Pizza med nduja og salami ventricina

Indisk-inspirerede kyllingelår til grillen

Prøv disse lækre indisk-inspirerede kyllingelår

Prøv disse lækre indisk-inspirerede kyllingelår.

Krydrede kyllingelår til grill

Vi forældre har alle et par små tricks i ærmet. Især når børnene skal spise. For det er langt fra alle børn, der bare æder løs af alt det, vi voksne sætter på bordet – har jeg ladet mig fortælle.

Mine piger er i hvert fald ingen undtagelse.

Men en af de ting, jeg næsten altid har held med er kyllingelår og indisk mad. De elsker eksotiske smage med masser af krydderier, og de elsker kylling. Og når det tilmed er grillet, så går det op i en højere enhed.

Disse lår blev således til, da jeg i en panisk stund sidst på eftermiddagen fandt ud af, at jeg ikke havde ret meget andet interessant i køleskabet end kyllingelår og grillpølser og ikke nogen plan for noget som helst.

It’s all in the marinade

Det handler alt sammen om marinaden. For når først den er i orden, så er det jo bare at grille som vanligt.

Jeg hældte en pæn mængde olivenolie (ikke ret indisk – ved det godt) i en skål og pressede tre store fed hvidløg ned i. Jeg hakkede et løg i småstykker og hældte også dem ned i skålen.

Dernæst fik blandingen selskab af østerssauce, laurbærblade, en helt almindelig karrypulver fra supermarkedet, lidt chili, pulver af korianderfrø, kardemommekapsler og citron.

Og naturligvis salt, peber og en teskefuld sukker.

Det blev rørt godt rundt, før kyllingelårene fik lov at komme ned i ‘badet’. Jeg aede, gned og kærtegnede lårene i olien, gav dem et lille klap og lod som en anden Mr. Grey dem ligge og passe sig selv, lige indtil det passede mig at tage dem i brug.

Jeg holdt en time, før trangen meldte sig, og de kom på grillen. De fik salt på alle sider, og hver gang, de blev vendt, penslede jeg dem med resterne af marinaden.

Jeg serverede dem, som de var, med en sprød grøn salat til. De smagte aldeles herligt.

Havde jeg haft tid, ville jeg have serveret den sammen med denne yoghurtdip.

Du skal bruge

Kyllingelår – 1 kg (du kan også bruge overlår)
Hvidløg – 3 store fed
Østerssauce – 2 spsk
Laurbærblade 2 stk
Karrypulver -1 spsk.
Chilipulver – tsk
Pulver af korianderfrø – 2 tsk
Grønne kardemommekapsler – 5 stk
Citron – 1/2 presset
Salt – 1 spsk
Sort peber – 1 tsk.
Sukker – 2 tsk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza med nduja og salami ventricina