Hønsekødssuppe med nudler, æg og friterede løg

Skovhusgryde til hele familien

Skovhusgryde

– Skovhusgryde? Hvad søren er nu det?

Jeg er glad for, at du spørger. For det er nemlig ganske enkelt en gryderet, som jeg nu flere gange har tilberedt i mit nye sommerhus, der hedder Skovhuset. Eller hvis man skal være helt præcis hedder det vist, Skouhuset, fordi det har været i Skou-familiens eje, siden det blev bygget.

Se hvor sommerhuset ligger ved at klikke her <3

Her kan du følge mig på Instagram ↓

For mig er det et hus beliggende midt i en skov, så derfor giver det jo næsten sig selv.

Denne vinterferie var ingen undtagelse, og hvis der er noget, der passer godt til en råkold aften med brændeovnen fyret op og mine gamle musikanlæg med cd-afspiller og mine gamle plader linet op i det lille hus, så er det da en fyldig og velsmagende gryderet.

Følg Foodroar på Facebook

Denne slags retter er ikke altid lige dekorative, men man kan forhåbentlig fornemme, at det smager af masser af tid og kærlighed, og det var ikke kun børnene, der elskede den. Min datters venindes mor insisterede også på at få opskriften med hjem efter deres besøg, og jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne skrive den ned her, hvis nu andre også ville prøve den af. Nå ja, og så valgte jeg at kalde den for ‘Skovhusgryde.’

Sådan laver du skovhusgryde

Først brunede jeg oksekød, som jeg i forvejen havde købt i tern. Supermarkederne sælger det oftest som gullaschkød – eksempelvis yderlår.

Brun det lidt af gangen. Det skal stege og ikke koge. Krydr med salt og peber.

OPSKRIFT: Vinterens bedste gryderet

Dernæst sauterer du de finthakkede rodfrugter (+ blegselleri), indtil de er faldet sammen.

Tilbage med kødet og hæld så vinen i. Der skal bruges ganske meget. Mindst 2 glas.

Lad det koge lidt ned, og så er det i med tomat og bouillonterninger samt vand, så det hele er dækket.

Og så timian og laurbærblade.

OPSKRIFT: Osso buco – her er gryderetternes konge

Lad det simre i mindst tre timer under låg. Mindst 20 minutter inden servering tilsættes pølserne, der er skåret i skiver. Smag til med salt, peber og balsamico.

Server med løse ris og drys med friskrevet peberrod og persille. Det smager SÅ godt.

skovhusgryde foodroar gryderet

Det skal du bruge til skovhusgryde

750 g okseyderlår i tern eller anden udskæring egnet til langtidsbraissering

1 dåse hakket/flået tomat

2 store glas rødvin

OPSKRIFT: Laber lammecurry med ingefær og spinat

2 gulerødder

3 blegselleristængler

1 stort løg

1 pakke pølser

3 laurbærblade

En håndfuld timiankviste

Vand

2 spsk balsamico

2 bouillonterninger

Peberrod

Tid

Masser af kærlighed

OPSKRIFT: Simresøndag: Grydesteg med peberrodsmos

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hønsekødssuppe med nudler, æg og friterede løg