Kartoffel-porresuppe med bacon

Kartoffel-porresuppe
Jeg er ikke altid lige god til at lave vegetariske retter, men jeg har besluttet mig for at forbedre mig.
Nu vokser træerne naturligvis ikke ind i himmelen, så den opmærksomme læser vil have noteret sig, at det ser ud som om, der er kommet bacon i suppen.
Og den opmærksomme læser vil have helt ret. Jeg skal dog understrege, at det ikke er en nødvendighed, da denne suppe smager super herligt uden, men i det tilfælde at du ikke er vegetar, så gør bacon ikke ligefrem smagen dårligere … 😉
Sådan laver du verdens letteste ret
Start med at varme olivenolie i en stor gryde, hvorefter du lægger grønne kardemommekapsler, spidskommen og korianderfrø ned i. Lad smagen trække ud i olien. Det tager et halvt minuts tid.
Dernæst er det bare i med alle dine grøntsager, som du dækker med vand, sætter i kog og lægger dine terninger i.
LÆS OGSÅ: Orientalsk-inspireret suppe med kylling og kokosmælk
Lad det simre ved lav varme, indtil alle grøntsagerne er helt bløde. Tag dine kardemommekapsler op /de flyder ovenpå) og blend med en stavblender
Smag til med salt og peber og eventuelt parmesan. Pynt med persille eller koriander – og måske lidt sprødstegt bacon. Det har aldrig skadet en ret.
Kan det helt seriøst blive nemmere?

Gulerødderne giver suppen en flot farve.
Til kartoffel-porresuppe skal du bruge
Kartofler – 1 kg
Porrer – 3 stk
Gulerødder – 4 stk
Vand – 2 liter (så det dækker)
Grøntsagsbouillon – 3 terninger
1 løg.
Korianderfrø
Spidskommen
Kardemommeekapsler
Bacon (kan naturligvis udelades, men meget få grøntsagssupper bliver dårligere med bacon)
Hej Niklas. Super gode opskrifter! Men hvor meget af krydderierne til suppen?