Jeg har sagt ja til en djævelsk deal

Pizza bianca med salsiccia, bøffelmozzarella og zucchini

Pizza med salsiccia, zucchini og bøffelmozzarella.

Pizza med salsiccia, zucchini og bøffelmozzarella.

Pizza bianca med salsiccia og zucchini

Niklas, for fanden. Du kan jo ikke bage!

Nej, jeg ved det godt. Men skæbnen vil, at jeg ÆLSKER pizza så højt, at jeg har lært at spinne en nøgen kvindes nødder – eller hvordan det nu lige er …

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Derfor har jeg mod alle odds lært mig selv at bage pizzaer. Og som med alt andet i mit liv foregår det ikke efter eksakte opskrifter. Jeg er en sjuft i et køkken (og kun der!), og derfor prøver jeg mig frem, indtil noget virker. Det betyder, at der bag mine nu ret så lækre pizzaer gemmer sig masser af ynkelige nederlag med dej, der har klistret fast til kagerullen, bordpladen og pizzastenen. Frygtelige fortilfælde med slappe undskyldninger for pizzabunde, hvor jeg har måttet lappe på dem med dejstykker, fordi de ikke hang sammen. Smagsløse bunde, hvor jeg har glemt saltet, og tykke, tunge, uhævede klumper, der på stedet ville indbringe mig et indrejseforbud i Italien.

Jeg kan ikke give dig de præcise forhold. Det ville også være årets joke, hvis jeg skulle lære andre at bage. Men jeg har fundet en løsning, der virker for mig. Og virker den for mig, der er verdens dårligste bager, virker den også for dig.

To slags mel

Du skal bruge to slags mel. Dels enten en standard-hvedemel eller en manitoba-hvedemel. Jeg har været glad for sidstnævnte.

Dernæst en semolina-hvedemel. Jeg bruger helst den fra La Tua Farina (dit mel). Den er de italienske husmødres foretrukne.

Først rører du en halv pakke gær op i lunkent vand. Jeg bruger nok 2-300 ml til den mængde. Dernæst mel. 70 procent manitoba og 30 procent semolina. Bruger man kun sidstnævnte, kan jeg ikke så godt få det til at hænge ordentligt sammen. Men det er jo bare mig.

Ælt løs og tilføj mel, indtil det får den ønskede konsistens. Jeg hader så inderligt at gøre det i starten, når det klistrer fast til fingrene, men omvendt er det en meget tilfredsstillende følelse, når klumpen er blevet elastisk og lækker at lege med. Giv den masser af armkræfter og kærlighed. Så længe du orker. Jo bedre bliver dejen.

Læg den i mindst en time i en skål under et viskestykke og stil den et lunt sted.

Rul dejen ud og brug ekstra semolina-mel, så det ikke klistrer sammen.

12 morsomme madmisforståelser

Tynd, tynd dej

Og så til det vigtigste. For mig. Jeg er nemlig (men sig det ikke til en napolitaner) fan af de der tykke pizzaer med masser af bund og kant.

Jeg har ved flere lejligheder været ved at blive kylet ud af en syditaliensk restaurant, fordi jeg skar kanterne fra, og det risikerer du altså ikke på samme måde her.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter du skal besøge i Rom

Jeg er i stedet helt vild med de romerske pizzaer. Den meget tynde bund giver for mig at se mere plads til at nyde det, det hele handler om. Fyldet. Men det er et religionsspørgsmål, og dette er blot min ydmyge og meget personlige mening. Millioner af syditalienere har det anderledes.

Jeg ruller min dej, til den næsten ikke fysisk kan blive tyndere.

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Råvarerne afgørende

Jeg laver oftest pizzaer med tomatsauce. Men denne er altså en pizza bianca – en hvid pizza. Det afgørende er her – som ved alt andet italiensk mad – råvarerne.

Jeg har købt en virkeligt lækker salsiccia mantovana. Altså en krydret rå svinekødspølse, som jeg har skåret i småstykker og anbragt på pizzaen. Dernæst revet zucchini og store lækre klumper bøffelmozzarella. Du kan også bare bruge en almindelig mozzarella.

Endelig en pæn sjat GOD olivenolie henover og måske et drej på peberkværnen, og din pizza er klar til at komme på din allerede opvarmede sten i ovnen. Jeg rev også lidt pecorino nero valvo henover. Men det behøver du jo ikke …

Ubagt pizza med salsiccia zucchini og bøffelmozzarella.

Jeg bruger altid en pizzasten. Jeg skruer ovnen op på det maksimale, det lader sig gøre (280 grader), og så skal den ellers have, til kanterne er blevet gyldenbrune og sprøde. Det er igen en smagssag, men jeg synes, det er lækkert, når den er sprød.

Nogle gange bruger jeg min kuglegrill og lægger stenen derned. Det giver et endnu bedre resultat, da varmen bliver højere.

Buon appetito <3


Du skal bruge

Bund
Manitoba-hvedemel – 70 procent
Semolina-hvedemel – 30 procent
Vand
Gær – en halv pakke
Salt – en halv teske

Fyld

Salsiccia mantovana (helst)
Zucchini (squash)
Bøffelmozzarella (Mozzarella di Bufala)
Olivenolie
(pecorino nero) Kan sagtens udelades

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har sagt ja til en djævelsk deal