Yay! Premiere i aften på mit nye tv-program

Smidt ud af uddannelsen

Jeg ser gerne fremad, men det er svært ikke at miste tilliden til det system, der skal uddanne og ruste vores gymnasieelever til fremtidens erhvervsliv. (Foto: Bertel Henning)

Så kom beskeden. Og denne gang var svaret endegyldigt. Ministeriet har sat en stopper for min pædagogiske efteruddannelse – også kaldet pædagogikum. Det er et forløb, hvor man lærer en række pædagogiske virkemidler og læringsprincipper samt fagdidaktisk teori og praksis. Skåret helt ind til benet kan man sige, at det er en etårig uddannelse, hvor man med vekslen mellem praktisk undervisning og teori lærer at blive gymnasielærer.

Jeg var nået et halvt år ind i uddannelsen, da meldingen kom. Og lad det være sagt med det samme. Det er med en vis frustration og ærgrelse, at jeg skriver dette indlæg. Og det er ikke bare med personlig ærgrelse, men også på et højere og mere generelt samfundsmæssigt plan. Jeg vil naturligvis gerne begrunde hvorfor, men lad mig starte med at fortælle, hvorfor uddannelsen er blevet stoppet.

Alle lærerkandidater får tildelt en tilsynsførende. Denne tilsynsførende skal over for ministeriet sikre, at der er lagt en ordentlig uddannelsesplan, og at kandidaten mestrer flere former for klasserumsundervisning og formår at planlægge samme i detaljer, og tre gange i løbet af uddannelsen skal han eller hun derfor føre tilsyn med kandidatens undervisning. Jeg nåede aldrig mit første tilsyn, idet tilfældet ville, at jeg fik en tilsynsførende, der er et fagligt fyrtårn i faget og har været med til at udarbejde bekendtgørelsen for det faglige indhold i Kommunikation og it. En særdeles vidende underviser med stor faglig indsigt og uddannelsesmæssig baggrund i informatikken og datalogien. Altså i den anden del af faget end den, jeg kommer fra (jf. fagtitlen Kommunikation og it). Han vurderede, at der manglede universitetskurser i computerspilsdesign på mit cv, og han gik så videre til fagets fagkonsulent, der gav ham ret, hvorefter mit forløb måtte afbrydes. Der var ligeledes indledningsvis mangler i henholdsvis pædagogik og fagdidaktik, som de efter et nærmere gennemsyn af mine gamle RUC-papirer dog måtte erkende at have taget fejl af.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter du ikke må misse i Rom

Nå ja, og så var der filmproduktionen. Jeg har ingen universitetskurser i dette, men har gennemført forløb på Dokumentar- og Kortfilmskolen samt undervist i Mobile Journalism og i øvrigt lavet et utal af videoer til SoMe, men praktisk erfaring har altså ingen betydning i Undervisningsministeriets begrebsverden. Det vender jeg tilbage til.

Først er fremmest føles det givetvis frustrerende at stå i en situation, hvor du har gennemført cirka halvdelen af et studie, hvor du har deltaget i kurser af flere dages varighed, løst opgaver, læst faglitteratur og indstillet dit mindset på at være under uddannelse. Jeg er absolut med på, at vi lærer for livet og ikke for skolen, men der er noget aldeles meningsløst i ikke at få lov at færdiggøre det, du er i færd med. Det har med andre ord været spild af min tid og energi.

LÆS OGSÅ: Brace: Italieneren der forelskede sig i Danmark

Praktisk erfaring ligegyldig for ministeriet

Men ikke kun af min tid og energi. Men også for ledelsen og kursuslederen på mit gymnasium, der har gjort en stor, men forgæves indsats for at løse problemet og hjælpe mig videre. Til dem sender jeg en stor tak for opbakningen hele vejen igennem.

Alt det kan ministeriet og alle I andre jo dybest set være aldeles ligeglade med. Eller kan I? For spørgsmålet er nemlig, om I også kan være ligeglade med, at det er samfundets og dermed skatteborgernes penge, der er blevet spildt på min uddannelse?

Og vigtigere endnu. At man tager en lærer med mange års praktisk erfaring i det, han underviser i og devaluerer den viden til fordel for universitetskurser i et fag, der ikke eksisterer noget universitetsfag i. Det er ikke blot respektløst over de ganske mange mennesker med erhvervsmæssig baggrund, der underviser, men også over for de elever, der skal uddannes til at varetage praktiske kommunikationsopgaver i fremtiden, og som efter min bedste overbevisning har stor glæde af den viden, man som lærer kan videregive fra det det erhvervsliv, de selv skal blive en del af. En verden der ligger uden for den trygge institutionsverden, som de før eller siden skal forlade.

Er det det, vi ønsker for vores ungdom?

LÆS OGSÅ: 12 morsomme madmisforståelser

Kunne have gjort indsigelse inden uddannelsesstart

Desuden er jeg ligeledes af den opfattelse, at Undervisningsministeriet ikke burde have ladet mig indskrive på uddannelsen i første omgang, hvis man mente, at der var problemer med mit cv. Helt konkret har ministeriet haft muligheden for at gøre indsigelse siden maj 2019, men vi skulle altså ind i januar 2020, før man fandt på, at noget måtte gøres.

Selv om jeg er journalist, så er jeg desværre af den opfattelse, at det ikke er en kamp, der er værd at tage. Der er intet at vinde. Jeg har ikke juraen på min side. Jeg er en latterlig lille lus i et stort, tungt og ufleksibelt uddannelsessystem, der er gennemsyret af bureaukrati og manglende respekt for det enkelte menneske, og jeg vil i stedet bruge min energi på andre ting. Såsom min undervisning. Snart som timelærer.

Jeg er selv af den opfattelse, at jeg har noget at byde på for mine elever og for den danske gymnasieskole som lærer, som journalist og som menneske, men jeg må med en vis undren betragte et system, der prioriterer således, at folk som jeg med erhvervsmæssig baggrund og et uddannelsesforløb, der ligger mange år tilbage, bliver devalueret og stoppet i deres faglige udvikling og forhindret muligheden for at udøve lærergerningen på samme vilkår og under samme lønrammer og sikkerhedsnet som de, der kommer friske fra universitetsverdenen med de seneste kurser i bagagen.

LÆS OGSÅ: Mine 6 mest populære indlæg (der ikke er opskrifter)

Jeg ønsker ingen medlidenhed eller ynk. Jeg har heldigvis masser af arbejde og mange bolde i luften. Jeg er ikke knust eller slået helt ud. Jeg har skrevet det her, fordi jeg ærgres over et system, der sætter systemet over mennesket. Regler over mening. Dogmatik over pragmatik. Jeg er ikke den eneste, der er blevet ramt af håbløse ministerielle beslutninger – bare på min egen arbejdsplads – og jeg bliver heller ikke den sidste. Men hvis dette blogindlæg kan få bare en enkelt embedsmand i uddannelsessystemet til at gøre sig en tanke eller to om eventuelle processuelle forbedringsmuligheder, så har jeg gjort noget rigtigt og nødvendigt.

Konkret om sagen

  • Jeg mister retten til at være fastansat, da Ministeriet kræver, at jeg skal tage mit pædagogikum inden 2021. Det betyder i praksis, at jeg også mister min optjente lønanciennitet, løb under ferie og sygdom samt pension i det tilfælde, at jeg fortsætter som timelærer.
  • Ministeriet har spildt ikke blot min tid, men også gymnasiets penge i form af vejledertimer, overnatninger under uddannelsen og materialer.
  • Af de seks pædagogikumuddannede lærere, jeg har mødt på min rejse i faget Kommunikation og it, har kun en enkelt af dem haft de uddannelseskompetencer, som Undervisningsministeriet har afkrævet mig.
  • Der findes ikke et universitetsfag, som forbereder en studerende til undervisning i Kommunikation og it.
  • Jeg er uddannet cand. komm. i journalistik og dansk fra RUC.
  • Jeg fortsætter med at undervise som timelærer i det omfang, Københavns Mediegymnasium vil bruge mig. Jeg er skoleåret ud fastansat på 50 procent, hvor jeg bruger min resterende tid på journalistik og tv-projekter.
  • Det er en klar forringelse af mine jobmuligheder som gymnasielærer i fremtiden ikke at have gennemført pædagogikum, og det umuliggør fastansættelser.
  • Jeg kan ikke bare tage et kursus i computerspilsdesign på ITU. Det kræver forhåndsviden og -uddannelse i ikke blot programmering, men også i matematik. Desuden har jeg ikke økonomisk mulighed for at deltage i et sådant kursus, da det er såkaldte interessetimer og således ikke bliver betalt af gymnasiet. Som delvist selvstændig er enhver time, jeg ikke bruger til at tjene penge, en dyr time.

LÆS OGSÅ: Værsgo! Det store indiske festmåltid

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yay! Premiere i aften på mit nye tv-program