Laks med spaghetti og grape

Jeg er næppe den eneste, der har rejst i Italien og besøgt en restaurant, og derefter tænkt: ‘Jamen var der ikke andet i det? Men det er netop hele hemmeligheden ved det italienske køkken og den måske primære årsag til, at det er gået sin sejrsgang over hele verden, at det er så ufatteligt enkelt.

Følg mig på Facebook, så giver jeg en opskrift og en krammer

Men hvad man til gengæld slipper for at komplekse tilberedninger og mængder af forskellige ingredienser, må man til gengæld hente i råvarernes kvalitet. For er de ikke i orden, kan du lige så godt lade være. Især når det gælder noget så enkelt som en simpel pastaret.

Jeg ville egentlig have brugt linguine, da den fladere paste passer bedste til fisk og skaldyr, men eg havde kun en halv pakke, og hele familien skulle mættes. I stedet blev det til spaghetti, men det var der nu ikke nogen, der blev kede af.

Her er jeg på Instagram

Forinden havde jeg købt en super lækker færøsk laks. Det er desværre blevet fandens dyrt de senere år på grund af efterspørgslen, der blandt andet har rod i kinesernes stigende interesse i fisk fra det nordlige Atlanterhav, så det kostede cirka 200 kroner for at mætte to voksne og to børn. Det betyder lidt, at det ikke er en ret, man føler, man kan tillade sig at lave hver dag. Det ville nok også blive kedeligt i længden, selv om det smagte virkelig herligt.

LÆS OGSÅ: Spaghetti med BLOGmuslinger

Sådan laver du laks med spaghetti, smør og grape

Det her er en lynhurtig ret. Sæt først pastavandet over. Husk at bruge rigeligt med vand og at salte det rigeligt, når det koger.

Steg laksestykkerne på skindsiden i en blanding af rigeligt smør og olivenolie og læg et fed hvidløg ned til dem.Giv dem salt og peber undervejs. De skal kun have ganske kort tid, før du vender dem.

Når de er ved at være gennemstegte, hælder du en lille skat hvidvin i, som får lov at fordampe, før du presser lidt grapefrugt ud over. Bare en sjat. Du kan også bare bruge citron, men jeg synes, det bliver lidt mere interessant med grape. Ikke bedre, men mere interessant.

LÆS OGSÅ: Den letteste og lækreste laksesalat

Fjern skindet fra stykkerne og riv laksen fra hinanden i små mundrette bidder. Læg dem tilbage i panden i fedtstoffet, og bland dem med din spaghetti (eller linguine), der er kogt al dente.

Giv det en ekstra klat smør eller en sjat virkelig god olivenolie, krydr med peber, og riv så grapeskal (eller citronskal) henover.

Mere kræver det ikke. Hvis ellers din laks er af en god kvalitet, er det her en gudespise. <3

LÆS OGSÅ: Laks med citronrisotto, dild og parmesan

Du skal bruge

Laks – ca. 150 g. per person
Smør – en pææææn klat
GOD olivenolie – 2-3 spsk
Spaghetti – 100 g per person
Grapefrugt – skal til at rive og lidt saft til retten
1 fed hvidløg
Salt og peber

Jeg var sendt i himmelen med denne perfekte linguine vongole hos L’Imperatore på Østerbro.

Vi lever i en god og smuk tid. Og her er det ikke blot vejret, jeg taler om. Tiden er både god og smuk på den måde, at vi aldrig før har haft så mange gode spisesteder i København (og resten af landet) som netop nu. Ligeledes går vi også mere ud at spise end nogensinde før, og det har heldigvis sat sit præg på udbuddet, hvor konkurrencen er knivskarp, hvilket I sidste ende kommer os alle til gode.

Ser man bort fra burgertrenden, er der vel intet sted på den gastronomiske scene i hovedstaden et større udbud end blandt de ægte italienske eller italienskinspirerede restauranter med danske ejere. De skyder op overalt med mere eller mindre held, og mine erfaringer peger på, at populariteten langt fra en nogen garant for kvalitet. Således var det en mildest talt skuffende omgang for et par måneder siden, da jeg besøgte The Market Italian, der var fyldt til bristepunktet med selskaber af smukke, stiletklædte kvinder i en alder, der mest gav indtryk af, at de havde fået deres fars platinkort med i byen. Og det havde de også brug for. For priserne var skruet op til et leje, hvor det slet ikke matchede den kvalitet, der ikke rigtig kunne levere på tallerkenen. En god græskarsuppe og nogle fine udskæringer af diverse salumi var i orden, men ellers sad vi et helt bord med seks mænd og var meget lidt tilfredse med serveringerne og et vinkort, hvor indgangsvinene starter ved cirka en plov.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK OG FÅ MAD-UPDATES OG PRIVATE BILLEDER FRA MIT LIV

Omvendt kan nævnes Italo Disco på Oehlenschlægersgade – lige over for min tidligere lejlighed – som er lige så lidt italiensk-ejet som The Market Italian. Her var fremragende retter – blandt andet en tuntatar, jeg stadig vil fable om, når jeg fylder 50 – og knivskarp risotto og en vidunderlig pappardelle med ragú bianco.

Perle på Østerbro

Den anden dag lagde jeg vejen forbi Østerbro. Jeg plejer ellers kun at tage derud, når jeg skal i Parken for at se bold, men jeg havde hørt en lille italiensk fugl synge om, at der lå en ægte sicilianer ved navn L’Imperatore på Olufsgade, der er en lille sidegade til Østerbrogade ikke ret langt fra Park. Og når vejret for tiden holder sydeuropæisk fest, kunne jeg godt se fidusen i at sidde i solen med et køligt glas hvidvin og en pastaret og drømme mig tilbage til Middelhavets største ø, hvor jeg har haft den store glæde at rejse rundt med familien ved flere lejligheder.

HER ER JEG PÅ INSTAGRAM

Jeg faldt med det samme i snak med ejeren, der hedder Armando. En hjertelig, tætbygget fyr, der kommer fra Palermo, men i øvrigt har boet her det meste af sit liv. Den unge mand har haft stedet i to år og brænder for at give gæsterne en så ægte siciliansk oplevelse som muligt.

Armando sammen med sin kone og snart to børn foran restauranten, der ligger på en lille blind vej ned mod Østerbrogade.

Uden selv at være af sydlandsk afstamning, kan jeg så absolut bekræfte, at det hele føltes meget siciliansk. De klassiske lidt corny syditalienske sange på anlægget og en skide hyggelig og måske endda lidt kitchet indretning, der ligger meget langt fra den herskende minimalisme, man ser hos mange skandinaviske restauranter. Det kunne med andre ord gå begge veje herfra.

Men for at bruge et udtryk fra madterminologien. Lad os koge det ned til det, det hele handler om. Var essensen af sicilien i gryderne og på tallerkenerne og i ånden?

Ja, for helvede!

Lad mig først gå til min primo, der – som folk, der kender mig, ved, er en af mine livretter. Jeg er nemlig helt vild med venusmuslinger. Og i dette tilfælde var der tale om en pasta med vongole perfette, som jeg da også ytrede til både tjener og kok. En vidunderlig hjemmelavet linguine med de herhjemme så dyre venusmuslinger, som er så sarte og fine og letsaltede i smagen, og som for mig er selve smagen af Syditalien.

Pasta al dente med olivenolie, persille, hvidløg, hvidvin og chili. Næppe meget mere. Jeg var i den sicilianske madhimmel og kunne med en glas vin mere i svælget godt have overgivet mig frivilligt til Godfathers hævn.

Menukortet bærer præg af den sicilianske forkærlighed for friske fisk og skaldyr.

Forinden kom en flok antipasti af klassisk siciliansk art. De på Sicilien så allestedsnærværende arancini, der er små friterede boller typisk lavet af ris og fyld af forskellig slags. Disse var med ragú og smagte lækkert, men måske en anelse for underspillet i smagen for mig. De ligner nærmest små appelsiner – hence the name. Også nogle fine friterede salvieblade samt marineret artiskok blev serveret som hapsere.

Det er dog en meget generel ting Syditalien, at man efter danske forhold undlader at salte maden for meget, så man kan smage alle ingredienserne, så det skal jeg ikke lade køkkenet høre noget for. Jeg lavede engang den bedste tomatsauce, jeg selv har smagt, i en villa på en skråning oppe af Vesuv. Vi havde lejet en del af villaen af en lokal familie, og da jeg pavestolt præsenterede retten med hendes egne tomater for hende, nikkede hun anerkendende og udbrød ‘buono‘. Da hendes mand skulle smage den, kiggede han stift på mig og sagde uden antydningen af et smil ‘troppo sale‘ – for meget salt. Det er næsten en religion på de kanter ikke at bruge ret meget af Middelhavets hvide guld.

På bordet kom også en fremragende caponata. Det er en slags siciliansk ratatouille, som man får overalt på øen. Det er som næsten alle andre syditalienske klassikere oprindelig fattigmandskost med blandt andet aubergine, oliven, tomat, selleri og løg. Den serveres kold, og man spiser brød til.

Ligeledes opløftende var oliventapenaden, der er en af de bedste, jeg har fået i meget lang tid og som stod herligt sammen med det hjemmebagte focacciabrød.

Min ledsager fik fettuccine al ’cinghiale, der som italienskkyndige vil vide er båndpasta med vildsvin.

Fettuccine al ’cinghiale.

Jeg er som regel mest stødt på vildsvin (på tallerkenen forstås) i Toscana og Emilia-Romagna, men de stolte og bomstærke dyr lever også på Sicilien, hvor man omdanner kødet til en fyldig ragú med tomat, der har kogt i timevis med urter og giver en dyb smag til den tætte masse. Denne sad lige i skabet, og var jeg ikke så vild med vongole, skal den stå på min bestillingsliste næste gang.

Vi skyllede ned med en behagelig Grillo, før vi blev enige om at vende tilbage. Det skete under en uge efter til en frokost, hvor jeg bestilte …

Ja, gæt selv.

Vongole in the making.

Spaghetti al sugo di salsiccia. Retten tager ingen tid at lave og smager alt for lækkert af italien. Farverne ligner jo næsten det italienske flag.

– Men, for helvede altså. Laver du nu pasta igen, Niklas? Er det ikke snart på tide, at du bruger noget mere spelt, byg eller quinoa i din mad?

– Jeg er glad for, at du spørger, min ven. Svaret er nej. For pasta er godt! Som med alt andet i livet skal man ikke overdrive mængderne, men når det så er sagt, så gør pasta dig glad. I hvert fald når det er god pasta. Og var det ikke tilfældet, ville jeg ikke skrive om det her på min ydmyge lille side.

Og denne ret er ganske enkelt så let og lækker, at den fortjener at komme ud til folket. Til lige præcis dig.

Men omvendt er det også afgørende, at råvarerne er de bedst mulige. Som i al italiensk madlavning.

OPSKRIFT: Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Det er således afgørende, at man har en lækker salsiccia af en ordentlig kvalitet. Min favorit kommer fra slagteriet Levoni, der er en hæderkronet virksomhed fra Mantova i Emilia-Romagna – det er samme område, hvor mesterkokken Massimo Bottura kommer fra. Hans restaurant i Modena, Osteria Francescana, blev i 2016 kåret som verdens bedste.

Salsiccia fås i flere forskellige typer. Herhjemme køber jeg de forskellige slags i det italienske supermarked med den spøjse navn Supermarco. Det ligger inden for cykelafstand af mig, men hvis man nu har fået lyst til at prøve disse pølser, så kan man heldigvis bestille dem online. I denne ret har jeg brugt Salsiccia Mantovana, der er krydret med salt, hvidløg og sort peber. Du kan købe den her.

OPSKRIFT: Mandagspasta – gør det let for dig selv

Ligeledes kan jeg ikke tydeligt nok understrege, hvor vigtigt det er at have en god olivenolie. Alt for mange af os vælger en slaveolie, fordi vi tænker, at vi sparer penge, og at forskellen vel ikke er så stor endda. Men der er lige så stor forskel på olivenolier som vin. Nogle er stærkt krydrede, nogle er milde, andre er syreholdige og nogle smager af peber. De kan være friske og grønne, eller de kan være triste og farveløse. Det er en hel videnskab, som jeg hverken har tiden eller evnerne til at gå ind i her, men hvad jeg kan gøre, er at minde om, at den gode olivenolie booster din ret. I mange italienske retter er det den, der gør forskellen på, om det smager godt eller helt genialt. Det er den, der kan få dig til at virke som en bedre kok, end du er. Så lad være med at købe en halv liter for 40 kroner. Den slags dur udelukkende til stegning.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

For tiden er min favoritolie denne her fra Anfosso. Den er blandet olie fra flere forskellige oliven i den smalle østitalienske provins Ligurien, hvor man netop er berømt for sine oliven og ditto olier. Det er her, man finder den celebre italienske riviera, og hvor hovedbyen hedder Genova. Denne olie er ganske enkelt fremragende til prisen.

Disse produkter er fra Supermarco, som er min italienske mad- og vinpusher. Nu da jeg ikke bare kan teg et smut til et Italiensk marked, hver gang jeg vil lave italiensk mad.

Og hvis du i samme ombæring vil høre, hvilken ost jeg bruger, så kommer det næppe som en overraskelse, at jeg altid køber den samme sted. 😀 I Italien hedder en rigtig parmesan Parmiggiano Reggiano. Det er en beskyttet titel, som kun må bruges om denne særlige faste ostetype, når den er produceret i området omkring Parma, Reggio Emilia, Vest for Bologna og Mantova. Den skal mindst være lagret i et år. En parmesan er en udvandet titel, der også kan bruges om andre oste lavet på samme måde. Men det er ikke en beskyttet titel (DOP på italiensk). Et eksempel på en ostetype, der ikke er en Parmiggiano Reggiano, men som har nogle af de samme egenskaber, er en Grana Padano.

LÆS OGSÅ: Let og lækker linguine med fennikelpølse

Og brug så for guds skyld også en god pasta og gode tomater. Da vi sjældent på disse kanter har gode solmodne, smagfulde tomater, så brug en god dåse. Jeg kan super godt lide Mutti. De fås efterhånden i de fleste større supermarkeder. Og mit favoritmærke, når det gælder pasta, er Rummo.

Det kan du også købe her. Ellers forhandler Superbrugsen det også. Du må virkelig ikke gå ned på pastakvalitet. Der er en verden til forskel. Det kan du også smage, hvis du har tålmodighed til at lave det selv.

Og så til opskriften. Den er til gengæld hurtigt overstået. Den tager cirka samme tid, som det tager dig fra at sætte pastavandet over, til den er kogt.

Og netop det, gør du først. Sætter pastavand over og hælde riiiigeligt salt i, når det koger.

Derefter skærer du dine pølser i små stykker og steger dem i olivenolie. Når de er brunet, læger du skiver i et af et fintskåret fed hvidløg. Lad det blive gyldent og så i med et skvæt hvidvin (alternativt rødvin).

Så kommer du en god dåse tomater i og smager til med salt, peber og sukker. I med lidt frisk timian, og that’s it.

Når pastaen er al dente, lægger du den ned i din sauterpande sammen med resten og blander det godt rundt.

Anret det på en tallerken og drys med friskrevet Parmiggiano Reggiano, en pæn sjat olivenolie og friskkværnet sort peber.

Buon appetito!

Du skal bruge

Salsiccia Mantovana Fresca – ca. 250 gram
Spaghetti – 100 g per person
Olivenolie
Hvidløg – 1 stort fed
Tomat – 1 dåse
Parmiggiano Reggiano – 1 lille håndfuld revet
Friskkværnet peber
Sukker – 1 tsk
Vin – et skvæt (helst hvid, men rød kan også gøre det)
Pynt evt. med basilikum

Lækre penne med salsiccia picante og grønkål i tomatsauce

Goddag, kære læser. Jeg er jo egentlig ikke meget for at indrømme det, men sandheden er, at dette blot er en variant af en ret, jeg allerede har liggende her på siden.

Men hvad gør nu det? For lad mig i samme ombæring indrømme, at denne variant smager fandens godt og med stor sandsynlighed bliver lige så populær blandt dine unger som mine.

Den kræver som så meget andet italiensk intet andet end gode råvarer og lidt kærlighed.

Først anskaffer du dig en flok salsiccie. Det er krydrede italienske fennikelpølser, som enten kan spises i pølseform eller skæres i småstykker og fungere som kødet i en ret. Jeg køber altid mine i det nærmeste italienske supermarked, hvorfra jeg også altid sørger for at hente et stash hjem af olier, oste og salumi.

Her skærer du dem i små stykker, som du steger i olivenolie. Når de er gennemstegt, kommes et tyndtskåret hvidløgsfed i, som bliver gyldent, indtil du hælder et glas vin i. Helst hvidvin, men rødvin fungerer også glimrende.

Cremet spaghetti med squash, porre og broccoli

Herefter lidt timian og din grønkål skøret i små strimler.

Lad vinen trække ind, før du hælder en dåse tomat ned til retten.

Lad det simre lidt og smag til med salt, peber og citron. Bland den med din spaghetti (kogt al dente) og server den i en tallerken med ekstra friskkværnet peber, friskhøvlet parmesan og en rigtig lækker olivenolie.

É molto facile!

Mandagspasta – gør det let for dig selv

Du skal bruge

To Salsicce mantovana picante – helst de gode fra Levoni
100 gram spaghetti per person
1 glas vin
1 fed hvidløg
En dåse hakket tomat
En pæn håndfuld grønkål
3 spsk rigtig god olivenolie til stegning og mere til at hælde over retten ved servering.
En god Pecorino Romano eller en Parmiggiano Reggiano (Parmesan)
Friskkværnet peber
Frisk timian
Citron – presset

Denne spaghetti med Salsiccia Mantovana er en meget let og lækker måde at lave pasta på.

Spaghetti med Salsiccia Mantovana: Er det kun mig, der oplever, at pastaen har fået en revival?

Den har naturligvis aldrig været helt upopulær, og det er jo heller ikke ligefrem, fordi den nogensinde har været i fare i Italien. Men efter nogle år med glutenforskrækkelse og panik over hvedemel, hvidt brød og ris, er det som om, pastaen igen er blevet populær. Måske fordi det for nogen er forbudt. Eller også er den bare ikke længere, end at det smager fantastisk, når den ellers er i selskab med de rette ingredienser.

Let og lækker linguine med fennikelpølse

Og så er pasta bare et hit herhjemme og det sikreste kort at spille, når mine to piger skal have fyldt maven op. Og de kan skam godt kende skidt fra kanel. For er det ikke i orden, kvitterer de med slet ikke at røre det. Således spiste de intet pasta overhovedet i løbet af en hel uge på et frygteligt all inclusive-sted på Gran Canaria denne vinter.

Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Jeg har aldrig fået denne ret i Italien, men jeg forestiller mig ikke, at mange italienere vil rynke på næsen af den. Faktisk har jeg serveret den for netop en italiener herhjemme, og han vendte altså tommefingeren op. Det blev jeg glad for. Mest af alt opfylder den jo netop de italienske krav til en god ret. Ganske få råvarer af god kvalitet. Og du kan se, hvad det forestiller.

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese

Nå, men lad os komme til sagen. Selv om der jo ikke er meget at tale om.

I din sauterpande hælder du en sjat olivenolie op. Dine salsiccie (jeg køber mine her) skærer du i små tern og sauterer dem så, indtil de er stegt igennem. Herefter et fed hvidløg i papirtynde skiver. Når det er gyldent, så er det i med din zucchini, der også er skåret i tern.

I med et lille glas hvidvin, som du koger ind. Krydr med salt. Husk at pølsen i sig selv er salt, så du behøver næppe så meget.

Mandagspasta – gør det let for dig selv

Pastaen koges al dente og blandes så i sauterpanden med pølsestykkerne. Riv frisk parmesan henover og giv den et godt skud olie på tallerkenen. Men kun hvis det er en virkelig god olie. For tiden er jeg helt vild med denne fra Anfosso (og nej, bare rolig. Jeg får intet for at reklamere for den).

Og så friskkværnet peber.

Kan det på nogen måde blive lettere? Og jeg garanterer, at det smager herligt og meget, meget italiensk.

Du skal bruge

Spaghetti – cirka 100 g. per person
Salsiccia – cirka 50 g per person
Olivenolie – den absolut bedste du kan komme i nærheden af
Hvidløg – 1 stort fed
Courgette – 1/2
Hvidvin – 1 lille glas
Parmiggiano Reggiano (parmesan) alternativt Pecorino Romano, Grana Padano eller anden tør, smagsrig ost
Friskkværnet peber