5 tip til The Mile High Club, lavprisselskaber og Finger D

Let og lækker rejesalat til frokostbord eller madpakke

Rejesalat med avokado

Rejesalat med avokado. Server med rugbrød eller som hapsere på ristet brød.

Rejesalat

Jeg har skrevet det før, og jeg vil skrive det igen. Hver eneste gang, jeg køber de der færdigsalater, bliver jeg skuffet.

Dels fordi de ofte ikke smager ret godt, og dels fordi selve indholdet ofte er en hån mod os forbrugere. Tjek selv ingredienslisten igennem, næste gang du står i supermarkedet. Hvor meget af tunsalaten er tun? Hvor meget af hønsesalaten er høne, og hvor meget af rejesalaten er rejer?

Mest af alt består det af en trist mayonnaise, som ikke koster producenten mange øre at fremstille.

Derfor laver jeg helst mine salater selv, når det lader sig gøre, Og tiden er ingen undskyldning. For det tager ikke mange minutter.

Rejesalat med avokado.

Rejesalat med avokado.

Rejesalat med rejer i lage

Denne rejesalat er ekstremt let at lave. Først laver du din mayonnaise. Det gør du sådan her.

Herefter tager du – du kan jo ligeså godt lave en stor portion – 4oo gram rejer i lage. Du kan også bruge frostrejer, men de bliver næppe ret gode i salaten. Hvis du virkelig er entusiast, køber du pillerejer, som du jo så skal bruge noget tid på at … pille.

Du snitter et par rå, grønne asparges i ret tynde skiver, og du skærer en avokado ud i tern. Dernæst hakker du en spiseskefuld kapers, som giver en god surhed til din rejesalat.

Blandt det hele sammen og pres en kvart citron over samt tilsæt 2 tsk dijonsennep. Krydr med salt og peber. Drys med krydderurt efter eget valg – jeg brugte merian – og server på rugbrød.

Den kan også serveres som lækre hapsere på ristet brød, når du får gæster.

Rejesalat med avokado

Rejesalat: Du skal bruge

Rejer i lage – 400 g
En avokado
Merian
Citron 1/4
Friske grønne asparges – 3 stk
Kapers – 1 spsk.

Til mayonnaisen

2 æggeblommer
Vindruekerneolie
Dijonsennep
Salt
Peber
Hvidvinseddike

Sådan rører du mayonnaisen

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 tip til The Mile High Club, lavprisselskaber og Finger D