Penne med langtidsbraiserede svinekæber

Beef curry – hot, cremet og lækker

Beef curry

Beef curry

Hvis der er to ting, man kan være sikker på, når det er blevet efterår, så er det, at træerne taber bladene, og at jeg laver mere indisk mad end jeg gør, resten af året.

Hvorfor nu det? Jo, jeg synes, at dette vidunderlige køkken bidrager med så meget hjertevarme og så intense smagsnuancer, at den begyndende vinterdepression kan tages i opløbet med en velsignende omgang duftende, eksotiske krydderier og dybe smage.

Her er jeg på Instaaaaa

Det er vel intet andet køkken i denne verden, hvor jeg efterhånden hver gang, jeg kaster mig ud i det tænker, at 2+2 giver mere end 4. At det samlede udtryk føles af mere end de krydderier, jeg lagde i. Det har taget mig lang tid at få skovlen under dette køkken, men jeg føler mig faktisk så dygtig nu, at jeg i al ubeskedenhed kun sjældent oplever det bedre udført på en restaurant.

Nok om mine evner (eller min manglende selverkendelse). Lad os komme til sagen.

OPSKRIFT: Lækker lammecurry med kokosmælk

Sådan laver du din beef curry

Skær dit oksekød i tern på cirka 3 x 3 centimeter. Blandt dem godt sammen med garam masala, presset hvidløg og gurkemeje og lad dem stå lidt tid. Lige fra ti minutter til natten over.

Brun kødet på alle sider og læg det til side. I en sauterpande eller gryde hælder du en blanding af smør og neutral, vegetabilsk olie op og sætter varmen på halvt blus. Læg dine laurbærblade, dine chiliflager, dine peberkorn, din kanelstang og dine nelliker derned. Giv det et minuts tid.

Følg mig her på Facebook

Derefter kommer du dine finthakkede løg i, som du sauterer i mindst fem minutter, eller til de er helt bløde og gennemsigtige. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt også dine korianderfrø og din spidskommen. Lad det hele sautere lidt og tilsæt så dit vand og din bouillon. Væsken skal dække alt kødet og gerne lidt mere til. Skum retten løbende og lad den så ellers stå i mindst tre timer. Eller endnu bedre det dobbelte.

OPSKRIFT: Kyllinge-curry med tomat og kokosmælk

Hav ikke låg på. Den skal simre ved lav varme, og den er færdig, når saucen er tyk og lækker med en meget komprimeret smag. 20 minutter inden servering tilsætter du dine bukkehornsblade og din piskefløde, så den bliver ekstra cremet. Server med basmatiris og koriander.

Jeg håber, du vil være enig med mig i, at det smager alt for godt. Lad mig det endelig vide i kommentarfeltet forneden, hvis du er tilfreds. Velbekomme derude. <3

Til denne beef curry skal du bruge

1 kg oksekød (gerne inderlår)
3 løg
3 fed hvidløg (presset)
1 kanelstang
6 grønne kardemommekapsler
2 tsk spidskommen (stødt)
1 spsk korianderfrø (stødt)
2 tsk garam masala
15 sorte peberkorn
5 nelliker
1,5-2 liter vand
1 terning oksebouillon
1 tsk tørrede chiliflager
1 tsk tørrede bukkehornsblade
1 tsk gurkemeje
3 Laurbærblade
1/4 liter piskefløde

(alt angivet i cirkatal)

Koriander til pynt

 

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Penne med langtidsbraiserede svinekæber