Dirty ribs - fingerslikkende godt

Jeg har sagt ja til en djævelsk deal

Niklas Roar ond

Onde Niklas

Hvis ellers man ser bort fra mit ægteskab, så er jeg ikke meget for at involvere mig i faste forhold. Det er jo ligesom hele pointen med at være freelancer og fri som fuglen. Men da jeg samtidig har fundet en diabolsk tilfredsstillelse ved at undervise og på den led har fået en gylden chance for at undergrave hele systemet indefra ved at så tvivlsomme ideer i hovedet på den danske ungdom, har jeg med dirrende hænder sat min underskrift på en fastansættelse på Københavns Mediegymnasium, hvor jeg næste år vil finde glæde i at fratage både en række af skolens 1. g’ere og 3.g’ere chancen for at få en rimelig fremtid.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Det er naturligvis kun på deltid, så jeg stadig kan bruge den anden halvdel af mit på alle måder travle arbejdsliv til fortsat af skrive masser af artikler, fise rundt i åbne italienske sportsvogne og holde fuld kog i min blog. I ved, denne her med mad og sådan.

Men noget ganske andet. Hvad har jeg egentlig selv lært at at undervise gymnasieelever, som jeg har gjort det de sidste par år?

Ikke så lidt faktisk. Også om mig selv.

Mest afgørende har været at finde ud af, at de unge trods deres noget tvivlsomme rygte faktisk er voldsomt søde. Eller næsten alle er.

Dernæst har det været fedt at mærke, at en hel klasse (eller i hvert fald et par stykker i hver klasse) rent faktisk hører efter, hvad du siger. De tager det til sig. Suger det ind. Tænker over det. Og allerbedst – stiller spørgsmålstegn ved det, du siger.

11 grunde til at tage ja-hatten på over Distortion

Du ser dem udvikle sig mentalt fra at være helt grønne skoleelever til i højere grad at gøre sig selvstændige, modne overvejelser. Jeg tror, at den der aha-oplevelse hos de unge er noget af det, der gør, at lærere af alle slags kan holde jobbet ud år efter år.

De unge staver værre end nogensinde før. Stavekontrol og manglende fokus på det fra folkeskolens og forældrenes side er rystende.

Det samme gælder evnen til at konstruere meningsfulde sætninger og sågar hele afsnit.

Til gengæld er de teknisk stærke. Og ved de ikke noget, er de oftest lynhurtige til at tage nye programmer til sig.

De sender snaps til hinanden 24/7.

Og endelig har jeg noteret mig, at det er præcis lige så svært at være teenager, som det altid har været.

12 ting der gør mig lykkelig

1 kommentar

  • Fine

    “Manglende fokus på det fra folkeskolens side er rystende” …
    NU er jeg nødt til at give min mening til kende! Som overbygningsfolkeskolelærer trækker jeg på smilebåndet (som altid, når jeg læser med her) og nikker genkendende til, at man modtager en flok grønskollinger (i 7. klasse) og efter 3 års hårdt arbejde tager afsked med en samling nærmest fornuftige unge mennesker … og så er det, at jeg må tilføje: Efter 3 år, hvor man med faglig stolthed og ærekærhed tålmodigt igen og igen har terpet sammensatte ord, for/får, -ene/-ende … for ikke at nævne kommaregler og det kære nutids -r (eller bolle -r, for så hænger det da fast hos nogle af drengene) …
    Efter sidste skoledag kigger man sig i spejlet og konstaterer fremkomsten af endnu en samling grå hår – og erkender, at man endnu en gang tabte kampen mod hverdagssproget og SoMe-jargonen. Bortset fra for de få piger, som allerede i 3. klasse havde knækket stavekoden, så forekommer stavekunstens ædle regler dem uendeligt ligegyldige!
    Jeg håber, at min kommentar afspejler samme letkøbte konstatering som “folkeskolens rystende mangel på fokus” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dirty ribs - fingerslikkende godt