Jomfruhummere i teriaki, lime og koriander

De gør sig UMAge

Uma Restaurant københavn japansk

Restaurant Uma er klart et besøg værd

Jeg havde en god fredag. Af flere årsager. Blandt andet fordi vejret var lækkert, og fordi det var lykkedes min kone og jeg at skaffe en babysitter til pigerne.

Vi lagde vejen forbi en for mig helt ukendt restaurant ved navn Uma på Nørre Farimagsgade efter at have nuppet et enkelt glas cava ved Torvehallerne sammen med min ene bror, Tomas, som vi tilfældigt stødte ind i.

Tomas Roar

Jeg vidste på forhånd nærmest intet om restaurantens niveau – andet end at det var et japansk udgangspunkt, og at man også kunne få sushi.

Vi blev budt hjerteligt velkommen af ejeren David Leung og derefter bænket i det ganske hyggelige kælderlokale lige overfor Ørstedsparken, der dog på ingen måde bragte tankerne hen på fine dining.

Niklas Roar David Leung

David lod os forstå, at han er vokset op i Danmark, men har baggrund i Hong Kong og brænder altså i særdeleshed for det japanske køkken med sine enkle, rene smage og ligeledes enkle og kønne udtryk på tallerkenen.

Der er ingen tvivl om, at man leder efter sin egen stil, men for at gøre det klart fra start, så er maden i sig selv besøget værd.

Omakase

Vi fik omakase-menuen – altså stol på kokken – og det kunne vi trygt gøre. En indledende croquette med røget østers ansjoser og gomasio, der var sprød udenpå og cremet indeni og gav lovning på en god aften i havets tegn. Derefter Soba-nudler på boghvede og en salat med judasører – de sjove tynde svampe, der gav masser af umami til retten. En virkelig lækker lille hapser.

Dernæst en servering med en krydret reje, hvor hovedet indeholdt et lækkert fyld, jeg ikke kunne gennemskue, samt grøn dashi, gazpacho og løg. En både lækker og dekorativ ret.

Så kom en chawanmushi ind på bordet. Det er en slags æggestand på japansk. Suppen koger æggehviderne i tallerkenens bund, og det stivner, efterhånden som man spiser den. Denne var lækker og rund og med mandelmusling og muslingedashi.

Lækreste yakitori

Og så til den fremragende Yakitori, med hjemmelavet kimchi, salsa verde og en smuk, gul gurkemejeemulsion. Yakitori er kyllingespid, og dette var virkelig godt. Først troede jeg, at der på en eller anden måde ville foregå lidt for meget oven på spiddet, men da smagene sad, lige som de skulle, lagde al min skepsis sig. Jeg kommer gerne igen bare for denne.

Så vendte vi tilbage til havet igen. Jeg tænkte først, at man måske skulle have ventet med kyllingen, men det foregik problemfrit, og en sprød grøn salat med koldrøget bonito (tun), mangoperler og en sød-syrlig ponzusauce var perfekt og let på dette tidspunkt.

Uma Restaurant københavn japansk

På samme tid ankom en meget mild og lækker sashimi på rød havbars sammen med wasabi. Her kunne jeg godt have brugt noget soya for at få den der salte, fyldige smag, men man kan naturligvis argumentere for, at fiskens rene, fine smag skal stå for sig selv sammen med skarpheden fra den japanske peberrod. I dette tilfælde the real thing og ikke den danske peberrod gjort grøn, som man får på 90 procent af danske sushirestauranter.

Eneste servering med rødt kød var den grillede sirloin med binchotan, syltede rødbeder, espresso-teriyaki og jordskokkechips. På dette tidspunkt var jeg ved at være godt mæt, men kødet var mørt og lækkert, og der var god balance mellem det salte, søde, sprøde og bløde på tallerkenen.

Jeg har aldrig rigtig været nogen ørn i det søde køkken. Jeg tror, det stammer fra min mor, der heller ikke var eller er vild med desserter og kager og sådan, men der var bestemt intet at udsætte på den fine Matcha-pannacotta med granola samt en spongecake på bær og yuzu, en passionsfrugtsorbet og Anko, der er røde bønner, som man ofte bruger til desserter i Kina.

En fremragende menu, tænker du nok. Til blot 395 kroner per person. Og det er det i DEN grad.

Men er alt bare godt så? Nej, ikke helt. David Leung og hans team er så meget på rette vej, men mangler et par ting, før det hele spiller sammen. For eksempel skal man arbejde lidt mere med vinmenuen, der ikke matcher ambitionerne i køkkenet. De vine, vi fik på glas, manglede den elegance og fine smage, som maden lagde op til, så her er der et stykke arbejde at gøre.

Ligeledes skal man nok også overveje at gøre indretningen lidt smukkere i udtrykket, så den i højere grad tiltaler det skandinaviske klientel, og skift så de menukort og sofaerne ud, David. Vis at ambitionerne udenpå lever op til den fremragende mad. For maden, hyggen og personerne bag er så meget et besøg værd. Her er det helt klart indhold over udtryk.

Jeg kommer snart igen for at prøve sushien.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jomfruhummere i teriaki, lime og koriander