Penne med kantareller og bacon

Penne med kantareller

Så er vi her igen. På vej ned af den vej, der er brolagt med pasta. Og jaja, jeg ved det godt. Pasta indeholder sikkert alle mulige ting, man skal være varsom med. Gluten, kulhydrater og ulve …

Du kan følge mig på Facebook her <3

Men det er ikke desto mindre en vej, jeg elsker at betræde. For sagen er, at jeg tror på, at det bedste, man kan gøre for sig selv og sin krop, det er at forkæle den. Jeg bliver glad, når jeg spiser god pasta. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med. At spise pasta og at være glad.

Nuvel, kantarelsæsonen er over os, og da det er en af mine favoritsvampe, ville det da være fjollet ikke at kombinere med netop pasta. Ikke mindst fordi de to ingredienser klæder hinanden så uforskammet godt.

Jeg tænker derfor, at du måske har det ligesom mig, kære læser. At du også har planer i den retning. Og skulle det være tilfældet, så tillad mig at anbefale denne ufatteligt lette lille ret, jeg komponerede den anden dag.

Jeg er også på Instagram <3

Penne med kantareller

Sådan laver du penne med kantareller

Først steger du bacon i tern, indtil de er sprøde, hvorefter du lader stykkerne ligge i fedtet på panden.

I en stor gryde koger du dine penne, der skal være af en så god kvalitet som muligt. Find en pastatype med et højt proteinindhold. Jeg foretrækker mærkerne Rummo, Barilla eller DeCecco.

Kog dem al dente.

LÆS OGSÅ: La Carbonara – direkte importeret fra Rom

I mellemtiden steger du dine kantareller i lidt smør. Først ved høj varme, så de smider væske (som du kan hælde fra) og siden ved lavere varme sammen med mere smør. Krydr dem med salt og peber, og tag dem af når de er sprøde og lækre.

I en skål tager du og rører et æg per person sammen og gør ligesom med en carbonara.

Altså, når dine penne er klar, samler du alle ingredienserne i panden og rører dem rundt. Skru op til halv varme og læg æggemassen i, mens du rører rundt. Ikke for lang tid – det skal være cremet.

Kværn sort peber henover, riv pecorino eller Parmigiano Reggiano over og server.

Buon appetito <3

Til penne med kantareller skal du bruge

Penne – 100 g per person
Bacon – 25 g per person
Æg – et per person
Kantareller – en pakke eller hvad du har plukket i skoven
Pecorino eller Parmigiano Reggiano
Sort peber

Penne med kantareller

Laks med spaghetti, smør og grape

Laks med spaghetti og grape

Jeg er næppe den eneste, der har rejst i Italien og besøgt en restaurant, og derefter tænkt: ‘Jamen var der ikke andet i det? Men det er netop hele hemmeligheden ved det italienske køkken og den måske primære årsag til, at det er gået sin sejrsgang over hele verden, at det er så ufatteligt enkelt.

Følg mig på Facebook, så giver jeg en opskrift og en krammer

Men hvad man til gengæld slipper for at komplekse tilberedninger og mængder af forskellige ingredienser, må man til gengæld hente i råvarernes kvalitet. For er de ikke i orden, kan du lige så godt lade være. Især når det gælder noget så enkelt som en simpel pastaret.

Jeg ville egentlig have brugt linguine, da den fladere paste passer bedste til fisk og skaldyr, men eg havde kun en halv pakke, og hele familien skulle mættes. I stedet blev det til spaghetti, men det var der nu ikke nogen, der blev kede af.

Her er jeg på Instagram

Forinden havde jeg købt en super lækker færøsk laks. Det er desværre blevet fandens dyrt de senere år på grund af efterspørgslen, der blandt andet har rod i kinesernes stigende interesse i fisk fra det nordlige Atlanterhav, så det kostede cirka 200 kroner for at mætte to voksne og to børn. Det betyder lidt, at det ikke er en ret, man føler, man kan tillade sig at lave hver dag. Det ville nok også blive kedeligt i længden, selv om det smagte virkelig herligt.

LÆS OGSÅ: Spaghetti med BLOGmuslinger

Sådan laver du laks med spaghetti, smør og grape

Det her er en lynhurtig ret. Sæt først pastavandet over. Husk at bruge rigeligt med vand og at salte det rigeligt, når det koger.

Steg laksestykkerne på skindsiden i en blanding af rigeligt smør og olivenolie og læg et fed hvidløg ned til dem.Giv dem salt og peber undervejs. De skal kun have ganske kort tid, før du vender dem.

Når de er ved at være gennemstegte, hælder du en lille skat hvidvin i, som får lov at fordampe, før du presser lidt grapefrugt ud over. Bare en sjat. Du kan også bare bruge citron, men jeg synes, det bliver lidt mere interessant med grape. Ikke bedre, men mere interessant.

LÆS OGSÅ: Den letteste og lækreste laksesalat

Fjern skindet fra stykkerne og riv laksen fra hinanden i små mundrette bidder. Læg dem tilbage i panden i fedtstoffet, og bland dem med din spaghetti (eller linguine), der er kogt al dente.

Giv det en ekstra klat smør eller en sjat virkelig god olivenolie, krydr med peber, og riv så grapeskal (eller citronskal) henover.

Mere kræver det ikke. Hvis ellers din laks er af en god kvalitet, er det her en gudespise. <3

LÆS OGSÅ: Laks med citronrisotto, dild og parmesan

Du skal bruge

Laks – ca. 150 g. per person
Smør – en pææææn klat
GOD olivenolie – 2-3 spsk
Spaghetti – 100 g per person
Grapefrugt – skal til at rive og lidt saft til retten
1 fed hvidløg
Salt og peber

Spaghetti med færøsk laks og revet grapeskal.

Gaeta: Den italienske perle du næppe kender

Spaghetti con le vongole i Geata.

Spaghetti con le vongole på stranden i Gaeta. Hvis du rejser derned uden for højsæsonen, kan du få den smukke strand næsten for dig selv.

Gaeta – romernes badeby

Velkommen til Gaeta. En lille kystperle ved Det Tyrrhenske Hav mellem Rom og Napoli. Navnet får næppe en klokke til at ringe i hovedet på ret mange danskere, men det kan meget vel ændre sig, for med vores glubende appetit på Italien og alt italiensk er der al mulig grund til at tro, at stadig flere vil sætte turisthorderne i Firenze, Rom og Venedig på hold for en stund og i stedet gå på opdagelse i den lille fiskerby, som primært tiltrækker landets egne indbyggere.

Gaeta huser omkring 20.000 personer om vinteren – et tal der forøges markant i sommermånederne. Så hvis du ønsker at opleve byen uden ret mange turister, så undgå særligt august og september, hvor italienerne selv holder sommerferie. For Gaeta har noget, som mange andre byer misunder dem. Gaeta er nemlig udstyret med nogle helt utrolige strande, som blandt andet tiltrækker napolitanere og romere, der ikke har noget imod at køre de mellem halvanden og tre timer til det svalende vand og det hvide sand.

Særligt indtagende er Spiaggia di Serapo beliggende på byens ’bagside’, hvor også surfere nyder godt af de til tider velvoksne bølger og skønne omgivelser.

Og foretrækker man at se mere af kysten uden at få sand mellem tæerne, er der også dybe grotter, som med garanti vil vække begejstring hos familiens mindste. Mest indtagende er Grotto di Turcu.

Fiskerbyen Gaeta i det sydlige Lazio.

Fiskerbyen Gaeta i det sydlige Lazio.

Spis godt i Gaeta

Man kan naturligvis ikke sige Italien uden også at sige ’mangiare, mangiare’ – at spise. Og holder man af fisk og skaldyr, er der ikke mange steder i Italien, hvor du spiser bedre. For med fiskeriet som et af byens vigtigste erhverv gennem flere årtusinder er der en direkte tråd fra det, der bliver hevet op i nettene til det, der ender på gaetanernes og de besøgendes tallerkener.

Fisk og skaldyr er således stadig den vigtigste del af de lokales kost, og selv om man naturligvis godt kan opdrive en ’bistecca’ eller en stegt kylling, så bør du unde dig selv at spise mest af det, man gør bedst på disse kanter.

Man vil meget ofte støde på skaldyr i forbindelse med den allestedsnærværende pasta. Det har gennem årene været en uhyre billig vej til både proteiner og kulhydrater, og når man tilmed tilbereder det i en sauce fremstillet på solmodne tomater, følger også vitaminerne med. Og så skal det naturligvis skylles ned med et godt glas lokal hvidvin. Det siges jo også at være sundt for både krop og sjæl …

En klassiker er spaghetti vongole – altså en spaghetti med venusmuslinger iblandet olivenolie, hvidvin og persille, som er en personlig favorit hos denne signatur. De er urimeligt dyre, når man overhovedet kan få fat på dem på vore breddegrader, men hernede koster en velvoksen tallerken af velsmag typisk behagelige 10 euro.

Lækre grøntsager på markedet.

Lækre grøntsager på markedet.

Tip: Tag en tiella

Endnu mere lokal er specialiteten Tiella. Det er en slags tærte, som rent principielt kan have mange slags fyld. Den originale tiella – der har en søstertærte ved navn tielle i sydfranske Beziers  – er dog fyldt med sauterede blæksprutter i tomat. Den serveres enten lun eller kølig, og det er på alle måder smagen af Gaeta i én bid. Den smager aldeles fremragende.

Det er naturligvis omsonst at nævne alt det, du skal spise i denne del af Italien. Men du kommer heller ikke uden om de lokale oliven. For netop disse små grønne og brune kugler er blandt de mest efterspurgte fra Støvlelandet, og det skal sandt for dyden siges, at de udgør et usædvanligt godt makkerpar med et glas rødvin på din terrasse, før middagen bliver indtaget.

Hvis du ønsker at opleve et Italien, som de færreste danskere har prøvet, så book en bolig i Gaeta. Her er garanti for både velsmag, lokale oplevelser og fantastiske strande.

To restauranter du skal besøge:

Trattoria Il Ritrivo: Her får du de samme retter, som de andre steder. Bare bedre. Snyd ikke jer selv for den blandede antipastitallerken med blandt andet marineret torsk, friterede miniblæksprutter, grillede blækspruttearme. Molto buono.

Pesce frittate miste.

Pesce frittate miste.

Palm Beach: Strandbarer og –strandrestauranter har ofte et – med rette – tvivlsomt ry. Det er ikke tilfældet her. Fremragende og fornuftigt prissatte fiske og skaldyrsretter, der i turismens ædle ånd naturligvis også kan byttes ud med burgere med pommes frites eller en hotdog.  Udsigten over Spiaggia di Serapo er i sig selv det hele værd.

Niklas Roar var inviteret til Gaeta af Campaya.dk

Pizza med nduja og salami ventricina

pizza-nduja

Pizza med nduja

Det er langt fra alle, der kender til nduja. Det tog mig lidt til at vænne mig til stavemåden, der først fik mig til at tænke på afrikanske navne. Men vi er altså stadig på det europæiske fastland.

Nduja er nemlig et ganske særligt sydcalabrisk produkt, som man kun sjældent finder på disse breddegrader. I hvert fald skal man have et italiensk supermarked eller en delikatessebutik i nærheden, hvis man da ikke lige bestiller det hjem.

Følger du mig på Instagram?

Ndujaens nærmeste fætter er den spanske pølse sobrassada, der også er noget så sjældent som smørbar. Og man kan lige som den bruge den på eksempelvis brød eller som her på en pizza. Jeg foretrækker så afgjort det sidste.

Er du på Facebook? Det er jeg 😉

Der kan være flere forskellige ting i nduja, men man kan være sikker på, at det stammer fra en gris. Primært hovedet. Men der kan også være mave i. Derudover et den krydret med en ganske særlig krydderiblanding – heriblandt ristet chili. Det er dermed meget stærk pølse.

Jeg køber den jævnligt og bruger den i relativt små mængder på pizza. Den kan holder sig i meget lang tid, også når pakken er åbnet.

Nduja og Ventricina

Nu hører jeg til dem, der næsten ikke kan få det stærkt nok. Så for at give det lidt ekstra kant, lavede jeg min egen pizza diavola. Djævlens pizza. Jeg tilføjede nemlig salami Ventricina. Den stammer fra Abruzzo i det centrale Italien. Det er en ganske fed svinepølse, der ligeledes har fået en ordentlig røvfuld chili. Denne her er fra Vasto, så der er dog ikke så fed, som sin søster fra Teramo. Der er desuden fennikel og andre krydderier i.

LÆS OGSÅ: Pizza bianca med salsiccia, bøffelmozzarella og zucchini

Alt det for at sige, at jeg egentlig bare lavede en pizza.

Nu spørger du nok: Hvordan gjorde du så med dejen? Et helt og aldeles rimeligt spørgsmål. Tingen er jo, at jeg ikke rigtigt kan bage. Men en pizzadej kan jeg faktisk godt lave. Og når jeg kan, kan du også.

Derfor kommer svaret da også her: Sådan laver du en meget let og god pizzadej.

Men skal der så tomatsauce på? Ja, det skal der på denne.

Hvordan du laver den? Det får du naturligvis også et svar på. Hvorfor ikke bruge denne sugo al pomodoro?

Varm din ovn op til alt det, den kan holde til. Jo varmere, desto bedre. Smæk din pizzasten ind, så den er brandvarm, når du lægger pizzaen på, og giv den 5-7 minutter. Jeg foretrækker bunden relativt sprød.

Spis eventuelt en grøn salat ved siden af og nyd den sammen med et godt glas Chianti – eller måske en tung rødvin fra Puglia – måske en Primitivo.

Du skal bruge

Hvedemel
Gær
Vand
Semolinamel

(se mængderne her)

Ventricina-salami
Nduja
Tomatsauce – se opskrift her

Bag om mit interview med Massimo Bottura

Massimo Bottura and food journalist Niklas Roar.

Massimo Bottura og yours truly i det travle køkken efter interviewet.

INTERVIEW: Massimo Bottura og Osteria Francescana

Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke. Til Massimo Bottura og hans team.

For endnu engang er det lykkedes kokken, kunsteren og fødevarefilosoffen Massimo at erobre tronen som den allerbedste af de bedste i verden på den eftertragtede World’s 50 Best Restaurants. Osteria Francescana har fået endnu en fjer i hatten.

FØLGER DU MIG PÅ FACEBOOK?

Første gang var i 2016 – kort efter at jeg havde aflagt ham et besøg i anledning af et interview for Munchies. Det er en iskold dag på Via Stella i Modena, og jeg er ved en fejl kørt ind i byen i min lejebil hele vejen fra Lucca uden at vide, at det er strengt forbudt for alle andre end beboerne.

LÆS OGSÅ: Jeg udlevede min drengedrøm i en åben Alfa Romeo

Presseafdelingen kører på højtryk. Der er næsten lige så meget knald på som i køkkenet. Gastronomi er blevet stort, og kommunikationen tager man ikke let på, fornemmer jeg. Det har da heller ikke været nogen let opgave at få interviewet i stand.

DET VILLE VÆRE FEDT, HVIS DU KIGGEDE FORBI PÅ INSTAGRAM <3

Men efter at have været rundt i restauranten for at fornemme stemningen, kommer Massimos kone ind. Hun er amerikaner og meget imødekommende. Hun er også med i den vellykkede dokumentarfilm på Netflix (Chef’s Table), og Lara Gilmore fungerer ikke blot som en slags manager for sin mand, men sørger også for at samle tankerne og holde fast i dem, når Massimo bliver verdensfjern eller får humørsvingninger. Og det sker ifølge hende og personalet ikke sjældent.

LÆS OGSÅ: 3 byer du skal besøge i Puglia – Italiens smukke hæl

Jeg får en lang snak med hende om både kunst, livet og manden, hvorefter hans souschef tager over, og viser mig ind i et lille, iskoldt baglokale bag køkkenet, hvor nogle af Italiens bedste vine ligger på køl rundt om et enormt træbord.

Her sidder han så. Manden der har måttet gå så grueligt meget igennem, før hans geni blev anerkendt. Som selveste Leonardo da Vinci eller måske Jesus ham selv. Er Massimo mon i virkeligheden Italiens frelser pakket ind i velsmag?

Osteria Francescana - interview Niklas Roar Foodroar

Interview i det intense baglokale med alle vinene.

Foruden de tre stjerner i Michelinguiden er kåringen som nummer et i verden toppen på den dekonstruerede kransekage, der udgør Osteria Francescanas univers på den ellers ganske ydmyge beliggenhed i det centrale Modena – en by der ellers er bedst kendt for sin balsamico og en mindre bilproducent ved navn Ferrari.

LÆS OGSÅ: Mine 11 grundregler i køkkenet

– Vi gør, hvad vi gør, fordi vi skal skabe god mad. Som designere skal skabe smukt tøj. Som Ferrari skal lave en hurtig bil. Vi er håndværkere. Kunstneren må gøre, hvad han vil. Vi køber tanken om billedet, eller skulpturen, fortæller han. Han tænker associativt og er ikke meget let at interviewe. Hans tanker flyver meget rundt, og han lader sig hele tiden inspirere af nye tanker og impulser.

Osteria Francescana,.

Vi spiser, mens vi taler. En helt utrolig græskarsuppe. Massimo fortæller: “Denne fond er lavet på alt vi havde tilbage. Det er en social handling. Det kan være alt, der er blevet tilbage. Ben, rødder, skræl. Japanske rødder.”

LÆS HELE MIT INTERVIEW MED MASSIMO HER I MUNCHIES

Lever altid i nuet

Han er til gengæld meget nærværende. Og man lytter. Han har store ambitioner. Ikke blot om mad, men også om at ændre verden. Han er ikke ret politisk, men han ved, at når man er i en position, hvor man kan gøre noget, så skal man gøre det. Han sætter initiativer i gang. Sociale projekter. Mad til fattige. Hjælp til lokale bønder. Et maduniversitet. Han kan ganske enkelt ikke lade være.

– Jeg lever i nuet. Jeg rider altid på bølgen. Jeg ser mig aldrig tilbage. Jeg vil ikke være en del af fortiden. Jeg føler, at jeg er ekstremt positiv i forhold til alt. Jeg har en forståelse af alt, hvad jeg har gjort. Men det er ikke pointen. Jeg er ligeglad med det, jeg har gjort. Jeg vil starte et maduniversitet i Modena. Det er ikke nok af have et gymnasium for agrikultur. Vi har brug for det her. Det er en del af en proces.

LÆS OGSÅ: 10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

– Byrådet kom til mig og bad om hjælp til at sikre fremtiden for farmerne. Vi har brug for et køkken. Bønderne er også nødt til at forstå smag. De skal forstå, hvordan man laver en parmesan, men også at lave en lasagne. Vi graver stadig dybere og finder balancen mellem årstiden, naturen, forholdet til producenten, og derfra kan vi udfordre det italienske køkken på så mange måder, fortæller han mig.

Massimo Bottura

Massimo Bottura krammer en af kokkene.

Massimo Bottura er mere og andet end en kok og en ‘rockstjerne’. Massimo er en ener og et familiemenneske. En ejer af et osteria – en slags gæstgiveri.

LÆS OGSÅ: 15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

– Et osteria er en familie. Er det ikke en familie, så er det er lige meget. Det er en stærk besked at sende. Vi passer på hinanden, siger Massimo Bottura.

Osteria Francescana og Niklas Roar

Ved indgangen til Osteria Francescana står denne voksfigur – altså den bagerste.

Older posts