Chicken Bhuna – smørblød karryret med kylling

Denne Chicken Bhuna er både børnevenlig og cremet.

Denne Chicken Bhuna er både børnevenlig og cremet.


Chicken Bhuna: Jeg skal med det samme tilstå, at det ikke altid er lige let for mig at kategorisere mine eksperimenter med det indiske køkken. Som regel prøver jeg mig frem, og så finder jeg så bagefter ud af, at retten kan kategoriseres som en korma, bhuna, tikka masala – og hvad de nu hedder alle sammen.

En sjov oplevelse var det for eksempel, da jeg i en facebookgruppe for madglade lagde dette pitabrød med indiske krydret oksekød op i gruppen, og en kvinde så skrev: ‘Det er jo pitabrød med keema’.

Jeg har dog læst lidt op på sagerne denne gang, og denne curry med kylling og tomater synes at være ovre i den afdeling, mange vil kalde en Bhuna. Ordet betyder oversat fra Urdu noget i stil med ’stegt’. Den er altså noget mindre flydende end mange andre curries.

Først og fremmest skal du starte med at marinere kyllingestykkerne. Jeg havde en hel, lille kylling, hvorfra jeg skar stykker af bryst og overlår, mens jeg tog underlår og vinger med hele.

Min indiske livret: Lam i karry med spinat

Marinaden blandede jeg af limefrugt, chilipulver, garam masala, spidskommen, gurkemeje, knuste korianderfrø, salt og peber. Jeg lod den stå en tre timers tid, men har du travlt, kan du nøjes med en time. Ellers kan den med fordel stå natten over. Limesaften (du kan også bruge citron) er efter min bedste overbevisning med til at mørne kødet.

Herefter varmer du vegetabilsk olie op i en gryde og tilsætter presset ingefær og presset hvidløg. Lad det blande sig i olien ved medium varme i et minuts tid. Så er det i med de hakkede løg. Giv dem masser af tid, til de er helt bløde. I med korianderfrø og spidskommen, som du har knust i en morter samt gurkemeje og blandingskrydderiet Garam Masala.

Kyllinge-curry med tomat og kokosmælk

Lad smagene trække sammen med løgene. Så er det i med kyllingestykkerne, der skal steges ved ganske høj varme. Når de er svitset, kommes tomaterne i. Det er nærliggende at bruge tomater fra dåse, men min erfaring siger mig, at det virkelig ikke gør underværker. Brug hakkede tomater, du selv har hakket i mellemstore stykker uden kerner og væske. Giv det herefter en god hønsefond. Cirka et glas, som så skal koge ud igen. Pres en halv limefrugt i.

Hvis konsistensen eventuelt skal være lind (og børnevenlig), så overvej at tage kardemommekapsler, laurbærblade og kylling op og blend det til en masse.

Når retten har en konsistens som på billedet foroven, er den således færdig.

Lækker lammecurry med kokosmælk

Server med basmatiris og koriander.

Velbekomme!


Du skal bruge
Løg – 2 store
Hvidløg – 3 store fed
Ingefær – En finger
Korianderfrø – 1 spsk
Spidskommen – 1 spsk
Garam masala – 1 spsk
Gurkemeje – 2 tsk
Tomater – 200 g
Hønsefond/bouillon – svarende til et glas
Salt og peber
Limefrugt eller citron – 1/2
Chili – efter behov. Men gerne pulver – 1 tsk er fint til børn.

Marinade
Spidskommen – 2 tsk
Garam masala – 2 tsk
Gurkemeje – 1 tsk
Salt og peber
Lime – 1
Korianderfrø – 2 tsk

Sprød orientalsk-inspireret andesalat

Sammen med kål og friske krydderurter forvandles anden til en helt anden råvare.

Sammen med kål og friske krydderurter forvandles anden til en helt anden råvare.


ANDESALAT: Rap rap rap! Mange af os spiser kun and i juletiden og på Mortens Aften. Men det er jo egentlig synd, har jeg mange gange sagt til mig selv. Altså lige på nær for ænderne.

Men for de af os, der ikke er vegetarer, og som elsker smagen af det mørke andekød, er der egentlig ikke nogen grund til at holde os fra disse prægtige fjerkræ resten af året.

Således hænder det da også, at jeg køber en and uden for sæson for mindes, hvor pragtfuld en spise, det egentlig er. Og der er så mange andre ting at stille op med den end den klassiske juleservering – ikke at der på nogen måde er noget som helst galt med den. For sammen med den rette sauce er det jo smagen af himmerige.

Sådan giver du juleanden nyt liv

Jeg har nogle gange lavet denne andesalat, når jeg har haft et skrog fra juleanden, men det er også hændt, at jeg har købt et berberi-andebryst med rigtigt fint resultat.

Denne andesalat er urimeligt nem og hurtig at lave. Start med at skære salaten. Rødkål eller spidskål er bedst. Men du kan også bruge de fleste andre kålsorter, hvis de bare ikke er så bitre, at de overdøver andesmagen. Palmekål er eksempelvis lige i overkanten, men dog mulig.

Skær kål, appelsin og chili i ganske fine stykker. Anret det i et fad.

Fræk flæskestegssandwich med urtedip og rødkål

Skær dernæst andelår, bryst eller hvad du nu har i små tern. Hvis du har andefedt liggende, så brug det, ellers hold dig til smør. Steg andestykkerne i fedtstoffet, indtil de blive helt sprøde. Krydr dem med salt, peber og sukker og – meget vigtigt – østerssauce. Brug cirka 2-3 spsk og lad det stege ind i andestykkerne. Pres lime over dem på panden.

An(d)ret dem ovenpå salaten sammen med stegeskyen og ibland koriander og chili. Blandt det godt rundt og smag til med salt og peber samt olivenolie, saften fra en limefrugt – og så burde du være klar til flyveturen mod middagsbordet.

Var det for nemt? I så fald undskylder jeg.

Du skal bruge
And – et bryst er også okay
Appelsin – 1 stk
Rødkål eller spidskål
Appelsin
Koriander
Smør eller andefedt
God olivenolie
Chili
Østerssauce – 3 spsk
Sukker
Limefrugt eller citron

(alt i ønskede mængder – se evt billedet foroven)

Andesaucen – den fedeste julegave til dine gæster

Sådan giver du juleanden nyt liv

Det sprødstegte stykker af jJuleanden lægges i rispandekager med krydderurter og friske grøntsager.

De sprødstegte stykker af juleanden lægges i rispandekager med krydderurter og friske grøntsager.

Jeg elsker and. Men det er desværre ikke ret ofte, jeg får taget mig sammen til at købe en. Oftest i juletiden og omkring Mortens aften. Ganske som så mange andre danskere.

Men når jeg så endelig laver and, fortæller jeg mig selv, at det altså er noget, jeg er nødt til at gøre mere hyppigt.

Den anden dag nossede jeg mig så sammen og erhvervede mig et stykke plukket, frossent fjerkræ fra Føtex’ køledisk, hvorefter jeg lagde den op på terrassen for at tø op.

Ti minutter senere, tog jeg den så ned igen, da der sad tre enorme havmåger og lurede på, hvordan de kunne flå plastikken af pakken.

Nuvel, det var en unødvendig sidehistorie. Jeg tilberedte min sædvanlige juleand (smider opskrift på den næste uge) sammen med en sauce, som i al ubeskedenhed burde indbringe mig en eller anden fornem pris. Jeg havde næsten selv tårer i øjnene og fik en ubændig trang til at befamle mig selv, da jeg førte en teske med den færdige andesauce op til munden.

OPSKRIFT: Hapsere med and

Nå, godt smagte det i hvert fald, men dagen efter kunne jeg faktisk ikke overskue tanken om at spise mere and med sauce, kartofler og rødkål.

Derfor gik jeg ned i den lokale thaibiks (og her taler jeg ikke om massageklinikken i kælderen), hvor jeg købte lidt krydderurter og en sød chili.

Jeg havde heldigvis det meste i køkkenet, da jeg havde planer om at lave rispandekager med and.

OPSKRIFT: Lækker Ceviche

Jeg skar kød af andeskroget, hvorefter jeg hakkede det i ret små stykker. Tænk biksemad.

Jeg havde gemt lidt andefedt, som jeg stegte det i ved ret høj varme. De skal blive sprøde. Anden er jo krydret i forvejen,. så du skal kun tilføje 2 spsk østerssauce, men det steger.

Når stykkerne er sprøde, anbringer du den ønskede mængde 2/3 oppe på pandekagen, som forinden er blevet dyppet i vand og lagt på en glat overflade.

img_4854

Herefter lægger du dine grøntsager og krydderurter på og ruller den sammen. Saml enderne på midten, før du ruller den sidste gang.

Det skal siges, at jeg ikke selv er ret fingernem. Du er med garanti bedre til at gøre dem smukke. Jeg viser gerne et eksempel på de julehjerter, jeg lavede tidligere på ugen.

Mine julehjerter. Først lavede jeg det til højre, men jeg måtter erkende, at jeg havde slået et større brød op, end jeg kunne bage. Det andet gik marginalt bedre, men jeg måtte stadig klippe og rive det til, da jeg havde flettet det. Jeg overvejer at tilbyde kurser i juleklip.

Mine julehjerter. Først lavede jeg det til højre, men jeg måtte erkende, at jeg havde slået et større brød op, end jeg kunne bage. Det andet gik marginalt bedre, men jeg måtte stadig klippe og rive det til, da jeg havde flettet det. Jeg overvejer at tilbyde kurser i juleklip.

Rispandekagerne med and serveres med Hoisin-sauce og sød chili. Og gerne denne lækre chilidip.

Du skal bruge
Andekød – skåret i små stykker, skindet inklusive
Rispandekager
Koriander
Østerssauce
Thaibasilikum (hvis du ikke kan skaffe det, så erstat evt med normal basilikum eller udelad det)
Chili
Rød peberfrugt i tynde skiver
Agurk i stave
Evt bønnespirer

Kyllinge-curry med tomat og kokosmælk

Denne thailandsk inspirerede kyllinge-curry er rustik, men særdeles velsmagende.

Denne thailandsk inspirerede kyllinge-curry er rustik, men særdeles velsmagende.

Og så stod jeg der med en hel masse kyllingebryst og vidste ikke, hvad jeg skulle finde på. Kyllingebryst er jo på mange måder et fantastisk produkt, fordi det er så nemt at have med at gøre, men jeg køber det sjældent selv, fordi jeg foretrækker at købe hele kyllinger, så jeg også kan bruge skroget til suppe eller fond.

Der er jo den ulempe ved de fileterede bryster, at de ikke afgiver noget smag til retten. Og det betyder, at du ikke får noget foræret. Du må derimod selv skabe al smag.

Det er man særligt god til i lande som Thailand og Indien, og da jeg samtidig havde både koriander og thai-basilikum liggende i grøntsagsskuffen, var valget ligetil. Jeg ville forsøge mig med noget thai-inspireret. Og det skulle vise sig at være en god ide.

Normalt anvender man jo ikke tomat i nævneværdig grad på de kanter, så dette er vel, hvad man kan kalde en slags fusionsmad – eller bare en omgang ruskomsnusk. En forbandet velsmagende omgang ruskomsnusk dog.

Prøv også denne lækre og friske thai beef salad

Jeg lagde ud med at skære kyllingestykkerne i ganske velvoksne stykker på cirka 4 x 3 centimeter. Jeg tænkte, at det ville give dem en bedre struktur i retten. Dernæst lagde jeg dem ned i en marinade bestående af soya, østerssauce, sukker, ingefær, citron (jeg havde ikke lime) og hvidløg.

Jeg havde ikke ret lang tid til forberedelserne, så de fik kun lov at ligge der 20 minutter, før jeg måtte sætte Gurli Gris på tv’et og holde pigerne pacificeret for en stund, så jeg kunne få lidt fred til madlavningen.

Køb et lækkert Woc-sæt med tilbehør – sat ned til kun kr. 529,-

Jeg varmede neutral, vegetabilsk olie op på høj varme i en woc og brunede kyllingestykkerne og al marinaden på stir-fry metoden, hvorefter jeg lagde et lille løg i, som på forhånd var skåret i ganske små stykker. Efter endnu et minuts omrøring svitsede jeg en lille dåse tomatpure i wokken (har du en stor dåse, så brug resten af pureen til denne lækre chilidip), og så hældte jeg en dåse kokosmælk ned til resten.

img_4660

Sørg for at få al den lækre marinade med ned i retten. Det giver masser af smag. Og kyllingestykkerne bliver let karamelliserede.

Jeg tilsatte Knorrs hønsebouillon fra flaske (den er faktisk ret god), og så gav jeg den en skvæt af en sød chili, jeg havde stående i køleskabet.

Jeg satte risene over, mens retten simrede på lav varme under låg, og lige inden servering lagde jeg en håndfuld thaibasilikum i. Det er ikke nødvendigt, hvis du ikke kan få fat i det, hvor du bor, men det giver lige det der ekstra.

Disse friske ruller med andeconfit og chili vil sende dig i smagshimmelen

Jeg serverede det med basmatiris og dryssede med frisk chili og koriander. Kun på min egen portion. Pigerne protesterer, hvis de også skal udsættes for det. 😉

Jeg håber, du vil give mig ret i, kære læser, at det var meget, meget nemt. Og jeg håber endnu mere, at du også synes, at det smager herligt.

snapseed

Du skal bruge
400 g kyllingebryst
Kokosmælk – 1 dåse Køb billig, økologisk kokosmælk her
Tomatpure – 1 lille dåse
Løg – 1 lille
Sød chili
Thai basililum (sweet basil)
Koriander

Marinade
Hvidløg  – 2 fed
Soya – 30 ml
Østerssauce – 2 spsk
Ingefær – (revet eller presset) 1 ‘lillefinger’
Sukker – 2 tsk
Lime – 1 stk (el. citron 1/2 stk)

Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Ceviche er en af de nemmeste retter, du nogensinde kommer til at lave. Og samtidig en af de lækreste.

Ceviche er en af de nemmeste retter, du nogensinde kommer til at lave. Og samtidig en af de lækreste.

Jeg bliver aldrig træt af ceviche. Denne ret, der stammer fra Sydamerika, hvor man ganske enkelt ‘koger’ den rå fisk i citrus.

Den kan laves i et utal af varianter. Den kan laves med store fiskestykker eller flade fiskestykker. Den kan kombineres med alt, hvad hjertet begærer. Ceviche er en af de allerbedste måder at tilberede fisk. Det eneste, du dog ikke må gå på kompromis med, er kvaliteten og friskheden af fisken. For er den ikke i top, bliver retten derefter. Lad mig understrege med det samme: Du kan med meget stor sandsynlighed ikke bruge den vakuumpakkede nede fra supermarkedet.

SE MIN VIDEOGUIDE HER

Ceviche er jo grundlæggende rå fisk. Men jeg har faktisk mødt flere personer, der ikke bryder sig om fisk, som godt kan lide denne ret. Jeg tror, det beror på, at den er så frisk og lækker, og at det jo slet ikke smager ‘fisket, hvis ellers fisken er frisk nok.

Læs også: Tid til thai

Jeg var engang med i det tv-program, der hedder ‘Masterchef’. Det var ikke nogen større succes, men jeg kom dog med. Denne ret var faktisk den, jeg lavede til den indledende casting på Restaurantskolen. Man kunne enten vælge mellem et stykke fisk og et stykke rødt kød og så en masse lækre grøntsager og krydderurter. Og jeg valgte altså denne løsning.

Læs også: Thai Beef Salad – sprød, sund og lækker

Det er ufatteligt enkelt at lave. Og du kan garanteret få det til at se smukkere ud, end jeg kan. Anretninger er bestemt ikke mit speciale.

Først skærer du din fisk ud i flade, tynde skiver. Jeg synes, laks og tun er bedst. Men i princippet kan du bruge næsten en hvilken som helst fisk. Har dog aldrig hørt om nogen, der har brugt sild. Det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

FIND JULEGAVEIDEER TIL KAMPAGNEPRISER HOS KITCHENTIME

Fiskeskiverne lægges så i en skål, hvori du presser enten en limefrugt eller en citron – alt efter hvor eksotisk du ønsker smagen. Syren i citrusfrugten vil nu ‘koge’ din fisk, som efterhånden begynder at skifte farve og ændre struktur. Jeg foretrækker at give fisken mindst et kvarter. Men andre vil give den alt fra 30 sekunder til flere timer. Prøv dig frem, indtil du har fundet den konsistens, der passer bedst til dig. Som Frits Helmuth siger i ‘Blinkende Lygter’ – ‘Du skal finde din helt egen dybde’.

Nu er det ikke ølhuller, vi taler om her, så lad os straks komme videre til næste skridt. Grøntsagerne skal skæres, og så er det ellers bare at anrette, som du lyster. Jeg kan bedst lide at lægger fisken nederst og så grøntsager og krydderurter ovenpå. Det fik jeg engang på restauranten Fishmarket i København, og den model har fungeret godt for mig.

Jeg foretrækker avokado – det går perfekt med ceviche, blancherede asparges, bønnespirer, koriander og chili. Men forsøg dig frem. Kun din fantasi og smagsløg sætter grænser.

Retten saltes og påføres peber samt et pænt skvæt af en rigtig god olivenolie. Du kan også eksperimentere med soya for at få en mere asiatisk fornemmelse.

Så enkelt er det. Det tager ingen tid, og det smager fantastisk. Når første du har lavet retten en gang, vil den sandsynligvis blive en del af dit faste køkkenrepertoire.

Husk at se min inspirationsvideo højere oppe i artiklen.

Du skal bruge
Laks eller tun (eller anden fisk) – helt frisk og af god kvalitet. Køb kun en du også ville bruge til sushi
Citron eller lime – 1 stk
Asparges – et halvt bundt
Avokado – 1 stk
Koriander – efter behov
Chili – efter behov
Bønnespirer – en håndfuld
Agurk
Evt peberfrugt
Olivenolie
Evt. soya