Spansk kyllingegryde med chorizo

Tyrkisk pizza med sucuk og syltet chili

Tyrkisk pizza med sucuk

Tyrkisk pizza med sucuk og syltede chilier.

Tyrkisk pizza

Den anden dag fik jeg en gæst på besøg. Og ikke bare en hvilken som helst gæst. Det var nemlig en ansat i min yngste datters tidligere vuggestue. Vera er lige startet i børnehave, og da jeg mødte den søde kvinde på vej derned, fortalte hun, at hun havde haft det helt dårligt over savnet af hende, og at hun havde været rigtig ked af det. Hun har nemlig også et ekstra godt forhold til hende, da hun et par gange har passet hende privat.

Følger du mig på Facebook? Kom nu. Pleeease …

Derfor inviterede jeg hende med hjem uden overhovedet at have en plan for, hvad jeg skulle servere. Jeg havde fra dagen inden et kæmpe stash af lækre skinker og pølser, og jeg skal give dig nede fra min italienske madpusher Supermarco, men pludselig slog det mig jo, at det ikke var en farbar vej. For hun spiser ikke svinekød. Hun er vist ikke meget mere muslim, end jeg er kristen, men hun er pakistansk og er vokset op med, at man ikke spiser den slags.

Derfor var gode råd dyre, da hun pludselig bankede på døren, og jeg måtte improvisere det bedste, jeg kunne.

Jeg havde en pæn portion pizzadej liggende fra dagen inden, og jeg gennemgik køleskabet for egnede løsninger, nu da jeg hverken kunne bruge mortadella, prosciutto cotto, ventricina eller nduja.

Lykkeligvis fandt jeg et par sucuk-pølser. I ved, de der tyrkiske oksekødspølser med masser af hvidløg, som man kan købe hos de fleste grønthandlere og tyrkiske minimarkeder. Jeg skar dem i skiver og anbragte dem oven på pizzaen. Men naturligvis først efter at have lavet en tomatsauce.

Brug hvad du har

Hvordan du laver tomatsaucen? Jamen, denne er ufatteligt let og kan bruges til både pasta og pizza. 🙂

Jeg rullede pizzaen så tynd, det er fysisk muligt, og så kom der ellers pølse, syltede chilier og ost ovenpå, før den kom ind i ovnen på en sten.

Dejen? Det var da utroligt, som du spørger. Men da jeg er en sød fyr, fortæller jeg det her. 😉

Osten? Jamen, igen er det alt andet end italiensk. Denne pizza ville give mig en livstidskarantæne fra at besøge langt størstedelen af støvlelandets byer, for det er jo heller ikke som sådan en pizza. Det er et stykke fladt brød med forskellige toppings på.

Jeg havde nemlig intet mozzarella. Så det blev i stedet et miks af noget så usexet som min kones mellemlagrede danske skæreost fra Mammen samt en pecorino nero valvo. Princippet må vist bare være at vælge den ost, du har ved hånden. Den frihed må man tage sig, når man nu alligevel ikke prøver at lade som om pizzaen er italiensk.

Server eventuelt en lækker salat til. For eksempel denne.


Du skal bruge

Bund
Manitoba-hvedemel – 70 procent
Semolina-hvedemel – 30 procent
Vand
Gær – en halv pakke
Salt – en halv teske

Fyld

Sucuk-pølser – 1 per pizza
Syltede chilier (feferoni)
Tomatsauce
Ost

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spansk kyllingegryde med chorizo