Mine 6 mest populære indlæg (der ikke er opskrifter)

Oksecurry med peberfrugt og svampe

Oksecurry med peberfrugt og svampe

Nyretapper. Smag på ordet. Det lyder ikke ret sexet. Det gør onglet derimod. Det franske ord for den samme udskæring fra oksen. De sidder på koens bagende og er egentlig to muskler, som holdes sammen af en sene, som holder nyrerne fast.

Det har intet med indmad at gøre, og kødet har en dyb intens smag, der egner sig godt til at blive lynstegt på begge sider, drysset med havsalt og så bare efterladt helt rødt i midten.

Følg mig her på instagram

instagramembed id=3_BtgI-8undtY]

Jeg købte noget i sidste uge, men jeg fik aldrig brugt den, da jeg sjældent serverer kød på klassisk bøf-vis. I stedet overvejede jeg, om man kunne bruge det som kogekød, da det godt kan være lidt senet.

Og det skal jeg lige love for, at man kunne. Kødet er billigt og lækkert, og det bliver smørmørt, når det får lov at simre.

Få masser af tips her på min Facebookside

Sådan laver du oksecurry med peberfrugt og svampe

Først skar jeg kødet i skiver af 1 centimeters tykkelse og brunede dem på begge sider i smør. Dernæst tog jeg kødet af og gjorde det samme med skiver af portobellosvampe.

OPSKRIFT: Thaicurry med kylling og sød basilikum

Så svitsede jeg 1/2 revet løg sammen med gurkemeje, hele peberkorn og en hel chili. Det giver en god farve senere. Jeg hældte et skvæt hvidvin over og kogte det ned, men det kan du godt udelade, hvis du ikke vil bruge vin i din mad.

Jeg hældte to dåser kokosmælk over og tilføjede så fond og peberfrugt i skiver.

Det fik to spsk sød chilisauce, og så eller smagt til med salt og peber. Jeg lod det simre cirka tre timer, og så var det helt smørmørt og smagte herligt. Også ungerne var vilde med retten. Det bliver ikke sidste gang.

Server med basmatiris, frisk chili og koriander.

Velbekomme.

OPSKRIFT: Lækker lammecurry med kokosmælk

Til oksecurry med peberfrugt og svampe skal du bruge

1 kg nyretapper

2 dåser kokosmælk

1 peberfrugt

1 pakke Portobellosvampe eller brune champignon

1-2 bægre x oksefond (eks. Fond du chef) eller bouillonterninger.

2 friske chilier (1 til serveringen)

Koriander

1 tsk sorte peberkorn

2 tsk gurkemeje

2 spsk sød chilisauce

Evt 1/2 glas hvidvin

2 kommentarer

  • Mona Rasmussen

    Jeg er som altid vild med din mad. Vil blot høre om Nyretapper stykkerne som er brunet, for 3 timer med det andet Eller kommer du det i lige før retten er færdig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Niklas Foodroar

      Hej Mona

      Tak for de søde ord. Jeg lægger dem i, lige efter de er brunet, så de bliver helt møre. 🙂
      Mange hilsner
      Niklas

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine 6 mest populære indlæg (der ikke er opskrifter)