Tre slags hapsere dine gæster har fortjent

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Noget af det første, du lægger mærke til i Middelhavslandene er, at du aldrig kommer til at befinde dig ret mange sekunder på en restaurant eller til en fest, uden at du har fået noget i hånden og noget i munden. Det lyder vist lidt mere frækt, end det var tænkt. For budskabet er egentlig bare, at det er en dødssynd som vært ikke at give gæsterne et glas og et par hapsere, før selve måltidet indtræffer. Det hjælper med at sprede god stemning, og det giver gæsterne en god chance for at snakke løs. For selv om de ikke kender hinanden så godt, så kan de i det mindste snakke om det, de spiser.

Og allerhelst rose det.

SUPERTILBUD: LET OG LÆKKER STØBEJERNSPANDE

Hvis du vil roses, så prøv disse små spansk-inspirerede pinxtos, der vil gøre sig perfekt, hvad enten du har serveret iskold cava, en tung rødvin fra Rioja eller for den sags skyld et par Aperol Spritz.

Du rister ganske enkelt meget tynde skiver lyst brød, så de bliver helt sprøde, hvorefter du ovenpå lægger denne ekstremt letlavede og billige creme af surimi og mayonnaise.

Opskrift: Disse blæksprutter er en perfekt forret

Surimi er jo egentlig det der usle produkt fremstillet af presset, billig fisk tilsat krabbearoma, men her fungerer det fremragende. Riv de såkaldte crab sticks og blandt dem så med din mayonnaise, som du helst bør lave selv. Alternativt er Hellmann’s det bedste bud. Tilføj en pæn sjat Dijon-sennep, salt og peber samt lidt skarphed i form af enten Tabasco eller revet chili. Rør det sammen til en lind masse.

Læs mine 11 grundregler i køkkenet

Steg derefter en flok Pimentos de Padron – de bitre og lækre små spanske pebre – i olivenolie, og når de er helt bløde og gerne lidt brune og halvbrændte, dup olien af på køkkenrulle og hav dem klar til anretning.

Læg mayonnaiseblandingen på brødet, anbring en Padronpeber ovenpå og pynt med for eksempel koriander eller persille.

Ikke et øje vil være tørt. Det smager fremragende, ser flot ud, er billigt og kræver kun en minimumsindsats.

PROVENCE PLUS GRYDESÆT I 5 DELE – KUN KR: 1.049,-

Du skal bruge:
Surimi (crab sticks)
Pimentos de Padron
Tabasco
Dijon-sennep
Hellmann’s mayonnaise (eller hjemmelavet mayonnaise)

Svampehapsere

Disse små hapsere er altid et hit med en svampeblanding efter eget valg. Den bliver allerbedst med skovsvampe, men brug hvad du kan finde i supermarkedet. Champignon har dog den interessante egenskab, at de bliver bedre sammen med andre svampe såsom Karl Johan, hvis du kan få fat i sådanne. Eventuelt tørrede.

Svampehapsere

Svampehapsere

Skær svampene i små stykker og steg dem ved høj varme i rigelige mængder smør, hvorefter du tilsætter et halvt hakket løg og steger videre, til løgstykkerne er helt bløde. Krydr med salt og peber.

Herefter tilsætter du piskefløden og reducerer den lidt, så det hele ikke sejler rundt. Det skal ikke være en suppe. Tilføj eventuelt en kvist timian og måske lidt sødme i form af en æblechutney eller en tsk. ribsgele. Smag til og anret på en hårdtristet brødskive

Du skal bruge
Svampe (500 g)
Smør (nok)
Løg (et lille eller et halvt)
Brød
Fløde 150 ml

Andehapsere
Her bliver det næsten for nemt. Du skal blot åbne og varme en dåse confiterede andelår og anbringe det på en skive brød sammen med frisk chili og koriander. That’s it. Det smager himmelsk. Andelår der har svømmet rundt i andefedt …. Mmmm, what’s not to like. Du kan også bytte det ud med eksempelvis pulled pork.

Hapsere med andeconfit

Hapsere med andeconfit

Du skal bruge
Andeconfit
Chili
Brød
Koriander

Smagen af lykke har otte arme

Blæksprutte kan være svær at få fat i herhjemme, men det er en gudespise, du ikke bør snyde dig selv for.

Blæksprutte kan være svær at få fat i herhjemme, men det er en gudespise, du ikke bør snyde dig selv for.

Jeg elsker blæksprutte. Så er det sagt. Jeg er udmærket klar over, at det langt fra er alle, der har det sådan, men nu er det jo engang mig, der laver maden her på siden. 😀

Det er dog langt fra nogen let kærlighedsaffære, for ottearmet blæksprutte er mildest talt ikke let at få fat i her til lands. Det eneste sted, hvor jeg altid er sikker på at kunne få frisk og lækker sprutte, er hos Hav.dk i Torvehallerne. Men der er garanteret andre steder. Og hvis du ved dagen inden, at du skal bruge den, kan de fleste fiskehandlere givetvis købe en hjem til dig.

Se her i min video, hvordan du gør og få også inspiration til to andre lækre tapas.

Du kan også se den her på Facebook

Og så render vi ind i dagens andet problem. Den er fandens dyr. Jeg forstår det egentlig ikke, for i Sydeuropa er det på mange måder fattigmandskost, og mig bekendt handler vi flittigt med fisk og skaldyr med særligt Spanien. Faktisk bliver de bedste fisk, vi fanger i de danske farvande, eksporteret til netop Spanien, hvor man elsker fisk, og hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer i et hvilket som helst supermarked til en tredjedel af prisen herhjemme. Vi er i EU, og fiskene transporteres fra Danmark. Måske vil nogen forklare mig sammenhængen, for jeg er for dum til at forstå det.

Nok brok. For det handler jo om maden. Denne ret er jeg blevet inspireret til i Spanien, hvor jeg i San Sebastian i Baskerlandet ved flere lejligheder har fundet noget, der minder om, og som smager helt fantastisk. Blandt andet Pulpo alla Gallega – Galicisk blæksprutte med kogte kartoffelskiver.

Jeg kan egentlig bedre lide denne model.

Din blæksprutte eller armene fra den lægges i kogende vand sammen med to laurbærblade og et helt løg.
Lad det koge ved svag varme i 20 minutter og skift så vandet ud og lad det koge op igen. Det skal simre mindst en time. Dernæst slukker du blusset og lader den langsomt køle af i kogevandet.

Når den er lunken, så tag den op og køl den helt af. Evt i køleskabet. Skær den i mundrette stykker.

Varm en pande med en pæn mængde olivenolie op og friter stykkerne, indtil de er sprøde og lækre.
Dup dem på køkkenrulle og server dem med havsalt, en knivspids pimenton og et pænt skvæt citron. Drys med hakket persille.

Jeg vil ikke underspille det. Det smager simpelthen så godt og er prisen værd.

Du skal bruge
Blækspruttearme – mængde afhænger af, om du vil bruge det som en tapa eller som en hovedret.
Pimenton (røget spansk paprika)
Havsalt (Maldon)
Citron
Løg (1 stk)
Laurbærblade (2 stk)
Persille

Spaghetti med BLOGmuslinger

Spaghetti alla cozze

Spaghetti in sugo pommodoro alle cozze.


Ciao belli!

Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg er bidt af en gal italiener. Og i særdeleshed, når det gælder maden, vinen og la bella vita – det smukke liv. Og noget af det, jeg allerbedst kan lide ved Italien, er enkelheden. At fravælge det komplekse til fordel for det ligefremme. I livet såvel som på tallerkenen. At fokusere på ganske få råvarer – for med gode råvarer går det sjældent helt galt.

Her er en ret, som jeg er blevet inspireret til på Sicilien, i Puglia og i Sperlonga i det sydlige Lazio, hvor frutti del mare spiller en store rolle i den daglige madlavning i stedet for rødt kød. Herhjemme er venusmuslinger desværre fandens dyre (koster typisk 180 for et net i Torvehallerne), men til gengæld koster blåmuslinger næsten ingenting. Og de er faktisk bedre her til lands end i Italien, hvis du spørger mig. Særligt ud på de sidste vintermåneder.

Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Anyway. Denne ret smager så fandens godt, at jeg hver gang sidder og ryster på hovedet over, hvor genial jeg er. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor jeg ikke er blevet tildelt en eller anden pris …

Og det bedste af det hele? Den er sååååå latterligt nem at lave.

Du starter med at lave tomatsaucen. Dæk panden med en god olivenolie. Sauter to fed hvidløg skåret i papirtynde skiver og hæld så en dåse  rigtig god passata i – for eksempel af mærket Mutti. Tilsæt et glas tør hvidvin og høj varme. Hemmeligheden bag en god tomatsauce er gode tomater og tid. Lad den derefter simre i mindst en halv time tilsat salt og peber efter behag og en teskefuld sukker samt en kvist timian og evt. et skvæt Balsamico.

Min romerske renselse

Så er det tid til at drøne muslingerne i. Sørg på forhånd for at have fjernet de muslinger, der ikke har lukket sig, når du har skyllet dem og eventuelt banket på dem.

De skal derimod alle sammen åbne sig, når de efter at have ligget under låg 10-15 minutters tid ikke blot er blevet faste, let orange og har tilført retten masser af smag. Det er jo naturens egen bouillon.

Pastaen sættes over samtidig med muslingerne i rigeligt vand (husk omrøring). Til denne ret er spaghetti det bedste – og sørg nu for at koge den meget al dente. Når den næsten er klar, så hæld den ned til tomatsaucen og muslingerne og rør det hele godt rundt og få smagene blandet.

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Lige før servering drysser du med rund hånd friskhakket persille og en fintskåret chili på.

Det her er en af de retter, hvor summen af smagen er meget større end ingredienserne selv.

Buon appetito.


Du skal bruge
Blåmuslinger (et net)
Spaghetti (eks. Rummo eller Barilla)
Tomatpassata 400 ml
Hvidvin – et glas
Hvidløg – 2 fed
Timian
Persille
Chili
Balsamico

En fast tilbagevendende ret i mit køkken.

En fast tilbagevendende ret i mit køkken.

Min Masterchef-ret: Risotto med vongole

Risotto på jomfruhummerfond med vongole, persillecreme og jomfruhummerbisque.

Risotto på jomfruhummerfond med vongole, persillecreme og jomfruhummerbisque.

Ja, den er sgu god nok. Engang medvirkede jeg i et tv-program på TV3. Men man kan ikke ligefrem sige, at det var nogen større succes. Jeg blev anbefalet at søge ind af en sød pige fra produktionsselskabet, og da jeg tænkte, at det kunne give min karriere som madjournalist et skub, gav jeg det et shot og kom med i programmet. Der var virkelig mange ansøgere, og jeg var lidt stolt af at komme til den anden casting (den man kan se i tv – den første grovsortering skete på restaurantskolen i Valby).

Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg skulle lave foran dommerne, og sandheden er, at jeg slet ikke vidste, hvordan det hele ville foregå, fordi jeg ikke havde set programmet før. Kun nogle få klip, hvilket set i bakspejlet var tåbeligt. Man skal altid sætte sig grundigt ind i det, man kaster sig over.

masterchef-1

Anyway. Jeg besluttede mig for at lave noget med skaldyr, da jeg elsker disse havets frugter, og efter at have tænkt over variationer over en af mine yndlingsretter – spaghetti vongole – ville jeg forsøge mig med en risotto.

Dommerne kunne godt lide smagen (nogle mere andre), men de var ikke imponerede over konsistensen. Så belært af castingen, så følger her den forbedrede opskrift og fremgangsmåde. Og altså, jeg lover, at det smager pissegodt. Jeg kom jo trods alt med, gjorde jeg ikke? 😉

Der ligger muligvis stadig et link derude til min optræden. Jeg så selv et par stykker af asfnittene, men jeg så aldrig det sidste, hvor jeg røg ud. Jeg får det faktisk det stadig dårligt, når jeg tænker over det. Det var den der berømte klap, der gik fuldstændig ned. Forestil dig for eksempel at være med i ‘Kvit eller dobbelt’ (ja, det hed quizprogrammet over dem alle i min barndom) og blive spurgt om, hvad der er hovedingrediensen i en omelet, og du så svarer øl …

Sket er sket. Jeg fik ikke en overflod af lukrative tilbud fra hverken magasin- eller tv-branchen efter den omgang, og det eneste positive var en pæn række henvendelser af flirtende karakter fra det modsatte køn på de sociale medier. Om ikke andet gav det mig da lidt af den selvtillid tilbage, som ellers kunne ligge på et meget lille sted efter optagelserne i studiet på Amager. Men måske havde de bare medlidenhed …

masterchef-2

Men nok om mine fejltrin. Nu er det din tur til at begå dem.

Først koger du skaller fra jomfruhummere eller hummere i en stor gryde. Du kan jo enten bruge skaller fra nogle, du har spist, eller du kan købe en pose i Inco eller måske hos din lokale fiskehandler.

Giv dem et skvæt cognac eller Armanac, mens du svitser skallerne, og hæld så vand over, så det dækker dem. Kog dem en times tid – ikke længere, da de kan blive bitre. Brug eventuelt nogle tråde safran. Lad være med at salte vandet, da det skal koges ind, og da skallerne allerede indeholder salt.

Si væsken fra, så der ikke er urenheder og skaldele. Og så er det tid til at koge dem ind til en ganske tæt bouillon eller fond. Lad den blive smuk, lettere koncentreret og mørk.

Så sætter du en gryde over med en god olivenolie og/eller smør, hvorefter du sauterer et løg. Derefter et hvidløg, som skal blive lettere gyldent uden at brænde på.

Risottorisene sauteres herefter og trækker lidt olie ind, hvorefter et glas hvidvin hældes over og opsuges af risene. Brug gerne en vin med noget syre.

Hver gang væsken er suget op af risene tilsættes så et glas af din bouillon fra hummerne. Det tager en 20 minutters tid alt efter rissorten. Du skal være over den HELE tiden og undgå, at det brænder på. Gem en sjat bouillon. Skær asparges fint og læg dem i lige før servering, så de beholder sprødheden.

Til venusmuslingerne tilsætter du en creme af persille, pecorino romano og parmesan. Rør den i en morter med en god olivenolie – gerne persilleolie, som du laver ved at varme et bundt persille op i olivenolie og køle det ned igen og si det. Det må ikke komme op i nærheden af kogepunktet. Det bliver en smuk og grøn olie.

Venusmuslingerne steges kort tid under løg i lidt olie og hvidløg, og når de er klar, fylder du dem med cremen og lægger dem kunstfærdigt over din tallerken. Kog så resten af din bouillon op med lidt fløde og hæld lidt af det ved siden af risene. Jeg skulle egentlig have lavet det som skum, men sifonen ville ikke, som jeg ville.

That’s it.

Du skal bruge:
Risotto-ris af typen Arborio
Løg
Hvidløg
Hvidvin (syreholdig – eks. en Vermentino)
Venusmuslinger
Asparges
Jomfruhummerfond
Fløde
Persille
Pecorino romano
Parmiggiano reggiano
Olivenolie

    Newer posts