Kylling i kokoskarry

Risotto med hjertemuslinger

Risotto

Nu spørger du mig måske, hvorfor jeg overhovedet tør lave en risotto. I hvert fald hvis du er en af dem, der var så uheldig at følge med i tv-programmet Masterchef, hvor jeg havde en noget tvivlsom optræden for en del år tilbage.

Det var dog nok til, at jeg jeg kom med i programmet, men i lang tide derefter kunne jeg ikke se på en risotto uden at ønske mig langt væk.

Sådan har jeg det heldigvis ikke længere. Nu ønsker jeg mig blot til Italien. Det gør jeg faktisk ret så tit.

Risotto

Sådan laver du risotto med hjertemuslinger

Jeg elsker enkle retter, og hvis man ellers ser bort fra, at man skal være meget opmærksom undervejs, så er det ikke svært at lave risotto. Det vigtige er, at ingredienserne er i orden. Som i al italiensk mad.

LÆS OGSÅ: 21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Jeg har her valgt at bruge hjertemuslinger, men du kan sagtens bytte dem ud med venusmuslinger eller blåmuslinger.

Start med at sautere dit finthakkede løg og dit pressede hvidløg i smør og olivenolie.

Når det er gyldent, så kommer du risene i, og sørger for at fedtstoffet er trukket helt ind i dem.

Fra nu af må din risotto ikke være alene.

LÆS OGSÅ: 3 byer du skal besøge i Puglia – Italiens smukke hæl

Du tilætter et glas hvidvin og lader det koge ind – dernæst er det på med din fiskebouillon. Et glas ad gangen. Hver gang det er ved at blive tørt, tilsætter du ny bouillon. Efter første omgang bouillon kommer du muslingerne i.

Når risene opnår den ønskede konsistens, og alle muslinger har åbnet sig, smager du til med salt og sort peber og tilsætter lidt parmigiano reggiano og citron.

Anret på tallerkenen og giv det et godt skud af en rigtig lækker olivenolie samt friske krydderurter og mere friskrevet ost.

Velbekomme. <3

Hvad kan man drikke til?

Tillad mig at anbefale enten en Vermentino, en Frascati eller måske en Falanghina. Gerne ung og sprød. Prøv denne Villa Matilde Falanghina Roccamonfina Bianco IGP 2015 til kun kr. 84 – sat ned fra kr. 149,-.

risotto

Til risotto med hjertemuslinger skal du bruge

(4 pers)

1 net hjertemuslinger (men du kan med fordel bruge de endnu lækrere og dyrere venusmuslinger eller de lækre billige blåmuslinger)

ca. 300 g risottoris (gerne arborio)

1 løg

1 fed hvidløg

Smør (20 g)

1 glas hvidvin

LÆS OGSÅ: Gaeta: Den italienske perle du næppe kender

1,5 l fiskebouillon

Sort peber

1 halv presset citron

Friskrevet Parmigiano Reggiano (parmesan) Find en fremagende af slagsen hos Supermarco.dk

Purløg eller persille

En virkeligt god olivenolie

omhu olivenolie

Prøv for eksempel denne lækre sag, som man kan købe i Meny. Jeg fik den tilsendt til test, og den er virkeligt i orden og klart over typisk supermarkedsniveau.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling i kokoskarry