Her er filmen jeg ikke turde at vise

Penne med langtidsbraiserede svinekæber

penne med langtidsbraiserede svinekæber foodroar

Langtidsbraiserede Svinekæber

Nå, så skal vi jo til det igen. Det der efterår. Man kunne jo enten sætte sig ned og hulke lige stå stille, indtil dagene langsomt bliver lysere og længere, eller man kan få det bedste ud af den kolde tid og nyde en periode med levende lys, hygge og naturligvis min helt store passion – simreretter.

FØLG MIG HER PÅ FACEBOOK

Mit store forbillede i den retning er min mor, der står for mig som dronningen af disse. Ingen har som hun formået at få så meget smag og kærlighed ind i en enkelt gryde, og mon ikke også, der er derfor, jeg selv holder så meget af disse gryderetter i dag.

Denne ret har min mor aldrig lavet, og jeg har som sådan ikke fået den andre steder. Men jeg har ladet mig inspirere af en af mine italienske livretter, der er pappardelle al ragù di cinghiale. Altså de brede pastabånd pappardelle med en ragout af vildsvin, der er en toscansk specialitet. Jeg har fået den flere steder i Firenze og omegn og den bedste af dem i den lille landsby Greve in Chianti.

Her kan du se, hvad jeg laver på Instagram

Jeg havde ikke Obelix i nærheden, så derfor måtte jeg lade mig nøje med et besøg i supermarkedet, hvor jeg købte svinekæber, der jo elsker at simre i lang tid.

penne med langtidsbraiserede svinekæber foodroar

Sådan gør du

Først bruner du svinekæberne af på begge sider i lidt smør. Ikke dem alle på en gang. De skal stege og ikke koge. Dernæst tager du dem af. Så sauterer du finthakkede løg, gulerødder og selleri i smørret ved middel varme, indtil de falder sammen og bliver bløde.

OPSKRIFT: Penne med kantareller og bacon

Læg læberne tilbage i gryden og fyr op for varmen og hæld din vin i. Lad det fordampe lidt og skru så ned, hvorefter du tilsætter tomat og resten af ingredienserne inklusive vand og en terning svinebouillon.

Lad det simre og sørg for at skumme det særligt i starten. Det skal koge noget ind og blive ret tykt.

Giv det minimum tre timer. Jeg satte denne over om formiddagen og spiste den ved 18-tiden, og det er vidunderligt, når en dejlilg duft breder sig i hele hjemmet, og når kæberne bliver helt smørmøre. Du kan eventuelt tage kæber, laurbærblade og kviste op og blende retten.

OPSKRIFT: Penne pommodoro – sikkert børnehit

Server det sammen med helst en bred pastatype som pappardelle, men ellers fettucine eller som her penne. Drys med olivenolie og friskrevet parmesan.

penne med langtidsbraiserede svinekæber foodroar

Til langtidsbraiserede svinekæber skal du bruge

Svinekæber (jeg købte to pakker med i alt cirka 10 stk)
2 løg
2 selleristilke
3 gulerødder
2 fed hvidløg
1 dåse hakket tomat
1 glas rødvin
3 laurbærblade
Timian
Rosmarin
1 liter vand
1 bouillonterning (gris)
1 spsk vineddike
1 tsk sukker
Salt og peber

penne med langtidsbraiserede svinekæber foodroar

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er filmen jeg ikke turde at vise