Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Lækker vegetarisk ret med spaghetti, svampe, ost og grønt.

Lækker vegetarisk ret med spaghetti, gorgonzola, portobellosvampe og grønt.

SPAGHETTI GORGONZOLA: Har du også børn? Så står du sandsynligvis ofte i det samme dilemma som mig. At den mad, man laver, helst skal være populær blandt ungerne. Mine to piger er desværre ikke altædende, så ofte ender det med at blive retter, jeg tilpasser deres smagsløg. Eksempelvis skærer jeg altid ned på chilien i en række retter, der burde få et ordentligt skud.

I stedet giver jeg dem efterfølgende noget af min hjemmelavede chili eller tilføjer friske chilier.

OPSKRIFT: La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Men nu skal det ikke alt sammen handle om de mindste. Således var jeg alene hjemme den anden dag. Det er der ikke noget odiøst i, for jeg er selvstændig, og det var omkring frokosttid. Jeg fik lyst til noget varm mad, og det blev så til denne spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce.

Den var urimeligt let at lave, og den blev faktisk rigtig god, og det er da også derfor, jeg overhovedet finder på at skrive om den.

Well, jeg startede med at skære tynde skiver af Portobellosvampene, der er i champignonfamilien, og som derfor kan dyrkes kunstigt og dermed er ret billige. Dem stegte jeg i olivenolie og gav dem lidt salt, så de smed det meste væske.

OPSKRIFT: Cremet spaghetti med squash, porre og broccoli

Herefter smed jeg nok 50 gram Gorgonzola Dolce (altså en mild Gorgonzola) op i en sauterpande og smeltede det, hvorefter jeg tilsatte letmælk og friskkværnet peber.

Spaghettien kogte jeg naturligvis al dente – jeg plejer at bruge mærket Rummo, der efter min mening er den bedste, man kan opdrive  – alternativt Barilla eller De Cecco.

Da pastaen var kogt, hældte jeg den ned i sauterpanden og blandede den med svampene og den tilsmagte sauce (faktisk gemte jeg lidt af saucen, så jeg kunne lægge det ovenpå til sidst), hvorefter jeg servede det for mig selv med sprøde solsikkeskud og halverede San Marzano-tomater samt lidt olivenolie.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Det smagte herligt. Og så var det næsten for let.

N.B. Du kan også bruge eks. grønne asparges, courgetter og ærteskud. Og kan du ikke lide Gorgonzola, så byt den evt ud med frisk mozzarella.

Du skal bruge
Spaghetti – 100 g per person
Portobellosvampe – eller andre svampe 100 g per person
Gorgonzola – 50 g
Mælk – 200 ml
Peber
Solsikkeskud
Cocktailtomater/San Marzanotomater

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg har lært denne version af carbonara på restauranten La Valle del Sacco Rom-bydelen Ostiense.

Jeg har lært denne version af spaghetti carbonara på restauranten La Valle del Sacco i Rom-bydelen Ostiense.

– Enten er jeg meget modig. Eller også er jeg meget dum.

Spørger du mig, hælder jeg mest til det sidste. For hvilken nordbo med kærlighed til livet og sine lemmer som sådan vover at bevæge sig ud i et italiensk minefelt så gammelt som selve arvesynden. Sådan cirka i hvert fald.

Altså hvordan man laver en carbonara.

Jeg har fået så mange frygtelige udgaver serveret ikke blot her til lands, men også i Italien, at jeg er nået frem til, at der er et vist behov for lige at få en opskrift smidt på banen, som jeg kan stå inde for. Den kommer i hvert fald fra det sted, hvor jeg har fået den bedste, jeg har smagt.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Først et par facts om retten, hvis oprindelse der også er blandede meninger om.

Nogle mener, at den hedder sådan, fordi det var kularbejdernes mad – kul-carbon-carbonara – eller at det sorte peberflager mindede om kul.

Andre mener, at den kommer fra Appeninerbjergene i Abruzzo, hvor skovhuggerne brugte kul som brændsel. Når de så lavede retter, brugte de kul til at varme den over. De brugte desuden penne og ikke spaghetti, da det lettere lod sig blande med æggene og den revne ost.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter i Rom du er nødt til at besøge

Endelig har jeg også hørt historien om, at de allierede bragte retten for dagen, da Rom efter befrielsen i 1944 manglede forsyninger, og de amerikanske tropper så medbragte bacon og æg i pulverform. Men eftersom man bruger guanciale og ikke bacon i retten, er det ikke min yndlingsforklaring.

Hvad, der derimod ikke er tvister om, er, at retten stammer fra Rom, og det er da også en af de allermest romerske af romerske retter sammen med gricia og cacio e pepe.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter i Bologna du ikke må gå glip af

Nuvel. Et af hovedpunkterne i striden består i produkterne. Må der komme fløde i en carbonara? Svaret er dobbelt. Den masse, der gør carbonaraen cremet skal naturligvis bestå primært af æg. Men som jeg har lært det på den meget lokale romerske restaurant La Valle del Sacco i bydelen Ostiense, må der også godt komme et skvæt fløde i af en høj kvalitet. De gør kun smagen endnu bedre.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco med en bekymret Giancarlo i baggrunden.

Det vil muligvis få puristerne op af stolen, men lad mig sige det sådan: Hvis du vil tage diskussionen og hidse dig op, så tag den med 60-årige Giancarlo, der er født og opvokset i Rom og har lavet og serveret retten hele sit liv. Selv holdt jeg mig langt væk fra at bruge fløde, indtil jeg så en indfødt romer formaste sig til det. Men nu gør jeg det sådan cirka hver anden gang. Hvad du vil gøre, skal jeg meget nødigt blande mig i. Så lad nu være med at skyde på budbringeren – altså mig. 😀

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

Hans restaurant, La Valle del Sacco, finder du her. Jeg er helt pjattet med den, fordi den er alt det, turist-Rom ikke er. Her er der nemlig ingen, der ikke er fra Rom. Der kører tv på væggen, og der er fandens travl i køkkenet. Jeg fik faktisk lov til at lave mad derinde. Den film kan du se her.

Se videoen på Facebook

Først skærer du din guanciale ud i små tern. Guanciale er svinekæber, der har fået nogenlunde samme behandling som bacon. De er meget fede, men også lidt mere underspillede og elegante i smagen. Du kan godt bruge bacon, da det er svært at få fat i guanciale i Danmark.

Sæt samtidig pastavandet over.

Når de er stegt ganske sprøde, så lad dem stå i sauterpanden i fedtstoffet.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse – eller hvordan Rom kurerede min depression

Når pastavandet koger, skal spaghettien i. 120 gram per person. Hvis I er meget sultne. Ellers 100 gram. Vandet skal saltes rigeligt. Meget mere end danskere typisk gør. Cirka 10 gram groft salt per liter vand. Altså en god håndfuld.

Imens pisker du æg sammen. Et æg per person. Og derefter et skvæt fløde. Måske 1/4 af æggemængden.

Se mit interview med Massimo Bottura – mesterkokken fra restauranten Osteria Francescana i Modena, der er kåret som verdens bedste, og læs min artikel med ham i Munchies.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder. Dette var under mit tredje besøg på restauranten. Man kan se, hvor lun han er i denne film på Facebook. <3

Sæt til side og riv ostene. En pæn mængde af begge oste. De komplementerer hinanden perfekt.

Når pastaen er al dente. Og det skal den altså være. Hælder du den ned til din guanciale, rører det rundt og sætter så blusset op på halv.

Så kommer du æggeblandingen i og sørger for hele tiden at røre, så det ikke bliver til røræg. Det skal være cremet. Når du har den ønskede konsistens, så slukker du for varmen og hælder tre fjerdedele af ostene i og rører det sammen i panden. Så giver du det et ordentligt skud peber. Det er helt nødvendigt med skarphed til den meget fede ret.

Lige inden servering drysser du det sidste ost på.

Sådan. Her er la carbonara. Buon appetito!

Du skal bruge:
Spaghetti – (kan også være penne, rigatoni, eller mezze rigatoni)
Guanciale – (i mangel af bedre god dansk bacon i tern)
Æg – et per person
Pecorino Romano
Parmiggiano Reggiano (parmesan)
Piskefløde (kun lidt)
Sort peber (friskkværnet)

Cremet spaghetti med squash, porre og broccoli

Spaghetti med æg, salumi, broccoli og courgette. Toppet med parmiggiano reggiano og frisk basilikum.

Spaghetti med cremede æg, salumi, broccoli, porre og courgette. Toppet med parmiggiano reggiano og frisk basilikum.


Godt nytår, gode venner. Her blev det godt nok knaldet ind med manér. Vi var godt nok kun fire voksne, men til gengæld forsvandt der syv flasker vin, en flaske vodka, en flaske Kahlua og syv retter mad. Og min egen værdighed, da jeg viste, hvordan man danser til mindst 30 af de bedste sange fra 90’erne.

Jeg betalte til gengæld en høj pris i går, hvor meget af dagen gik med selvmedlidenhed og trøstesløst tv-kiggeri. I det omfang det nu lader sig gøre med to søde og energiske børn på matriklen.

SE OGSÅ: Mamma Marinellas spaghetti pesto

Jeg tog dette billede Nytårsaften.

Jeg tog dette billede nytårsaften. Jeg er så heldig at bo på femte sal med en terrasse på sjette sal, hvorfra udsynet over smukke København er helt spektakulært hvert nytår.


Men hvad gør man så, når der skal laves aftensmad dagen efter, og man ikke gider at bevæge sig uden for en dør? Samtidig med at det skal være børnevenligt?

Man gør da som en rigtig husmor og leder skabene igennem for brugbare råvarer. Jeg startede med pålægsskuffen, hvor jeg havde nogle rester liggende fra mit lokale italienske supermarked. Der var et par skiver fennikelpølse (salami finocchiona), samt mortadella og lidt Parmaskinke. Dem skar jeg i små stykker og ristede dem i olivenolie sammen med et fed hvidløg.

SE OGSÅ: Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

I grøntsagsskuffen fandt jeg porre, broccoli og en halv squash, som jeg ligeledes skar i stykker og stegte sammen med kødstykkerne.

Jeg satte en gryde spaghetti over, mens jeg rørte tre æg sammen.

Da pastaen var al dente, hældte jeg vandet fra og lagde det ned til grøntsagerne og det afskårne pålæg.

Jeg blandede det godt sammen og tilsatte æggemassen, som jeg med blusset på halv varme sørgede for at gøre cremet. Husk det ikke må blive til røræg – så rør godt rundt i det og tag det af varmen efter kort tid. Giv det derefter parmesan og frisk basilikum og slut af med at hælde en lækker olivenolie ud over.

SE OGSÅ: Tre tip til den bedste kødsauce

Det viste sig at smage fremragende. I al ubeskedenhed. Lidt som en slags udvidet carbonara – bare med lidt andre ingredienser. Og så var det en god fornemmelse at bruge nogle ting fra køleskabet i stedet for at gå på Burgerbar 1. januar.

Tømmermændene? Nej, de blev ikke kureret, men bedre gik det da herfra.

Godt nytår til alle. 🙂

Du skal bruge
Afskåret kødpålæg (du kan også bruge kogt skinke, pepperoni, chorizo etc.) – er du vegetar kan det også helt udelades.
Squash – 1/2 stk
Broccoli – en håndfuld
Æg – et per person
Spaghetti – 100 g per person
Parmesan (har du ikke det, så vær kreativ og erstat den med en anden ost)
Basilikum (kan evt. erstattes med persille)
Hvidløg – 1 helt knust fed
Porre – 1 stk
God olivenolie

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese

Her er ingredienserne til den lækre vegetariske Spaghetti Pesto alla Trapanese, som mamma Marinella tilbereder den. Se videoen herunder.

Her er ingredienserne til den lækre vegetariske Spaghetti Pesto alla Trapanese, som mamma Marinella tilbereder den. Se videoen herunder.

Mamma mia! Den smagte altså godt, den ret fra mamma Marinella.

Men lad os lige tage den fra begyndelsen. For hvordan er en sød italiensk kvinde egentlig endt i mit køkken?

Allora. Jeg fik en dag en henvendelse på min Facebookside Niklas Foodroar (som du meget gerne må følge) 😉 fra to kvinder, som kunne se, at jeg var helt vild med italiensk mad. Det viste sig, at Marinella og Francesca også havde en blog, hvor de to herboende italienerinder ligeledes udbreder budskabet om det smukke Italien og den fantastiske mad på de kanter.

Bloggen hedder Mad & Delicacy, og der er virkeligt mange lækre opskrifter. Lige efter mit hoved.

Marinella spurgte, om jeg ikke havde lyst til at mødes og tage en snak om, hvordan vi kunne samarbejde. Og vi aftalte at mødes på en café i Hellerup, hvor hun bor.

Jeg blev noget paf, da jeg efter 50 minutters regnvåd morgentrafik fra Vesterbro trådte ind på caféen (ja, jeg skulle have taget cyklen). For der sad en meget ung, køn pige oppe ved bardisken og så mig lige i øjnene. Vi stirrede på hinanden et øjeblik og begyndte begge at smile.

– Hej niece, sagde jeg.

– Hej onkel, svarede hun.

Jeg krammede søde Cornelia, der til min overraskelse arbejdede på cafeen og lige var flyttet hjemmefra. Og så var det, at jeg reagerede dumt.

Hun spurgte, hvad jeg lavede netop der, og jeg begyndte at rode mig ud i det, der må lyde som verdens dårligste søforklaring

– Øh, altså … jeg skal mødes med en denne her kvinde. Altså hun bor her. Det er et forretningsmøde. Altså, det er jo ikke … Vi skal jo bare have en kop kaffe. Vi skal måske lave en film sammen … Nej, jeg mener. Hun er italiener. Altså hun er jo en mor og …

Heldigvis kom den så indtil dette øjeblik for mig ukendte italienske mamma ind i cafeen, og jeg kunne præsentere de to for hinanden.

Anyway. Marinella viste sig heldigvis at være en overordentlig sød, hjertelig og lykkeligt gift kvinde, der foreslog, at vi kunne lave en film sammen, som både de og jeg kunne bruge. De leverede en opskrift, og jeg lavede filmen.

Vi blev enige om at give det et forsøg, og det er altså den, der følger med denne artikel. Her lærer hun mig, hvordan man laver en spaghetti pesto alla trapanese. Altså en pastaret fra Trapani i det vestlige Sicilien, hvor jeg faktisk har været for et par år siden. La cittá del sale. En by hvor man udvinder havsalt.

Find din næste rejse til Sicilien på Momondo.dk.

Vi håber, du vil tjekke vores lille film ud. Den varer kun en lille minut. 🙂 Og vi synes selv, vi ser så søde ud.  😀

Du skal bruge (fire portioner)
320 gr spaghetti
En håndfuld basilikumblade
200 gr modne faste tomater
Ricotta 1 spsk.
Mandler – 80 g
Pecorino
– friskrevet
Hvidløg 1 fed (fjern siren)
Salt og peber
Ekstra jomfru olivenolie

Du koger mandler i vand i et par minutter, tager dem op, og køler dem lidt af. Smut skallen af med fingrene og lad dem tørre på et viskestykke.

Sæt vand i kog og læg dine lækre solmodne tomater ned til kogning i 2-3 minutter. Nu kan du let tage skindet af og fjerne frøene. Lad være med at hælde kogevandet ud. Det skal du bruge til pastaen.

Læg tomaterne i en morter (du kan også bruge en blender) sammen med mandler og hvidløg. Dernæst ricotta-osten, salt og peber. Når det er blevet til en lind masse tilføj olivenolien og den revne pecorino.

Sæt vandet i kog igen og kog spaghettien al dente (se hvordan her).

Bland pastaen med saucen og drys med friskrevet pecorino og en god olivenolie.

Buon appetito. 🙂

Lørdagslasagne – har du gjort dine børn glade i dag?

Jeg er som Garfield. Jeg eeeeelsker lasagne <3

Jeg er som Garfield. Jeg eeeeelsker lasagne <3

Okay, jeg ved det godt.Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem kræver en doktorgrad eller en længerevarende kokkeuddannelse at lave en lasagne.

Men, kære læser, vil du i det mindste ikke give mig ret i, at der er en verden til forskel på de forskellige lasagner, du har fået i dit liv?

Fra din mors lasagne med hjemmelavede pastaplader til Knorr’s industriprodukt og så de aldeles underlødige af slagsen, som man kan købe i supermarkedernes frostafdelinger, hvor bechamelsaucen smager som den der toastost, man i min barndom kunne købe i en flad pakke og lagde ind i en parisertoast.

Har du ikke tid til at lave en lasagne så find en lækker italiensk restaurant nær dig med store rabatter, hvis du klikker her

Jeg har ofte bestilt det i et fly eller på en restaurant, men i 99 procent af tilfældene bliver jeg skuffet. Alt for ofte er der for lidt smag i retten. Den allerværste, jeg har fået, var i Rom i 2004 Det var i Monti ikke ret langt fra Colosæum, og jeg husker stadig ‘pling’-lyden ude fra restaurantkøkkenet, da den var færdig. Det var det argeste produkt, nogensinde produceret under navnet lasagne. Den kom ind i plasticæsken direkte fra mikroovnen, og den var så tæt på at være uspiselig som noget andet, jeg har smagt. Som den lå der pløret, over-tomatiseret rød og lugtende af noget, der aldrig havde haft med rigtige råvarer at gøre.

Vi skal lave noget ganske andet. Og da det er en ret klassisk lasagne med kødsauce eller ragù, så skal du starte med at lave den.

Min guide til den bedste af slagsen finder du lige her.

Jeg laver jævnligt en ret stor portion ragù, hvilket betyder, at der måske både er til både spaghetti og så dagen efter en lasagne. Det bliver hverken børn eller voksne kede af.

Selve opbygningen i en lasagne er jo til at overse. Ordet i sig selv betyder lag i flertal – og en enkelt lag hedder så blot ‘lasagna’, da det er hunkøn. Så er mine italienskkundskaber også ved at være opbrugt.

Et par småting er naturligvis i hvilken rækkefølge, og hvor store mængder, der skal bruges. Hvad der ikke er til at komme udenom er bechamelsaucen. I en periode var det min kone, der altid tog sig af lasagnen. De smagte ganske godt, men det drev mig til vanvid, at hun altid købte den der kønsløse Mornay-sauce i karton. Specielt fordi det er så let og hurtigt at lave en bechamelsauce selv.

OPSKRIFT: Mandagspasta – gør det let for dig selv

Til bechamelsaucen tager du en pæn klump smør og smelter den i en gryde, hvorefter du under omrøring tilsætter mel. Når det er rørt ud, hælder du under omrøring mælken i og smager til med salt, peber og en anelse muskatnød. Thats it! Smørret gør forskellen.

Jeg plejer at gnide et ildfast fad med smør, og så starte med kødsauce, bechamelsauce og evt lidt revet parmesan. Lag efter lag. Og selv om jeg helst vil arbejde alene i køkkenet, er det et sted, hvor jeg tit tager min største pige med i madlavningen. Hun synes, det er sjovt at bygge den op. Og hun kan faktisk gøre alle delene selv.

Min store pige Eleonora hjælper til.

Min store pige Eleonora hjælper til.

Når den så er toppet med ragù og bechamel øverst, så giver jeg den ost og nogle gange rasp for sprødhedens skyld.

OPSKRIFT: Sådan laver du kødsaucen

Nogle gange vælger jeg bare oste, jeg har i køleskabet såsom en revet gouda. Men har jeg købt ordentligt ind, fungerer det rigtigt godt med klumper af en frisk mozzarella eller for den sags skyld en caciocavallo, hvis du skulle være så heldig at falde over en sådan. Det er en flot gul, mild og dråbeformet ost, du ofte ser i Italien.

Jeg giver den typisk 50 minutter i ovnen ved 190 grader. Læg stanniol over lasagnen for at holde den fugtig, og tag det af de sidst fem minutter for sprødhedens skyld.

Det bedste er, når den lige er kommet duftende ud af ovnen, og du bare venter på at åbne den. Lige som en pakke.

Det bedste er, når den lige er kommet duftende ud af ovnen, og du bare venter på at åbne den. Lige som en pakke.

Når du har taget den ud, så lad den gerne stå og hvile i mindst 10-15 minutter, så den er lun og ikke rygende varm. Det får lige smagen til at sætte sig, lige som den ikke flyder lige så meget ud, når du ‘åbner den’.

Server med en lækker salat til. Og eventuelt lidt chilidip til de voksne. Se hvordan du laver sådan en her.

Buon appetito, amici 😀

Du skal bruge
Kødsauce – SÅDAN LAVER DU DEN
Lasagneplader
Ost – mozzarella eller caciocavallo. Men du kan også sagtens bruge gouda eller andre milde oste
Evt. parmesan
Rasp – en håndfuld
Kat – orange med sorte striber (eller en flok børn) til at spise lasagnen

Bechamelsauce:
Mel – 2 spsk.
Smør – 3 spsk.
Mælk – 4 dl. helst sødmælk
Salt og friskkværnet peber – indtil den smager godt
Muskatnød – et par riv på jernet. Pas på du ikke overdriver