Laks med citronrisotto, dild og parmesan

laks-og-risotto

Denne laks med citronrisotto, dild og parmesan var et hit hos både voksne og børn.

Laks med citronrisotto: Guderne skal vide, jeg ikke er fotograf. Og det er frustrerende af flere årsager. Det handler ikke så meget om, at jeg går med en hemmelig drøm om at erhverve mig en dynevest, en kasket og en kælder fuld af udstyr. Og det har heller ikke noget at gøre med at score de mere eller mindre afklædte damer, der lagde vejen forbi mit studie.

Nej, det handler om, at jeg gerne ville lære at formidle den mad, jeg laver, på en måde, så det så lige så godt ud, som det smagte.

Spaghetti med smørstegt laks og courgetter

For sandheden er, at ovenstående helt objektivt ikke er noget godt foto. Og det er simpelthen så ærgerligt, for den ret, jeg har forsøgt at fotografere, var noget af det bedste jeg har lavet i månedsvis. Det smagte så fandens godt, at jeg ville have siddet med armene i vejret, hvis ikke det var fordi mine usle fingre ganske enkelt var nødt til at skovle maden op i mit hungrende fjæs, men jeg ved hver eneste bid næsten fik tårer i øjnene over, hvor heldig min kone kunne prise sig over, at hun havde fundet en utroligst stykke mandfolk som mig.

Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Ja, jeg beklager meget. Men så afsporet euforiserende virkede smagen altså. Og i min gastronomiske rus af fejlagtig selvforståelse, skete der altså også det, at jeg helt glemte prisen på laksen, der desværre gør godt fiskespiseri i disse dage til en pebret fornøjelse.

Jeg havde nemlig købt en fantastisk god islandsk laks. Jeg køber kun dem eller de færøske, da jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde en god oplevelse med en norsk dambrugslaks pumpet med antibiotika og dårlige leveforhold.

Men 200 kroner ligeud for fire laksebøffer til kone og jeg samt vores piger på otte og to år, er faktisk en ret pæn udskrivning i forhold til, hvad det ville have kostet  at spise sig mæt i oksekød, kylling eller svin.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Men, sikke en laks!

Og det samme går igen i resten af retten. Du må virkelig ikke spare på olivenoliens kvalitet. Den er helt afgørende for lækkerheden. Når vi er ovre i noget, der er italiensk eller italiensk-inspireret, så er råvarerne afgørende.

Først risottoen.

Skær et skalotteløg i meget små tern og sauter dem i smør. I med hvidløget også, og sauter indtil alle løgene er gyldne.

Så i med den ønskede mængde risottoris. Jeg foretrækker typen Arbori. Sauter dem i et halvt minuts tid, og lad olien trænge ind i dem. Så hælder du et godt glas tør hvidvin i. Og når det er suget op af risene, så er det i med et glas fiske- eller hønsebouillon. Herefter er tricket bare at hælde et nyt glas bouillon i, hver gang risene har absorberet væden.

Når risene er klar – der skal stadig være bid i dem – så tilfør en lille smule mere væske, så de er flydende. Krydr med friskkværnet peber, og revet citronsskal. Og pres også lidt citron i. Og endelig en halv håndfuld Parmiggiano Reggiano eller alternativt en god Grana Padano.

Laksen skal stege i en blanding af smør og olivenolie. Giv den længst tid på skindsiden, og vend så bøffen og giv den kort tid på de andre sider, så den før lidt lækker stegeflade. Forinden har du givet den masser af havsalt og friskkværnet peber.

Stykkerne skal kunne falde fra hinanden – uden at den er blevet tør og gennemstegt. Inderst skal den være rosa.

Drys med dild og server sammen med risottoen.

Du skal bruge

Laks af god kvalitet – helt afgørende. Du må ikke bruge den vakuumpakkede fra supermarkedet
Citron
Smør
Olivenolie
Dild
Flager af havsalt

Spaghetti med BLOGmuslinger

Risotto
Arbori-ris
Hønse- eller fiskebouillon
Hvidvin – et pænt glas
Hvidløg – 1 stort fed
Skalotteløg – 1 stk
Citron
Salt
Peber
Parmiggiano Reggiano (parmesan) – ikke færdigrevet
Citronskal

Spaghetti vongole – klassikeren jeg aldrig bliver træt af

Spaghetti med kylling, bacon, æg og asparges

snapseed-64

Denne spaghetti med kylling, bacon, æg og asparges er meget let at lave og ret sikkert et hit hos både børn og voksne.

Spaghetti med kylling, bacon, æg og asparges: Jeg har rejst i Italien et utal af gange. Og er der noget, jeg har lært gastronomisk, så er det, at man skal holde det hele så enkelt som overhovedet muligt.

FØLG MIG MEGET GERNE HER PÅ FACEBOOK

Hvis der er noget andet, jeg har lært, så er det, at man ikke skal eksperimentere alt for meget. For den slags bliver der ikke set med milde øjne på i verdens sandsynligvis mest madkonservative land.

Spaghetti med Portobello og Gorgonzolasauce

Dermed har jeg forbrudt mig mod en hel grundlæggende søjle i det italienske køkken. Men altså, jeg er pragmatiker og laver mad efter devisen ‘Er det godt, er det godt’.

Denne ret blev til på baggrund af, at jeg var på vej på påskeferie hos min mor i Sverige og aftenen inden ikke fandt det forsvarligt at lave et større indkøb. I stedet ville jeg udnytte, at jeg havde en halv kogt kylling, hvor jeg havde pillet kødet af skroget og egentlig planlagt at bruge det til en hønsesalat.

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Min hønsesalat.

Min hønsesalat.

Det gjorde jeg med noget af den, hvorefter jeg tænkte, at resten kunne bruges til en pastaret. Og således skete det. Jeg er ellers ikke meget for at bruge kylling i forbindelse med hverken pasta eller pizza, men nød lærer nøgen mand at spinde, og jeg gik straks i gang.

Jeg stegte først bacon i små stykker, hvorefter de kogte kyllingestykkerne også fik en tur på panden.

Forinden havde jeg sat en gryde vand over med spaghetti, der naturligvis blev kogt al dente.

Spaghetti med smørstegt laks og courgetter

Jeg piskede nogle æg sammen i en skål, skar asparges, rev en god parmesan og ventede på, pastaen blev klar. Jeg hældte vandet fra og lagde pastaen ned til kyllingen og baconen i sauterpanden. Sammen med den friske, sprøde asparges i skiver.

Dernæst skruede jeg halvt op for varmen og hældte æggemassen i og rørte forsigtigt rundt, indtil det hele blev cremet, men ikke blev til røræg.

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese

Jeg anrettede det i portioner og strøede med parmesan, friskkværnet sort peber og den gode olivenolie.

Behøver jeg at sige, at ungerne elskede det?

Buon appetito, kære venner. <3

Let og lækker linguine med fennikelpølse

snapseed-63


Du skal bruge

Spaghetti – 100 g per person af en god kvalitet (jeg foretrækker Rummo, Barilla eller De Cecco)
Kylling (kogte stykker – men kan erstattes af friskstegt kyllingebryst)
Bacon
Asparages
Æg – 1 per person
Parmiggiano Reggiano (parmesan el. pecorino)
God olivenolie
Friskkværnet sort peber

snapseed-65

Luksustoast med pata negra og mozzarella di bufala

snapseed-61

Tostada med Jamon Iberico og Mozzarella di Bufala: Dengang jeg var ung. Altså, jeg mener … endnu yngre end i dag. For jeg er jo naturligvis en mand i min bedste alder. Cirka.

Dog oplever jeg efterhånden ikke længere så ofte, at nogen henvender sig til mig med et ‘unge mand, vil de ikke lige …?’ Jeg er også bange for, at jeg ikke længere er et yndet jagtbytte for de her såkaldte ‘cougars’.

Følger du mig på Facebook?

Hmm, lad nu det ligge. Det kørte lidt af sporet. Det, jeg egentlig bare ville fortælle, var, at jeg i min spæde ungdom spiste et utal af toasts. Blandt andet da jeg gik på Den Rytmiske Højskole, hvor jeg brugte det meste af tiden på at spille guitar og drikke øl. Og nåja, spise toasts. For det var det eneste, man kunne lave i de interimistiske køkkener i de huse, hvor man boede uden for de officielle spisetider. Og når man er 19 år gammel og af hankøn, er man sulten noget nær hele tiden.

Flere end 12.000 har set min skinkevideo her 🙂

Der er dog stor kvalitetsforskel på toasts. For dengang blev de lavet med den usleste kogte skinke fra Netto, et billigt toastbrød og skiver af en Lillebror-ost.

Svinegode svinekæber i rødvin

I dag har jeg løftet barren.

Jeg har nemlig fået fat i en sortfodsskinke, der er et af de vidunderligste produkter fra de forarbejdede kødprodukters himmel. Denne er fra Jabugo, som er et af de absolut bedste områder i Spanien til produktion af sortfodssvin. Dens sorte klove giver den også tilnavnet ‘pata negra’.

Hos mærket 5J (Cinco Jotas) bruger man udelukkende de bedste grise, som har haft et godt frilandsliv ude i de enorme egeskove, hvor de spiser træernes agern. Og netop disse agern er med til at give grisene en lækker nøddeagtig smag.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Den bedste kvalitet hedder således Bellota, som betyder agern. Du kan også få skinker i kvaliteterne Cebo og Recebo, der dækker over at dyrene har fået henholdsvis rent kunstfoder og en blanding.

Hvis du har råd, så gå ALTID efter Bellota.

Jeg fik fat i min skinke hos Hamlovers, som jeg ved mange lejligheder har bestil både skinker og vine fra. Jeg kunne ikke nå at spise et helt bagben, så jeg fik en Paleta Iberico, som er et forben. Det er også MARKANT billigere.

12 morsomme madmisforståelser

snapseed-52

Anyway. Det blev en meget lang intro. Det er jo for helvede bare en toast. Jeg smurte en skive lækkert, lyst daggammelt brød med lidt Dijonsennep. Lagde skiver af denne herlige skinke i og så brugte jeg en Mozzarella di Bufala – altså en bøffelbozzarella til at give den milde cremede ostesmag.

Albóndigas – spanske kugler af lykke

Da jeg ikke har et toastjern, lagde jeg den i stedet i et vaffeljern.

Smagte det så godt?

Dios mio! Ja. De to ting komplimenterede hinanden perfekt, og jeg overvejer nu, om jeg kan starte på højskole igen. Denne gang i en luksusudgave med ordentlige ingredienser og god vin i stedet for de lunkne Star-pilsnere.

Syditalien hjem til dig: Grillede peberfrugter i olivenolie

Lækre grillede peberfrugter med olie og hvidløg.

Lækre grillede peberfrugter med olie og hvidløg.

Grillede peberfrugter: I skrivende stund står der marts på kalenderen. Faktisk er vi snublende nær april. Alligevel fyger sneen udenfor min lejlighed på Vesterbro, og hustagene er hvide, så langt øjet rækker. H.C. Ørstedsværket arbejder på højtryk for at sende varme ud til de stivfrosne københavnske husholdninger, og røgen fra de fire skorstene blæser skarpt mod Vestegnen.

 

Her H.C. Ørstedværket set fra mit soveværelse.

Her H.C. Ørstedværket set fra mit soveværelse en stjerneklar aften.

Følger du mig på Facebook? Kom nu. Jeg bliver så glaaaad 😉

Derfor er det ikke nogen overraskelse, at en italofil type som mig drømmer mig langt væk til varmere himmelstrøg. Og nærmere bestemt Syditalien, hvor duften af solmodne grøntsager blander sig med krydderurter og saltvand.

Spaghetti vongole – klassikeren jeg aldrig bliver træt af

Normalt er det her en ret, jeg laver om sommeren, men min udlængsel satte trangen til sommervarme og sydens sol i gang, og jeg blev derfor nødt til at kaste mig over den.

Den er så uendelig let at lave, og den fungerer perfekt som en lille appetitvækker inden en pastaret eller sammen med en blandet flok antipasti.

Jeg er blevet forelsket

Først sætter du grillfunktionen til på din ovn og skruer op til cirka 220 grader. Du lægger det ønskede antal peberfrugter på risten, og så holder du godt øje med dem. Hver gang en side er blevet brændt – den skal være ret så sort – drejer du den, indtil hele peberfrugten er næsten forkullet på skindet.

Det må dog ikke begynde at løbe ud med væske, for så mister du det saftige og søde frugtkøde.

Alt dette bliver kun endnu bedre på en kulgrill. Du kan også bare bruge et gasblus på komfuret og gøre det direkte.

Jeg udlevede min drengedrøm i en åben Alfa Romeo

Lad peberfrugterne køle af og pil så ganske let det ødelagte skind af. Nu har du dit frugtkød, som er blevet helt blødt, sødt og lækkert.

Skær det i passende stykker og læg det i en lille skål. Giv det nogle drys Maldon-havsalt samt stykker af hvidløg skåret i papirtynde skiver.

Hæld det over med en virkelig god olivenolie. Den bedste du har råd til. Her må du virkelig ikke spare. Det er helt afgørende for retten. Og så lidt citronsaft eller hvidvinseddike.

Spaghetti med BLOGmuslinger

Drøn lidt basilikumblade på, og du har din lille fine servering, der smager af sommer og Syditalien.

En lækker variant, jeg selv er helt vild med, er denne forneden, hvorpå der lægges ansjoser.

Du skal bruge

Peberfrugter
En GOD olivenolie
Havsalt fra Maldon
1 fed hvidløg
Basilikum
Citron eller hvidvinseddike

snapseed-45

Grillede peberfrugter med ansjoser.

 

Svinegode svinekæber i rødvin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Svinekæber i rødvin. Når de er blevet helt møre, og kødet falder fra hinanden, smager de helt vidunderligt.

Svinekæber i rødvin: Det hænder jævnligt, at jeg står nede i Føtex på et af de mest gudsforladte steder i storbyen – altså Fisketorvet – og kigger opgivende ned i køledisken. Ude af stand til at finde inspiration til en eller flere retter, som både de medspisende herhjemme og læserne på bloggen kan finde glæde i.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Men for nylig faldt jeg så over nogle svinekæber, som var et godt bud på noget mad, jeg ikke laver alt for tit. Jeg har før tilberedt sådanne med mørkt øl, men da jeg sjældent har ret meget øl i huset og i øvrigt havde en halv flaske åbnet vin fra dagen inden stående, så var sagen klar.

Det skulle blive til svin i vin.

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg lagde ud med at varme smør op i en tykbundet gryde, hvorefter jeg gav kæberne salt og peber og brunede dem på begge sider. Herefter sauterede jeg skalotteløget skåret i meget små tern sammen med laurbærblade og grønne kardemommekapsler. Herefter et æble skåret i tern.

madlavning

Deres blogmeister i sit køkken. (Foto: Jes Roger Petersen)

Jeg gav det hele et pænt skud balsamico for at tilføre både eddike og fremme æblets sødme.

Herefter kom jeg vinen i og tilføjede krydderurterne. Og tilføjede også et glas vand og en terning svinebouillon. Nu skulle det bare stå og koge ind.

Min fik ganske mange timer. Husk at skumme den i begyndelsen og røre lidt rundt i den i ny og næ. Men 2-3 af slagsen burde kunne gøre tricket. Pointen er, at svinekæberne bliver helt møre, mens vinen koges ind og bliver til en helt koncentreret masse, hvor æblestykkerne er helt mørke, bløde og søde.

Svin i vin – de bedste boller

Da jeg havde smagt dem til, lagde jeg dem på et skærebræt gav det nogle skefulde af den indkogte fond og serverede med syltede agurker og hårdristede brødstykker.

img_5693

Svinekæber i rødvin er en genial lille servering, som man kan sidde og stikke i, mens man drikker … rødvin.

Jeg vil gerne være ydmyg, men det smagte simpelthen for godt til, at jeg kan lade være med at råbe op om det. Kødet var mørt som smør, og sammen med de syrlige agurker …

– ROAAAAAR!!!, sagde tigeren.

Du skal bruge (2 pers)

Svinekæber – 4 stk
Rødvin 1/2 liter
Æble – 1 stk
Kardemommekapsler – 3 stk
Laurbærblade
Skalotteløg – 1 stk
Balsamico – 1 spsk
Timian – et lille håndfuld kviste eller en 1 tsk. tørret
Rosmarin – 1 kvist
Svinebouillon – 1 terning

Simresøndag: Grydesteg med peberrodsmos

Older posts