Spaghetti med kantareller, portobello og pancetta

Har du også haft sådan en mandag morgen på en fredag?

Har du også haft sådan en mandag morgen på en fredag?

Altså sådan en, hvor du er blevet gennemblødt af regn, børnene er afleveret for sent, og du er ved at skrive til din bankrådgiver? Sådan en morgen, hvor du på grund af regnen har valgt at køre pigen i skole i bil, fordi du ikke ejer et regnsæt, og derfor har måttet droppe morgentræningen, fordi det hele nu vil tage for lang tid i bil, og du alligevel ikke kan finde en parkeringsplads dér, hvor centeret ligger.

LÆS OGSÅ: De 11 mest udfordrende ting ved at instagramme

Har du også prøvet at sætte dig ind i bilen og svinge ud på Ingerslevsgade, hvorefter 2. gear pludselig svigter, da du skal op i fart. Og hvor det samme sker med alle andre gear, og bilen pludselig holder uhjælpeligt stille. Hvor advarselsblinket aktiveres, og regnen tager til, da du går ud for at skubbe bilen lidt ind til siden, mens bilisterne bag dig må holde tilbage, og vente til den modkørende vejbane bliver ledig.

Har du haft følelsen af forladthed, når ingen cyklister eller andre bilister blot overvejer at trodse regnen for at hjælpe dig, mens du står ene drivvåd familiefar med dit 11 år gamle møgvrag af en 1700 kilo tung stationcar og skubber den baglæns? Til et sted, hvor du ikke kan efterlade den uden at forstyrre trafikken resten af dagen. Og så i afmagt henvendt dig til en anden familiefar i en gammel BMW med sin lille søn siddende foran og straks fået hjælp til at skubbe bilen ind på den brostensbelagte sidegade, hvor du bor, mens en anden bilist standser og hjælper til. Endnu en mand i familiefaralderen.

LÆS OGSÅ: De 4 mest asshole-agtige bilisttyper

Har du prøvet, hvor rart det føles at få sådan en hjælp i den silende regn af to empatiske mænd, der uselvisk om ikke redder din morgen, men dog forbedrer din situation og giver dig tid til at finde en langsigtet løsning. Har du derefter hentet din datters cykelhjelm og fulgt hende i skole i den silende regn, mens din uldjakke er blevet gradvist tungere, og de store kolde dråber er nået ind til din overkrop, mens du har tænkt over, hvad du egentlig skal stille op med din bilsituation, og om det kan betale sig at reparere det gamle lort?

LÆS OGSÅ: Tre restauranter du ikke må misse i Rom

Og om dine drømme om at købe en gammel Jaguar måske skal sættes mere på hold end nogensinde. Og du derefter er cyklet hjem, har sat dig ved dit skrivebord og oprettet en mail til din bankrådgiver for at høre til et billån.

Har du også haft sådan en mandag morgen på en fredag?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spaghetti med kantareller, portobello og pancetta