Cremet spaghetti med guanciale og svampe Vi kender det vist alle. De der dage, hvor man bare mangler timer. Hvor det bare gælder om overlevelse. Sådan nogle falder især om torsdagen for mit vedkommende, mens de andre dage trods alt…
Spaghetti pomodoro Jeg ønsker ikke at overdrive, men tillad mig alligevel at hævde, at mine torsdage er ganske travle. Det er den dag på ugen, hvor jeg uden sammenligning har mest at se til, og så falder det tilfældigvis også…
Rigatoni al sugo di coda (oksehaleragout) Jeg var i Rom sidst i november. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det er jeg ofte i vinterhalvåret. Her slipper man nemlig for horderne af turister, ligesom man ikke skal…
Linguine med laks Nogle af mine livretter er super simple. Og uden at kalde denne ret decideret italiensk, så er den i hvert fald italiensk-inspireret. Og hvis der er noget, italienerne kan – hvis vi ellers ser bort fra…
Grøntsagslasagne Hvad gør man, når man pludselig finder ud af, at man er løbet tør for pastaplader? Man skruer naturligvis et alternativ sammen. Det hører så absolut til sjældenhederne, at jeg går ned på pasta her i huset. Men ganske…
Langtidsbraiserede Svinekæber Nå, så skal vi jo til det igen. Det der efterår. Man kunne jo enten sætte sig ned og hulke lige stå stille, indtil dagene langsomt bliver lysere og længere, eller man kan få det bedste ud af…
Carbonara Som journalist er jeg ikke glad for censur. Men til gengæld udøver jeg alt for ofte selvcensur. Det sker gerne, når jeg har skrevet et eller andet på Facebook, hvor jeg fem minutter efter begynder at tænke over, om…
Spaghetti med svampesauce Der er så dejligt i skoven på denne tid. Ikke blot bliver vi forkælet med smukke farver, men også med spiseligt guld. Jeg taler naturligvis om de mange svampe, der pibler op af skovbunden, og som ikke…
Laks med spaghetti og grape Jeg er næppe den eneste, der har rejst i Italien og besøgt en restaurant, og derefter tænkt: ‘Jamen var der ikke andet i det? Men det er netop hele hemmeligheden ved det italienske køkken og…
Vi lever i en god og smuk tid. Og her er det ikke blot vejret, jeg taler om. Tiden er både god og smuk på den måde, at vi aldrig før har haft så mange gode spisesteder i København (og…
– Men, for helvede altså. Laver du nu pasta igen, Niklas? Er det ikke snart på tide, at du bruger noget mere spelt, byg eller quinoa i din mad? – Jeg er glad for, at du spørger, min ven. Svaret…
Jeg hedder Niklas Roar. Mit efternavn til trods er jeg ikke nogen brøleabe. Men jeg vil gerne råbe højt om mit forhold til mad. Madlavningen er nemlig hver eneste dag mit zen-øjeblik. Det er min ventil i forhold til et evigt foranderligt freelancearbejde og til hverdagens stress. For mig er maden på én gang frådseri, familieliv og forførelse. For mig er maden rendyrket livsglæde. Og for en journalist som mig, uden nævneværdige håndværksmæssige talenter, er det desuden en enorm tilfredsstillelse at kunne levere et færdigt og håndgribeligt produkt, som tilmed kan være med til at gøre andre mennesker glade.
Når jeg ikke laver mad, skriver jeg artikler for blandt andre Munchies, Dossier, DSB og mange mange andre. Og så underviser jeg på Københavns Mediegymnasium.
Privat bor jeg i en dejlig lejlighed på Vesterbro med udsigt over byens tage.
Velkommen til FOODROAR.
For samarbejde og businessforespørgsler skriv til 
