Spansk kyllingegryde med chorizo

Spansk kyllingegryde med chorizo

Masser af saft og kraft i denne spanske kyllingegryde med tomat og chorizo.

Spansk kyllingegryde

Nu har jeg valgt at kalde retten for spansk kyllingegryde med chorizo. Det betyder ikke, at den som sådan er spansk. Ikke andet end at den i min ynkelige, lille hjerne godt kunne tænkes at være det.

Men måske er det lidt ligesom med ‘svensk pølseret’. Jeg er selv halvt svensk, og ingen svensker har nogensinde fået en svensk pølseret serveret i Sverige. Og for kun at gøre ondt værre tilberedes den vist endda med røde pølser, som man i hvert fald indtil for nylig slet ikke solgte i Sverige.

Men enkelheden i denne ret samt det faktum, at der er brugt ingredienser, som man finder overalt i Spanien får mig alligevel til at tænke, at den føles og smager spansk.


Gryderet på lyntid

Som med de fleste andre gryderetter er den meget, meget let at lave. Og som et ekstra plus behøver den ikke at simre i timevis. I princippet kan den spises, så snart kyllingelårene er kogt igennem.

Men altså. Nu til retten. Det er rørende nemt. Varm olivenolie op i en stor gryde og sauter et hakket løg. Når det er blødt, så er det til til at lægge de meget tynde skiver af hvidløget i, hvorefter du tager dem op. Herefter bruner først skiver af en rå chorizo og siden kyllingelårene på alle sider. Skindet taget nu smag af chorizoen. Hæld løg og hvidløg tilbage i gryden og hæld et glas hvidvin over – har du kun rød, er det også helt fint.

Lad det fordampe lidt. Så hælder du to dåser tomat i og putter, hønsefond, rosmarin, laurbærblade og timian ned i gryden.

Lad det simre ved mellem varme i en halv times tid, smag til med mere salt og peber og den er klar til servering. Den kan enten spises sammen med løse ris eller med et godt brød.

Du skal bruge

8-12 kyllingelår eller en hel parteret kylling
Chorizopølser – en pakke
Hakket tomat eller flåede tomater – 2 dåser
Løg – 1 stk
Hvidløg – 3 fed
Rosmarin
Timian
Vin (helst hvid)
Laurbærblade – 2 stk
Hønsebouillon/fond
Salt
Peber

Pizza bianca med salsiccia, bøffelmozzarella og zucchini

Pizza med salsiccia, zucchini og bøffelmozzarella.

Pizza med salsiccia, zucchini og bøffelmozzarella.

Pizza bianca med salsiccia og zucchini

Niklas, for fanden. Du kan jo ikke bage!

Nej, jeg ved det godt. Men skæbnen vil, at jeg ÆLSKER pizza så højt, at jeg har lært at spinne en nøgen kvindes nødder – eller hvordan det nu lige er …

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Derfor har jeg mod alle odds lært mig selv at bage pizzaer. Og som med alt andet i mit liv foregår det ikke efter eksakte opskrifter. Jeg er en sjuft i et køkken (og kun der!), og derfor prøver jeg mig frem, indtil noget virker. Det betyder, at der bag mine nu ret så lækre pizzaer gemmer sig masser af ynkelige nederlag med dej, der har klistret fast til kagerullen, bordpladen og pizzastenen. Frygtelige fortilfælde med slappe undskyldninger for pizzabunde, hvor jeg har måttet lappe på dem med dejstykker, fordi de ikke hang sammen. Smagsløse bunde, hvor jeg har glemt saltet, og tykke, tunge, uhævede klumper, der på stedet ville indbringe mig et indrejseforbud i Italien.

Jeg kan ikke give dig de præcise forhold. Det ville også være årets joke, hvis jeg skulle lære andre at bage. Men jeg har fundet en løsning, der virker for mig. Og virker den for mig, der er verdens dårligste bager, virker den også for dig.

To slags mel

Du skal bruge to slags mel. Dels enten en standard-hvedemel eller en manitoba-hvedemel. Jeg har været glad for sidstnævnte.

Dernæst en semolina-hvedemel. Jeg bruger helst den fra La Tua Farina (dit mel). Den er de italienske husmødres foretrukne.

Først rører du en halv pakke gær op i lunkent vand. Jeg bruger nok 2-300 ml til den mængde. Dernæst mel. 70 procent manitoba og 30 procent semolina. Bruger man kun sidstnævnte, kan jeg ikke så godt få det til at hænge ordentligt sammen. Men det er jo bare mig.

Ælt løs og tilføj mel, indtil det får den ønskede konsistens. Jeg hader så inderligt at gøre det i starten, når det klistrer fast til fingrene, men omvendt er det en meget tilfredsstillende følelse, når klumpen er blevet elastisk og lækker at lege med. Giv den masser af armkræfter og kærlighed. Så længe du orker. Jo bedre bliver dejen.

Læg den i mindst en time i en skål under et viskestykke og stil den et lunt sted.

Rul dejen ud og brug ekstra semolina-mel, så det ikke klistrer sammen.

12 morsomme madmisforståelser

Tynd, tynd dej

Og så til det vigtigste. For mig. Jeg er nemlig (men sig det ikke til en napolitaner) fan af de der tykke pizzaer med masser af bund og kant.

Jeg har ved flere lejligheder været ved at blive kylet ud af en syditaliensk restaurant, fordi jeg skar kanterne fra, og det risikerer du altså ikke på samme måde her.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Jeg er i stedet helt vild med de romerske pizzaer. Den meget tynde bund giver for mig at se mere plads til at nyde det, det hele handler om. Fyldet. Men det er et religionsspørgsmål, og dette er blot min ydmyge og meget personlige mening. Millioner af syditalienere har det anderledes.

Jeg ruller min dej, til den næsten ikke fysisk kan blive tyndere.

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Råvarerne afgørende

Jeg laver oftest pizzaer med tomatsauce. Men denne er altså en pizza bianca – en hvid pizza. Det afgørende er her – som ved alt andet italiensk mad – råvarerne.

Jeg har købt en virkeligt lækker salsiccia mantovana. Altså en krydret rå svinekødspølse, som jeg har skåret i småstykker og anbragt på pizzaen. Dernæst revet zucchini og store lækre klumper bøffelmozzarella. Du kan også bare bruge en almindelig mozzarella.

Endelig en pæn sjat GOD olivenolie henover og måske et drej på peberkværnen, og din pizza er klar til at komme på din allerede opvarmede sten i ovnen. Jeg rev også lidt pecorino nero valvo henover. Men det behøver du jo ikke …

Ubagt pizza med salsiccia zucchini og bøffelmozzarella.

Jeg bruger altid en pizzasten. Jeg skruer ovnen op på det maksimale, det lader sig gøre (280 grader), og så skal den ellers have, til kanterne er blevet gyldenbrune og sprøde. Det er igen en smagssag, men jeg synes, det er lækkert, når den er sprød.

Nogle gange bruger jeg min kuglegrill og lægger stenen derned. Det giver et endnu bedre resultat, da varmen bliver højere.

Buon appetito <3


Du skal bruge

Bund
Manitoba-hvedemel – 70 procent
Semolina-hvedemel – 30 procent
Vand
Gær – en halv pakke
Salt – en halv teske

Fyld

Salsiccia mantovana (helst)
Zucchini (squash)
Bøffelmozzarella (Mozzarella di Bufala)
Olivenolie
(pecorino nero) Kan sagtens udelades

Dirty ribs – fingerslikkende godt

Dirty ribs - grillede ribben fra gris i lækker marinade.

Dirty ribs – grillede ribben fra gris i lækker marinade.

Dirty ribs

For få dage siden døde min store helt her i livet. Manden der samlede min kærlighed til beatforfattere, livets skæve sider og naturligvis maden. Anthony Bourdain blev kun 61 år gammel, men han lavede også et liv som en ægte rock ‘n roller.

For at ære ham – ja, ikke kun derfor, for det her smager altså fremragende – vil jeg her videregive en opskrift på nogle ribben, som jeg næsten får tårer i øjnene af, når jeg griller. Det er ganske enkelt så primalt, som noget kan være.

LÆS OGSÅ: Kyllingelår: Her er den lækreste grillmarinade

At lægge nogle ben med kød på oven på glødende kul og derefter sidde med snask over hele fjæset og fedtede fingre og spise dem, mens man forestiller sig, hvordan vore forfædre må have gjort.

Det er ikke fordi, jeg ikke også holder af fine dining, men når det gælder noget så basalt som smag, så er det her altså svært at overgå.

Gør mig glad: Tatover min navn på lænden – eller tilføj mig bare på Facebook her

Slik så de fingre

Men hvad har det med, Anthony Bourdain at gøre, tænker du måske? Jo, i et afsnit af hans serie ‘No Reservations’ sidder han på et ydmygt roadhouse et sted i de amerikanske sydstater og spiser ribs. Helt fedtet ind. Og så siger han til kameraet – sådan nogenlunde oversat:

Lad mig sige det sådan. Det kan godt være, at du er gift med en Harvard-studerende, der også er supermodel. Men nogle gange vil du bare gerne have en virkelig beskidt tøs, med en billige hæle og en ussel Queens-accent, som tygger tyggegummi.

Nogle gange vil du bare gerne have nogle lækre beskidte ribs.

Du vil have en beskidt tøs, der  tager tyggegummiet ud af sin mund, før hun tager din ‘biiiiip’ ind.

LÆS OGSÅ: Grillspid af hakket okse med græsk salat og tzatziki

Disse ribs skal spises beskidt. De er ikke for sarte folk. De er en eksplosion af smag, fedt, røg og salt. De skal nydes til en stor kold øl eller en kraftkarl af en Zinfandel, en Primitivo eller en Syrah/Shiraz.

Rør en marinade af rigeligt olivenolie, Dijonsennep, krydderurter (se hvilke forneden) chili, citronsaft, balsamico, pressed hvidløg, revet løg, salt og peber. Tænk som udgangspunkt, at det hele gerne må være lidt for meget. I marinader skal man ikke være subtil. Den skal have en over nakken.

Afsæt gerne et døgn til at lade marinaden trække helt ind. Men et par timer gør også underværker. Marinaden er hele hemmeligheden. Den gør disse ribben til en næsten oral erotisk oplevelse. Eller noget.

Tag dem nu bare i munden og giv efter for nydelsen. Det er det, jeg prøver at sige.

I øvrigt – når du griller dem, så pensl dem med resterne af marinaden og salt dem rigeligt. Det kan næsten ikke blive for meget. Og husk at presse en citron henover, når de skal indtages.

LÆS OGSÅ: Grillet makrel med grillgrønt og to slags dip

Du skal bruge

Spareribs eller gnaveben
Alternativt nakkekoteletter

Marinaden

Olivenolie – ½ kop
3 fed hvidløg
Et halvt revet løg
Rosmarin
Timian
Chilipulver
Citronsaft
Balsamico – alternativt vineddike og sukker
Dijonsennep
Salt
Peber

Grønt

Aubergine
Courgette
Asparges
Rødløg
Smør eller olivenolie
Salt og peber

Kyllingelår: Her er den lækreste grillmarinade

Marinerede kyllingelår i grillmarinade med salat og creme fraiche-dressing

Kyllingelår marineret i grillmarinade med salat og creme fraiche-dressing

Der er så meget en mand ikke forstår. Det er så meget jeg ikke forstår. Faktisk kan der skrives mange tykke bøger om ting, jeg ikke ved noget som helst om. Og det er der naturligvis også. Kvikke personer vil givetvis hævde, at mine fototalenter i strålende aftensol på min terrasse er en af dem efter at have set på billedet ovenfor.

Men hvis der er noget, jeg virkelig forstår, at jeg ikke forstår, så er det, hvorfor nogen mennesker overhovedet finder på at købe færdigmarineret kød nede i supermarkedet.

LÆS OGSÅ: Grillspid af hakket okse med græsk salat og tzatziki

For det første er det endnu aldrig sket, at jeg har smagt et stykke kød, som er bekendt har haft med til en fælles grillarrangement, som er pakket direkte marineret ud af vakuumpakken og har kunnet lide det.

Og når det nu er så ufatteligt let at lave sine egne marinader, der smager helt fantastisk, så bliver det kun endnu mere sært.

En marinade er jo dybest set bare en måde at bruge sig fantasi, og hvad man nu ellers har liggende og voksende i urtebedet.

LÆS OGSÅ: Grillet makrel med grillgrønt og to slags dip

Grillmarinade til kyllingelår

Det grundlæggende princip – i hvert fald mit – er, at en grillmarinade skal indeholde noget, der både er salt, sødt, syrlig og har noget bid.

Således starter jeg denne marinade med at hælde en god sjat olivenolie op i en skål. Jeg har ikke målt mængden, men regn med en 6-8 spiseskefulde. Det må du ikke hænge mig op på. Dernæst en stor spiseskefuld Dijonsennep.

LÆS OGSÅ: Græsk sommersalat med feta – perfekt til grillmad

Tilsæt derefter tre store fed hvidløg, som du presser i marinaden, hvorefter du gør det samme med små stykker løg.

Giv det saften af en halv citron, et spiseskefuld balsamico for sødmens skyld og så en håndfuld hakkede krydderurter. Jeg foretrækker timian og merian til denne, men ellers er det jo bare at være kreativ. Husk at de fleste krydderurter skal opløses i olie for at afgive smag til marinaden. Jeg tilsætter desuden gerne noget chilipulver. Det giver lige lidt skarphed, og mine piger har i hvert fald ikke beklaget sig. Tværtimod. De slikker nærmest skindet af kyllingen, når denne marinade er på.

Lad det ligge mindst en time og gerne natten over. Husk løbende at pensle kyllingelårene med marinaden, når de ligger på grillen.

Du skal bruge

Olivenolie
Dijonsennep
Hvidløg
Løg eller rødløg
Friske krydderurter
Citron
Balsamico
Chili

Den letteste og lækreste laksesalat

Laksesalat med grillet laks

Lækker laksesalat med grillet laks.

Laksesalat

Lige for tiden er jeg gået lidt i selvsving over laks. Jeg kan næsten ikke få nok af den lækre fede fisk. Og det samme gælder min familie. Det er så heldigt, at mine pige på to og otte år deler min glæde for denne sunde fisk, der kun bliver bedre af at komme en tur på grillen i i en stanniolpakke med masser af smør, salt, peber og hvidløg.

Det ville være dejligt. hvis du ville følge mig på Facebook

Den anden dag, hvor jeg havde min gamle mor på besøg, havde jeg dog købt en så stor mængde, at der for en sjælden gangs skyld blev et pænt stykke tilbage. Det skulle naturligvis ikke smides ud, så dagen efter, hvor jeg netop havde serveret en spritz for min mor, fandt jeg få at lave en lille laksesalat.

Mig og min mor, der fylder 81 i denne måned.

Mig og min mor, der fylder 81 i denne måned.

Jeg brækkede den lækre grillede laks i mindre stykker, og så lavede jeg ellers verdens letteste dip. Jeg gad ikke at rør min mayonnaise selv, så jeg brugte bare Hellmann’s, som jeg blandede med Dijonsennep, purløg, citron og syltede chilier. Hvis man ikke vil have den stærke smag, kan man bytte chilierne ud med syltede agurker.

Jeg smagte til med salt og peber og ristede nogle skiver af et godt surdejsbrød. Den letteste og lækreste lille apperitivo var nu en realitet. Og ja. Man kan sagtens nyde dem til en Aperol Spritz.

Følger du mig mon på Instagram?

Laksesalat

Laksesalat


Du skal bruge

God laks – gerne islandsk eller færøsk
Mayonnaise – 4 spsk
Dijonsennep – 2 tsk
Purløg – efter behov
Citron – et godt skvæt
Salt og peber
Syltet chili (kan udelades)
Et godt brød – helst ristet

Older posts