Pappardelle al sugo di salsiccia picante

Yay! Premiere i aften på mit nye tv-program

retromad Niklas roar Foodroar

Kære venner.

Så er det endelig blevet tid til, at min programserie om retromad får rigtig premiere på TV 2 Lorry. Det er i al sin enkelthed en miniserie, hvor jeg besøger en række ikoniske grillbarer i hovedstadsområdet for at smage en klassisk servering.

Herefter undersøger jeg, hvordan man kan tage disse til tider lidt bedagede retter ind i vores moderne verden, og her kommer jeg forbi blandt andet Michelinrestauranten Kiin Kiin og dygtige Dak Wichangoen, skidesjove Umut på Guldkroen og topkokken Casper Sobczyk på Bistro PanPan, der serverer mig en hotdog til 160 kroner.

Vores besøg på Guldkroen og Danmarks mest overvældende bøfsandwich blev et viralt hit på Facebook, og klippet blev set hele 238.000 gange, delt 434 gange og fik mere end 1.700 kommentarer. Jeg er stadig helt målløs og taknemmelig.

Niklas Roar Umut Sarakaya

Umut Sarakaya er en af de mest underholdende kokke herhjemme, og det synes hans følgere heldigvis også.

Det er lige dele kærlighed til det klassiske køkken og de serveringer, mange af os voksede op med, ligesom det er en mundvandsfremkaldende rejse til nogle af de bedste restauranter, der er med til at definere og forny den mad, vi skal leve af i fremtiden.

Serien består af fem dele, som bliver vist hver aften på TV 2 Lorry sidst i udsendelsen klokken 19.30. Bor du ikke i Lorry-området, og kan du i øvrigt bedre lide at se programmer, når DU har lyst til det, så ligger de allesammen her i deres fulde længde.

Med mig på optagelserne havde jeg min gamle kollega Bertel Henning, og vi har mildest talt haft det sjovt undervejs. Her har jeg været vidne til mindst 3 rygestop og 14 bilskift. Seriøst.

Mercedes AMG

Bertel (i midten af billedet) anmelder også biler. Hver uge dukkede han op i en ny af slagsen. Denne gang dette stykke automobil med et par hestekræfter under hjelmen. Billedet er fra China Grill i Buddinge.

Tak til alle de mennesker, der har budt os velkommen på deres grillbarer og restuaranter. Tak for maden og selskabet. <3

Og tak til søde Nanna Holst, redaktør på TV 2 Lorry, som turde at tage chancen med mig og var skyld i, at det er blevet sådan et frugtbart samarbejde, jeg virkelig er blevet stolt af. Og tak til rutinerede Morten Schmidt, som har lavet et fedt stykke arbejde med at klippe videoerne.

Jeg håber, det bliver til mange flere serier i samarbejde med TV 2 Lorry.

Jeg lægger nogle udvalgte billeder fra optagelserne herunder, og så håber jeg, I vil læse MIN WEBDOK om baggrunden for serien, og hvorfor der lå så mange følelser i den.

Man kan se alle programmerne her. Og så er der naturligvis de bedste opskrifter fra nogle af landets bedste kokke inkluderet.

Se program 1 Bøfsandwichens velsignelser

Bøfsandwich Umut

Se program 2  Fiskefilet forever

Se program 3 Hot hotdog

Se program 4 Forførende forårsrulle

Se program 5 Cowboytoastens comeback

Cowboytoast á la Nørrebro Bryghus.

Dak Wichangoen Niklas Roar Kiin Kiin tv

Dejlige Dak og yours truly.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pappardelle al sugo di salsiccia picante