OGSÅ: Grillet pizza med nduja og zucchini

Det er vist de færreste af os, der kan finde ud af at se på os selv. Den slags gør andre så meget bedre.

Så altså. Tag meget gerne et kig på dette lille udvalg og lad mig høre, hvilket du foretrækker. Det ville betyde meget for mig.

Tusind tak <3 Jeg glæder mig til at vise jer hendes madbilleder.

Billederne kommer herunder

Niklas Roar Foodroar

Billede 2

Niklas Roar foodroar

Billede 3

Niklas Roar foodroar

Billede 4

Niklas Roar foodroar

Billede 5

Niklas Roar foodroar

Billede 6

Niklas Roar foodroar

Billede 7

Niklas Roar foodroar

Billede 8

Niklas Roar foodroar

Billede 9