Laks med estragonmayonnaise og hvidløgsspirer

Lækker laksesalat – til frokost, madpakke eller sandwich

Laksesalat

 

Lækker laksesalat – til frokost, madpakke eller sandwich

Når jeg køber laks, sørger jeg altid for at købe en ret pæn portion. Det er desværre som de fleste andre fisk i dag en dyr spise, hvis man skal have en ordentlig kvalitet. Men den må man altså ikke gå ned på. Det smarte ved at købe lidt mere, end man skal bruge til aftensmaden – for eksempel disse lækre retter, hvor du også kan se, hvordan laksen bør steges:

Smørstegt laks med jordskokkecreme

Laks med citronrisotto, dild og parmesan

Spaghetti med smørstegt laks og courgetter

Laks med spaghetti, smør og grape

Men så har du måske 100 eller 200 gram smørstegt laks tilbage til dagen efter. Og det er der al mulig grund til at glæde sig over. For så kan du nemlig lave denne lækre laksesalat.

Sådan laver du lækker laksesalat

I al enkelthed handler det bare om, at du trækker din stegte laks fra hinanden, så det bliver til en slags pulled laks. Det sker nærmest helt af sig selv for den fede fisk.

Jeg håber, du vil følge mig her på Instagram ♥

Læg det til side og lav din grundmayonnaise (opskriften er her). Den vender du med friskhakket estragon og kørvel. Dernæst lidt ekstra Dijonsennep samt finthakket syltet agurk, og hvis du ligesom jeg elsker chili, så tager du også en halv syltet chili. Enten de der græske, italienske eller tyrkiske peperonichili eller eventuelt jalapenos. Ikke alt for meget. Det skal kun lige have en pikant styrke.

Smag til med salt, peber og citron og anret på lyst brød eller rugbrød. Den kan også med fordel bruges i en sandwich, i madpakken eller som en hapser, når gæsterne er ankommet.

Velbekomme <3

Her er FoodRoar på Facebook

Det skal du bruge til lækker laksesalat

Cirka 50 g laks per person (1 mad)

Syltede agurker

Syltet chili

Mayonnaise – sådan laver du din grundmayonnaise.

Estragon – en lille friskhakket håndfuld

Kørvel – en lille friskhakket håndfuld

Dijonsennep – 1 spsk

2 æggeblommer

Neutral vegetabilsk olie

Hvidvinseddike

lidt citron

Evt 1/2 tsk sukker

Salt og peber

Laksesalat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks med estragonmayonnaise og hvidløgsspirer