Choripán - den geniale argentinske hotdog

Her er filmen jeg ikke turde at vise

Niklas Roar Foodroar

Et screenshot fra filmen.

Carbonara

Som journalist er jeg ikke glad for censur. Men til gengæld udøver jeg alt for ofte selvcensur.

Det sker gerne, når jeg har skrevet et eller andet på Facebook, hvor jeg fem minutter efter begynder at tænke over, om det mon kan såre nogen, provokere nogen eller på anden måde give en effekt, jeg ikke kan overskue konsekvenserne af.

SE OPSKRIFTEN DET HANDLER OM: La Carbonara – direkte importeret fra Rom

I disse tider er der næsten altid nogen, der kan føle sig krænket over et eller andet. Det er en sand krænkelseskultur, hvor en joke måske er for meget for en veganer, en Audi-ejer, en glutenallergiker, en Føtexansat, en håndværker, asiat, en svensker, en … ja, jeg kunne blive ved.

Men det er egentlig det, det hele handlede om med den film, jeg lagde online i går. Der er nemlig en grund til, at denne film har ligget på harddisken i et helt år, og som flere gange har redet mit hoved som en mare. For skulle den udgives, eller skulle den ikke udgives?

Jeg er nået frem til, at der er hele tre grunde til, at jeg havde det svært med at lægge den ud på nettet. Ja, faktisk fire, men den sidste kan jeg næsten ikke leve med at fortælle jer. Vi får se, om jeg kan få mig selv til det, når indlægget er ved at være slut.

Følg mig meget gerne her på Facebook og få de seneste opskrifter samt sjov og spas fra privaten 😉

Lumre jokes

1. Først og fremmest handlede det om, hvor upassende man må være. Må der for eksempel være seksuelt ladede jokes i en madlavningsvideo, hvis primære målgruppe er kvinder i alderen 25-60? Helt konkret siger jeg for eksempel i videoen noget med at sprede stængerne og laver en sammenligning mellem parforhold og spaghetti. Vi er vist ovre i afdelingen for onkelvitser, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt den skulle have været med.

SE HELE FILMEN HER

Farligt indhold i carbonara

2. Dernæst er der den mest presserende udfordring. Og det er selve ingredienserne. For som en sand italofil med et utal af rejser i Italien bag mig og som freelanceskribent for magasinet Si Italia, ved jeg jo godt, at der ikke må komme fløde i en carbonara. Jeg havde da heller aldrig selv lavet denne ret med piskefløde, men da jeg så for nogle år siden var i Rom og skulle lave retten i køkkenet hos en lokal romersk restaurant i bydelen Ostiense, viste kokken mig gudhjælpemig, at han tilføjede en lille smule fløde til æggene. Smagen var fantastisk, og jeg har gjort det mange gange lige siden, selv om andre romere ville dyppe mig i tjære og rulle mig i fjer, før de jagede mig ud af byen i vanære. Endnu har reaktionen på Facebook været begrænset, og kun en enkelt person har klaget ud af mere end 15.000 visninger i løbet af det første døgn.

Niklas Roar La Valle del Sacco.

Mig og kokken Giancarlo fra La Valle del Sacco. Et år efter jeg lavede filmen og mødte ham første gang.

Se mit besøg i det romerske køkken her

På bekostning af de forkerte?

3. Og så er der endnu en ting – en ting jeg set i bakspejlet ikke er stolt af. For jeg er ikke et menneske, der kunne finde på at sparke nedad eller nedgøre folk på samfundets bund. Jeg laver en joke, hvori det indirekte fremgår, at man ødelægger sine børns fremtid og nærmest gør dem til hjemløse, hvis man ikke giver dem pasta med bid i. Det er naturligvis en joke, der ikke er rettet mod hjemløse, men mod forældre, der ikke lærer deres børn, at de skal have lidt modstand. Også når de tygger pasta. Her oplevede jeg to klager, og jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg stødte nogen. Jeg køber ofte selv hus forbi og har stor sympati for de mange hjemløse, der har deres triste liv her på Vesterbro, hvor jeg bor.

Niklas Roar Foodroar Anthon Unger

Fra optagedagen. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Da jeg gik ned med stress

Jeg er en tøs

Endelig, ja så er der jo den der ting, jeg faktisk er lidt for flov til at sige. Men jeg har flere gange hørt, at folk godt kan lide, når jeg er helt ærlig her på bloggen. Det handler i virkeligheden om forfængelighed. Men tingen er, at videoen er over et år gammel, og på det her tidspunkt var jeg noget ude af form i forhold til i dag. Det er så tøseagtigt at måtte indrømme, men jeg sgu har været lidt ærgerlig over det. Fuck det! Nu er det ude i det åbne, og jeg kan officielt kalde mig en full blown bloggertøs. 😀

God mandag til alle.

Niklas

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Choripán - den geniale argentinske hotdog