10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Vi har alle nogle ting, vi aldrig lærer at bryde os om. Også selv om alle andre elsker dem. Her er mine.

Vi har alle nogle ting, vi aldrig lærer at bryde os om. Også selv om alle andre elsker dem. Her er mine. Altså ikke dem på billedet. Dem elsker jeg alle sammen. (Foto: Jes Roger Petersen)


Man skal passe på med at dømme andre. For ved første øjekast er det de lækreste ting, som nogle folk ikke bryder sig om at putte i munden.

Jeg kender folk, der ikke bryder sig om alt fra koriander og løg til rødt kød, selleri og ingefær. Andre kan ikke lide øl eller rødvin, og endelig findes der jo masser af mennesker, der nægter at spise fisk – eller gris.

Jeg elsker alt ovenstående. Men vi har jo alle noget, vi ikke kan lide. Og for nogle vil mine gastropatiske antipatier føles decideret sære. Men heldigvis er vi jo forskellige, og måske er der alligevel en enkelt ting eller to, hvor du, kære læser, også må sige ’Bvadr!’.

LÆS OGSÅ: 11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

Som barn var jeg ret kræsen og kunne for eksempel ikke lide kylling, men som voksen er jeg anderledes altædende, og jeg siger stort set aldrig nej til nogen slags mad. Jeg går ind for, at man skal prøve alt og give det en chance. Blandt andet har jeg ved flere lejligheder spist både melorme, græshopper, myrer og fårekyllinger.

Ligeledes med de følgende. Jeg bryder mig ikke om dem, men jeg siger stadig ja, hvis jeg bliver budt. Dels for ikke at opføre mig udannet, men også for at udfordre mig selv og håbe, at jeg alligevel en dag lærer at synes om en eller flere af disse …

10 madvarer jeg næppe lærer at forstå

Tarteletter – Det er en af de mest elskede retter blandt danskere vest for Storebælt, og der er ingen tvivl om, at den også har sine fans i Hovedstadsområdet. Jeg har aldrig lært at forstå endsige værdsætte de der butterdejsting med fyld af hønsekød og asparges. Uanset hvor hjemmelavet det så end måtte være. Min manglende lyst til dem eksemplificeres meget godt af engang i 90’erne, hvor jeg havde en kæreste i Skanderborg. Jeg rejste hele den lange tur derover fra forstaden med tog og DSB-færge – det var før broen og var næsten en dagsrejse – og jeg var mildest talt hundesulten, da jeg ankom til pigen, der boede sammen med sine forældre. Den i øvrigt meget søde mor serverede …. ja, du har gættet det. Tarteletter med høns i asparges. Jeg kunne ikke engang spise en hel, og jeg måtte undskylde mig med, at jeg var blevet køresyg på vejen. Jeg gik i seng med knurren i maven den aften.

tarteletter

LÆS OGSÅ: 6 råd mod tømmermænd

Kaffe – Det er jo fandeme pinligt at være den eneste journalist – ikke bare herhjemme, men i hele verden – som ikke drikker kaffe. Jeg elsker duften af nymalede kaffebønner, jeg kan godt lide italiensk is med kaffe i, og jeg ville sådan ønske, jeg kunne indgå i det store kaffefællesskab på linje med almindelige mennesker. Men sandheden er, at jeg virkelig ikke kan lide smagen. Den minder mig mest om cigaretter, som jeg heller ikke bryder mig om smagen og lugten af. Engang i mellem drikker jeg en espresso, hvis jeg er sammen med italienere, fordi jeg synes, det er flovt at sige nej. Og så fylder sådan en lille kop jo ikke så meget.

Jeg har taget et billede af det, men jeg drikker ikke kaffe.

Jeg har taget et billede af det, men jeg drikker ikke kaffe.

Snaps – ’Jamen, det er jo bare, fordi du ikke har smagt en virkelig god snaps’. Den har jeg hørt så mange gange, at jeg næsten lige så mange gange har sagt ja til at smage den der ’virkeligt gode snaps’, den overbeviste snapsedrikker har haft med. Og hver gang udløser det de samme brækfornemmelser. ’Jamen, det er jo bare, fordi den ikke er kold nok’, lyder det så.
– Jo, den er kold nok, champ. Jeg har lige set en pissefuld myre stå på skøjter nede i mit glas.

snaps_af_gyldenris_5051292131

Nyrer og lever – Jeg husker stadig lugten ude på villavejen, når nogen tilberedte stegt lever i et af de små hjem. Værst var det, når det lugtede sådan ude foran mit eget hus. Mine forældre elskede indvolde, men jeg lærte det aldrig. Jeg synes, det er lidt flovt i dag, at jeg ikke bryder mig om det, for jeg synes, det er udannet. Men hvordan skal jeg overbevise mine smagsløg om, at den tunge smag af jern i den mørke lever er vidunderlig? Åh ja. Og så lavede min mor jævnligt den svenske klassiker ’njurlåda’. Altså et ovnfad med blandt andet nyrer og løg. Det er en opskrift, jeg ikke tager med mig videre i livet. Jeg kan dog mærkeligt nok godt lide leverpostej, pateer og foie gras. Og jeg kan skam også super godt lide italiensk trippa (mave) og brisler.

nyre

LÆS OGSÅ: 21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Tun i vand – Magen til lorteprodukt skal man i min optik lede længe efter. Jeg har aldrig forstået, hvorfor nogen vælger en dåse tun med vand i stedet for olie. Det smager mildest talt udvandet. Tun er en fed og lækker fisk, selv om de ynkelige benafskrab man ofte får i de billige dåser sjældent er en god oplevelse. Men når man så yderligere beslutter sig for at sjofle den stakkels fisk ved at marinere den i vand, så får man et produkt, som kun de argeste slankefanatikere kan elske.

tun

Skummetmælk – Jeg talte med en sej gammel mejerist fra Løkken, der fortalte mig, hvordan skummetmælk er det værdiløse restprodukt fra mejeriernes flødeproduktion. Det, der er noget værd ved mælk, er fedtet. Det skummes fra (hence the name) og tilsættes herefter igen i mængder, der siden bliver til letmælk og sødmælk etc. Skummetmælk smager af mælk tilsat vand og er tæt på ubrugeligt oven på dine havregryn, All Bran eller mysli, ligesom jeg virkelig ikke bryder mig om at drikke et glas. Mejerierne begik det største scam i verdenshistorien, da de lærte danskerne at drikke fedtfattig mælk, så de kunne komme af med deres spildprodukt.

Mysli er en af de mest taknemmelige ting at tage billeder af.

Mysli skal ikke nydes med skummetmælk

Rugbrød med ost – Som enhver anden indfødt dansker elsker jeg rugbrød. Jeg kan også godt lide ost. Men mest den slags man spiser i små mængder sammen med rødvin eller for den sags skyld på pizza og lasagne og sådan. Jeg har aldrig været pjattet med ost på ‘madder’ – med mindre der er tale om eksempelvis ristet franskbrød med en meget mild ost i stil med en Gouda. Kombinationen af rugbrød og ost tiltaler mig i uhørt lille grad, selv om både min kone og ældste datter kan køre det ned i rå mængder. Kun én ting kan gøre det være. Og det er rugbrød med ost OM MORGENEN! Argh! Rugbrød er ikke beregnet til morgenmad i min verden.

Østers – Lad mig nu være ærlig. Jeg har aldrig været helt oppe at ringe over dem, men engang kunne jeg faktisk godt lide dem i små mængder – især sammen med en halv flaske Champagne på en varm sommerdag. Skæbnen ville dog, at min franske kokkeven engang medbragte en flok af de hårdt polstrede skaldyr til en hyggeaften, hvor jeg så endte med at trække nitten og fik en lille fyr, der ikke havde det så godt. Den samme skæbne led jeg, og jeg lå og kastede op i to dage derefter. Jeg undgik helt at spise dem i to år, indtil jeg var inviteret på en pressetur i Sydfrankrig, hvor jeg skulle besøge en østersfarm. Direktøren havde linet seks af de smukkeste eksemplarer op foran mig på kontoret, og jeg blev nødt til at slubre en enkelt i mig, hvorefter det hele vendte sig i mig, og jeg måtte undskylde mig med, at jeg skulle tage nogle billeder på fabrikken. Jeg kan i dag stadig ikke bare sige ordet uden at få kvalme.

oesters

Andouillette – Ren ondskab i pølseform. Mens det på mange måder er som en tur i himmerige at sætte sig på en parisisk fortovsrestaurant med et glas rødvin og en tallerken med charcuterie, så er det en tur i helvede, når den lækre Rillette og Paté de Campagne får selskab af andouilletten. Her bliver en række svineindvolde og mere reelt kød lagt ind i en tarm sammen med diverse krydderier. En ting er den lidet tiltalende smag. En anden er duften. Nej, lad mig sige stanken, der for uindviede i høj grad leder tankerne hen på en kloak i udu. Madvarer skal altså ikke lugte sådan.

andouillette_5a_tiree_a_la_ficelle_par_marc_colin_chablis

Ris á la mande – Jeg ved godt, det er kontroversielt at anfægte hele Danmarks yndlingsjuledessert. Men jeg tager min familie med mig i faldet. Lige så længe, jeg kan huske, har vi spist denne dessert juleaften. Og ingen kan lide den. Uanset hvor lille en portion, der bliver lavet, er der noget tilbage i skålen. Og på tallerkenerne. Det er ikke opskrifterne, der er noget i vejen med. Forskellige familiemedlemmer, svigerdøtre og gæster har gennem årene stået for den, men uanset hvor meget vanilje eller kække ændringer, der forsøges med, så er retten et nødvendigt onde i min familie. Vi kan bare ikke lide den kvalme blanding af ris, flødeskum og mandler. Heller ikke selv om det er en lige så fast tradition, at vi hvert år lyver over for hinanden og ophavsdamen og siger ting som ‘den er faktisk ikke så slem‘, ‘den er bedre, end den plejer‘ eller ‘den smager egentlig okay‘, mens vi nikker anerkendende. Vi mener intet af det. For det er bare en fundamentalt frygtelig ret.

ris-a-la-mande

Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Ceviche

Ceviche er en af de nemmeste retter, du nogensinde kommer til at lave. Og samtidig en af de lækreste.

Jeg bliver aldrig træt af ceviche. Denne ret, der stammer fra Sydamerika, hvor man ganske enkelt ‘koger’ den rå fisk i citrus.

Den kan laves i et utal af varianter. Den kan laves med store fiskestykker eller flade fiskestykker. Den kan kombineres med alt, hvad hjertet begærer. Ceviche er en af de allerbedste måder at tilberede fisk. Det eneste, du dog ikke må gå på kompromis med, er kvaliteten og friskheden af fisken. For er den ikke i top, bliver retten derefter. Lad mig understrege med det samme: Du kan med meget stor sandsynlighed ikke bruge den vakuumpakkede nede fra supermarkedet.

SE MIN VIDEOGUIDE HER

Ceviche er jo grundlæggende rå fisk. Men jeg har faktisk mødt flere personer, der ikke bryder sig om fisk, som godt kan lide denne ret. Jeg tror, det beror på, at den er så frisk og lækker, og at det jo slet ikke smager ‘fisket, hvis ellers fisken er frisk nok.

Læs også: Tid til thai

Jeg var engang med i det tv-program, der hedder ‘Masterchef’. Det var ikke nogen større succes, men jeg kom dog med. Denne ret var faktisk den, jeg lavede til den indledende casting på Restaurantskolen. Man kunne enten vælge mellem et stykke fisk og et stykke rødt kød og så en masse lækre grøntsager og krydderurter. Og jeg valgte altså denne løsning.

Følger du mig på Facebook?

Ceviche er en af de nemmeste retter, du nogensinde kommer til at lave. Og samtidig en af de lækreste.

Læs også: Thai Beef Salad – sprød, sund og lækker

Det er ufatteligt enkelt at lave. Og du kan garanteret få det til at se smukkere ud, end jeg kan. Anretninger er bestemt ikke mit speciale.

Først skærer du din fisk ud i flade, tynde skiver. Jeg synes, laks og tun er bedst. Men i princippet kan du bruge næsten en hvilken som helst fisk. Har dog aldrig hørt om nogen, der har brugt sild. Det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Fiskeskiverne lægges så i en skål, hvori du presser enten en limefrugt eller en citron – alt efter hvor eksotisk du ønsker smagen. Syren i citrusfrugten vil nu ‘koge’ din fisk, som efterhånden begynder at skifte farve og ændre struktur. Jeg foretrækker at give fisken mindst et kvarter. Men andre vil give den alt fra 30 sekunder til flere timer. Prøv dig frem, indtil du har fundet den konsistens, der passer bedst til dig. Som Frits Helmuth siger i ‘Blinkende Lygter’ – ‘Du skal finde din helt egen dybde’.

Nu er det ikke ølhuller, vi taler om her, så lad os straks komme videre til næste skridt. Grøntsagerne skal skæres, og så er det ellers bare at anrette, som du lyster. Jeg kan bedst lide at lægger fisken nederst og så grøntsager og krydderurter ovenpå. Det fik jeg engang på restauranten Fishmarket i København, og den model har fungeret godt for mig.

Jeg foretrækker avokado – det går perfekt med ceviche, blancherede asparges, bønnespirer, koriander og chili. Men forsøg dig frem. Kun din fantasi og smagsløg sætter grænser.

Retten saltes og påføres peber samt et pænt skvæt af en rigtig god olivenolie. Du kan også eksperimentere med soya for at få en mere asiatisk fornemmelse.

Så enkelt er det. Det tager ingen tid, og det smager fantastisk. Når første du har lavet retten en gang, vil den sandsynligvis blive en del af dit faste køkkenrepertoire.

Husk at se min inspirationsvideo højere oppe i artiklen.

Du skal bruge

Laks eller tun (eller anden fisk) – helt frisk og af god kvalitet. Køb kun en du også ville bruge til sushi
Citron eller lime – 1 stk
Asparges – et halvt bundt
Avokado – 1 stk
Koriander – efter behov
Chili – efter behov
Bønnespirer – en håndfuld
Agurk
Evt peberfrugt
Olivenolie
Evt. soya

Coq au vin – kylling til hele familien

Coq au vin. Nu med kylling.

Coq au vin. Nu med kylling.

Jaja, jeg har skam også haft fransk i gymnasiet. Jeg ved godt, hvad en coq er.

Men nu er det ikke ret ofte, at jeg i nede i Føtex støder på en hane endsige en stor hanekylling. Og det går jeg heller ikke ud fra, du gør. Derfor foreslår jeg, at vi bare nupper en god, stor (økologisk?) kylling fra køledisken og behandler den på samme måde, som vi ville gøre med hanen.

Og med mindre du er et svært afsporet individ, betyder det altså, at den skal tilberedes og siden spises.

Jeg kender i øvrigt en herboende fransk kok ved navn Frederic. Han fortæller, hvordan det faktisk var hans tip-tip-oldefar, der opfandt retten på en lille bistro i Auvergne. Men der serverede man den altså med kartofler.

I dag er der sikkert lige mange varianter, som der findes fransk husmødre og -fædre. Og du vil muligvis undre dig over et par af mine dispositioner. Men da jeg hverken er kok, franskmand eller for den sags skyld har nogle dogmer i forhold til retten, laver jeg bare denne, som jeg selv og ungerne elsker.

Jeg synes, det er en rigtig efterårs- og vinterret, der bedst nydes, når man har været ude i kulden og blæsten og bare har brug for at samle familien omkring sig og hælde et godt glas vin op. Altså ikke til ungerne …

vinterfar

Når der er koldt ude, er denne ret et hit for både store og små.

Hvis du nu ved, at retten først skal laves i morgen, så kan du med fordel skære kyllingen ud og marinere den i en blanding af rødvin, sukker, og timian natten over. Men jeg ejer sjældent evnen til at vide, hvad jeg vil spise i morgen, så for mit vedkommende laver jeg den oftest uden marinaden.

Denne ret er særligt smart, hvis du nu har haft gæster nogle dage inden, og der står et par halvfulde vinflasker, som du næppe får drukket. Du kan også bruge den der papvin, du har stående. I hvert fald er der ingen grund til at bruge din bedste Bourgogne eller Ribera del Duero. Det gør sikkert retten lidt bedre, men husk på, at det egentlig er en fattigmandsret ude fra landet, hvor man fandt en gammel hane, der var for stor og sej til at kunne spises som en kylling. Lidt vin havde man jo altid, da man selv dyrkede druerne, og så blev det jo til coq au vin. Hane i vin med krydderurter fra egnen.

Først parteres dyret, hvorefter du blander mel, salt og peber i en skål og vender hver enkelt del i blandingen. De skal derefter brunes i en blanding af smør og olivenolie, før de lægges til side.

Herefter sauterer du skiveskårne løg, hvidløg og gulerødder, før du lægger kyllingestykkerne i gryden og hælder din vin over samt hønsebouillon. Nemt ikke?

Nu lægger du halverede champignon, timian, rosmarin og laurbærblade i og lader den simre uden låg sammen med en flok hele peberkorn i mindst halvanden time. Jeg giver den gerne langt mere (måske det dobbelte), da jeg godt kan lide, når kødet næsten falder fra benet.

Server med ris, kartofler eller bare et godt brød. Mine unger er vilde med retten, selv om der er masser af vin i. Det var jeg i øvrigt også selv som barn, når min mor lavede den. Sikkert på en anden måde end mig.

De fleste bruger perleløg i retten, men sandheden er, at jeg ikke specielt godt kan lide perleløg. Og det kan mine børn heller ikke. Hvad du gør, skal jeg ikke blande mig i 😉

Jeg foretrækker at servere den med løse ris.

Jeg foretrækker at servere den med løse ris.

Du skal bruge
Kylling – en stor – gerne en hane)
Champignon – 250 g
Rødvin – brug f. eks. rester fra ugen. 1 flaske.
Hvedemel – fint
Gulerod 1. stk
Løg – 1 stk
Timian
Rosmarin
Hvidløg – 2 fed
Laurbærblade – 3 stk.
Hønsebouillon 1. l.
Salt og peber

    Newer posts