Laks med spaghetti, smør og grape

Hønsekødssuppe med Parmigiano Reggiano og æg

Hønsekødssuppe

Okay, vinteren er måske ikke over os endnu. Men bare vent! Jeg synes i hvert fald, at vi i sidste uge fik en snert af, hvad der venter forude med køligere vejr, regn og blæst.

Det var i hvert fald nok til, at jeg fik trang til at lave en ret, som jeg har været vild med siden min barndom. Jeg kiggede nogle gange min mor over skulderen, når hun lavede mad, og denne hønsekødssuppe var en af mine livretter.

Følger du mig mon på Facebook?

Jeg overtalte hende som regel til også at koge ris til, så den mættede endnu mere.

Det er som altid en meget nem ret at kaste sig over, og der er stort set intet, der kan gå galt undervejs. Den skal bare have lidt tid og kærlighed.

Først parterer du din kylling og salter og bruner stykkerne i smør eller olivenolie. Dernæst lægger du dem til side.

Så sauterer du dine løg og gulerødder (og evt selleri), indtil de er bløde, hvorefter du lægger kyllingestykkerne tilbage i gryden. Giv den et par liter vand (så alle kyllingestykker er dækket og læg en eller to bouillonterninger i af den slags, hvor der er en kylling på pakken. Nåja, og hele skroget.

LÆS OGSÅ: Spansk kyllingegryde med chorizo

Så er det ellers i med timian, laurbærblade og rosmarin.

Sørg for at skumme suppen og fjern urenheder, mens den simrer. Vend gerne stykkerne løbende, så du kommer af med det hele.

Giv den mindst halvanden time – gerne to – og server rygende varm med en skål ris ved siden af samt hårdkogte æg og koriander.

Og riv så din allerbedste Parmigiano Reggiano henover.

Her er jeg på Instagram – har du lyst til at følge med? 🙂

Det smager SÅ godt.

God fornøjelse. <3


Til hønsekødssuppe skal du bruge

1 økologisk kylling
2 løg
3 fed hvidløg
2 gulerødder
Timian
Rosmarin
Laurbærblade
Olivenolie
Hønsebouillon – 2 l

Tilbehør
En rigtig god Parmigiano Reggiano (parmesan)
Kogte ris
Æg
Koriander (du kan også sagtens bruge persille)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks med spaghetti, smør og grape