Er det her byens bedste vongole?

Linguine vongole

Jeg var sendt i himmelen med denne perfekte linguine vongole hos L’Imperatore på Østerbro.

Vi lever i en god og smuk tid. Og her er det ikke blot vejret, jeg taler om. Tiden er både god og smuk på den måde, at vi aldrig før har haft så mange gode spisesteder i København (og resten af landet) som netop nu. Ligeledes går vi også mere ud at spise end nogensinde før, og det har heldigvis sat sit præg på udbuddet, hvor konkurrencen er knivskarp, hvilket I sidste ende kommer os alle til gode.

Ser man bort fra burgertrenden, er der vel intet sted på den gastronomiske scene i hovedstaden et større udbud end blandt de ægte italienske eller italienskinspirerede restauranter med danske ejere. De skyder op overalt med mere eller mindre held, og mine erfaringer peger på, at populariteten langt fra en nogen garant for kvalitet. Således var det en mildest talt skuffende omgang for et par måneder siden, da jeg besøgte The Market Italian, der var fyldt til bristepunktet med selskaber af smukke, stiletklædte kvinder i en alder, der mest gav indtryk af, at de havde fået deres fars platinkort med i byen. Og det havde de også brug for. For priserne var skruet op til et leje, hvor det slet ikke matchede den kvalitet, der ikke rigtig kunne levere på tallerkenen. En god græskarsuppe og nogle fine udskæringer af diverse salumi var i orden, men ellers sad vi et helt bord med seks mænd og var meget lidt tilfredse med serveringerne og et vinkort, hvor indgangsvinene starter ved cirka en plov.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK OG FÅ MAD-UPDATES OG PRIVATE BILLEDER FRA MIT LIV

Omvendt kan nævnes Italo Disco på Oehlenschlægersgade – lige over for min tidligere lejlighed – som er lige så lidt italiensk-ejet som The Market Italian. Her var fremragende retter – blandt andet en tuntatar, jeg stadig vil fable om, når jeg fylder 50 – og knivskarp risotto og en vidunderlig pappardelle med ragú bianco.

Perle på Østerbro

Den anden dag lagde jeg vejen forbi Østerbro. Jeg plejer ellers kun at tage derud, når jeg skal i Parken for at se bold, men jeg havde hørt en lille italiensk fugl synge om, at der lå en ægte sicilianer ved navn L’Imperatore på Olufsgade, der er en lille sidegade til Østerbrogade ikke ret langt fra Park. Og når vejret for tiden holder sydeuropæisk fest, kunne jeg godt se fidusen i at sidde i solen med et køligt glas hvidvin og en pastaret og drømme mig tilbage til Middelhavets største ø, hvor jeg har haft den store glæde at rejse rundt med familien ved flere lejligheder.

HER ER JEG PÅ INSTAGRAM

Jeg faldt med det samme i snak med ejeren, der hedder Armando. En hjertelig, tætbygget fyr, der kommer fra Palermo, men i øvrigt har boet her det meste af sit liv. Den unge mand har haft stedet i to år og brænder for at give gæsterne en så ægte siciliansk oplevelse som muligt.

img_6397

Armando sammen med sin kone og snart to børn foran restauranten, der ligger på en lille blind vej ned mod Østerbrogade.

Uden selv at være af sydlandsk afstamning, kan jeg så absolut bekræfte, at det hele føltes meget siciliansk. De klassiske lidt corny syditalienske sange på anlægget og en skide hyggelig og måske endda lidt kitchet indretning, der ligger meget langt fra den herskende minimalisme, man ser hos mange skandinaviske restauranter. Det kunne med andre ord gå begge veje herfra.

Men for at bruge et udtryk fra madterminologien. Lad os koge det ned til det, det hele handler om. Var essensen af sicilien i gryderne og på tallerkenerne og i ånden?

Ja, for helvede!

Lad mig først gå til min primo, der – som folk, der kender mig, ved, er en af mine livretter. Jeg er nemlig helt vild med venusmuslinger. Og i dette tilfælde var der tale om en pasta med vongole perfette, som jeg da også ytrede til både tjener og kok. En vidunderlig hjemmelavet linguine med de herhjemme så dyre venusmuslinger, som er så sarte og fine og letsaltede i smagen, og som for mig er selve smagen af Syditalien.

Pasta al dente med olivenolie, persille, hvidløg, hvidvin og chili. Næppe meget mere. Jeg var i den sicilianske madhimmel og kunne med en glas vin mere i svælget godt have overgivet mig frivilligt til Godfathers hævn.

img_6404

Menukortet bærer præg af den sicilianske forkærlighed for friske fisk og skaldyr.

Forinden kom en flok antipasti af klassisk siciliansk art. De på Sicilien så allestedsnærværende arancini, der er små friterede boller typisk lavet af ris og fyld af forskellig slags. Disse var med ragú og smagte lækkert, men måske en anelse for underspillet i smagen for mig. De ligner nærmest små appelsiner – hence the name. Også nogle fine friterede salvieblade samt marineret artiskok blev serveret som hapsere.

Det er dog en meget generel ting Syditalien, at man efter danske forhold undlader at salte maden for meget, så man kan smage alle ingredienserne, så det skal jeg ikke lade køkkenet høre noget for. Jeg lavede engang den bedste tomatsauce, jeg selv har smagt, i en villa på en skråning oppe af Vesuv. Vi havde lejet en del af villaen af en lokal familie, og da jeg pavestolt præsenterede retten med hendes egne tomater for hende, nikkede hun anerkendende og udbrød ‘buono‘. Da hendes mand skulle smage den, kiggede han stift på mig og sagde uden antydningen af et smil ‘troppo sale‘ – for meget salt. Det er næsten en religion på de kanter ikke at bruge ret meget af Middelhavets hvide guld.

På bordet kom også en fremragende caponata. Det er en slags siciliansk ratatouille, som man får overalt på øen. Det er som næsten alle andre syditalienske klassikere oprindelig fattigmandskost med blandt andet aubergine, oliven, tomat, selleri og løg. Den serveres kold, og man spiser brød til.

Ligeledes opløftende var oliventapenaden, der er en af de bedste, jeg har fået i meget lang tid og som stod herligt sammen med det hjemmebagte focacciabrød.

Min ledsager fik fettuccine al ’cinghiale, der som italienskkyndige vil vide er båndpasta med vildsvin.

Fettuccine al ’cinghiale.

Fettuccine al ’cinghiale.

Jeg er som regel mest stødt på vildsvin (på tallerkenen forstås) i Toscana og Emilia-Romagna, men de stolte og bomstærke dyr lever også på Sicilien, hvor man omdanner kødet til en fyldig ragú med tomat, der har kogt i timevis med urter og giver en dyb smag til den tætte masse. Denne sad lige i skabet, og var jeg ikke så vild med vongole, skal den stå på min bestillingsliste næste gang.

Vi skyllede ned med en behagelig Grillo, før vi blev enige om at vende tilbage. Det skete under en uge efter til en frokost, hvor jeg bestilte …

Ja, gæt selv.

Vongole også kaldet venusmuslinger

Vongole in the making.

Den letteste og lækreste laksesalat

Laksesalat med grillet laks

Lækker laksesalat med grillet laks.

Laksesalat

Lige for tiden er jeg gået lidt i selvsving over laks. Jeg kan næsten ikke få nok af den lækre fede fisk. Og det samme gælder min familie. Det er så heldigt, at mine pige på to og otte år deler min glæde for denne sunde fisk, der kun bliver bedre af at komme en tur på grillen i i en stanniolpakke med masser af smør, salt, peber og hvidløg.

Det ville være dejligt. hvis du ville følge mig på Facebook

Den anden dag, hvor jeg havde min gamle mor på besøg, havde jeg dog købt en så stor mængde, at der for en sjælden gangs skyld blev et pænt stykke tilbage. Det skulle naturligvis ikke smides ud, så dagen efter, hvor jeg netop havde serveret en spritz for min mor, fandt jeg få at lave en lille laksesalat.

Mig og min mor, der fylder 81 i denne måned.

Mig og min mor, der fylder 81 i denne måned.

Jeg brækkede den lækre grillede laks i mindre stykker, og så lavede jeg ellers verdens letteste dip. Jeg gad ikke at rør min mayonnaise selv, så jeg brugte bare Hellmann’s, som jeg blandede med Dijonsennep, purløg, citron og syltede chilier. Hvis man ikke vil have den stærke smag, kan man bytte chilierne ud med syltede agurker.

Jeg smagte til med salt og peber og ristede nogle skiver af et godt surdejsbrød. Den letteste og lækreste lille apperitivo var nu en realitet. Og ja. Man kan sagtens nyde dem til en Aperol Spritz.

Følger du mig mon på Instagram?

Laksesalat

Laksesalat


Du skal bruge

God laks – gerne islandsk eller færøsk
Mayonnaise – 4 spsk
Dijonsennep – 2 tsk
Purløg – efter behov
Citron – et godt skvæt
Salt og peber
Syltet chili (kan udelades)
Et godt brød – helst ristet

Grillede blåmuslinger med forårsløg

Grillede blåmuslinger med forårsløg

Lækre grillede blåmuslinger med forårsløg.

Det her startede som et eksperiment. Som så meget andet af min madlavning. Det er jo næsten det sjoveste af det hele. Og efter jeg er blevet blogger har jeg eksperimenteret endnu mere end tidligere, fordi man jo skal være i stand til at give sine søde læsere noget ny inspiration.

Det skal på den baggrund siges, at det jævnligt går galt. Lige fra håbløse bageprojekter til uspiselige kroketter og retter, der aldrig nogensinde får lov at se dagens lys. I hvert fald ikke på bloggen. Og i hvert fald ikke før jeg tager mig sammen til at lave en decideret opsamling af de værste gastronomiske trafikulykker, jeg har stået bag.

LÆS OGSÅ: Spaghetti med BLOGmuslinger

Men blåmuslinger er heldigvis svære at ødelægge. Jeg lærte allerede som barn at elske dem, da min mor lavede verdens bedste suppe. Det startede altid med, at min far og jeg iførte og dykkermaske og snorkel og så svømmede rundt i mit barndomssommerhus i den lille svenske kystby Mölle lige på den anden side af Øresund.

Her plukkede vi blåmuslinger på klipperne, mellem blæretangen og stenene i det kolde vand, som vi så gav til min mor, der omdannede muslingerne til en kulinarisk nydelse, jeg ikke har oplevet siden. Der var i hvert fald persille, fløde, tomat og masser af hvidløg. Uhm, mine tænder løber helt i vand igen efter alle disse år.

LÆS OGSÅ: Spaghetti vongole – klassikeren jeg aldrig bliver træt af

Hvis du skulle være så heldig at bo tæt ved havet, så er det jo bare om at komme ud og hente muslingerne, men ellers er de jo ganske billige og fås masser af steder. Hovedsagen er bare, at de er helt friske.

Læg dem i koldt vand, og smid så alle dem væk, der er åbne og forbliver åbne, hvis du banker på dem.

Rens dem for de værste urenheder og læg dem op i en alubakke eller i sølvpapir sammen med forårsløg og drys følgende på. Havsalt, peber, smør eller olivenolie (eller begge dele), et skvæt hvidvin og persille. Du kan gøre det lidt asiatisk ved at bytte persillen ud med koriander og tilsætte revet ingefær.

Blåmuslinger og laks på grillen

Blåmuslinger og laks på grillen

Læg dem på grillen under låg i cirka ti minutter, eller indtil de åbner sig og får en smuk lysorange farve.

Drys med mere persille og olivenolie ved servering.

Jeg ville betragte dette som en forret, man kan sidde og hapse af sammen med et godt brød, der kan dyppes i væsken.

De lækre blåmuslinger har fået selskab af forårsløg.

De lækre grillede blåmuslinger har fået selskab af forårsløg.


Du skal bruge

Blåmuslinger
Persille
Olivenolie
Hvidvin
Hvidløg
Ingefær
Peber
Havsalt
Forårsløg

Den nemmeste lille tuntatar

snapseed-91

Let og lækker tuntatar.

Og så stod jeg igen der hos fiskehandleren. Jeg havde ellers fundet en god en af slagsen på Istedgade – ganske tæt på min bopæl, men han har været lukket ned i frygteligt lang tid uden at give en forklaring.

Det har desværree resulteret i, at jeg gennem nogen tid har spist for lidt fisk. For enten har jeg skullet i Torvehallerne, der i øvrigt har det bedste udvalg eller også har jeg skullet bruge den på Værnedamsvej, hvor udvalget omvendt er for småt.

Men da min ældste datters skole ligger på Frederiksberg, kører jeg ofte Niholaen igennem netop Værnedamsvej, hvor jeg så nogle gange på hjemturen går ind hos fiskehandleren, der for nogen tid siden blev overtaget af den tidligere ejers søn. Det er godt, for han er markant mere kundevenlig end den gamle.

Her faldt jeg foruden en lækker islandsk laks over noget tun. Og da jeg har fuld tillid til fiskehandleren, som næppe har købt et underlødigt produkt omfattet af tidens tunskandaler (nogle af dem bliver proppet med nitrit, så de ser røde ud, selv om de kun holder en kvalitet, der egner sig til dåser), købte jeg et lille stykke. Billigt er det jo ikke, men … god tun smager jo godt.

Denne var også lige, som den skulle være. Jeg ville egentlig have brugt den til sashimi, men det gjorde jeg også tidligere på ugen, og da min kone heller ikke havde lyst til ceviche, måtte der andre boller på suppen.

Det blev til denne tuntatar, som er lige så let at lave, som den er lækker og frisk.

5 tips til den uspiselige All Inclusive-buffet

Først tager du og skærer tunen ud i ganske små stykker. I princippet kan du også godt blende den, men jeg kan godt lide, at der er lidt struktur tilbage.

Dernæst udbælger du en flok lækre, grønne ærter. Skærer fine stykker blomkål og små agurketern og blander det hele sammen. Du smager til med salt og peber og giver det en voksen mængde olivenolie (AF GOD KVALITET!! Ellers ødelægger du den fine smag af tunen). Jeg ville have foretrukket koriander, men jeg havde kun basilikum, og det gav en dejlig italiensk duft til serveringen.

Pres lidt citron henover lige før servering. Ikke før. For så bliver det til ceviche.

Det er næsten for let. Men det smager ikke desto mindre fremragende.

Mamma Marinellas spaghetti pesto alla trapanese


Tuntatar – Du skal bruge

Tun – meget frisk
Helt friske bælgærter
Blomkål – rå
Agurk
Olivenolie – GOD
Koriander eller basilikum
Salt og peber

Grillet makrel med grillgrønt og to slags dip

snapseed-88

Grillet makrel med grøntsager og to slags dip er en rigtig sommerret, som næsten kun kan gøre dig glad.

Grillet makrel: Er det bare mig, eller er det næsten blevet sommer? Sådan har det i hvert fald føltes den seneste tid, og det er altid lig med en helt særlig ting for mig. For når det gode vejr begynder, er jeg helt sikkert at finde ud på min lille tagterrasse, mens jeg med glødende kul foran mig og et glas vin i hånden nyder de vidunderlige røgfyldte smage, som har været gemt væk under vinterens tunge lag af tristesse og kulde.

HUSKER DU AT FØLGE MIG PÅ FACEBOOK? Så bliver jeg så glad 🙂

Jeg nyder at se mine potteplanter med krydderurter og blomster folde sig livgivende ud, og jeg nyder at se mine unger lege med vandkander, mens jeg suger til mig af de savnede solstråler, der rammer mig med en terapeutisk effekt som ingen lykkepille i verden nogensinde vil kunne komme i nærheden af.

LÆS OGSÅ: Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Som så mange andre danskere smider jeg meget ofte helt enkle ting på grillen. Ikke så sjældent står den på burgere af forskellig slags – og naturligvis efterfulgt af en dessertpølse.

En dessertpølse? Det er et begreb, jeg meget gerne tager æren for. Det dækker naturligvis over, at man efter et endt grillmåltid ALTID lige kan klemme en grillet pølse ned. Så husk det nu. Om ikke andet – om alt andet skulle mislykkes – så vil jeg huskes i dette liv for at have givet verden dette uvurderlige begreb.


Men lad os komme til sagen – eller makrellen om du vil.

Man kan enten smide fisken direkte på grillen, eller gøre som jeg gøre her. Sprætte den op, rense den, skylle den grundigt og så fore den med salt, peber og et par pæne klatter smør. Jeg ynder også at give den lidt revet citronskræl og eventuelt persille eller andre krydderurter.

PRØV OGSÅ: Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Luk den sammen og pak den tæt sammen i sølvpapir.

I en anden sølvpapirpakke blander du frisk spinat, asparges, spinat, forårsløg, rødløg og Pimentos del Padron – de der lækre bitre spanske pebre. Hvis dit supermarked ikke har dem, så brug bare peberfrugt.

Giv det citronsaft, salt og peber og en god olivenolie. Og så er det bare op på grillen.

Det skal alt sammen have cirka 10 minutter. Især fisken må ikke få for meget, selv om den er pakket ind. Du ønsker ikke, at den bliver tør.

img_6231

Jeg glemte at tage et billede af grøntsagerne i folie. Men her er et fra dagen inden, hvor jeg blot smed spinat og smør samt salt, peber og citronsaft ned. Det smagte storartet.

Dips

Yoghurtdippen er lettest at lave. Du blander bare en fed græsk yoghurt med Dijonsennep, mayonnaise, citronsaft, citronskal, salt og peber, lidt god olivenolie og krydderurter efter eget valg, og så er du good to go. Jeg ville vælge enten dild, persille, koriander eller basilikum til denne ret.

Chilidippen er ikke meget sværere, men kræver en stavblender eller en rigtig blender. Fyr chilierne ned sammen med et par tomater, som du har fjernet kernerne fra samt olivenolie, sukker og salt. Nåja, og så et pænt skvæt citronsaft. Andet behøver du ikke. Blend det til en ensartet masse.

PRØV OGSÅ DENNE CHILIDIP

Nu er din ret færdig og behøver egentlig ikke andet end et godt glas kølig hvidvin. Til den fede grillede fisk kunne det måske være en ide med en Riesling, der indeholder masser af syre.

snapseed-89

Det ser måske ikke ud af meget, men det smager fantastisk.

Du skal bruge

Makrel(ler) – meget frisk
Smør – 20 g
Salt
Peber
Citronskal
Evt. krydderurter

Laks med citronrisotto, dild og parmesan

Grillet salat
Asparges
Rødløg
Forårsløg
Pimentos del Padron
Spinat
Olivenolie
Salt
Peber
Citronsaft

Yoghurtdip
Græsk yoghurt 10 % – 1 kop
Mayonnaise – f. eks. Hellmann’s – 1 stor spiseske
Dijonsennep – 2 tsk
Citronskal
Citronsaft
Salt og peber
Krydderurter efter ønske
Lidt olivenolie af god kvalitet

Chilidip
Chilier – en håndfuld
To tomater uden kerner
Olivenolie – ca. 3 spiseskeer
Citronsaft – ca. 1/2 lille citron
Sukker – 2-3 tsk.
Salt

Older posts