Cheeseburger med kantareller og bløde løg

Samosa med oksekød

Det har været en lang, varm, sommer. Og det betyder desværre for mig, at jeg har forsømt det indiske køkken, som jeg af uransagelige årsager foretrækker, når der er køligere i vejret. Måske fordi jeg der savner de varme, dybe smage og stærkt duftende krydderier.

Men jeg fik en utrolig trang til at lave samosaer den anden dag, og de blev altså så lækre, at jeg er nødt til at dele opskriften med jer.

Følg mig på Facebook

Man kan sagtens lave dem vegetarisk, men jeg fik lyst til oksekød, så derfor kommer her min opskrift på samosaer med oksekød.

Sådan laver du samosa med oksekød

Du starter med at varme presset hvidløg og ingefær op i olie, hvorefter du tilsætter grønne kardemommekapsler, karrypulver og spidskommen.

Lad det kort simre og tilsæt derefter dit oksekød, som du bruner. Så tager du det hele op og stiller til side.

I panden varmer du igen olie op og tilsætter garam masala, korianderfrøpulver og chilipulver, og så i med løgene. De skal have lang tid og blive helt bløde. Dernæst tilsætter du 1/2 squash i små tern. Den er helt valgfri og kan sagtens udelades.

Samosa med oksekød

Følg mig på Instagram

Læg kødet tilbage og bland det hele godt sammen, før du giver det et glas vand, en oksekødsbouillonterning samt salt og peber. Lad det koge ind i en times tid. Tilsæt evt mere vand, hvis det bliver for tørt. Tilsæt et godt skvæt sød chilisauce fra flaske. Køl det ned.

Dejen til dine samosaer er rørende let. Du blander 1 kop almindeligt hvedemel med 1/3 kop durummel, 1 spsk vegetabisk olie, en lille tsk salt og en kvart kop vand. Rør det sammen til en fast og elastisk dej og lad den hvile en halv time.

Dernæst laver du dejen til otte kugler og ruller dem meget tyndt ud i cirkler. Del dem over, så du har to halvcirkler. Saml dit oksekød i midten af hver samosa og pres dem sammen til halvmåner. Brug vand til at holde dejen sammen. Friter dem herefter i olie ved høj varme, indtil de er gyldne og sprøde.

Jeg serverede dem sammen med en sød chilisauce, som jeg bare havde købt hos grønthandleren, samt en yoghurtdip med koriander.

Den lavede jeg blot af fed, græsk yoghurt rørt op med citronsaft, en knivspids garam masala, salt, peber og hakket koriander.

De kan også nydes kolde i madpakken eller i picnickurven.

Til samosa med oksekød skal du bruge

Hakket oksekød – 400 g (lav gerne en dobbelt portion og brug resten til ris)
Grønne kardemommekapsler – 5 stk
Squash – 1/2
Løg – 1 stort
Hvidløg – presset 2- fed
Ingefær presset – 1 lillefinger
Chilipulver – 1 tsk
Karrypulver – 2 tsk
Garam masala – 1 tsk
Vegetabilsk olie
Spidskommen – 1 tsk
Koranderfrø (pulver) – 2 tsk

Samosa

Samosadej

1 kop hvedemel
1/3 kop durummel
Salt – 1 lille tsk
Olie – 1 spsk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cheeseburger med kantareller og bløde løg