Beef curry - hot, cremet og lækker

Laber lammecurry med ingefær og spinat

Lammecurry

Så skal vi til det igen, kære venner. Vi skal lave indisk mad – af den simple årsag, at det er et af de helt store køkkener og samtidig et af mine all time favoritkøkkener.

Følg mig endelig på Insta her – så giver jeg et kram og et møs 😉

Det skiller sig meget ud fra eksempelvis det italienske køkken ved, at der her er skruet helt om for mængden af krydderier og power i stedet for subtile smage. Ligeledes er det heller ikke på samme måde livsnødvendigt, at du har de fineste og bedste råvarer for at få en herlig madoplevelse. En klog person har engang sagt noget i stil med, at enhver idiot kan lave en god ret med de fineste varer, men en sand kok kan lave et mesterligt måltid af billige råvarer.

PRØV OGSÅ DENNE VEGETARISKE INDISKE DAAL

Lad det komme an på en prøve. I hvert fald smager denne lammecurry helt fantastisk, og jeg ville ikke have nogen betænkeligheder med at servere den for hvem som helst. Senest havde jeg min søster og hendes børn og børnebørn på besøg til flere indiske retter, og der var i hvert fald meget rift om denne.

Indisk mad. Foodroar

Familien kom på besøg til indiske retter.

Sådan laver du denne lammecurry

Først bruner du dine lammestykker, der helst skal være et par centimeter i tykkelse. De bliver næppe helt jævne i størrelsen, da lammeskank som regel er ret ujævnt med mange fedtstykker og sener. varmer du smør op i en stor gryde og tilsætter kardemommekapsler, peberkorn, nelliker og kanelstang. Sauter det et halv minuts tid og tilsæt så presset hvidløg og ingefær. Lad fedtstoffet tage smag af det, og så er det i med dine finthakkede løg.

Min indiske livret: Lam i karry med spinat

Sauter dem i mindst fem minutter, indtil de er helt bløde. Og så kommer du korianderfrø og spidskommen i. Læg kød i samt hakket tomat, vand og resten af ingredienserne – salt, sukker, bouillon, chili.

Lad simre i mindst tre timer. Gerne det dobbelte, hvis lammet skal være helt trevlet. Skum fedtet fra undervejs og smag løbende på retten og juster evt med salt og syre. Først under låg og siden uden låg, så det koger ind.

Spinaten hakker du fint og kommer du i 15 minutter før servering. Pynt med koriander og tyndtskåret ingefær og server med basmatiris.

Sådan laver du lammecurry med ingefær og spinat

1 kilo lammeskank – der må meget gerne komme ben med i retten, men hold dem adskilt fra kødet, så de kan tages op.
3 løg
3 fed hvidløg
Smør eller ghee (klaret smør)
Presset hvidløg – 3 fed
Presset ingefær – 1 spsk
8 grønne kardemommekapsler
8 nelliker
1 dåse hakket tomat
Vineddike – 2 spsk
Citron – et skvæt
Sukker – 1 spsk
1 spsk korianderfrø (stødt)
Salt og peber
Peberkorn – 20 stk
Spidskommen – 2 tsk (helst stødt)
Kanel – en stang
Chiliflager eller pulver – efter behov (jeg bruger selv 2 tsk – 1 spsk).
1 terning lammebouillon – og gerne knogler fra lam
Vand – cirka 1 liter
Spinat – 1 bundt
Ingefær og koriander til pynt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beef curry - hot, cremet og lækker