Grillet pizza med nduja og zucchini

Thaicurry med kylling og sød basilikum

 Thaicurry

– Nå, hvad går du så og laver for tiden, Niklas?

Den svarer jeg selv på. Jeg laver en hel masse mad. Jeg skal snart være dommer i kåringen af Årets Vildtret, og så er jeg ved at indlede et samarbejde med en super sød og dygtig blogger ved navn Eris Huang. Hun er kineser, men er lige flyttet til København efter en del år i London, hvor jeg mødte hende til et kursus for et par år siden. Hun er en super fed fotograf, og vi får se, hvor det ender.

Følg mig gerne her på Insta 🙂

I kan se nogle af hendes madbilleder her – det er på et ganske andet niveau end mine egne 😀

Mere konkret har jeg leget en del med både det italienske, det indiske og det thailandske køkken i denne tid. Og jeg vil tillade mig at anbefale denne lækre thaicurry med kylling og sød basilikum.

Jeg ved ikke, om det kan kaldes en officiel thairet, men jeg eksperimenterer mig jo bare frem, og det eneste dogme, der gælder i mit køkken, er, at det skal smage godt.

Denne thaicurry smager således aldeles fremragende.

Sådan laver du min thaicurry med kylling og sød basilikum

Det er meget nemt alt sammen. Varm et par spiseskefulde vegetabilsk olie op i en wok eller en sauterpande. Helst ikke olivenolie. Dernæst tilsætter du knust ingefær og hvidløg samt kardemommekapsler og lader det syde i et halvt minuts tid. Så er det i med dit løg, som du har skåret i både. Dernæst gurkemeje.

Find det fedeste gear til efterårsmadlavningen her – nu med gode rabatter

Kyllingestykkerne af bryst eller inderfilet kommes i og brunes over alt under konstant omrøring.

Dernæst dine svampe og nogle skefulde sød chilisauce.

Så hælder du enten sødmælk og piskefløde i eller kokosmælk (hvis det skal have mere sødme) samt din bouillonterning og dine små grønne thaiauberginer. Hvis du ikke kan få dem, så bare drop dem. Det gør ikke retten dårligere.

LÆS OGSÅ: Thailandsk kyllingesalat

Lad det simre mindst en halv time og koge lidt ind, så smagen bliver meget koncentreret, og saucen tyk. Smag evt til med mere sød chili samt salt og peber.

Kort før servering tilsætter du sød basilikum, og ved servering drysser du med koriander og masser af frisk chili til dem, der kan lide det hot. Det kan jeg!

Velbekomme.

Her kan du følge mig på Facebook og få endnu flere gode råd og små film

Til denne thaicurry skal du bruge

Kyllingebryst – cirka 600 g til to børn og to voksne

Champignon eller andre svampe (næppe kantarel) – 200 g

Sødmælk – 4 dl

Piskefløde 1 dl (begge kan i stedet erstattes med en dåse kokosmælk)

Gurkemeje – 2 tsk

LÆS OGSÅ: Kylling i fantastisk thai-indisk fusionscurry

Sød chilisauce – 2-3 spsk

Sød basilikum – 1 håndfuld

Koriander – en håndfuld

1 løg

3 fed hvidløg

En håndfuld thaiauberginer (miniauberginer – kan sagtens udelades)

2 tsk presset ingefær

1 hønsebouillonterning

5 grønne kardemommekapsler

Chili efter behov – tager typisk tre af de små stærke thaichilier og drysser over til sidst til de voksne, så ungerne ikke beklager sig.

LÆS OGSÅ: Thai Beef Salad – sprød, sund og lækker

Thaicurry chicken kylling foodroar

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillet pizza med nduja og zucchini