9 ting jeg ville gå til valg på

Lækker lakseburger

lakseburger

Lækker lakseburger

Hvis ellers du holder af kombinationen ‘meget let og meget lækker’, så må du simpelthen unde dig selv at lave denne lækre lakseburger.

Det eneste, der er absolut nødvendigt, er en god og frisk laks. Ellers er der ikke så meget, der kan gå galt.

Følg mig her på Insta

Gå til din fiskehandler og køb dig en sådan, hvorefter du skærer den i bøfstørrelser og steger stykkerne primært på skindsiden i rigeligt smør og en anelse olivenolie. Men giv dem også lige en omgang ved høj varme på de andre sider, så de også får lidt stegeskorpe.

Du kan eventuelt lægge et knust fed hvidløg ned i fedtstoffet, hvis du elsker hvidløg.

Herefter trækker du den fra hinanden i små lækre stykker.

SE OGSÅ: Burger med hjemmehakket højreb

Men først laver du naturligvis din dressing. Den er baseret på creme fraiche, som du blander med mayonnaise (se hvordan du laver en hjemmelavet her), ellers bare brug eks. Hellmann’s.

Følg mig her på Facebook

Dernæst et skvæt Worchestershiresauce samt citron, salt og peber. Og gerne hakket dild eller persille.

Lynsyltede rødløg er et must i burgeren. Den giver syre og sødme, som spiller SÅ godt sammen med den fede laks og den fede dressing. Se hvordan du laver lynsyltede rødløg her.

Briochebollerne fyldes med ovenævnte samt babyspinat, og så er den ged barberet. Nåh nej. Laks, naturligvis. 😉

SE OGSÅ: Grillet bearnaiseburger – så forkert, men dog så rigtig

SE OGSÅ: Lækker laksesalat – til frokost, madpakke eller sandwich

Det skal du bruge til en lækker lakseburger

100-150 gram laks per burger

Brioche-burgerboller – sådan bager du dem IKKE

Creme fraiche – 200 ml

Mayonnnaise – 2 spsk

Dijonsennep 2 tsk

Citron

1 skvæt worchestershiresauce

Dild eller persille

Babyspinat

Lynsyltede rødløg – sådan laver du dem

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 ting jeg ville gå til valg på