Skovhusgryde til hele familien

Tre lækre og sunde småretter

Avocado

Meget let, lille avocadoservering.

Hej allesammen. Jeg var i sommerhus i vinterferien, og som jeg altid gør, når jeg har muligheden, serverer jeg flere småretter.Disse er så ufatteligt lette at lave og samtidig super lækre. Der er bestemt ingen nytænkning i det, og man kan dårligt kalde det opskrifter, men jeg tillader mig alligevel at give lidt inspiration, hvis man har lyst til lidt ‘tapas’ – eller hvad man nu kan kalde det. Uden hensyntagen til, om de er tilhørende vore breddegrader eller ej.

Det eneste, jeg lover, er, at de smager herligt.

LÆS OGSÅ: Mine 10 målsætninger for 2019

Avocadoservering

Det vigtigste her er, at du har en god frisk avokado, som hverken må være for hård eller for blød. Skær den i fine skiver og pres et godt skvæt citron over. Både for smagens og farvens skyld – så bliver den nemlig ikke brun. Bland den med rødløg i tynde skiver samt frisk chili og persille. Strø med havsalt og giv det en pæn portion af en virkelig god olivenolie. Den må du absolut ikke gå på kompromis med i denne servering.

Du kan sagtens bytte persille ud med koriander.

LÆS OGSÅ: Ceviche – råkogt kærlighed fra Sydamerika

Lynsvitset palmekål

Småretter avocado

Denne servering er om muligt lige så nem. Skær din palmekål/sortkål/cavolo nero i skiver og anbring det på en allerede varm pande med en anelse olivenolie. Svits det i et par minutter og drys så med havsalt, citron, peber og en rigtig god olivenolie. Og endelig til sidst balsamico. Det smager godt med det søde til den bitre kål.

Stenbiderrogn på ristet brød

  Jeg er ked af det. Jeg ved godt, at de fleste serverer det på blinis, men jeg synes, det er klart bedre på et godt, sprødt ristet brød. Blinis bliver let lidt tunge og fade i det, mens det ristede og svagt brændte brød fremhæver den fantastisk fine smag i rognen. Jeg serverer bare med creme fraiche og rødløg. Vær opmærksom på, at stenbiderrognen somme tider skal have lidt ekstra salt, når fiskehandleren har renset det. Smag på det først.

LÆS OGSÅ: Madpornografi: Årets bedste stenbiderrogn (her er en fremgangsmåde)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skovhusgryde til hele familien