De fedeste madreklamer fra en anden tid

Thailandsk kyllingesalat

thaisalaaaat

Thailandsk salat med kylling.

Thailandsk kyllingesalat: Jeg vil så nødigt kede dig fra start, kære læser. men som så ofte før, så startede denne ret med noget så uinteressant som et kig i køleskabet.

Jeg havde dagen forinden købt en pakke kyllingeinderfileter, som jeg ikke havde nogen planer for. De havde tilsyneladende heller ikke lagt nogle planer for dagen, og heldigvis lå de præcis, hvor de skulle, da jeg så endelig valgte at bruge dem.

SE OGSÅ: Kødboller i lækker Thaicurry

Eftermiddagen var stadig ung, og i stedet for at arbejde videre (det er jo fordelen som selvstændig) gik jeg fluks ned i supermarkedet og købte flittigt ind af grøntsager. Det giver mig altid sådan en selvretfærdig og uklædelig stolthed ved kassebåndet, når jeg står der som en anden hellig type, mens staklen bag mig har fyldt sin kurv op med chips, cola og underlødige færdigretter. Åh gud, hvor jeg dog hader mig selv nogle gange.

SE OGSÅ: Kylling i thai-indisk fusionscurry

img_6004

Første marinerede jeg kyllingeinderfileterne i en blanding af soya, østerssauce, sød chilisauce, presset ingefær og hvidløg, lime og sukker.

Thai Beef Salad – sprød, sund og lækker

De fik lov at stå mindst en times tid. Dernæst skar jeg grøntsager i aflange stykker. Gulderødder, peberfrugt, rød spidskål (for farvens skyld), chili og asparges. Jeg halverede også vindruer.

Jeg skar aflange stykker grønkål, som jeg lynstegte i en wok i neutral olie og gav dem et drys salt. Da de var kølet af, blandede jeg det hele og smed bønnespirerne i.

Stegt ris i karry med kødboller, æg og peberfrugt

Endelig stegte jeg de marinerede kyllingestykker, mens jeg blandede en dressing af olivenolie (ikke så thailandsk – sagsøg mig), dijonsennep, lime, salt, sukker, vineddike og lidt peber.

Grønkålen kom ned til resten, og så kom kyllingestykkerne oven på. Jeg syntes selv, det så helt pænt ud, selv om jeg ikke er nogen haj til at anrette ting voldsomt smukt.


Du skal bruge:

Marinade
Kyllingeinderfileter (du kan også bare bruge kyllingebryst)
Soya – 3 spsk
Østerssauce – 2 spsk
Sød chilisauce – 2 spsk
Sukker – 2 tsk
Ingefær (presset) – en lillefinger
Hvidløg – 2 fed
Lime

Dressing
Olivenolie
Lime
Dijonsennep
Salt
Peber
Sukker
Vineddike

Salat
Rød spidskål
Asparges
Gulerødder
Koriander
Peberfrugt
Bønnespirer
Chili
Vindruer
Lynstegt grønkål

img_5996

2 kommentarer

  • Lyder som en virkelig lækker ret! Thai-mad smager også bare mega godt. Må lave den i næste uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Niklas

      Hej Christina
      Hvor fedt at høre. Jeg håber, du bliver glad for den. Lad mig det endelig vide. Det er jo altid interessant at høre, om du ville have ændret noget. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De fedeste madreklamer fra en anden tid